Drøftelse af kriterier og tema for landsbyprisen 2018

Som baggrund for drøftelsen fortæller Ove Damgaard, formand for borgerforeningen i Nørre Nissum, som modtog Region Midtjyllands Landsbypris 2017, om arbejdet i Nørre Nissum og herunder betydningen af landsbyprisen. Morten Bramming fra VIA University College og projektleder af 'Uddannelsesdebatten', som er et samarbejde mellem Lemvig Kommune, Uddannelsesbyen Nørre Nissum, VIA University College og Region Midtjylland, fortæller om værdien af et nationalt uddannelses 'folkemøde' i Nørre Nissum.

Regionsrådet har uddelt landsbyprisen ni gange, første gang i 2009. I 2017 modtog Nørre Nissum prisen med begrundelsen: Fortsat god udvikling på skole- og uddannelsesområdet sikrer sammen med velgennemførte byudviklings- og energiprojekter og et generelt stærkt sammenhold Nørre Nissum som vinder af Region Midtjyllands Landsbypris 2017.

Siden 2014 har Region Midtjylland sammen med Lemvig Kommune og VIA University College støttet Uddannelsesdebatten, som i høj grad gennemføres af Skolebyen Nørre Nissum og de mange frivillige. Uddannelsesdebatten holdes den 2. weekend i september og henvender sig til alle med interesse for uddannelse. Det være sig indenfor daginstitutioner, grundskolen, ungdomsuddannelserne og/eller de videregående uddannelser. Det vil sige forældre, elever, studerende, pædagoger, lærere, ledere, rektorer, undervisere, forskere, nationale, regionale og kommunale politikere, erhvervsledere, forskellige interesseorganisationer m.m. 

Program for temadrøftelsen - kl. 14.00-15.30

• Rundvisning på VIA University College ved Morten Bramming
• Uddannelsesdebatten - oplæg ved Morten Bramming, projektleder
• Landsbyprisen 2017 - oplæg ved Ove Damgaard, formand for borgerforeningen Nørre Nissum

Under punkt 2 vil kontorchef Pia Lange Christensen indlede drøftelsen af Landsbyprisen 2018.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik oplæg fra Ole Damgaard, formand for Nørre Nissum Borgerforening, om udviklingen af Nørre Nissum som en bæredygtig landsby, herunder omlægning til biogas, vellykket integration af flygtningefamilier i landsbysamfundet, renovering og udbygning af institutioner, fokus på bedre mobildækning m.v. Landsbyen er i udvikling, hvilket bl.a. skyldes indbyggernes frivillige arbejde og landbyens samarbejde med omkringliggende landsbyer og Lemvig Kommune. Da byen fik tildelt landsbyprisen, var det en ankerkendelse af det arbejde, der allerede var i gang og en motivation til at fortsætte.

Udvalget drøftede Nørre Nissums arbejde med ansøgningen, herunder kriterierne for tildeling af prisen, tidsforbrug i forhold til udarbejdelse af ansøgning m.v.

Udvalget fik efterfølgende en præsentation af uddannelsesdebatten. Morten Bramming, VIA University College, fortalte om en succesfuld udvikling af konceptet for uddannelsesdebatten. Debatten har udviklet sig til en form for folkemøde om uddannelsessystemet med deltagelse af mange aktører inden for området. Størstedelen af deltagerne overnatter i Nørre Nissum og de omkringliggende byer. Temaet for næste års debat er det kønsneutrale uddannelsessystem.

Udvalget fik efterfølgende en rundvisning på VIA University College, Nørre Nissum.  

Uddeling af Region Midtjyllands landsbypris og kriterier for udvælgelse af årets landsby ønskes drøftet, herunder eventuelt valg af et tema for Landsbypris 2018. De nuværende kriterier har stort set været uændret siden den første uddeling i 2009. Region Midtjyllands Landsbypris uddeles til en landsby eller gruppe af landsbyer, der viser veje til fornyelse og udvikling. Landsbyprisen er med til at sætte fokus på landsbyer (og landdistrikter) som attraktive steder at bo og arbejde.

Regionsrådet har uddelt landsbyprisen ni gange - første gang i 2009 - med stort set uændrede kriterier for udvælgelse. Ekspertpanelet, der er nedsat til at bistå med vurdering af kandidaterne, har tidligere peget på, at der fx kan vælges et årligt tema eller på anden måde sættes fokus på aktuelle problemstillinger og udviklingsmuligheder og derved skabes en vis fornyelse.

De fire eksterne medlemmer af ekspertpanelet har peget på, at temaer for prisen fx kan være energi og miljø, samskabelse (services produceres i et samarbejde mellem offentlige og ikke offentlige aktører, hvor begge parter bidrager med væsentlige ressourcer), fx gennem nye organisations- eller finansieringsformer, eller samarbejde og arbejdsdeling mellem landsbyer i form af landsbyklynger. Ved valg af tema er der peget på at vælge et overordnet tema, der i sig selv sætter fokus på samarbejde mellem landsbyer. Som opfølgning på landsbyprisen nævnes der mulighed for at indbyde alle kandidater (landsbyer) til en konference/møde for erfaringsudveksling m.m., så alle landsbyer får et udbytte.

I forbindelse med en drøftelse af kriterierne kan følgende temaer også indgå, hvor der i landsbyen eller gruppen af landsbyer er fokus på: 

• Bæredygtige byer og landdistrikter - FN's bæredygtighedsmål
• Kultur og kulturarv (2018 er Europæisk kulturarvsår)
• Frivillighed - Aarhus er Frivillighedshovedstad 2018
• Lokalt iværksætteri
• Mobilitet - hvordan løses transportproblemer for landsbyerne
• Kultur - hvordan er kulturprojekter og -aktiviteter med til at skabe udvikling og fornyelse?

Landsbyprisen i 2017 - tildelt Nørre Nissum i Lemvig kommune - blev uddelt efter følgende kriterier:

Prisen tildeles en landsby der ikke må have over 2.000 indbyggere, og som samlet bedst opfylder følgende kriterier: 

• Fremgang i indbyggertal eller at en negativ udvikling er vendt.
• Gennemførte og igangsatte større projekter og initiativer, der viser nye veje til fornyelse og udvikling, ikke nødvendigvis fysiske investeringer.
• Sanering, fornyelse og forbedring af det fysiske miljø i landsbyen.
• Et stærkt engagement og samarbejde mellem borgerne, foreningslivet, erhvervslivet, kommunen og andre aktører fx med en stor frivillig indsats og bidrag med private midler.
• Landsbyen har trodset særligt vanskelige vilkår, fx nedlæggelse af arbejdspladser, offentlig service m.m.
• Gennemført en særlig indsats i forhold til energi og/eller miljø eller fødevareudvikling eller øvrige regionale erhvervsmæssige styrkepositioner.
• Udvikling baseret på en planlagt udviklingsindsats. Der lægges vægt på, at der er tale om en udvikling inden for de seneste 3-5 år.
• Et tæt samarbejde med nabolandsby(er) om fælles faciliteter, arrangementer m.m., således at prisen kan tildeles to eller flere landsbyer.

I vurderingen af kandidater til landsbyprisen er ovenstående kriterier for tildeling af prisen i 2017 tillagt samme vægt. Såfremt kriterierne for 2018 justeres, kan en model være at tillægge et eller flere kriterier større vægt end andre fx 50 % vægt på et tema og 50 % vægt på de generelle kriterier (anvendt i 2017).

Kandidater til landsbyprisen kan indstilles af de Lokale Aktions Grupper (LAG’er) og kommuner. I det nuværende landdistriktsprogram er der ni LAG’er, der dækker 14 kommuner. LAG’erne kan indstille en kandidat fra hver af de kommuner, de dækker, i samarbejde med kommunen. Desuden kan de fem kommuner uden LAG’er selv indstille en kandidat. 

Landsbyprisen er på 150.000 kr., og den kan anvendes til faciliteter eller aktivitetsmuligheder, der er til almen offentlig benyttelse.

Kandidater til landsbyprisen indhentes ultimo 2017, så regionsrådet i februar/marts 2018 kan udpege modtageren af årets landsbypris 2018.

Landsbyprisen forventes overrakt i april-maj 2018 ved et arrangement i lighed med tidligere år.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler, at Region Midtjylland i 2018 bruger de samme kriterier og proces for udvælgelse af årets landsby som i 2017. Udvalget anbefaler desuden, at det i invitationen til de lokale aktionsgrupper (LAG) og kommuner om at indstille kandidater (en pr. kommune) til modtager af Region Midtjyllands Landsbypris 2018 præciseres, at kriterierne er vejledende.  

Der er udarbejdet et forslag til tilbagemelding på oplægget "Fremtidens Transport" til Danske Regioners udvalg for Regional Udvikling og EU.

Danske Regioners udvalg for Regional Udvikling og EU har udarbejdet et forslag til "Fremtidens Transport", som handler om mulighederne i fremtidens transport, og som udvalget har bedt regionernes udvalg med ansvar for trafik og mobilitet om tilbagemeldinger på.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling blev på møde den 9. august 2017 orienteret om Danske Regioners oplæg om fremtidens transport. Oplægget har bl.a. fokus på de udfordringer, der er i dag, brug af ny teknologi, behov for fleksibel transportplanlægning m.v.

Udvalget drøftede indholdet af en tilbagemelding til Danske Regioners udvalg for Regional Udvikling og EU og var enig om, at følgende elementer skulle indgå:

• Danske Regioner skal arbejde for, at der udarbejdes en langsigtet statslig transportplan på tværs af vej og bane
• En velfungerende infrastruktur og styrkelse af mobiliteten er forudsætning for vækst og udvikling
• Større samarbejde mellem de fem regioner og Danske Regioner om transport og mobilitet, fx Jyllandskorridoren
• Mere fokus på eksisterende initiativer i de enkelte regioner, herunder de fælles infrastrukturindspil
• Eksemplerne på regionale ønsker bør udvides med en fast Kattegatforbindelse og udbygning af E45
• Fokus på godstrafikken

På baggrund af drøftelsen i det rådgivende udvalg har administrationen udarbejdet et udkast til tilbagemelding til Danske Regioners udvalg for Regional Udvikling og EU.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget foreslår følgende ændringer i brevet til Danske Regioner:

• Afsnit 5: Der bruges vendingen 'private udbydere' i stedet for virksomhedsnavne, som fx Rød Billet, Linje 888 m.v.
• Afsnit 7: Sidste sætning udvides med: og færdiggørelse af motorvejen Vejle-Holstebro.

Ivar Dreyer og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Følgebrev fra Danske Regioners udvalg for Regional Udvikling og EU
• Oplæg om fremtidens transport fra Danske Regioner
• Forslag til tilbagemelding om Fremtidens Transport

De tre vestdanske vækstfora – Vækstforum Midtjylland, Vækstforum Nordjylland og Syddansk Vækstforum – har et fælles ønske om, at virksomhederne skal have adgang til de rette tilbud og kompetencer uanset geografisk beliggenhed, og at det skal være nemt og enkelt for virksomhederne at finde frem til de tilbud, som kan styrke deres konkurrenceevne.

Derfor har vækstforaene i fællesskab sat særligt fokus på at styrke arbejdsdelingen og samarbejdet på tværs af de tre regioner inden for områderne Energiteknologi, Sundheds- og velfærdsinnovation, Fødevarer og Industri 4.0. Det er områder, hvor de har fælles prioriteringer og kan trække på de forskellige erhvervsstyrker og kompetencer.

 Et af resultaterne af samarbejdet er den vedhæftede 'Analyse af fødevarelandskabet – Trends, udfordringer og behovet for at videreudvikle erhvervsfremmeindsatsen'.

Her følger hovedpunkter fra rapporten:

Udfordringer i den nuværende klynge og netværksindsats

• Svagt kendskab til operatørerne i store dele af klyngelandskabet
• For beskedent samspil og manglende henvisninger i dele af klyngelandskabet
• Mangel på kritisk masse i de landsdækkende og regionale klyngeorganisationer
• Mangel på styrke i indsatsen for matchmaking og fremme af vidensamarbejde mellem virksomheder og institutioner
• For lille deltagelse af støtteerhverv og underleverandører
• Beskedent bidrag til at løfte fødevareklyngens samlede rammebetingelser

Principper for en reorganisering af klyngeorganisationerne

• Kritisk masse for opgaveløsningen – højt kvalitetsniveau i opgaveløsningen og kendskab til egne faglige områder.
• Klyngestrukturen skal være overskuelig.
• Klar arbejdsdeling mellem klyngeorganisationer – minimum af overlap, klare snitflader og incitament til henvisning – også til erhvervsorganisationer og andre erhvervsfremmeaktører.
• Klyngerne skal være tilgængelige, attraktive og nemme at gøre brug af for iværksættere og små- og mellemstore virksomheder.
• Klyngerne skal være behovsstyrede.
• Klyngerne skal lede virksomhederne hen til den bedst mulige nationale eller internationale aktør til at løse virksomhedernes udfordringer.

Kontorchef Pia Lange Christensen vil på mødet i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling uddybe analysen og dens anbefalinger samt give en status for den videre dialog med relevante aktører.

Analysen indgår også i vækstforums dagsorden til mødet den 12. september 2017. 

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om analysen af det danske fødevarelandskab til efterretning.

Ivar Dreyer og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Fødevareanalyse, endelig.pdf

Godkendelse af referat fra møde den 9. august 2017.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 9. august 2017, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, er vedlagt til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 9. august 2017.

Ivar Dreyer og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Referat_RU090817_åben

Gensidig orientering.

Intet til punktet.