Dagsordener og referater for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling

Godkendelse af referat fra møde den 3. oktober 2012 forelægges til godkendelse.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 3. oktober 2012, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, vedlægges til godkendelse.

Referatet blev godkendt.

Vagn Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Referat_RU031012_aaben

Agro Business Park A/S og Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande søger medfinansiering fra Region Midtjylland til at videreføre arbejdet i Enterprise Europe Network.

Enterprise Europe Network er et Europæisk program, der er finansieret med 60 % fra EU-kommissionen. Region Midtjylland ansøges om i alt 3,4 mio. kr. svarende til

40 % af den samlede finansiering af netværket i perioden 2013-2014.

Enterprise Europe Networks hovedformål er at hjælpe virksomheder og vidensaktører med blandt andet at etablere nye markeder og teknologiske samarbejder på tværs af grænser og skabe flere projektsamarbejder, herunder projekter med støtte fra EU m.v.

Enterprise Europe Network er verdens største business to business netværk. Det består af 600 organisationer i flere end 50 lande. Netværket kan matche danske virksomheder med relevante, udenlandske samarbejdspartnere. Netværket er etableret og medfinansieret af Europa Kommissionen og støttes desuden lokalt, regionalt og nationalt i Danmark (bilag 1).

Enterprise Europe Network tilbyder, via deres database med mere end 20.000 internationale virksomhedsprofiler, virksomheder en nem og gratis adgang til nye leverandører, kunder, teknologier, projektpartnere og øvrige samarbejdspartnere. Virksomhederne kan også vælge at få oprettet en virksomhedsprofil for at blive synlige for udenlandske virksomheder og forskningsorganisationer, som søger en samarbejdspartner.

Når to virksomheder eller vidensaktører fra to lande indgår et konkret samarbejde, hvor Enterprise Europe Network har hjulpet i processen, dokumenteres dette via en såkaldt partnership agreement. Målet er, at flest mulige konkrete samarbejder etableres og dermed skabe mulighed for flere jobs og øget omsætning.

I en opgørelse for alle 50 lande i Enterprise Europe Network ligger det danske netværk nr. 1 i antallet af partnership agreements pr. årsværk. I alt 52 partnership agreements er indgået i Danmark i perioden primo 2011 frem til ultimo august 2012 (bilag 2).

Eksempler på virksomheder, der har indgået Partnership Agreements (bilag 3) er Apro Aps fra Grenaa, Sauberhouse fra Ikast, TEGnology fra Hedensted samt Bigadan fra Skanderborg.

Enterprise Europe Network i Danmark har i lang tid arbejdet målrettet på at styrke samarbejdet med de øvrige erhvervsfremmeaktører i regionen og gennemfører projekter, aktiviteter og individuelle virksomhedssager i samarbejde med disse. Enterprise Europe Network er en integreret del af Region Midtjyllands Future Food Innovation, og indgår som en væsentlig aktør i det kommende GlobalMidt program og har helt fra starten været medaktør i Central Denmark EU-kontorets iFacilitator forløb. Netværket har desuden et løbende samarbejde med Væksthus Midtjylland og de lokale midtjyske erhvervsråd både i form af fælles aktiviteter, fællesbesøg hos virksomheder og gensidige henvisninger. Derudover er der et løbende samarbejde med en række andre aktører, som f.eks. Dansk Eksportforening, DAMRC, Teknologisk Institut.

Effekt

Enterprise Europe Networks indsats skal bidrage til at opnå erhvervsudviklingsstrategiens og handlingsplanens mål inden for energi og miljø, fødevarer samt velfærdsinnovation. Indsatsen støtter helt grundlæggende op om målet om øget internationalisering, hvor virksomhederne tilskyndes til at samarbejde med virksomheder og videninstitutioner i andre lande. Effektmålene for aktiviteterne retter sig primært mod at styrke adgang til viden og teknologi, øge eksporten, samt bidrage til værditilvæksten i virksomhederne i regionen. Der er desuden en forventning om, at initiativet også vil bidrage til en stigning i omsætningen og beskæftigelsen i de virksomheder, der benytter sig af ydelserne fra Enterprise Europe Network.

Aktiviteter

Enterprise Europe Network dækker følgende hovedaktiviteter: promovering af netværket, informationsmøder, besvarelse af individuelle henvendelser, høring af virksomheder i forhold til EU initiativer, virksomhedsbesøg, assistance i forbindelse med innovation og internationalisering, matchmaking, business missions og individuel hjælp til partnersøgning.

Organisering

Den danske del af Enterprise Europe Network består af seks organisationer (NordDanmarks EU kontor, AluCluster, Næstved-Egnens Udviklingsselskab, Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande, Agro Business Park og NetMatch), som i samarbejde dækker hele Danmark og tillige gennemfører aktiviteter i tæt samarbejde internt og eksternt med andre danske organisationer samt udenlandske Enterprise Europe Network kontorer.

Enterprise Europe Network er vokset til at være repræsenteret i mere end 50 lande, og der arbejdes på også at få kontorer i de manglende BRIK lande Indien og Brasilien (Kina og Rusland er med i netværket). Netværket er kendetegnet ved, at de udenlandske netværkskolleger er villige til at hjælpe danske virksomheder i deres respektive lande, ligesom det danske netværk hjælper udenlandske virksomheder med etablering af samarbejde med danske virksomheder. 

Budget og finansiering

Enterprise Europe Network i Danmark har ansøgt EU kommissionen og fået godkendt fortsat finansiering for perioden 2013-2014. De danske partnere, der er placeret i Region Midtjylland, Agro Business Park A/S og Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande søger om medfinansiering til de resterende 40 % af deres budget. Regionsrådet ansøges om i alt 3,4 mio. kr. for 2013-2014, svarende til 1,7 mio. kr. pr. år.

Region Midtjylland har i perioden 2011-12 medfinansieret Enterprise Europe Network med 1,6 mio. kr. pr. år, i alt 3,2 mio. kr. 

Finansiering af den øvrige del af det danske netværk:

• Netmatch - København medfinansieres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen i den nuværende og kommende periode.

• AluCluster - Kolding er ikke medfinansieret i nuværende periode, men er i dialog med Business Kolding om medfinansiering af udvalgte ENN services og aktiviteter.

• NordDanmarks EU-kontor er en integreret del af Aalborg Kommune, og kontoret modtager tilskud fra Region Nordjylland i nuværende og kommende periode.

• NæstvedEgnens Udviklingsselskab medfinansieres af Region Sjælland i den nuværende og kommende periode. 

Vækstforum besluttede på sit møde den 10. oktober 2012 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 3,4 mio. kr. til Agro Business Park A/S og Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande til medfinansiering af Enterprise Europe Network i perioden 2013-2014.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vagn Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• EEN ansøgning for 2013-2014
• Partnership Agreements Overview
• Eksempler på Partnership Agreements
• Økonomioversigt vedr. regionsrådets midler til erhvervsudvikling pr. 13.11.12

Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles varetager Region Midtjyllands EU-politiske interesser ved at skaffe specialiseret viden på udvalgte områder. Kontoret rådgiver og informerer om EU-forhold og bistår organisationer og virksomheder med at opnå medfinansiering fra EU til udviklingsprojekter, skabe forbindelser til andre europæiske regioner gennem netværk og partnersøgninger og arrangerer studieture og møder i Bruxelles.

I alt har kontoret siden 2007 direkte medvirket til at hjembringe næsten 300 mio. kr. i EU-støtte til virksomheder og organisationer i Region Midtjylland. Løbende undersøgelser af kontorets virksomhed har vist, at både kunder og ejerkreds er meget tilfredse med kontorets opgaveløsning.

Der ansøges om i alt 8,845 mio. kr. til medfinansiering af kontorets aktiviteter og ydelser.

Midtjyllands EU-kontor arbejder for aktører i Region Midtjylland i relation til EU-systemet. Kontoret tilbyder alle aktører i regionen at bruge kontorets EU kompetencer og indsigt.

Effekt

Kontoret medvirker til at udmønte erhvervsudviklingsstrategiens internationale spor og er en del af konsortiet bag GlobalMidt-programmet sammen med Enterprise Europe Network omkring de EU-rettede aktiviteter.

Siden 2007 har kontoret direkte medvirket til at hjembringe næsten 300 mio. kr. i EU-støtte til virksomheder og organisationer i Region Midtjylland, og aktiviteterne har været geografisk spredt i hele regionen.

I 2011 løste kontoret 125 konkrete opgaver for virksomheder, uddannelses- og videninstitutioner, kommuner og organisationer. En evaluering af kontorets virksomhed har vist, at 96 % af kunderne er tilfredse med kontorets opgaveløsning, heraf 63 % meget tilfredse. En undersøgelse i kontorets ejerkreds har vist, at 95 % af ejerkredsen er tilfredse med kontorets opgaveløsning, heraf 67 % meget tilfredse. På kontorets generalforsamling den 20. april 2012 blev dette understreget fra flere kommuners side. Referat fra generalforsamlingen 2012 er vedlagt som bilag.

Kontoret har i sin strategi 2011-2014 fokus på seks videnområder, som tager udgangspunkt i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2010-2012: erhvervsudvikling, forskning, klima og miljø, kultur og turisme, sundhed og velfærd, uddannelse og kompetenceudvikling samt internationalisering. 

Aktiviteter

Kontoret har i de seneste tre år været involveret i en række aktiviteter.

Kontoret har blandt andet haft specifik fokus på mulighederne for det midtjyske erhvervsliv i forhold til EU's programmer gennem initiativet iFacilitator. iFacilitator har været direkte opsøgende over for virksomheder med potentiale på dette område, og har indtil nu resulteret i 18 internationale innovationsprojekter med midtjyske virksomheder som ledere og 129 mio. kr. i EU-støtte til virksomhederne. iFacilitator gennemføres i samarbejde med Væksthus Midtjylland og Entreprise Europe Network og et privat konsulentfirma.  

Klima- og energiområdet bliver stadig mere interessant både på midtjysk plan og i EU. Kontoret har arbejdet intensivt med dette område, både ved generelt at opkvalificere midtjyske kommuner og region til at anvende EU’s finansieringsmuligheder til klimaprojekter samt i forbindelse med konkrete projekter, herunder Aarhus letbane, biogasledning i Ringkøbing-Skjern Kommune, Geotermi i Skive, energirenovering i Aarhus og i almennyttige boliger.

I forbindelse med det danske EU-formandskab i foråret 2012 udnyttede kontoret interessen for Danmark ved at sætte fokus på midtjyske aktiviteter og styrker i Bruxelles. Sammen med de øvrige danske kontorer i Bruxelles og den Danske EU-repræsentation gennemførtes tre ”Presidency Dialogues” på den danske ambassade om henholdsvis ”Klog vækst”, ”Sund vækst” og ”Grøn vækst”. Seminarerne var særdeles velbesøgte af europæiske beslutningstagere. Kontoret gennemførte desuden ”European Design Days” sammen med 20 andre regioner i Bruxelles.

Kontoret har ligeledes haft fokus på kulturområdet, dels ved at understøtte Aarhus 2017, dels ved sammen med Region Midtjylland at igangsætte internationaliseringsaktiviteter over for midtjyske kulturinstitutioner.

Med henblik på at udløse flere internationale aktiviteter i kommunerne har kontoret igangsat initiativet MORE, som tilbyder de midtjyske kommuner et internationalt projektudviklingskoncept med forankring i byrådet og civilsamfundet. MORE er indtil nu gennemført i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skive, Holstebro, Struer og Herning kommuner står nu for tur.

Kontoret har været initiativtager til et styrket og formaliseret samarbejde mellem de danske regionale kontorer ud fra det princip, at kontorerne skal bevare deres entydige lokale og regionale forankring samtidig med, at synergien ved samarbejdet og fælles projekter udnyttes. Samarbejdet sker under overskriften DAcoB (Danish Local Regional og Research Co-Op Brussels).

Kontorets årsrapport 2011 og Aktivitetsplan 2012 er vedlagt som bilag.

Organisering

Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles blev etableret 1. januar 2007 og er juridisk set en forening, der blev stiftet i november 2006. Foreningens medlemmer og ejere er de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Foreningen har et repræsentantskab, hvor alle ejerne er repræsenteret. Bestyrelsen, der har syv medlemmer, er sammensat på følgende måde: tre repræsentanter for medlemskommunerne, to repræsentanter for regionen og to repræsentanter for Vækstforum. Vedtægter for kontoret er vedlagt som bilag.

Kontoret finansieres af kontingenter fra de 19 kommuner med 2 kr. pr. indbygger og et tilsvarende beløb fra Region Midtjylland. Kontingentet justeres årligt i forhold til den forventede prisudvikling. Kontingenterne giver et samlet årligt basisbudget på cirka 5,5 mio. kr. Derudover tager kontoret betaling for såkaldte tilkøbsydelser, der ligger ud over de basisydelser, som kontoret tilbyder gratis. Dette sker blandt andet for at undgå konkurrenceforvridning med private konsulentfirmaer mv.

Midtjyllands EU-kontor har kontorer i House of Central & North Denmark på Avenue de Tervuren i det centrale Bruxelles sammen med bl.a. Norddanmarks EU-kontor, et engelsk regionskontor og organisationen ICLEI, som arbejder med bæredygtig byudvikling.

Kontoret har fem faste medarbejdere, en projektassistent, en løntilskudsmedarbejder og to praktikanter hvert halve år.

Ressourcer

Kontoret har et årligt budget på 6,3 mio. kr. (2011), og foreningens regnskab for 2011 viser et underskud på 264.000 kr. Foreningens egenkapital er på 2,9 mio. kr.

Det har været vigtigt for bestyrelsen, at foreningen opbygger en økonomisk robusthed, således at uforudsete økonomiske omstændigheder kan modstås.

Bestyrelsen ønsker at bruge det økonomiske råderum, som foreningen har med den nuværende medarbejderstab, til at igangsætte projekter og aktiviteter med ekstern bistand, som kan supplere de faste medarbejderes kapacitet og kompetencer, for eksempel i forbindelse med ovennævnte projekt vedrørende virksomheders adgang til EU's forskningsmidler.

Desuden er der udliciteret administrative funktioner, således at medarbejdernes kompetencer udnyttes optimalt.

Kontorets regnskab for 2011 og budget for 2012 er vedlagt som bilag.

Note: EU-kontorets økonomi er reguleret af foreningens vedtægter, hvori det hedder, at medlemskommuner og Region Midtjylland betaler 2 kr. pr indbygger – pristalsreguleret fra 2007 – i medlemskontingent. Pris- og befolkningsudvikling kan ikke forudsiges, hvorfor tallene i tabellen er anslåede.  

Vækstforum besluttede på sit møde den 10. oktober 2012 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 8,845 mio. kr. til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vagn Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Referat fra generalforsamling
• Årsrapport 2011
• Aktivitetsplan 2012
• Vedtægter
• Årsregnskab 2011
• Budget 2012

Til ansøgningsfristen for kulturpuljen den 1. september 2012 er indkommet 40 ansøgninger om tilskud, hvoraf to udgår. Der forelægges indstillinger, hvor ansøgningerne er opdelt i tre kategorier, hvor prioritet et klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik, prioritet to i et vist omfang falder inden for retningslinjerne, og prioritet tre falder uden for kulturpuljens retningslinjer.

Indkomne ansøgninger til kulturpuljen pr. 1. september 2012

Der er til ansøgningsfristen 1. september 2012 indkommet 40 ansøgninger. Der vedlægges et samlet notat af 22. oktober 2012 med beskrivelse af de 40 ansøgninger. De enkelte ansøgninger kan rekvireres i administrationen.

Ansøgningerne er delt i tre kategorier:

• Prioritet 1 er ansøgninger, som klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik. Disse ansøgninger indstilles til godkendelse med det ansøgte beløb.

• Prioritet 2 er ansøgninger, som i et vist omfang falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik. Disse ansøgninger indstilles typisk med et mindre tilskudsbeløb end det ansøgte.

• Prioritet 3 er ansøgninger, som falder uden for kulturpuljens retningslinjer.

Af de 40 indkomne ansøgninger resterer 38, idet to ansøgninger er trukket tilbage. De 38 ansøgninger er på i alt 5.248.236 kr.

Administrationen vurderer, at der er:

• 6 ansøgninger i gruppen prioritet 1 med et samlet ansøgt beløb på 553.510 kr.

• 6 ansøgninger i gruppen prioritet 2 med et samlet ansøgt beløb på 850.000 kr.

• 26 ansøgninger i gruppen prioritet 3, som ikke vurderes at opfylde vilkårene for tilskud.

Administrationen foreslår, at de seks ansøgninger i prioritet 1 bevilges de ansøgte beløb, i alt 553.510 kr., at ansøgninger i prioritet 2 bevilges i alt 850.000 kr., og at der gives afslag på alle ansøgninger i prioritet 3. Samlet betyder dette et forbrug af kulturpuljen på 1.403.510 kr.

Det samlede budget for kulturpuljen i 2012 er 2,5 mio. kr. Da der i første tilskudsrunde blev bevilget 1,4 mio. kr., er det samlede forbrug af kulturpuljen i 2012 på i alt 2.803.510 kr.

Administrationen foreslår, at merforbruget på 303.510 kr. finansieres via en overførsel fra kulturudviklingsmidlerne. Der er pr. 22. oktober 2012 i alt 2.412.638 kr. tilbage af kulturudviklingsmidlerne. Status over kulturudviklingsmidlerne er vedlagt som bilag.

Når administrationen foreslår, at rammen for kulturmidler på 2,5 mio. kr. overskrides, skyldes det, at puljen uddeles for sidste gang inden 2017.

Dermed har administrationen også valgt at foreslå tilskud til ansøgninger, som eventuelt kunne have været udskudt til 2013.

Tabel 1. Oversigt over ansøgninger og indstillinger

Retningslinjer for tildeling af kulturmidler

Med udgangspunkt i kulturpolitikken for Region Midtjylland og i forlængelse af den regionale udviklingsplan er de overordnede retningslinjer for tildeling af kulturmidler, at der skal være tale om netværksdannelse, udvikling og/eller internationalt udsyn og samarbejde. Det forudsættes, at aktiviteter, der modtager støtte, har regional betydning. Som hovedregel skal der være kommunal eller anden medfinansiering til aktiviteterne.

Følgende projekter og aktiviteter prioriteres: 

• Projekter og aktiviteter, der skaber viden og/eller udvikler nye ”værktøjer” og metoder inden for et eller flere kunstneriske eller kulturfaglige arbejdsområder.

• Projekter og aktiviteter, der anvender allerede eksisterende viden på nye områder og/eller på nye måder.

• Projekter og aktiviteter, der etablerer udviklingsorienterede netværk.

• Projekter og aktiviteter, der formidler ny viden inden for faglige og tværfaglige netværk.

• Projekter, der styrker internationalt samarbejde.

• Projekter, der styrker talentudvikling i Region Midtjylland.     

I øvrigt gælder det, at projekter og aktiviteter som hovedregel skal rumme en selvstændig oplevelsesmæssig og/eller formidlingsmæssig værdi.

I forhold til produktion af viden opererer Region Midtjylland med et princip, der gør indhøstet viden og erfaring tilgængelig for alle. Der gives således ikke tilskud til udviklingsprojekter, der sigter mod at give enkelte institutioner eller aktører en fortrinsstilling frem for andre i regionen.       

Derudover indgår spørgsmålet om landdistrikter og yderområder i vurderingen af ansøgningerne jævnfør den regionale udviklingsplan. Endelig er det en betingelse for udbetaling af tilskud, at de godkendte projekter gennemføres med den finansiering, der er beskrevet i ansøgningerne.  

Kulturpulje og kulturudviklingsmidler

Kulturmidlerne opdeles i henholdsvis kulturpuljen og kulturudviklingsmidlerne. Kulturpuljen afsættes til ansøgninger til enkeltstående, tidsbegrænsede og afsluttede projekter. 

Kulturudviklingsmidlerne afsættes til længevarende projekter, der har strategisk betydning, og som sigter mod en fortsættelse uden regional (med)finansiering. Den strategiske del anvendes i forhold til særlige indsatsområder.

Region Midtjylland kan selv tage initiativ til satsninger, ligesom projekter og aktiviteter kan sættes i værk i form af udbud til en bred kreds af aktører. Mens projekter, der modtager tilskud fra kulturudviklingsmidlerne, forventes at kunne sandsynliggøre resultater og effekt i forhold til projekternes målsætning, vil tilskud fra kulturpuljen i højere grad kunne gives til eksperimenter og afprøvning af ideer.

I forbindelse med at Aarhus er udnævnt til kulturhovedstad i 2017, er kulturpuljen nedlagt fra 2013.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby deltog ikke i behandlingen af ansøgning nr. 86.

Vagn Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Notat om kulturansøgningerne

Silkeborg Kommune/Ejendomsfonden for Nyt Museum Jorn søger om tilskud til iværksættelse af et udviklingsprojekt om Museum Jorn. Udviklingsprojektet skal munde ud i et prospekt for et nyt Museum Jorn i Silkeborg centrum, og det skal undervejs, fra 2013- 2015, omfatte etablering af en række modeller for nyskabende formidling, oplevelser, events og borgerinddragelse.

Det samlede budget for projektet er på 7,0 mio. kr. Region Midtjylland søges om 3,0 mio. kr.

Silkeborg Kommune søger om tilskud til iværksættelse af et udviklingsprojekt om Museum Jorn. Projektet, der løber fra 2012–2015, skal munde ud i en plan for et nyt Museum Jorn i Silkeborg centrum.

Den oprindelige ansøgning er sendt i november 2011. Administrationen har efterfølgende deltaget i udformning af projektforslaget, fordi det indeholder elementer af nyskabende institutions- og byudvikling, der kan have interesse for hele regionen. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

Udgangspunktet for projektet er en antagelse om, at ”Jorns univers, kunst og kunstsamling i sig har et uforløst potentiale for vækst og udvikling”. På den baggrund ønsker ansøgerne at bruge Jorn som afsæt for nyskabende og kreative samspil mellem kultur/kunstformidling og byens rum, mennesker, aktører, events m.m.

Projektet skal på den baggrund ses som en undersøgelse og en afprøvning af et nyt koncept for samspil mellem by og museum. Gennem konkrete projekter og erfaringsindsamling vil man nå frem til et bud på, hvordan et nyt Museum Jorn gennem formidlings- og øvrige aktiviteter på en involverende og engagerende måde kan spille sammen med byens rum, byudvikling, nye forretningsmuligheder m.m.

Hovedspor i projektet

Udviklingsprojektet funderes på tre hovedspor: et vækstspor, et formidlingscenter og en fejring af Jorn's 100 års fødselsdag.

Vækstspor - Her bringes Jorns kunst og univers i spil som vækstgenerator. Her kan

eksempelvis peges på følgende:

• Udvikling og afprøvning af nye modeller for offentlig/privat partnerskab omkring kultur og erhvervsudvikling.

• Udvikling og afprøvning af kreative processer og forretningsmodeller, der understøtter forretningsmæssige samarbejder mellem kulturinstitutioner og kreative erhverv.

• Brug af Jorns kunst og univers som strategisk element i udvikling af nyt samspil mellem by, planlægning, liv og oplevelser i byrummet.

• Etablering af internationale netværk om kunst og kultur som vækstgenerator.

Formidlingscenter - Museum Jorn, som centrum for innovativ kulturformidling, der når ud over museets rammer og engagerer publikum. Et særligt fokus vil være digitale medier og international gennemslagskraft.

Fejring af Jorn’s 100 års fødselsdag i 2014 - Fejringen skal have et indhold og en volumen, så begivenheden giver genklang og sætter varige spor, som satsningen kan bygge videre

på. Med inspiration fra Jorns kunst, hans udfordrende filosofi og kreative metoder skal

etableres og afprøves prototyper på, hvordan Jorn konkret kan synliggøres overalt.

De to første spor ses som et sammenhængende projekt, hvor institutionsudvikling og

byudvikling går hånd i hånd omkring involverende kultur- og kunstformidling, ny teknologi og udvikling af kultur og oplevelsesorienterede forretningsmodeller. Modeller som vil bidrage til svar på, hvordan et gentænkt Museum Jorn ser ud og også vil give ny viden til udvikling af markante og langtidsholdbare Kulturby 2017-projekter. Beskrivelse af processen er vedlagt som bilag.

Projektet er inddelt i fire faser

1. Opstart med etablering af projektets organisation.

2. Etablering af samarbejde med nationale og internationale partnere og netværk, kvalificering af udviklingsprocessen og indsatsområderne.

3. Gennemførelse af projekter og begivenheder, forankring hos borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner samt inddragelse af strategiske partnere, herunder MMEx (Meaning Making Experience), AND (Center for Arkitektur, ny Teknologi og Design samt Aarhus 2017.

4. Fastlæggelse af strategi og videreførelse af udviklingsarbejdet frem mod et nyt Museum Jorn.

Organisering 

Projektet vil blive ledet af en styregruppe, der blandt andet skal repræsentere projektets tre hovedspor. Arbejdet med udvikling og realisering af projektet vil blive varetaget af et nyt projektsekretariat, som refererer til styregruppen.

Styregruppen består af:

• Formanden for ejendomsfonden for et Nyt Museum Jorn

• Formanden for Museum Jorn

• Formanden for 100 års arrangementsgruppen

• En repræsentant for vækstsporet

• To til tre nøglepersoner, som udpeges af de fire forannævnte

• Et antal ad hoc medlemmer, der tilknyttes i en periode efter behov.

I forbindelse med en eventuel bevilling fra Region Midtjylland, vil der blive indgået en resultatkonkrakt mellem Ejendomsfonden for et Nyt Museum Jorn, Silkeborg Kommune og Region Midtjylland. En repræsentant for Region Midtjylland kan deltage som observatør i styregruppens møder.

Silkeborg Byråds princip godkendelse af Nyt Museum Jorn er vedlagt som bilag.

Økonomi

Det samlede budget for projektet er på 7,0 mio. kr. Finansiering af projektet sker via tilskud fra Silkeborg Kommune og Region Midtjylland, der bidrager med hver 3,0 mio. kr. Derudover sigtes der på medfinansiering fra det lokale erhvervsliv på mindst 1,0 mio. kr.

Administrationens bemærkninger

Det er administrationens vurdering, at Asger Jorn og dermed Museum Jorn kan betragtes som et kulturelt fyrtårn i Region Midtjylland, og at Jorns univers og samling besidder et potentiale, der kan udnyttes bedre, end det sker i dag.

Projektet Et nyt Museum Jorn kan desuden bidrage til videreudvikling af strategier for borgerinddragelse, samspil mellem kultur, by og erhverv samt udvikling af ny teknologi i kulturformidlingen. Derfor er der også tale om et projekt, der kan få betydning for hele regionen. Dette betyder endvidere, at inddragelsen af regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere står centralt i projektet.

Det erhvervsmæssige potentiale er ikke klarlagt på nuværende tidspunkt, og i forlængelse heraf vil administrationen gå i dialog med Silkeborg Kommune om finansiering af projektet i 2014.

Ud over de partnere, der allerede er nævnt i sagsfremstillingen, vil regionale satsninger som Smart Region og Kreative Partnerskaber med fordel kunne medtænkes i projektet. Et tilskud fra Region Midtjylland bør endvidere forudsætte, at projektet gennemføres på et professionelt kunsthistorisk grundlag og at Museum Jorn med dets kunstfaglige ekspertise inddrages som en central medspiller i projektet.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet der lægges vægt på, at projektet indeholder elementer af nyskabende institutions- og byudvikling, der kan have interesse for hele Region Midtjylland.

Derudover lægges der vægt på, at projektet har et vækstspor, som indeholder udvikling og afprøvning af nye modeller for offentlig/privat partnerskab omkring kultur og erhvervsudvikling og udvikling og afprøvning af kreative processer og forretningsudvikling, som understøtter forretningsmæssige samarbejder mellem kulturinstitutioner og kreative erhverv. Endvidere bruger projektet Jorns kunst og univers som strategisk element i udvikling af nyt samspil mellem by, planlægning, liv og oplevelser i byrummet. Endelig anvender projektet internationale netværk om kunst og kultur som vækstgenerator. Alle ovenstående hensyn skal indarbejdes i resultatkontrakten.

Vagn Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Nyt Museum Jorn ansøgning
• Ny Museum Jorn procesbeskrivelse
• Silkeborg Byråds godkendelse af Nyt Museum Jorn

Creativity World Forum er den væsentligste årlige begivenhed i netværket Districts of Creativity, hvor Region Midtjylland har været medlem siden 2010. Ved konferencen til november 2012 har Region Midtjylland mulighed for at lægge billet ind på at få lov til at afholde konferencen i 2017, som et led i regionens indsats for at fremme kreativitet og innovation, og som en kulmination på indsatsen omkring kreative erhverv i forbindelse med Aarhus som kulturhovedstad i 2017.

Afholdelsen af Creativity World Forum 2017 vil være en milepæl i Region Midtjyllands fokus på innovation og kreativitet, og kan bl.a. ses som en kulmination på initiativerne i forhold til kreative erhverv i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Afholdelsen af konferencen sker altid i en af medlemsregionerne i Districts of Creativity, og da Aarhus er blevet valgt som Europæisk Kulturhovedstad i 2017, har regionen et vigtigt argument for at byde ind på værtsrollen i 2017.

Dette kan gøres i forbindelse med afholdelsen af det politiske møde i Districts of Creativity 21. november 2012, hvor regionsrådsmedlemmerne Conny Jensen og Ulla Diderichsen repræsenterer Region Midtjylland. Der vil ikke være tale om en juridisk bindende aftale men blot en reservering af årstallet.

Det er vigtigt, at afholdelsen af konferencen tænkes i synergi med og udnyttes som en naturlig løftestang i forhold til alle administrationens indsatser. Af nuværende indsatser kan særligt fremhæves Kreative Partnerskaber, Smart Region, Shareplay, Cirkulær Økonomi, Turisme, Fødevarer, Iværksætteri og Kompetenceudvikling.

Udvikling af et design og koncept for konferencen, og tilhørende aktiviteter, skal ske i et samarbejde mellem blandt andet administrationen, Aarhus 2017 sekretariatet, operatøren for Kreative Partnerskaber og værtsbyen.

Udbyttet af at holde konferencen kan opdeles i følgende hovedområder: profilering af regionen, markering af kulturhovedstadsåret 2017 og afsæt for fremtidige indsatsområder.

Profilering af regionen

Da konferencen er højt estimeret og tiltrækker en bred skare af eksperter og interessenter inden for innovation og kreativitet, vil det være en enestående mulighed for Region Midtjylland til at profilere regionen og de innovative og kreative kompetencer internationalt. Som vært vil det give mulighed for at vise vores styrker frem for hele verden og udvide vores netværk inden for flere felter.

Markering af kulturhovedstadsåret 2017

Konferencen vil fungere som den naturlige kulmination på regionens indsatser omkring kreative erhverv og kreativitet i regionen generelt. Resultater af enkelte projekter i hele regionen kan udstilles og vises frem på konferencen, og den tilhørende messe og konferencen vil derfor fungere som et naturligt mål og højdepunkt for forskellige projekter.

Afsæt for fremtidige indsatsområder

Ved at vælge et overordnet tema og flere underliggende tematikker får regionen mulighed for at teste og få værdifulde input til fremtidige indsatsområder. Konferencen og messen vil være oplagt at benytte til at søge inspiration og samarbejdspartnere i forhold til fremtidige projekter og indsatser. 

Økonomi

Budgettet herunder er baseret på det seneste afholdte Creativity World Forum

i Hasselt i Belgien i 2011 og dermed også samme ambitionsniveau i forhold til talere og indhold generelt. Dette kan selvfølgelig justeres, ligesom der kan vise sig at være regionale forhold, som medfører en anden prioritering af budgetposterne.

Indtægterne i budgettet er estimeret ud fra billetpriserne i 2011, og baserer sig på et forsigtigt skøn på 1.800 besøgende (900 early bird pris, 400 fuld pris og 500 til studenterpris). Besøgstallene var i Oklahoma 2010 på 2.600, og i Hasselt i 2011 på 2.200.

Det estimerede finansieringsbehov på omkring 3,0 mio. kr. tænkes primært dækket via Fonden for Aarhus 2017 suppleret af andre kilder som eksempelvist den by, der vælges som værtsby.

I budgettet er der ikke taget højde for indirekte gevinster for regionen i form af erhvervsturismeindtægter (overnatninger m.m.) samt PR værdien for regionen, værtsbyen og virksomhedssponsorerne. Posten virksomhedssponsorer og in kind ydelser er ligeledes sat lavt.  

Tidligere og planlagte konferencer

• 1st DC conference in Flanders, Belgium 2004

• 2nd DC conference in Maryland, USA 2005

• 3rd DC conference in Flanders, Belgium 2006

• 4th DC conference in Qingdao, China 2007

• 5th DC conference in Antwerp, Flanders, Belgium 2008 - www.creativityworldforum.be

• 6th DC conference in Baden-Württemberg, Germany 2009 - www.cwf2009.de

• 7th DC conference in Oklahoma, USA 2010 – www.stateofcreativity.com/events/cwf/

• 8th DC conference in Flanders, Belgium 2011 - www.creativityworldforum.be

• 9th DC conference in Rio de Janiero, Brazil 2012

• 10th DC conference in Tampere, Finland 2013.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet der ikke hermed tages stilling til, hvor konferencen skal holdes i regionen, hvis Region Midtjylland bliver vært i 2017.

Vagn Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har udarbejdet en rapport, som analyserer, hvorledes målet om 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland i 2025 kan nås.

Rapporten viser, at målet kan nås ved hovedsagelig brug af regionens egne ressourcer og med allerede kendt teknologi.

Regionen har en koordinerende rolle i det videre arbejde i form af medvirken til udarbejdelse og formidling af analyser og andet beslutningsgrundlag. Disse aktiviteter vil blandt andet omfatte området biomasse til energi, hvor ressourcerne er begrænsede, og hvor dispositioner i en kommune eller på et fjernvarmeværk kan have betydning for andre værker og kommuner.

I den Regionale Udviklingsplan for Region Midtjylland er der fastsat et mål om 50 % vedvarende energi i 2025. Med henblik på at belyse, hvorledes dette mål kan realiseres ved i videst muligt omfang at bruge egne ressourcer og ved anvendelse af allerede kendt teknologi, har administrationen udarbejdet rapporten "Perspektiver for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025".

Beregningerne i rapporten, som er baseret på forskellige scenarier for den fremtidige ressourceanvendelse viser, at der bør satses kraftigt på udbygning med vindkraft også udover, hvad der allerede er planlagt i de kommunale vindmølleplaner. Endvidere bør der satses på anvendelse af allerede eksisterende, men ikke fuldt udnyttede, biomasseressourcer, som husdyrgødning og halm.

Dyrkning af afgrøder til energiformål nævnes også som en mulighed. Der kan eksempelvis være tale om energipil. Der kører i øjeblikket et projekt støttet af Vækstforum og regionsrådet, hvor der i oplandene til Ringkøbing og Nissum fjorde er tilplantet godt 600 hektar med energipil. Det forventes, at der udover produktion af energiråvarer vil kunne opnås en reduktion af udvaskningen af næringsstoffer til vandområderne. Energipil er dog i priskonkurrence med andre træholdige energiråvarer, som træflis og træpiller, som i dag importeres fra udlandet i stort omfang. Det vil således i praksis være markedskræfterne, som afgør i hvilket omfang, der vil blive anvendt lokalt og regionalt producerede energiprodukter af denne type.

Ud over øget udnyttelse af vind og biomasse i energiforsyningen peger rapporten på følgende tiltag: 

• Større tilslutning til fjernvarme, hvor solvarme i øget omfang anvendes som energikilde og store eldrevne varmepumper introduceres.

• I boliger med egen varmeforsyning udbygges anvendelsen af eldrevne varmepumper og solvarme.

• Fortsat udbygning med solcelleanlæg.

• Inden for transportområdet forventes flere elbiler og anvendelsen af biobrændstoffer øges.

Derudover vil det være en forudsætning for opnåelse af målet om 50 % vedvarende energi, at energiforbruget nedbringes gennem energibesparelser og -effektiviseringer.

Rapporten er udgivet til inspiration for og som start på et samarbejde mellem kommuner, fjernvarmeværker, energiselskaber og andre aktører på energiområdet, idet de forestående udfordringer kræver samarbejde hen over kommunegrænser og mellem selskaber og værker. Hvis et værk eksempelvis planlægger at disponere over en større mængde biomasse, vil dette have betydning for andre værkers muligheder for at anvende biomasse til energiproduktion.

Rapporten blev præsenteret på en konference i Skanderborg i februar 2012 med stor deltagelse af regionens aktører på energiområdet. På konferencen blev der udtrykt ønske om, at Region Midtjylland spiller en koordinerende rolle på området. Det midlertidige udvalg vedrørende energi og miljø deltager, som fastlagt i udvalgets kommissorium, i arbejdet med udarbejdelse af energirapporten og implementeringen heraf. Udvalget ser regionens rolle som koordinerende i form af udarbejdelse og formidling af analyser og andet beslutningsgrundlag, hvad angår forhold, som rækker ud over kommunegrænserne, eller som er af interesse for en bred kreds af interessenter samt ved at bidrage til netværksaktiviteter og vidensdeling.

Et eksempel på Region Midtjyllands bidrag til analyser og beslutningsgrundlag er den fortsatte vedligeholdelse af klima- og energiregnskaber på kommuneniveau, hvor opdaterede opgørelser baseret på 2011 tal udkommer ved årsskiftet 2012/13.

Endvidere er der iværksat flere projekter til opgørelse af regionens biomasseressourcer og den nuværende og fremtidige anvendelse heraf. Dette gælder således på biogasområdet, hvor der er behov for at koordinere den forestående udbygning med biogasanlæg og på halmområdet, hvor den planlagte etablering af bioethanolfabrikken i Maabjerg ved Holstebro vil lægge beslag på store halmressourcer i regionen.

Af den Regionale Udviklingsplan fremgår, at der skal udarbejdes en analyse til afdækning af potentialer for fremtidig anvendelse af biomasseressourcer til energi under hensyntagen til balancen i fødevare- og energiproduktionen. Der forventes således at blive iværksat yderligere initiativer på biomasseområdet.

Baggrunden for denne orientering er beslutning på regionsrådets møde den 22. august 2012 i forbindelse med behandling af indstilling fra Vækstforum om bevilling til projektet "Erhvervsudvikling i Fjernvarmesektoren".

Det blev her besluttet, at rapporten "Perspektiver for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025" for så vidt angår anvendelse af landbrugsarealer til biomasseproduktion skulle drøftes på et temamøde og behandles politisk i en selvstændig dagsorden. 

Temamødet fandt sted den 24. september 2012, hvor den nævnte rapport blev præsenteret, og hvor der var indlæg ved Aarhus Universitet over temaet "Udfordringer og muligheder for anvendelse af biomasse i Danmark og Region Midtjylland".

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vagn Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Energiperspektiver for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland

Foreningen Samsø Energiakademi har til opførelse af Samsø Energiakademi 2006 optaget et lån i Århus Amts Udviklingsfond på 6,0 mio. kr. Samsø Energiakademi har anmodet om, at Region Midtjylland indefryser gælden og i stedet modregner de aktiviteter, man allerede leverer til Region Midtjylland i lånet.

Den 9. juni 2006 anerkendte Foreningen Samsø Energiakademi et lån fra Århus Amts Udviklingsfond på 5,4 mio. kr. til opførelse af Samsø Energiakademi. Den 10. januar 2008 anerkendte Foreningen Samsø Energiakademi yderligere et lån på 0,6 mio. kr. til færdiggørelse af Samsø Energiakademi. Det samlede lån beløber sig derfor til 6,0 mio. kr.

I henhold til gældsbrevet er lånets løbetid 30 år og var rente- og afdragsfrit frem til den 1. januar 2012. Lånet er desuden afdragsfrit frem til den 1. juli 2014. Lånet forrentes fra og med den 1. juli 2011 med en procentsats svarende til markedsrenten på udbetalingstidspunktet. Markedsrenten svarede til renten på 30 årigt 6 % byggeobligation. Samsø Energiakademi har den 1. marts 2012 indbetalt den første rentebetaling på 173.400 kr. Rentebetalingen forfalder to gange årligt.

Bestyrelsesformand Eva Ryberg og Direktør Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi har i brev af 26. juni 2012 anmodet Region Midtjylland om at overveje låneafviklingen. Man peger dels på, at rentesatsen på 6 % er ude af trit med den nuværende rentesats, og dels på at Samsø Energiakademi via energiforliget er kommet på finansloven, og at det derfor ikke er hensigtsmæssigt, at de midler man får via finansloven blot skal sendes videre til Region Midtjylland.

Samsø Energiakademi anerkender selvfølgelig, at man skylder 6,0 mio. kr., men foreslår, at Region Midtjylland eksempelvis kunne indefryse gælden og i stedet modregne de aktiviteter, man allerede leverer til Region Midtjylland i lånet.

Som ovenfor nævnt kom Samsø Energiakademi den 22. marts 2012 via Energiforliget på finansloven med en bevilling på 2 mio. kr. i 2012 og efterfølgende år modtages der 2,5 mio. kr. hvert år frem til 2015. Dette er et resultat af mange års målrettet arbejde. Dermed får akademiet pålagt mange nye opgaver, men det giver også mulighed for at udvikle akademiet yderligere.

I den forbindelse skal det nævnes, at Region Midtjylland benytter Samsø Energiakademis faciliteter og ydelser i vid udstrækning og Region Midtjylland nævnes ofte i forbindelse med de forskellige oplæg, som akademiets medarbejdere afholder. Det er i alles interesse, at Samsø Energiakademi styrkes, således at Region Midtjylland og andre også i fremtiden kan trække på de kompetencer og den viden, som er opbygget i og omkring energiakademiet. Samsø Energiakademi er et vigtigt element i Region Midtjyllands satsning på energi og miljø både lokalt, regionalt og nationalt samt ikke mindst internationalt. Det er derfor meget vigtigt, at de muligheder, som akademiet har fået via Energiforliget, udnyttes fuldt ud.

På nuværende tidspunkt er det derfor vigtigt, at der skabes ro omkring Samsø Energiakademis økonomi, og at der samtidig igangsættes et arbejde, der på længere sigt sikrer akademiets udvikling både økonomisk og videns- og kompetencemæssigt.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vagn Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Samsø Energiakademi

Den vedtagne Råstofplan 2012 for Region Midtjylland har været offentliggjort i perioden 4. september - 3. oktober 2012.

Der er kommet 13 klager til planens nyudlagte råstofgrave- /råstofinteresseområder.

Klagerne er den 16. oktober 2012 sendt til Natur- og Miljøklagenævnet med et følgebrev med administrationens bemærkninger til klagerne.

Klager

Der er kommet 13 klager til planens råstofgrave- og interesseområder. Heraf er de 12 klager fra beboere/naboer/lodsejere samt en klage fra Danmarks Naturfredningsforening.

Klagerne vedrører følgende ni råstofgrave-/ råstofinteresseområder:

• Råstofgraveområde Høgildgård Plantage i Herning Kommune (2 stk.)

• Råstofgraveområde Isenvad i Ikast-Brande Kommune (2 stk.)

• Råstofgraveområde Glesborg i Norddjurs Kommune (1 stk.)

• Råstofgraveområde Kirial i Norddjurs Kommune (1 stk.)

• Råstofgraveområde Trustrup i Odder Kommune (1 stk.)

• Råstofgraveområde Ammelhede i Ikast-Brande Kommune (1 stk.)

• Råstofinteresseområde St. Bredlund i Silkeborg Kommune (1 stk.)

• Råstofgraveområde Glatved i Syddjurs Kommune (3 stk.)

• Råstofgraveområde Tirstrup Øst i Syddjurs Kommune (1 stk.)

Klagerne vedrører alene de nyudlagte råstofgrave-/ råstofinteresseområder og således ikke planens retningslinjer, hvor der også er sket ændringer i forhold til gældende Råstofplan 2008. Der er ikke kommet klager over planens tilhørende Miljøvurdering.

Administrationen har i følgebrevet til Natur- og Miljøklagenævnet kommenteret hver enkelt klage, og argumenteret for at klagerne bør afvises. Følgebrevet er vedlagt som bilag.

Proces

"Råstofplan 2012 for Region Midtjylland" blev vedtaget på regionsrådsmødet den 22. august 2012. Planen blev herefter offentliggjort i en fire ugers periode med klagefrist udløb den 3. oktober 2012.

Annoncering skete i lokale ugeaviser, dagblade i regionen og på regionens hjemmeside. Derudover er alle private bidragydere til debat- og forslagsfasen med brev blevet informeret om, at regionsrådet vedtog Råstofplan 2012 på mødet i august 2012.

Videre forløb

Idet klagerne har opsættende virkning, vil "Råstofplan 2012 for Region Midtjylland" først være gældende, hvis klagemyndigheden bestemmer noget andet, eller når klagemyndigheden har færdigbehandlet sagen (med de eventuelle forbehold en afgørelse måtte medføre). Indtil da er det Råstofplan 2008, der fortsat er gældende.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om klager over Råstofplan 2012 til efterretning.

Vagn Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Følgebrev til Natur- og Miljøklagenævnet

Regeringen offentliggjorde i september 2012 konkurrenceevneredegørelsen "Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012". Redegørelsen viser, at Danmark står over for en række vækstudfordringer, herunder svækket lønkonkurrenceevne, en svag produktivitetsudvikling og en faldende andel af befolkningen i beskæftigelse. Redegørelsen peger som konsekvens heraf på en række områder, hvor vækstvilkårene kan og skal forbedres, og introducerer hovedtemaerne i en flerstrenget erhvervs- og vækstpolitik, der skal styrke den danske konkurrenceevne. Redegørelsen giver også et kort overblik over regional vækst.

Regeringen offentliggjorde den 24. september 2012 konkurrenceevneredegørelsen "Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012".

Redegørelsen viser, at vækstkurven i Danmark knækkede, efter at den økonomiske krise satte ind i løbet af 2008. Fra toppen af højkonjunkturen i 2008 til lavpunktet i 2009 faldt BNP i Danmark med godt 8 %. Til sammenligning faldt BNP med omkring 5 % i euro-området og USA i samme periode. Vækstraterne i Danmark har efterfølgende ikke været tilstrækkeligt høje til, at det tabte er blevet indhentet.

Redegørelsen påviser også, at den danske lønkonkurrenceevne er blevet forværret med cirka 20 % siden år 2000 - og der er samtidig tabt eksportmarkedsandele i cirka samme størrelsesorden.

Den danske lønkonkurrenceevne er dog blevet bedre de seneste år, delvis forårsaget af konjunkturerne.

Væksten i Danmark er også udfordret af, at produktivitetsudviklingen har været svagere end i de fleste andre OECD-lande. Endelig peges der på, at de langsigtede vækstmuligheder er udfordret af, at antallet af danskere i beskæftigelse i de kommende år vil udgøre en faldende andel af befolkningen.

Der er dog også områder, hvor Danmark har gode vækstvilkår. Det drejer sig bl.a. om de offentlige investeringer i forskning og udvikling, hvor Danmark nu hører til blandt de OECD-lande, der anvender den højeste andel af BNP på offentlig forskning.

Redegørelsen peger på en række områder, hvor vækstvilkårene i Danmark kan og skal styrkes:

• Flere skal tilskyndes til at arbejde

• Kompetenceniveauet skal hæves

• Erhvervsmæssig fornyelse og vækstvirksomheder

• Konkurrenceevnen skal styrkes

• Udlandet skal investere mere i Danmark.

Regeringen vil styrke den danske konkurrenceevne med en flerstrenget erhvervs- og vækstpolitik, der fokuserer på:

• Gode generelle vækstvilkår

• Fjerne vækstbarrierer

• Udvikle markeder.

Regional vækst

Redegørelsen indeholder også et afsnit om regional vækst. Her fremhæves, at selv om mange af de grundlæggende vækstudfordringer er de samme i alle dele af landet, så er der også vækstvilkår, som er forskellige i forskellige egne. Det gælder i særdeleshed de vækstvilkår, der relaterer sig til befolkningskoncentration, og som bl.a. har betydning for virksomhedernes muligheder for at rekruttere specialiseret arbejdskraft. Omvendt kan landdistrikter rumme andre vækstpotentialer præget af bl.a. de naturlige omgivelser og ressourcer. Redegørelsen fremhæver på baggrund heraf, at for at skabe vækst i Danmark, skal potentialerne i både byer og landdistrikter realiseres.

Redegørelsen påviser, at Region Midtjylland i perioden 2000-2010 har haft en gennemsnitlig årlig realvækst i BNP pr. indbygger på knap 0,5 %. Det er under Region Nordjylland og Hovedstaden, men over landsgennemsnittet, der især trækkes ned af en negativ vækst i Region Sjælland. Region Midtjylland har dog stadig landets næsthøjeste BNP pr. indbygger, kun overgået af Region Hovedstaden.

Region Nordjylland har haft den højeste gennemsnitlige årlige vækst i produktiviteten i perioden 2000-2010, efterfulgt af Region Midtjylland. Niveauet er dog lavt - kun Region Nordjylland har haft en gennemsnitlig årlig vækst på over 1 %. Væksten i Region Midtjylland har været knap 1 %, mens landsgennemsnittet var godt 0,5 %.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om regeringens redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012, Danmark i arbejde til efterretning.

Vagn Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland indgår i dialog med Lemvig og Struer Kommuner om udvikling af et projekt, der har afsæt i landskabelige værdier.

Geopark North West Jutland vil eventuelt kunne udvikles til at være første "prioriterede landskabsstrøg", i relation til den regionale udviklingsplan.

Region Midtjylland blev i januar 2012 kontaktet af Lemvig og Struer Kommuner i forbindelse med deres overvejelser om at ansøge om Unesco-certificering af arealer som Geopark. En geopark er et område med særlig spændende geologi (altså jordlag og landskab). De implicerede parter holder den 15. og den 16. november 2012 seminar med det "formål at afdække potentialet i, og mulighederne for at etablere en Geopark omkring de glaciale landskabsformationer i området". Det hedder videre "En Geopark kan danne grundlag for en regional udvikling på baggrund af en lokal identitet og stolthed over områdets historie, både geologisk og kulturelt". Administrationen deltager i seminaret.

Administrationen har i foråret søgt at klarlægge, hvorvidt projektet er relateret til den regionale udviklingsplans indsatspunkt om prioriterede landskabsstrøg eller primært er orienteret mod turismeudvikling.

Administrationens fokus i Vækstforums turismesatsning vedrørende landskab er aktuelt orienteret mod nationalparker (som på Mols), og Furs indsats for at få molerklinterne på verdensnaturarvlisten. Regionen prioriterer som udgangspunkt at indgå i initiativer, der som minimum kan løftes til regionalt niveau.

Administrationen har vurderet, at området (med eller uden Geopark–etiket og eventuelt UNESCO-certificering) ikke har geologiske værdier, der isoleret set har tilstrækkelig turisme/branding-potentiale til at give egnen et erhvervsmæssigt løft. På denne baggrund har regionen oplyst ikke at kunne bidrage finansielt ved afklaring af om området vil kunne opnå UNESCO-certificering som Geopark.

Administrationen har derimod oplyst, at Region Midtjylland vil kunne indgå i et samarbejde om landskabsstrøg, hvori egnens geologiske kvaliteter for eksempel kan være et parameter i udpegningen. Det fremgår af den regionale udviklingsplan, at de regionale aktører sammen vil udpege landskabsstrøg med det formål, at disse ved en landskabelig bearbejdning bliver trækplastre for bosætning og erhverv. Her har fjernelse af faldefærdige bygninger og retablering af råstofgrave høj prioritet. I den regionale udviklingsplan giver kommuner og region håndslag på at ville fremme kvalitet i landskabsstrøg, prioriteret i samarbejde med de regionale aktører. De landskabelige værdier i Lemvig og Struer Kommuner kunne danne grundlag for en nærmere drøftelse heraf. 

Desuden er parterne tilbudt, at Region Midtjylland kan være behjælpelig med at samle erfaringer fra de projekter i området, som er oplistet i bilaget samt at samle de lokale kræfter og indgå i fælles ideudvikling, såfremt Lemvig og Struer Kommuner ønsker at bruge samarbejdet til at se holistisk på områdets brandingspotentialer.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om Geopark North West Jutland til efterretning.

Vagn Larsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Kort orientering om åbningen af samdriften mellem Odder- og Grenaabanen.

Kort orientering om atomaffald.

Kort orientering om Nordsø kommissionen.

Vagn Larsen var forhindret i at deltag i sagens behandling.