Dagsordener og referater for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har ved to tidligere lejligheder drøftet initiativet Geopark Vestjylland, henholdsvis den 7. november 2012 og den 6. februar 2013. Siden er også Holstebro Kommune gået med i samarbejdet med Lemvig og Struer kommuner og lokale aktører. Region Midtjylland har stillet en medarbejder til rådighed ved arbejdsgruppens arbejde med henblik på, at der kan udvikles et beslutningsgrundlag i forhold til mulige erhvervsprojekter.

Udvalget får på mødet et tredelt oplæg til temadrøftelsen:

• Professor Richard Wilson, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet præsenterer Geopark Vestjylland.

• Næstformand John Clausen, Danmarks Naturfredningsforening og udviklingschef Anders Holm, Lemvig Kommune, som begge er fra arbejdsgruppen, fortæller om UNESCO-akkreditering, status og forventningerne til det videre forløb. Herunder blandt andet om forankring globalt samt lokalt gennem regionale/lokale virksomheder, borgergrupper, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, videninstitutioner og turismeaktører.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik oplæg om status på projektet Geopark Vestjylland. Professor Richard Wilson, Aarhus Universitet orienterede udvalget om de geologiske processer, som har skabt en særlig geologiske arv i Vestjylland, herunder blandt andet dødislandskaber, moræneflader, ådale, klitlandskaber m.v.

Udviklingschef Anders Holm, Lemvig Kommune orienterede blandt andet udvalget om planerne for at søge om optagelse i det globale netværk af UNESCO akkrediterede Geoparker, herunder krav og kriterier for optagelse.

Udvalget drøftede regionale perspektiver i forhold til en UNESCO-kreditering og ønskede at blive orienteret senere, når projektet Geopark Vestjylland er kommet længere i processen med hensyn til en ansøgning til UNESCO.

Arne Lægaard og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Oplæg Richard Wilson
• Oplæg Anders Holm

Udvalgsmedlem Morten Pedersen Flæng (S) deltog den 15.-16. maj 2014 i et politikermøde på tværs af regioner i Europa i netværket Encore. Encore er et netværk blandt europæiske regioner, hvor embedsmænd og politikere gennem tætte kontakter mødes og udvikler den miljøpolitiske dagsorden i EU gennem dialog regionerne imellem og med EU’s relevante direktorater.  

Mødet blev afholdt i München med deltagelse af ca. 30 regioner fra Tyskland, Holland, Sverige, Spanien, Italien, Polen, Storbritannien, Luxembourg, Schweiz, Finland, Belgien, Frankrig og Østrig (som er værter ved næste møde).

Forud for politikermødet deltog to studerende fra Horsens Statsskole i en ungdomskonference, som havde fokus på de samme emner, som politikerne senere drøftede.

Regionen har efter konferencen forpligtet sig til at deltage aktivt i to alliancer:

Den første er indenfor klimatilpasning på vandområdet, som har til delformål at udforme et fælles europæisk projekt, der fremmer innovativ klimatilpasning på tværs af regioner i Europa. Den anden indeholder arbejde med udveksling og implementering af bæredygtige tiltag som eksempelvis cirkulær økonomi og ”vugge til vugge” principper.

For begge alliancer gælder, at det er områder, der arbejdes intensivt med i Region Midtjylland, og der identificeres derfor gevinster ved det tværregionale samarbejde. Desuden var det temaer de unge var meget optagede af at samarbejde omkring. Regionens rolle bliver derfor at samarbejde indenfor områderne indtil næste konference om 2½ år.

For Region Midtjylland er Encore en politisk mulighed for at møde andre europæiske regionale politikere fra miljøområdet og for administrationen en mulighed for at udvikle opgaverne fagligt og knytte bånd, der kan anvendes f.eks. i regi af ansøgninger til EU’s udviklingsfonde. Mellem konferencerne arbejder embedsmænd i netværk, der typisk består af fagfolk, gennem styregruppemøder og virtuelle netværk. Derudover er der nedsat arbejdsgrupper, som arbejder med konkrete problemstillinger som blandt andet klimatilpasning og biodiversitet.

Som et nyt tiltag inddrages unge til drøftelser af miljøudfordringerne. I München deltog mere end 40 unge mennesker mellem 17 og 19 år i en ungdomskonference. Fra Danmark deltog to unge fra Horsens Statsskole: Sofie Lindegaard og Markus Wrede. De unge understregede mange af de udfordringer, som man har diskuteret politisk før, men havde brug for at få repeteret. Derfor fungerede deltagelse fra de unge særdeles godt.

På mødet vil udvalget få en kort præsentation af Encore netværket ved administrationen og en opsummering af ungdomskonferencen, ved Markus Wrede. Efterfølgende drøftes i udvalget de fremadrettede muligheder politisk og på embedsmandsniveau.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik oplæg om Encore Netværket. Studerende Markus Wrede orienterede om sin deltagelse YOUTH Core 2014, en ungdomskonference, som ligger umiddelbart forud for Encore konferencen. De unge fik blandt andet til opgave at udarbejde et dokument til Encore netværket omkring de unges forslag og betragtninger til løsninger af klimaudfordringerne.

Udvalget fik efterfølgende oplæg fra administrationen omkring Encore netværkets formål m.v. og betydning for Region Midtjylland.

Arne Lægaard og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Oplæg Markus Wrede
• Oplæg Rolf Johnsen og Markus Wrede

Godkendelse af referat fra møde den 11. juni 2014.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 11. juni 2014, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, vedlægges til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 11. juni 2014.

Arne Lægaard og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Referat fra møde den 11. juni 2014 - åben

Region Midtjylland, Miljø har siden 2007 arbejdet med at udvikle en oprensningsmetode til håndtering af forureningen ved Høfde 42. De tekniske undersøgelser er afsluttede, og nu skal det besluttes, hvordan forureningen skal håndteres fremover.

Administrationen anbefaler, at forureningen ved Høfde 42 afgraves, da denne løsning vurderes at være den mest bæredygtige. I nedenstående tabel er en oversigt over fire løsninger for håndtering af jordforureningen ved Høfde 42 i fremtiden.

I bilag 1, 2 og 3 findes en detaljeret beskrivelse af de fire løsningsmodeller, bæredygtighedsvurderingen og beslutningsgrundlaget. Alle fire løsningsmetoder vurderes anvendelige til at opnå målsætningen om, at det tidligere kemikaliedepot ikke må medføre uacceptabel påvirkning af Vesterhavet.

Finansiering

Administrationen vurderer, at en oprydning af forureningen ikke kan ske indenfor det nuværende budget til jordforurening. Der er aftalt en DUT-forhandling i 2019 mellem Staten og Danske Regioner om finansiering af håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand.

Region Midtjylland bruger ca. 25 mio. kr. årligt på at undersøge og oprense forurenede grunde. Hvis det besluttes at igangsætte en oprensning af Høfde 42 inden 2019, vil finansieringen således ikke kunne udføres via Miljøs normale bevilling, med mindre alle andre aktiviteter sættes i bero. Derfor anbefaler administrationen, at oprensningen af forureningen ved Høfde 42 afventer DUT-forhandlingen i 2019, med mindre der tildeles jordforureningsområdet en ekstrabevilling.

I forbindelse med en ændring af Jordforureningsloven i 2014 blev regionernes indsatsområde udvidet til også at omfatte jordforureninger, der truer natur og overfladevand. Regionerne har fem år til at identificere de forureninger, der truer overfladevand og prisfastsætte omfanget af den fremtidige offentlige indsats. Depotet ved Høfde 42 er en af disse forureninger. Oprydningen af overfladevandstruende forureninger er således først planlagt til den 3. vandplansperiode 2021-2027. I bilag 3 findes en mere detaljeret beskrivelse af beslutningsgrundlaget.

Baggrund

Det tidligere kemikaliedepot ved Høfde 42 er en af Danmarks største jordforureninger. Høfde 42 er beliggende på Harboøre Tange vest for kemivirksomheden Cheminova. Forureningen ved Høfde 42 skete tilbage i 1950’erne og 60’erne i forbindelse med Cheminovas udledning af spildevand og deponering af fast affald i klitterne tæt på havet. Udledningen foregik med myndighedernes tilladelse, og staten har i en kortere periode også anvendt området til deponering af kemikalier.

Forureningen består af mange forskellige stoffer, hvoraf organofosfat pesticider udgør størstedelen. Den samlede forureningsmasse vurderes til ca. 110 tons og hovedforureningskomponenten er insekticidet ethyl-parathion (ca. 70 tons), derudover findes der i depotet også en større mængde kviksølv (ca. 7 tons). Kemikaliedepotet blev i 2006 indkapslet med en jernspunsvæg for at forhindre udsivning af giftstoffer til havet. Siden 2007 har Region Midtjylland i samarbejde med Miljøstyrelsen udviklet og beskrevet metoder til oprensning af forureningen ved Høfde 42. Fokus har været på at udvikle metoden in situ basisk hydrolyse (afværgeløsning), men løsningerne termisk oprensning, afgravning og fortsat indkapsling er også beskrevet. I bilag 1 og 3 findes en nærmere beskrivelse af metoder og baggrund.  

I forbindelse med arbejdet med de forskellige oprensningsmetoder har Region Midtjylland i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet udarbejdet en bæredygtighedsvurdering, som sammenligner de fire løsningsmodeller. Modellerne sammenholdes på en række kriterier (Effekt, Økonomi, Tid, Miljø og Samfund). I bæredygtighedsvurderingen er inddragelse af regionale interessenter et vigtigt element. Interessenterne har bidraget med at vægte de fem kriterier i forhold til hinanden.

Konklusionen på bæredygtighedsvurderingen er, at løsningsmodellen afgravning er den mest bæredygtige løsning for oprensning af depotet ved Høfde 42. Resultatet opnås primært fordi afgravningsløsningen er den eneste løsning, der effektivt fjerner både pesticider og kviksølv. Løsningen opnår derfor en god score for Effekt og Samfund, som vurderes vigtigst af interessenterne.

I bilag 2 findes en detaljeret beskrivelse af bæredygtighedsvurderingen.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget konstaterer, at forureningen ved Høfde 42 er sikret mod udsivning ved den nuværende indspunsning. Udvalget anbefaler, at der foretages en afgravning ved Høfde 42.

Da der på nuværende tidspunkt ikke er midler til oprydningen indenfor budgettet, uden uacceptable konsekvenser for oprydninger af andre forurenede grunde i forhold til grundvand og borgernes sundhed, anbefaler udvalget, at oprydningen på Høfde 42 udsættes til efter forhandlinger i 2019 mellem Danske Regioner og Staten om samlet finansiering af området i hele Danmark.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler at arbejde videre med forberedelserne til eventuelt samarbejde med private firmaer, der arbejder med håndtering af farlige kemikalier, om en eventuel oprydning og i den sammenhæng arbejder videre med de tekniske løsninger med henblik på at effektivisere/billiggøre en eventuel oprydning.

Efter udvalgtes opfattelse skal der tilføres betydelige statslige midler for, at Region Midtjylland kan løfte oprydningen ved Høfde 42.

Arne Lægaard og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• De fire løsningsmodeller
• Bæredygtighedsvurdering
• Politisk beslutningsgrundlag

Med udgangspunkt i de seneste års forskning i relationskompetence og klasseledelse ansøger Skive Handelsskole sammen med Randers Statsskole, Aarhus Universitet og Utrecht Universitet om 5,396 mio. kr. fra den regionale pulje til uddannelse til gennemførelse af et forsknings- og udviklingsprojekt, der gennemføres over tre år.

Der tilknyttes en følgegruppe af Region Midtjylland med blandt andet rektorer fra regionens gymnasier. Følgegruppen har til opgave at sikre formidling og anvendelse af resultaterne blandt de øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner i regionen.

Der ansøges om 5,396 mio. kr. til forsknings- og udviklingsprojektet. Projektet supplerer den mangeårige regionale indsats i Region Midtjylland, som i høj grad har været elevorienteret gennem flere strategiske satsninger indenfor blandt andet talent, fastholdelse, digitalisering og internationalisering. Med dette projekt rettes fokus nu på klasseledelse og lærerens rolle i forhold til at skabe øget motivation, engagement og ansvar hos eleverne gennem styrkede relationer mellem lærer og elev.

Administrationen har været i tæt dialog med ansøgerne om projektet, der er udsprunget af erfaringer fra tidligere projekter og drøftelser med en række uddannelsesinstitutioner i efteråret 2013, hvor der har vist sig behov for og ønsker om, at der sættes fokus på netop klasseledelse. Ansøgningen til projektet falder udenfor en åben ansøgningsrunde, hvor den næste først er til politisk behandling i december 2014, men administrationen vurderer, at ansøgningen fokuserer på en aktuel problemstilling, som ud over at vække regional interesse blandt uddannelsesinstitutionerne, også er i fokus hos Undervisningsministeriet, der har det som indsatsområde, dog uden udviklingsmidler. Ministeriet råder alene over midler til efteruddannelse.

Projektet vil derfor via Region Midtjyllands uddannelsespulje kunne bidrage til at udvikle og samle viden på området og dermed understøtte den nationale indsats. De erfaringer, der ligger fra allerede bevilgede/gennemførte udviklingsprojekter tegner et billede af, at der er behov for at sætte fokus på lærerens rolle – både i forhold til tydelig ledelse, men også lærerens relationskompetence og brugen heraf. Derfor vil projektet kunne komplementere og understøtte de eksisterende initiativer.

Baggrund

Der er de seneste år kommet et nyt pres på lærerrollen og på læreren som klasseleder. Forudsætningerne for undervisningen har ændret sig: der rapporteres i stigende grad om svigtende elevengagement i undervisningen, elevernes forudsætninger er ændret, og der ser ud til at være stigende uoverensstemmelse mellem deres forudsætninger, lærernes forventninger og de udfordringer, eleverne bliver stillet over for, undervisningssituationen påvirkes af digitaliseringen og ny usikkerhed i forholdet mellem elever og lærere, hvad angår rollefordeling og ansvar. Meget tyder på, at disse ændringer tilsammen har skabt grobund for en svækkelse af relationen mellem lærer og elever.

Denne situation gør det nødvendigt for lærere at undersøge og udvikle deres egen rolle overfor eleverne. Det betyder blandt andet, at der skal udvikles et professionelt begrebsapparat om pædagogiske relationer, udformes nye pædagogiske strategier og gennemføres en drøftelse af lærerrollen for undervisere i bl.a. de gymnasiale uddannelser.

Formål

På linje med den samlede regionale uddannelsesindsats bidrager projektet ikke alene til målsætningen om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet har til formål at udvikle nye pædagogiske redskaber, som giver lærere i de gymnasiale uddannelser bedre muligheder for at motivere og fastholde deres elever. Det skal ske ved at udvikle konkrete redskaber inden for klasseledelse og relationskompetencer for at øge lærernes evne til at skabe klare og støttende rammer for undervisningen og til at etablere positive relationer til deres elever. På den måde kan projektet understøtte ministeriets indsats.

Aktiviteter

Med udgangspunkt i HHX på Skive Handelsskole og STX på Randers Statsskole skal lærere fra de to institutioner, på basis af forskningsbaseret viden, afprøve konkrete pædagogiske interventioner (afprøvning af nye metoder) i deres undervisning. Sideløbende indsamles og analyseres data om erfaringerne af forskere fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM), Aarhus Universitet.

Projektet er et interventionsstudie, hvor de deltagende lærere med udgangspunkt i ny viden udvikler og afprøver pædagogiske initiativer, og forskerne analyserer og dokumenterer deres effekt. Det involverer en række metodiske tilgange: observationer, interviews, pædagogiske dage, videooptagelser af undervisning og spørgeskemaer med elevvurderinger af udviklingen i lærernes klasseledelsesstil.

Efter hver intervention, dvs. fire gange i løbet af projektperioden, fremsender forskere en kort fremdriftsrapport for projektet til Region Midtjylland indeholdende en beskrivelse af de gennemførte interventioner samt af de opnåede resultater.

Efter tredje intervention (efterår 2015) afholdes en konference for lærere og ledere fra gymnasiesektoren, hvor de foreløbige erfaringer fra projektet præsenteres. Som en del af afslutningen på projektet vil der blive afholdt en større slutkonference, hvor resultater, udviklede metoder og værktøjer præsenteres for den gymnasiale sektor bredt.

To gange i projektperioden, og evt. flere, vil projektets styregruppe mødes med projektets følgegruppe for at drøfte de foreløbige resultater samt inspirere projektet. Følgegruppen, der nedsættes af Region Midtjylland, har som sit primære formål at sikre videndeling og anvendelse af projektets resultater i forhold til de øvrige institutioner på ungdomsuddannelsesområdet i Region Midtjylland, de øvrige regioner samt Undervisningsministeriet.

Når projektet afsluttes, vil der blandt andet være et færdigudviklet kursustilbud for lærere i de gymnasiale uddannelser, ligesom et udviklingsværktøj til klasseledelse vil være oversat og tilpasset danske forhold med tilhørende skriftlig vejledning til brug i de gymnasiale ungdomsuddannelser i Region Midtjylland. Dette giver mulighed for, at ungdomsuddannelsesinstitutioner i regionen, der er interesserede i at bruge relationskompetence og klasseledelse, har adgang til kursusmaterialet, og de vil derfor kunne bruge metoderne på deres uddannelsesinstitutioner og kompetenceudvikle deres lærere hertil.

Følgeforskning

Følgeforskningen gennemføres af et team fra CUDIM. Heri indgår ph.d.-studerende, tidligere gymnasielærer og uddannelsesleder Dorte Ågård, AU, der forsvarer sin ph.d. sommeren 2014, hvorefter hun er fastansat forsker ved CUDIM, Aarhus Universitet. Dorte Ågård har hovedansvaret for projektets forskningsmæssige fremdrift, præsentation af teori og forskningsresultater, som skal inspirere deltagernes interventioner, og for analyse og formidling af resultaterne.

Professor Helle Mathiasen, Aarhus Universitet, har bidraget til forskningsdesignet og vil fortsat følge projektet. Professor Theo Wubbels, Utrecht Universitet, er en af de førende forskere på området, og hans forskningsresultater vil ligge til grund for dette projekt sammen med resultaterne fra Dorte Ågårds ph.d.-afhandling.

Der er i projektet ligeledes indtænkt en ph.d., der skal forestå en del af følgeforskningen. Den ph.d. studerende skal være med til aktivt at følge projektet og tager del i udformningen af interventioner og opfølgninger herpå. Ved at tilknytte en ph.d. til projektet spredes den viden, der skabes om relationskompetence og klasseledelse til flere personer i regionen.

Strategisk satsning 

Projektet kan ses i sammenhæng med de øvrige strategiske satsninger i Region Midtjylland i forhold til Talent, Digitalisering og Internationalisering, hvortil der ligeledes er eller vil blive tilknyttet følgeforskning med det formål at skabe et videnskabeligt grundlag for udformningen og gennemførelsen af den fremtidige regionale uddannelsesindsats og Region Midtjyllands bidrag til den politiske dagsorden på uddannelsesområdet.

Økonomi

Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser.

Budget og finansiering af projektet fremgår af tabel 1.

Medfinansieringen fra Aarhus Universitet, Skive Handelsskole og Randers Statsskole er sikret.

Der resterer 9,8 mio. kr. i 2014 af Region Midtjyllands uddannelsespulje. Oversigten over midler i udviklingspuljen er vedlagt som bilag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning vedr. følgeforskningsprojekt
• Status for den regionale uddannelsespulje pr. 15.08.14

Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg (SOSU-STV) har anmodet om regionsrådets tilkendegivelse vedrørende oprettelse af yderligere en erhvervsuddannelsesindgang (EUD) på grundforløbet Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Holstebro.

Regionsrådet afgiver, som en af sine lovpligtige opgaver, indstilling til Undervisningsministeriet om placeringen af nye ungdomsuddannelsessteder i regionen.

Regionsrådet afgiver, i henhold til Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen.

Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg (SOSU-STV) har i henvendelse af den 25. april 2014 anmodet regionsrådet om tilkendegivelse vedrørende yderligere et udbud af erhvervsuddannelsesindgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Holstebro.

Regionsrådet tog den 24. august 2011 stilling til den geografiske placering af forlagt undervisning i det midt- og vestjyske. Her anbefalede regionsrådet, at SOSU-Herning fik lov til at udbyde EUD-indgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Holstebro, mens SOSU-STV fik udbudsretten i Viborg. De to skoler havde på dette tidspunkt ingen indvendinger vedrørende hinandens ønske om forlagt undervisning. Undervisningsministeriet imødekom efterfølgende regionsrådets indstilling.

Der er ikke sket ændringer i behovet for Social- og Sundhedsuddannelser i området, så den nuværende kapacitet og geografiske placering vurderes til at være tilstrækkelig.

Tidligere indstilling

Regionsrådet skal jævnfør lovgivningen afgive indstilling til Undervisningsministeriet vedrørende placeringen af EUD-grundforløb, ikke hovedforløb. Regionsrådet skal i sin indstilling til Undervisningsministeriet tage stilling til den geografiske placering og kapacitetsbehov.

Efter oprettelsen af EUD-grundforløb med frit optag (intet kapacitetsloft) i Holstebro har der været en tilgang af elever på ca. 40 om året. Yderligere et udbud i Holstebro vurderes ikke at tiltrække flere elever, men blot tage elever fra det eksisterende udbud.

Da regionsrådet allerede i 2011 har indstillet, at der i Holstebro var behov for en erhvervsskoleindgang på SOSU-området, er der på den baggrund ikke behov for, at regionsrådet indstiller, at der oprettes yderligere et udbud.

Social og sundhedsuddannelsernes opbygning

Social- og sundhedshjælper (SOSU Trin 1)

Uddannelsen består af 20 ugers skoleophold og 32 ugers praktik. Praktikken foregår udelukkende i kommunerne.

Social- og sundhedsassistent (SOSU Trin 2)

Uddannelsen består af 32 ugers skoleophold og 44 ugers praktik. Praktikken skal foregå både i kommunerne og på somatisk hospital. Trin 2 forudsætter, at man har bestået SOSU Trin 1.

Pædagogisk assistentuddannelse (PAU)

Uddannelsen tager 2 år og 9 måneder, hvoraf de 6 måneder er praktik. I uddannelsen indgår et SOSU grundforløb.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet der i afslaget til Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg opfordres til samarbejde med Social- og Sundhedsskolen i Herning omkring mulighed for at udbyde social- og sundhedsassistentforløbet (SOSU-trin 2) i Holstebro.

Arne Lægaard og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Henvendelse fra SOSU-Skive
• Supplerende oplysninger fra SOSU-Skive
• Høringssvar til SOSU STV 23. maj 2014 fra Social & SundhedsSkolen, Herning
• Brev til undervisningsministeren vedr. EUD-indgange 2011
• Uddannelsesforordning for SOSU-uddannelserne

Midttrafik har pr. 30. juni 2014 fremsendt budget 2015 i politisk høring med høringsfrist den 22. august 2014.

Midttrafiks budget 2015 forudsætter et uændret aktivitetsniveau i forhold til 2014. Budgettet overskrider den regionale ramme til formålet med 2,5 mio. kr.

Det anbefales, at Midttrafik pålægges at foretage justeringer således at budgettet kan holdes indenfor den regionale ramme i 2015.

Midttrafik har pr. 30. juni 2014 fremsendt budget 2015 i politisk høring med høringsfrist den 22. august 2014.

Høringsbudgettet er på 447,2 mio. kr. Hertil kommer yderligere 0,5 mio. kr. til etablering af internet i regionale busser, som er besluttet af Midttrafik, men som ikke er indarbejdet i det fremsendte høringsbudget - i alt 447,7 mio. kr. Udgifterne er fordelt på egentlig kollektiv trafik, herunder investeringerne på Midtjyske Jernbaner og i rejsekortet på i alt 310,7 mio. kr., som afholdes af budgettet for Regional Udvikling samt udgifter til den siddende patientbefordring, som finansieres af budgettet for Sundhed på 136,9 mio. kr.

Budget 2015 er præget af en marginal prisfremskrivning af driftsudgifterne mellem 2014 og 2015 samt stigende indtægter.

Administrationen udtrykte i det administrative høringssvar et ønske om at genvurdere indtægterne med henblik på yderligere opskrivning til regnskab 2013 niveau.

Indtægterne er sammensat af direkte passagerindtægter, som udgør ca. 70 % og øvrige indtægter, som udgør ca. 30 %.

De direkte passagerindtægter har været stigende de sidste år - overvejende i Aarhus området og stigningen knyttes til effekterne af "Trafikplan Aarhus", mens passagerindtægterne i den øvrige del af regionen har været stabile.

Øvrige billetindtægter, dvs. udligning med togoperatører og statslige kompensationer for særlige ordninger, har været ekstraordinært store i 2013, og der er knyttet betydelig usikkerhed til niveauet og fordelingen i 2015.

Usikkerheden om indtægtsfordelingen efter ibrugtagningen af rejsekortet skal fremhæves. I dag anvendes ”bedste faglige skøn” i vidt omfang i indtægtsfordelingen. Med rejsekortet opgøres og prissættes de faktiske rejser. Hvor meget det faktiske rejsemønster afviger fra ”bedste faglige skøn”, kan der i sagens natur ikke siges noget om. Det kan muligvis medføre en væsentlig omfordeling af indtægter mellem Midttrafik og togoperatørerne og internt mellem Midttrafiks bestillere.

I 2015 vil der fortsat være stillet fire statslige togsæt vederlagsfrit til rådighed for samdriften mellem Odder- og Grenaabanen.

Der forventes mindre besparelser på rejsekortprojektet i 2015 og de første overslagsår som blandt andet skyldes ændrede renteforudsætninger og justeringer i rejseafhængige afgifter.

Regionens samlede ramme for kollektiv trafik er 296,5 mio. kr. Rammen suppleres af et øremærket statsligt investeringstilskud på 11,7 mio. kr.

Der er således et merforbrug i forhold til rammen på 2,5 mio. kr. Midttrafik pålægges at foretage justeringer således, at budgettet kan holdes indenfor den regionale ramme for kollektiv trafik i 2015.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Midttrafiks budget 2015

Administrationen har udarbejdet forslag til mødeplan for udvalgets ordinære møder i 2015.

Udvalget skal i henhold til forretningsordenen vedtage en mødeplan for udvalgets ordinære møder i 2015.
 
Af udvalgets kommissorium fremgår, at udvalgets dagsorden opdeles i to dele, hvoraf den ene del vedrører sager, der er optaget på forretningsudvalgets dagsorden (A-sager). Den anden del kan eksempelvist vedrøre sager, der er undervejs til politisk behandling i forretningsudvalg og regionsråd, orienteringssager, temadrøftelser, interne og eksterne oplæg m.v. (B-sager).
 
Udvalgets møder forudsættes således afpasset i forhold til møderne i forretningsudvalget.

Administrationen har udarbejdet følgende forslag til mødeplan for udvalgets ordinære møder i 2015:

Onsdag den 14. januar 2015

Onsdag den 4. februar 2015

Onsdag den 11. marts 2015

Onsdag den 15. april 2015

Onsdag den 13. maj 2015

Onsdag den 10. juni 2015

Onsdag den 12. august 2015

Onsdag den 16. september 2015

Onsdag den 7. oktober 2015

Onsdag den 11. november 2015

Onsdag den 2. december 2015.

Administrationen foreslår, at møderne fortsat holdes fra kl. 14.00-17.00. Som udgangspunkt afholdes møderne i Regionshuset Viborg eller på lokationer, som falder ind under udvalgets opgavefelt.

Fællesmøde

Der er planlagt fælles møde med det midlertidige udvalg vedrørende kultur torsdag den 27. november 2015.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte mødeplanen for 2015.

Arne Lægaard og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Mødekalender 2015 for regionsråd, forretningsudvalg, rådgivende udvalg m.v.

Gensidig orientering.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik et kort oplæg fra administrationen omkring Danish Soil Partnership, et partnerskab der via samarbejde med offentlige og private parter har til formål at fremme teknologiudvikling, knowhow og danske løsninger inden for jordforureningsområdet i udlandet. Der er blandt andet etableret samarbejde i Chengdu i Kina med blandt andet VIA University College, Horsens.

Det rådgivende udvalg drøftede deltagelse i Byplanmødet den 25.- 26. september 2014, Konference om vækst og udvikling på tværs af Danmark den 3. oktober 2014 og Uddannelsesdebatten den 3. oktober 2014. Administrationen genfremsender invitationer til arrangementerne.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling udtrykte ønske om en orientering omkring kriterier, ansøgningsrunder m.v. i forhold til bevillingsansøgninger.

Arne Lægaard og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Oplæg om Via University College Horsens
• Oplæg Hans Fredborg