Dagsordener og referater for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling

Med afsæt i den regionale udviklingsplan skal et øget samspil styrke kommunernes og byernes roller og opgaver for at opfylde den fælles vision om i 2030 at være en international vækstregion i et sammenhængende Danmark.

Kulturhovedstadsprojektet 2017 (Aarhus 2017) kan give nogle læringspunkter i forhold til samspil mellem byer. Samtidig sætter K2017 med temaet Gentænk spot på demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed, og udfordrer dermed kulturperspektivet og samspillet med regionens andre politikområder.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har sat sig for på en række temamøder at arbejde med de emner i den regionale udviklingsplan, som endnu ikke er foldet ud i handlingsplaner eller politikker. Fælles for temamøderne er desuden fokus på, at realiseringen af den regionale udviklingsplan kræver øget samspil, mere viden og større opmærksomhed på bæredygtighed indenfor alle indsatsområder og ikke mindst på tværs af disse. (Den regionale udviklingsplan, side 3).

Denne gang handler temamødet om samspil mellem byer i forhold til regionens kulturperspektiv. Her inddrages blandt andet de erfaringer, der allerede er draget i forbindelse med Aarhus 2017 og perspektiver vedrørende smart region.

Aarhus 2017 kan give nogle læringspunkter i forhold til samspil mellem byer. Samtidig sætter temaet Gentænk spot på demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed, og udfordrer dermed kulturperspektivet og samspillet med regionens andre politikområder.

Et nyt offensivt samspil og samarbejde skal styrke kommunernes og byernes indbyrdes roller og opgaver som omdrejningspunkt for at fremme opfyldelsen af den fælles vision. (Den regionale udviklingsplan, side 8).

Byerne indeholder en tæthed af funktioner og aktører. Regionens erfaringer med samarbejde mellem by-aktører rummer blandt andet netværkssamarbejder mellem ungdomsuddannelser og kulturinstitutioner. Kultur og kreativitetsteamet giver på mødet et indlæg om samarbejdserfaringerne fra Aarhus 2017. I indlægget vil teamet desuden perspektivere kulturindsatsområdet i den regionale udviklingsplan i samspillet med regionens øvrige politikområder.

Den regionale udviklingsplan sætter, med kommunernes opbakning, nogle fælles pejlemærker for, hvad et bysamspil kan dreje sig om. Herunder eksempelvis samspil mellem regionale aktører om udvikling af en kreativ og innovativ kultur karakteriseret ved inklusion, ressourceansvarlighed og kreativ virkelyst. (jævnfør den regionale udviklingsplan, side 25). Innovationsteamet giver på mødet et indlæg om smart-region som en tilgang til at få en bredde af by-aktører i samspil. Herunder regionalt perspektiv på de erfaringer, der allerede er med enkeltstående smart-city tiltag i regionen.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede samspil mellem byer i forhold til, at Aarhus er indstillet til Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Udvalget drøftede, hvordan vi kan bruge kulturen som en drivkraft i samspillet mellem byerne. Det at de 19 kommuner og regionen var enige om at støtte et stort projekt som Aarhus-2017, var blandt andet en af årsagerne til, at Aarhus nu er blevet indstillet til titlen som kulturhovedstad. Juryen var især imponeret over den brede kommunale og regionale opbakning, der var til ansøgning.

Administrationen præsenterede, hvorledes arbejdet forud for Aarhus’ indstilling til kulturhovedstad er forløbet. Processen tog fire år og var både præget af frustration og glæde, men der har generelt hele vejen igennem, været et fælles kommunalt og regionalt ønske om at komme i mål. Målet blev nået i august 2012. Processen fremadrettet har især fokus på, at holde momentum og få sat en række projekter i gang.

Kulturpuljen er nedlagt i forbindelse med Aarhus-2017, og administrationen orienterede om, hvordan man fremadrettet vil bruge de strategiske kulturudviklingsmidler. Regionen vil fokusere på projekter, der er strategiske. Det kan være pilotprojekter, som i en periode har brug for konsulentbistand, inden de kan søge 2017-Fonden. Det kan også være projekter, hvor aktørerne har behov for at få en professionel og kvalificeret sparring, inden projektideerne kan konkretiseres i et egentligt projekt.

Endeligt præsenterede administrationen, hvordan projektet Smart Region kan spille ind i forhold til kulturhovedstadsprojektet og samspillet mellem byer. Samarbejde på tværs af sektorer, øget medborgerskab, brug af nye teknologier m.v. er centrale elementer i projektet. Aarhus har udviklet et projekt kaldet Smart Aarhus, som også har fokus på de nye måder at anvende teknologien på. Smart Aarhus handler blandt om, hvordan Aarhus kan indtænke den nyeste teknologi i beslutningstagningen og byplanlægningen og herunder også i kulturen. Borgerne skal præsenteres for nye måder at opleve kulturen på. De skal se, hvordan kulturen kan vises via nye teknologier og digitale medier. Region Midtjylland er involveret i begge Smart projekter.

Jørgen Nørby og Esther Jakobsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

Godkendelse af referat fra møde den 12. september 2012 forelægges til godkendelse.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 12. september 2012, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, vedlægges til godkendelse.

Referatet fra mødet den 12. september 2012 i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling blev godkendt.

Jørgen Nørby og Esther Jakobsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Referat_RU120912_aaben

Aarhus vil efter anbefaling af en international jury blive udpeget som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Regionsrådet har aktivt støttet Aarhus' kandidatur og har vedtaget en hensigtserklæring om at støtte projektet med i alt 55 mio. kr. fra henholdsvis Erhvervsfremme- og kulturmidlerne.

De regionale midler i 2017-Fonden skal anvendes i overensstemmelse med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan og i overensstemmelse med regionsrådets kulturpolitiske målsætninger.

En international jury pegede den 24. august 2012 på Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Region Midtjylland har gennem de seneste tre år aktivt støttet arbejdet med Aarhus’ kandidatur, herunder bidraget til ansøgningen og kommuners opbakning hertil.

Den 24. august 2011 vedtog regionsrådet en hensigtserklæring om tilskud til Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 (Aarhus 2017) på i alt 55 mio. kr. fordelt med 20 mio. kr. fra kulturmidlerne og 35 mio. kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne.

Den 30. maj og 20. juni 2012 udmøntede regionsrådet hensigtserklæringen om det økonomiske engagement i Aarhus 2017 således at:

• Der er bevilget 12,5 mio. kr. af kulturmidlerne til perioden 2012-15, og administrationen vil i løbet af 2015 formulere en sag om yderligere 8,0 mio. kr., så den samlede bevilling af kulturmidlerne vil være 20,5 mio. kr.

• Der er bevilget 25 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne til perioden 2013-15, og administrationen vil i løbet af 2015 formulere en sag om yderligere 10 mio. kr., så den samlede bevilling af erhvervsudviklingsmidlerne vil være 35 mio. kr.

Tabel 1. Finansiering

* Bevillinger til 2016-2017 vil blive forelagt regionsrådet i 2015.

Basis for bevillingerne er Region Midtjyllands kulturpolitik og erhvervsudviklingsstrategi. 

Kulturmidlerne

Kulturmidlerne skal medvirke til at fremme de mål, der er beskrevet i regionens kulturpolitik. Det betyder, at Fonden-2017 kan give tilskud til projekter, der 

• Fremmer institutions- og kompetence- og kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.

• Styrker faglige netværk og faglige miljøer i Region Midtjylland.

• Styrker tværfagligt samarbejde i Region Midtjylland.

Set i et bredt perspektiv skal Region Midtjyllands involvering i Aarhus 2017 bruges til en fortsat styrkelse af de kulturelle netværk, der er opbygget siden regionens start i 2007. Der er indtil videre tale om netværk på museums-, musik-, scenekunst- og børnekulturområdet.

Via disse netværk er der iværksat aktiviteter og projekter, der er nyskabende – også på landsplan – og som har betydning for, hvordan regionernes rolle i forhold til kulturpolitikken fremover kan defineres.   

I forbindelse med bevillingen til Aarhus 2017 besluttede regionsrådet, at der i perioden 2013-2017 vil være lukket for de halvårlige tilskud fra kulturpuljen, idet Fonden-2017 i stedet behandler ansøgninger inden for kulturpuljens hidtidige anvendelsesområde.

Regionsrådet vil fortsat på årsbasis have 6,0 mio. kr. til udvikling af strategiske projekter. Det vurderes, at denne disponering af midlerne bedst vil kunne sikre et forsat arbejde for at fremme Region Midtjyllands strategiske mål på kulturområdet.

De 6,0 mio. kr. vil blive administreret som strategiske kulturudviklingsmidler. Dette betyder blandt andet, at det vil være hensigtsmæssigt at kunne give tilskud til mindre pilotprojekter som forarbejder til større strategiske satsninger.

Kultudviklingsmidlerne kan gives som:

• Supplerende finansiering til 2017-projekter. I det omfang der iværksættes 2017-projekter, som har et strategisk regionalt perspektiv, kan det være hensigtsmæssigt at styrke dette perspektiv med yderligere regional finansiering. Der vil typisk være tale om projekter, der har flere partnerne og som dækker hele regionen eller dele af regionen.

• Tilskud til eksemplariske projekter, hvor der udvikles ny viden og nye metoder, som kan have betydning i en bredere sammenhæng.

• Tilskud til projekter, der opfylder kravene til regionens strategiske målsætninger, men falder uden for Aarhus 2017-regi.

• Tilskud til pilotprojekter, der fungerer som forløbere for større strategiske satsninger.

Der vil fortsat kunne reserveres en rådighedspulje og en pulje til forberedelse af internationale samarbejder.

Erhvervsudviklingsmidlerne

De regionale erhvervsfremmemidler anvendes i overensstemmelse med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan. Det betyder blandt andet, at 2017-Fonden kan give tilskud til projekter, som:

• Styrker den økonomiske og beskæftigelsesmæssige vækst i de kreative erhverv.

• Styrker de traditionelle erhverv gennem samarbejde med kreative erhverv.

• Styrker det kreative vækstlag.

• Styrker rammebetingelserne for de kreative erhverv.

Projekterne skal organiseres som forretningsbaserede konsortier/partnerskaber, der bygger på en høj grad af tværfaglighed og har fokus på samspil mellem offentlige og private aktører. Det er desuden afgørende, at projekterne har en tilstrækkelig høj risikoprofil, således at der gives det bedst mulige grundlag for udvikling og innovation.

Projekterne skal dække hele Region Midtjylland eller som minimum flere kommuner. Samtidig skal projekterne kunne indgå i en tværregional, national og international sammenhæng. Endelig skal projekterne være skalerbare.

Sekretariatet for 2017-Fonden

Sekretariatet for 2017-Fonden vil være bemandet med dels en basisstab med ansættelse direkte i sekretariatet, dels udlånte medarbejdere fra andre kommuner i Region Midtjylland og andre afdelinger i Aarhus Kommune. Endelig vil Regional Udvikling i Region Midtjylland bidrage med udlån af medarbejdere.

Denne konstruktion vil sikre, at der på langt sigt sker mere gennemgribende forandringer i samarbejdet på tværs af kommuner og kulturinstitutioner indenfor regionen. Det er således også gennem aktivt arbejde i fondens administration, at den regionale kulturpolitik kan sikres og udvikles.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby og Esther Jakobsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.  

Scenekunstnetværket i Region Midtjylland søger om støtte til et pilotprojekt om udvikling af en produktionsfestival. Pilotprojektet vil blive gennemført i 2013. Produktionsfestivalen vil blive gennemført i 2014-2017 som et led i Aarhus som Kulturhovedstad.

Der søges om i alt 650.000 kr. i 2012. Det samlede budget for pilotprojektet er på 1.084.700 kr.

Pilotprojekt - udvikling og forberedelse af en produktionsfestival

Scenekunstnetværket i Region Midtjylland søger om støtte til et pilotprojekt i 2013.

Pilotprojektet er tænkt som en forberedelse til en produktionsfestival, der vil blive gennemført som et forløb fra 2014 frem mod en kulmination i Aarhus om Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Scenekunstnetværket og produktionsfestivalen er skrevet ind i 2017-programmet under ”Fremtidens kunst- og kulturinstitutioner”.

Det eksisterende regionale tilskud til Scenekunstnetværket ophører med udgangen af 2012. Samtidig med pilotprojektet vil scenekunstnetværkets basisaktiviteter blive videreført, indtil det bliver muligt at søge støtte i 2017-Fonden.

Hovedelementerne i pilotprojektet er:

• Afsøgning af teatrenes og teaterbrugernes ønsker til udvikling.

• Samarbejde med de øvrige kulturaktører i regionen.

• Undersøgelse og udvikling af kunstneriske og praktiske værktøjer (kommunikation, samarbejde, læring m.v.)

• Samarbejde med regionale, nationale og internationale partnere.

• Afprøvning og visning af døgnflueeksperimenter af både national og international karakter.

• Undersøgelse af behov for sideaktiviteter – for eksempel workshops, fyraftensmøder, kompetenceudviklingsforløb.

• Finansieringsplan og fundraising for hovedprojektet 2014-2017.

Hovedprojekt - afholdelse af en produktionsfestival

Scenekunstnetværket vil med produktionsfestivalen 2014-2017 skabe en ”scenekunstnerisk legeplads” for scenekunstnetværkets medlemmer og øvrige kulturaktører i regionen.

Formålet er i bredere forstand at skabe nye erfaringer inden for scenekunstområdet, blandt andet ved at skabe et kreativt læringsrum for praktisk videndeling og kompetenceudvikling for teatrenes ansatte. Projektet tager afsæt i scenekunstnetværkets såkaldte døgnfluekoncept, hvor skuespillere, dramatikere, instruktører, scenografer arbejder sammen om produktioner af et døgns – eller få døgns – varighed.

I 2013-2016 afvikles en række to-tre dages døgnflueeksperimenter, der skal munde ud i den scenekunstneriske produktionsfestival. Festivalen er planlagt til at vare en uge.

Hovedprojektets mål er at:

• Samle regionens teatre og scenekunstaktører i et og samme projekt.

• Igangsætte en scenekunstnerisk udviklingsstrategi hos hver af de medvirkende teatre.

• Skabe et praktisk videndeling og kompetenceudvikling mellem de medvirkende teatre og scenekunstudøvere i regionen samt øvrige regionale, nationale og internationale kulturaktører.

• Gentænke udvikling af scenekunstneriske produkter.

• Inddrage publikum i scenekunst på nye og anderledes måder.

• Generere ny viden indenfor scenekunstneriske udviklingsprocesser, der kan videreformidles til udenforstående aktører regionalt, nationalt og internationalt.

Der forventes 12 teatre som værter for arrangementerne, som er åbne for medarbejdere fra alle netværkets medlemsteatre.

Økonomi

Regionsrådet bevilgede i 2009 i alt 3,73 mio. kr. til scenekunstnetværket til et treårigt udviklings- og forskningsprojekt. 2,73 mio. kr. blev bevilget til projektledelse, administration, forskning og udviklingsprojekter. Den sidste 1,0 mio. kr. blev bevilget til udviklingsprojekter under forudsætning af tilsvarende medfinansiering fra andre kilder.

Denne medfinansiering udgør i alt 1.042.935 kr. og er tilvejebragt via tilskud fra kulturministeriets scenekunstudvalg, medfinansiering fra teatre, skuespillerforbundet, Teknisk Landsforbund og via deltagerbetaling.

Tabel 1. Budget og finansiering for pilotprojekt

Ovenstående budget forudsætter statslig medfinansiering. Der er indsendt ansøgninger til de nævnte puljer, og der forventes svar i december 2012. Hvis der ikke opnås statslig medfinansiering, er det hensigten at gennemføre projektet i mindre målestok.

Scenekunstnetværket aflægger et endeligt regnskab i januar 2013. 

Status på kulturudviklingsmidlerne er vedlagt som bilag.

Administrationens bemærkninger

Scenekunstnetværket har eksisteret i tre år som det første regionalt baserede teaternetværk i landet. Der er gjort interessante og vigtige erfaringer både med hensyn til samarbejdsformer, organisationsudvikling, kompetenceudvikling og PR og publikumsudvikling. Det kunstneriske samarbejde har på grund af teatrenes forskellighed være en stor udfordring, men med det såkaldte døgnflueprojekt har scenekunstnetværket fundet et koncept for kunstnerisk samarbejde, der er praktisk anvendelig.

Det er administrationens vurdering, at såvel pilotprojektet som hovedprojektet både i kraft af projektet selv og i kraft af de afledte aktiviteter, regionalt, nationalt og internationalt, yderlige vil kunne styrke og cementere samarbejdet på scenekunstområdet i Region Midtjylland. Dermed har pilotprojektet også strategisk betydning i forhold til at styrke og udbygge udviklingsorienterede faglige miljøer i regionen. På denne baggrund foreslår administrationen, at de ansøgte 650.000 kr. til projektet bevilges.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby og Esther Jakobsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Ansøgning om støtte til pilotprojekt
• Følgebrev - midtvejsevaluering
• Status Scenekunstnetværket i Region Midtjylland
• Revideret budget
• Status vedr. kulturudviklingsmidler

Kulturregion Østjysk Vækstbånd søger om tilskud til afvikling af formidlingskonferencen ”Kunsten at leve – kultur som sundhedsfremme”, der har fokus på kulturens betydning for vores mentale sundhed. Det samlede budget er på 700.000 kr. Der søges om 200.000 kr.

Konferencen ”Kunsten at leve – kultur som sundhedsfremme”, finder sted i Viborg Kommune den 17.-18. januar 2013. Formålet med konferencen er at skabe synlighed om kulturens betydning for befolkningens mentale sundhed og om det uudnyttede potentiale, der ligger i koblingen mellem kultur og sundhedsfremme. Konferencen medvirker desuden til, at Danmark bliver mere synlig og aktiv i det eksisterende nordiske netværk om kultur og sundhed.

Konferencens målgruppe er politikere, fagpersoner og ledere i Norden, der interesserer sig for krydsfeltet sundhedsfremme og kultur.

Kulturregion Østjysk Vækstbånd, der står bag konferencen, er et samarbejde mellem Horsens, Silkeborg, Randers og Viborg kommuner, som udspringer af kulturudviklingsaftalen for 2008 med Kulturministeriet i Danmark. I den nuværende kulturaftale for perioden 2012-2015 ønsker man i særlig grad at sætte fokus på kulturens betydning for den mentale sundhed.

Konferencen er i tråd med Region Midtjyllands politiske strategi og indsatsområder vedrørende fremme af internationalt samarbejde og netværk. Konferencen har fokus på kulturens betydning og udviklingspotentiale i relation til sundhedsindsatsen – til fremme af borgernes mulighed for trivsel.

Baggrund

Ifølge ansøgningen tager indsatsområdet vedrørende den mentale sundhed i kulturregionen sit afsæt i erfaringerne fra det nordiske samarbejde om kultur og sundhed. Målgruppen for indsatsen er i princippet alle borgere i Danmark, og dermed ligger fokus på kulturen som fremmende faktor for trivsel i hverdagslivet. Dette i modsætning til et behandlingsperspektiv, hvor målgruppen er patienter, og hvor kulturen benyttes som middel i behandlingsøjemed.

Det hidtidige nordiske samarbejde har ikke haft en stærk forankring i Danmark, idet det her primært har været enkeltpersoner, som har været involveret i samarbejdet. Mange kommuner i Danmark er lige nu optaget af mental sundhed som indsatsområde i folkesundhedsarbejdet, og dermed er der en parathed til at beskæftige sig med koblingen mellem kultur og sundhed.

Historisk set er der en stærk samhørighed mellem de nordiske lande, og samfundsstrukturerne ligner hinanden, hvilket giver mulighed for at bruge erfaringer og vidensdele på tværs. Konferencen vil kunne danne afsæt for mere formaliseret dansk deltagelse i det nordiske samarbejde på området. Man vil blandt andet gøre brug af det nordiske samarbejde mellem de nationale WHO Healthy Cities Network (primært Sund By Netværket, Sunne kommuner, Svenska Healthy Cities Nätverket) med henblik på organisatorisk forankring i stærke folkesundhedsnetværk.

Økonomi

Konferencen har et samlet budget på i alt 700.000 kr. Deltagerbetaling forventes at indbringe 300.000 kr. (200 deltagere à 1.500 kr.). Kulturregion Østjysk Vækstbånd bidrager med 200.000 kr. Region Midtjylland søges om 200.000 kr. i 2012.   

Tabel 1. Budget og finansiering for konferencen

Status på kulturudviklingsmidlerne er vedlagt som bilag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby og Esther Jakobsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Ansøgning - Kunsten at leve
• Konferencebudget - Kunsten at leve
• Konferenceprogram - Kunsten at leve 2013
• Status vedr. kulturudviklingsmidler

I forlængelse af tidligere forsøg med biodiesel i 200 af Midttrafiks busser er der gennemført et projekt med at operationalisere erfaringerne og udbrede disse til busselskaber og udbydere.

Højere iblanding af biodiesel indgår i handlingsplanen i den lokale Agenda 21- strategi 2012-2015 for Region Midtjylland.

Midttrafik har foreslået Region Midtjylland at udbyde en mindre del af kørslen med krav om højere iblanding af biodiesel. Midttrafik har peget på en udbudspakke med tre ruter med i alt 14 busser.

Ved iblanding af 18 % biodiesel har Midttrafik overslagsmæssigt beregnet en forventet meromkostning pr. køreplantime på 11 kr., i alt cirka 425.000 kr. pr. år svarende til en meromkostning på cirka 1,8 % i forhold til nuværende kontraktbetaling. Den positive effekt for klimaet vil være en årlig CO2-reduktion på 187 tons.

I 2009 gennemførte Region Midtjylland i samarbejde med DAKA, Aarhus Kommune, Midttrafik, CBMI (Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation) og Færdselsstyrelsen et forsøg med iblanding af 5 % 2. generation biobrændstof i cirka 200 af Midttrafiks busser. Bio-komponenten var DAKA’s biodiesel produceret af slagteriaffald. Forsøget var finansieret af Region Midtjylland og Færdselsstyrelsen. Foruden de to busselskaber blev der i samme projekt endvidere distribueret biodiesel til 75 tankstationer i Aarhusområdet.

Efterfølgende er 7 % iblanding af biokomponent i dieselolien blevet standard.

I forlængelse af forsøget fra 2009 har Region Midtjylland i samarbejde med INBIOM (tidligere CBMI, Agro Business Park) og Midttrafik gennemført et projekt med at sammenfatte og operationalisere erfaringer fra dette og andre gennemførte forsøg med anvendelse af biodiesel. Formålet er at gøre resultaterne fra tidligere forsøg operationelle, dels for udbydere af trafik (det vil sige trafikselskaber, regioner og kommuner), og dels for vognmænd og busselskaber, der ønsker at give tilbud på kørsel med højere bio-iblanding i biodieselen.

For udbydere af trafik, er der udarbejdet en brochure med orienterings- og vejledningsmateriale, når en kommune eller regionen ønsker at udbyde trafik med mulighed for højere bio-iblanding i biodieselen. (Vedlagt som bilag).

Tilsvarende er der for busselskaberne udarbejdet en vejledning, der beskriver, hvilke forhold det enkelte busselskab skal være opmærksom på ved afgivelse af tilbud med højere bio-iblanding i biodieselen. (f.eks. særskilte tankanlæg, kuldesikring, oprensning af tanke, ændrede serviceintervaller for busserne, mv.). Den deltaljerede vejledning er indarbejdet i et regnearksværktøj, der for det konkrete udbud beskriver og prissætter nødvendige investeringer og løbende driftsomkostningerne.

Vejledningen er også rettet til mindre busselskaber, der ikke har erfaring med biodieseldrift, og som måske ikke har fornøden tid og ressourcer til at sætte sig ind i det.

Herudover har Midttrafik udarbejdet et kontrakttillæg til Midttrafiks standardudbudsmateriale, hvor der tages højde for kørsel med højere bio-iblanding i dieselen end standard. Tillægget kan anvendes af Midttrafik og øvrige trafikselskaber.

I den lokale Agenda 21- strategi 2012-2015 for Region Midtjylland indgår højere iblanding af biodiesel i handlingsplanen for at opfylde mål og ønsker om at reducere udledning af drivhusgasser mv.

Midttrafiks 34. udbud

I forbindelse med Midttrafiks forestående 34. udbud, der omfatter over halvdelen af den samlede regionale buskørsel, har Midttrafik i vedlagte brev med bilag foreslået Region Midtjylland at udbyde en mindre del af kørslen med krav om højere iblanding af biodiesel.

Midttrafik har peget på en udbudspakke med tre ruter med i alt 14 busser stationeret i Hinnerup, og har foreslået forskellige iblandinger af biodiesel, 18 %, 28 %, eller 43 %, som sammenholdt med de 7 %, der er standard, giver en samlet iblanding på henholdsvis 25, 35 og 50 %. Midttrafiks argument er, at enhver af disse iblandingsprocenter vil være lette at kommunikere ud.

Midttrafik anbefaler at der anvendes 2. generation biodiesel. Det kan f.eks. være AFME, der er baseret på slagteriaffald. Herved vurderes etiske diskussioner om anvendelse af afgrøder til brændstof at kunne undgås.

Det er administrationens vurdering, at en mer-iblanding på 18 % biodiesel af 2. generationstypen, som et gennemsnit over året, vil være hensigtsmæssigt ud fra en betragtning om, at det er markant højere end nuværende standard på 7 %, og samtidig den iblandingsandel blandt de foreslåede, der beregningsmæssigt medfører de laveste meromkostninger for Region Midtjylland.

Ved iblanding af 18 % biodiesel har Midttrafik overslagsmæssigt beregnet en forventet meromkostning pr. køreplantime på 11 kr., i alt cirka 425.000 kr. pr. år svarende til en meromkostning på cirka 1,8 % i forhold til nuværende kontraktbetaling. Den beregnede positive effekt for klimaet vil være en årlig CO2-reduktion på 187 tons. De endelige meromkostninger afhænger af vognmændenes tilbud.  

Midttrafik beskriver tre forskellige muligheder for at indarbejde højere iblanding af biodiesel i udbuddet.

Biodiesel kan indgå som et blandt flere tildelingskriterier, der indgår i vurderingen af, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige.

En anden mulighed er, at der stilles direkte krav til iblandingsprocent i udbudspakken. Denne mulighed giver dog mindre fleksibilitet til busselskaberne, og kan medføre at alt for høje tilbud vinder tilbudspakken.

Alternativt kan højere iblanding af biodiesel indgå som en option i den pågældende pakke i udbuddet. Herved bliver prisen for højere iblanding kendt inden endelig stillingtagen.

Det er administrationens vurdering, at der er usikkerhed om vognmændenes villighed til at kaste sig ud i nødvendige investeringer i tankanlæg m.v., og at det, trods regnearksværktøjet i vejledningen, er usikkert, hvilke priser der vil blive budt. Derfor indstilles det at medtage højere iblanding som en option, således at endelig stillingtagen først sker, når tilbudspriserne er kendt.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby og Esther Jakobsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.  

• Biobus - information til beslutningstagere
• Henvendelse fra Midttrafik vedrørende biodiesel i 34. udbud
• Bilag til Midttrafiks henvendelse vedrørende biodiesel i 34. udbud

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Trafikforbindelser mellem Midtjylland og Hamborg

Udvalget foreslog, at emnet trafikforbindelser mellem Midtjylland og Hamburg, tages op på et senere udvalgsmøde.  

Encore netværket

Udvalget foreslog, at emnet omkring Region Midtjyllands roller og opgaver i forbindelse Encore Netværket, tages op på et senere udvalgsmøde.  

Atomaffald

Udvalget drøftede status på en eventuel placering af et affaldsdepot i regionen.

Næste møde

Næste møde er den 7. november 2012 og finder sted under udvalgets studietur til Tyskland.

Det sidste udvalgsmøde i 2012 er onsdag den 5. december 2012. Mødet holdes kl. 15.00-18.00 i Regionshuset Viborg, lokale C2.

Jørgen Nørby og Esther Jakobsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.