Dagsordener og referater for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling
til
mødet i
den 1. februar 2012 kl. 14:00
i Museum Jorn, Gudenåvej 7, 8600 Silkeborg
1. Godkendelse af referat fra møde den 11. januar 2012
Resume
Godkendelse af referat fra møde den 11. januar 2012 forelægges til godkendelse.
Direktionen indstiller,
at | referatet fra mødet den 11. januar 2012 i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendes. |
Sagsfremstilling
Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.
Referat fra udvalgets møde den 11. januar 2012, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, vedlægges til godkendelse.
Beslutning
Referatet fra mødet den 11. januar 2012 i det rådgivende udvalg for regional udvikling blev godkendt.
Gert Schou og Henning Gjellerod var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
2. Program for det danske EU-formandsskab 1. halvår 2012
Resume
Danmark er formand for EU-samarbejdet i første halvår af 2012. Det danske formandsskab har fremlagt program for de prioriterede emner i perioden under disse 4 overskrifter: Et ansvarligt Europa, Et dynamisk Europa, Et grønt Europa og Et sikkert Europa.
Formandsskabets prioriteringer er i god overensstemmelse med Region Midtjyllands langsigtede prioriteringer i den regionale udviklingsplan og i Erhvervsudviklingsstrategien.
En del af de officielle møder under sidste del af det danske formandsskab finder sted i Horsens og Region Midtjylland er involveret i en række aktiviteter i tilknytning til disse møder.
Direktionen indstiller,
at | orienteringen om program for det danske EU-formandsskab 1. halvår 2012 tages til orientering. |
Sagsfremstilling
Danmark har pr. 1. januar 2012 overtaget formandsskabet for EU og vil i det næste halve år stå i spidsen for det europæiske samarbejde på en række områder, som også har stor betydning for udviklingen i Region Midtjylland.
En undersøgelse fra Danske Regioner fra januar 2011 viser, at 53 % af en gennemsnitlig regionsrådsdagsorden er påvirket af EU.
På baggrund af den seneste traktatændring (Lissabontraktaten) kan man ikke umiddelbart sammenligne den nuværende formandsperiode med den seneste danske formandsperiode i efteråret 2002, hvor EU blev udvidet med 10 nye medlemmer. I mellemtiden har EU fået fast formand for Det Europæiske Råd (Herman van Rompuy) og en højtstående repræsentant for undenrigsanliggender (Catherine Ashton), som står i spidsen for EU's udenrigspolitik, men den danske indflydelse på dagsordenen i formandsperioden vil fortsat være stor og Danmark har sat følgende 4 mål for indsatsen:
Et ansvarligt Europa
Et dynamisk Europa
Et grønt Europa
Et sikkert Europa
Et ansvarligt Europa er først og fremmest møntet på at løse den økonomiske krise gennem en ansvarlig økonomisk politik og holdbare offentlige finanser samt gennemførelse af de nødvendige strukturreformer. Det sidste er én af hovedprioriteterne for det danske formandsskab og afspejler EU's budget for perioden 2014 - 2020. Forhandlingerne forventes afsluttet med udgangen af 2012 - altså efter afslutningen af det danske formandsskab, men den danske regering håber at kunne få fremdrift i forhandlingerne især vedrørende en reform af EU's landbrugs- og fiskeripolitik samt øvrige strukturfonde, som vi i dag kender som Mål 2 og Interreg. Den danske regering foreslår bl.a. flere midler anvendt til forskning og innovation, energi, klima, miljø og uddannelse fremfor tilskudsordninger til landbrug og fiskeri.
Med et dynamisk Europa gælder det især at få vækst og højere beskæftigelse tilbage til Europa, som bl.a. skal ske gennem et bæredygtigt indre marked. Dette skal ske ved øget digitalisering, innovation og nye, kreative løsninger, som kan skabe nye arbejdspladser og styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne på de internationale markeder.
Et grønt Europa skal fremme omstillingen til grøn økonomi og styrke fokus på bæredygtighed. Det gælder om at nå de opstillede klima- og energimål frem mod 2020 - bl.a. at øge de vedvarende energikilders andel af energisammensætningen til 20 % i 2020, samt at sikre en markant nedbringelse af drivhusgasudledningen frem mod 2050. Der skal bl.a. satses på en grøn transportpolitik og en mere miljø- og klimavenlig landbrugssektor og en bæredygtig reform af EU's fiskeripolitik.
Et sikkert Europa vedrører bl.a. samarbejde om asyl- og indvandringspolitik og bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet - herunder tættere samarbejde med EU's nabolande.
Disse indsatsområder knytter på flere måder an til de planer, som regionsrådet og Vækstforum arbejder med for udviklingen af vores region - den regionale udviklingsplan og Erhvervsudviklingsstrategien, og overordnet er der en høj grad af overensstemmelse med de danske planer for EU-formandsskabet og den videre udvikling i EU og Region Midtjyllands strategier.
I relation til den regionale udviklingsplan, og herunder den regionale erhvervsudviklingsstrategi, ses overensstemmelsen især i det store fokus på bæredygtighed, klima og vedvarende energi. Programmet for formandsskabet bygger således naturligt videre på intentionerne i den regionale udviklingsplan med udgangspunkt i brede indsatser, der dækker flere sektorer og samspil mellem offentlige og private aktører. Eksempelvis anføres det, at formandsskabet ønsker, at EU generelt bør arbejde for systematisk at inddrage fremsynede virksomheder i udformningen af grønne vækst strategier.
Det danske EU-formandsskab har også en anden regional dimension, idet regeringen har besluttet at holde en del af EU-formandsskabets møder uden for hovedstaden. Opgaven har været i udbud, og Horsens Kommune, Forum Horsens og Hotel Opus har fået til opgave at arrangere en række uformelle ministermøder i april, maj og juni. Det drejer sig om følgende møder:
18. - 20. april |
Miljø-, Energi- og Klimaministermøde |
23. - 25. april |
Sundheds-, Beskæftigelses- og Socialministermøde |
9. - 11. maj |
Europaministermøde (Aarhus) |
3. - 5. maj |
Fødevareministermøde |
23. - 30. maj |
EU - AVS parlamentarisk forsamling |
Region Midtjylland er involveret i flere arrangementer i forbindelse med disse møder - bl.a. er det planen, at sundhedsministrene skal besøge Regionshospitalet Horsens for at se på iHospital planlægningsværktøjet samt EPJMidt. De endelige planer for de enkelte arrangementer og for Region Midtjyllands involvering er på nuværende tidspunkt ikke kendt, men det tilstræbes aktivt at gøre opmærksom på vores styrkepositioner i forbindelse med formandsskabet - især i forbindelse med de officielle møder i Horsens.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tager orienteringen til orientering.
Gert Schou og Henning Gjellerod var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
3. Bevilling til projekt "Madlandet i vest" - Indstilling fra Vækstforum (sag til forretningsudvalget)
Resume
Formålet med projekt "Madlandet i vest" er at skabe vækst og udvikling i de vestjyske fødevarevirksomheder og fødevarenetværk ved at professionalisere alle aspekter ved småskalaproduktion af kvalitetsfødevarer i Vestjylland, herunder styrke fødevarenetværket og samarbejdet mellem aktørerne på fødevare- og oplevelsesområdet. Formål og aktiviteter i projektet understøtter intentionerne på fødevareområdet under Region Midtjyllands Grøn Vækst Program med hensyn til at understøtte udviklingen og professionaliseringen af fødevareproducenter og fødevarenetværk.
Der søges om i alt 1.399.500 kr., fordelt med 763.750 kr. i 2012 og 635.750 kr. i 2013.
Direktionen indstiller,
at | der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges 763.750 kr. i 2012 og 635.750 kr. i 2013 i alt 1.399.500 kr. til Videncenter for Fødevarer (VIFO) til gennemførelse af projektet "Madlandet i vest", og |
at | regionsrådet indstiller til NaturErhvervstyrelsen, at der af EU-midler fra puljen Grøn Vækst bevilges 1.527.500 kr. i 2012 og 1.271.500 kr. i 2013 i alt 2.799.000 kr. |
Sagsfremstilling
Baggrund
Regionsrådet godkendte på sit møde den 28. september 2011 forslag til Programansøgning - Pulje til kommuner og regionens landdistriktsprojekter under aftalen om Grøn Vækst. Efterfølgende er budgettet for programmet omdisponeret efter, at NaturErhvervstyrelsens udmelding af EU-ramme til programmet blev mindre end det ansøgte. Se vedlagte bilag med revideret program.
Vækstforum besluttede på sit møde den 12. december 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 1,4 mio. kr. til projekt "Madlandet i vest" med Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU) som ansøger. Projektet søges under Puljen til kommuners og regionens landdistriktsprojekter under aftalen om Grøn Vækst.
NaturErhvervstyrelsen har siden efteråret 2011 løbende udarbejdet bekendtgørelser til de forskellige ordninger under puljen. Ansøgerne bag ”Madlandet i vest” er således først efter indsendelse af ansøgningen til Vækstforum blevet bekendt med NaturErhvervstyrelsens krav om privat medfinansiering til projektet. Ansøger har efterfølgende tilvejebragt privat medfinansiering, som har betydet en mindre ændring af budgettet. Det ansøgte beløb fra Region Midtjylland er 1,399 mio. kr., i stedet for 1,4 mio. kr.
Formål
I projekt "Madlandet i vest" vil man med platformen og netværket "Vestjyske Fødevarer og Oplevelser" (VFO) arbejde på at udvikle og professionalisere fødevarevirksomhederne og fødevarenetværket inden for kvalitetsfødevarer i Vestjylland. Siden 2009 har VFO etableret et netværk og gennemført en række aktiviteter for småskalaproducenter, restauranter m.v., og er i perioden 2009-2011 blevet støttet med regionale erhvervsudviklingsmidler under landdistriktsindsatsen i Region Midtjylland.
”Madlandet i vest” bygger videre på og løfter de erfaringer, der er gjort i VFO og Regional Madkultur Vestjylland (RMV). RMV er som den første forening i Jylland blev godkendt og optaget i det europæiske netværk Culinary Heritage, som har til formål at udvikle de enkelte medlemsregioner ved at promovere lokale og regionale fødevarer.
Projektperioden er 1. april 2012 - 31. marts 2014.
Effekter
Projektet forventes at bidrage til at gøre Vestjylland kendt og anerkendt som Danmarks spisekammer og en attraktiv kulinarisk destination. Det forventes, at vestjyske fødevareproducenter og fødevareoplevelsessteder opnår et stærkere brand og bliver mere synlige og at aktørerne på fødevare- og oplevelsesområdet i de fire deltagende kommuner arbejder tættere sammen, får bedre afsætningsmuligheder samt styrkede innovationskompetencer.
Samlet forventes projektet at bidrage til at øge omsætning, værditilvækst og beskæftigelse inden for fødevareerhvervet.
Aktiviteter
Projektet omfatter fire arbejdspakker med en række indsatsområder, jævnfør bilag med ansøgningen:
Netværk og kompetenceudvikling, herunder udvidelse og netværkspleje (RMO og VFO), Netværk Culinary Heritage, Opkvalificering, Madlandet.dk, Nyhedsbrev.
Nye produkter og procesudstyr, herunder procesvogn, udvikling af tangproduktion, udvikling i brancheopdelte producentnetværk, innovationscamps.
Nye forretningsmodeller og afsætningskanaler, herunder gavekasser, kvalitetsmad på menukortet, sommerhuskasser, kogebog.
Udvikling af koncepter for fødevareoplevelser, herunder fødevareoplevelsesture, det totale måltid, fødevaremarked på spejderlejr, træskibsfestival, Holstebro Åbent.
Organisering
Projektet er organiseret med en styregruppe med en repræsentant for hver af de fire kommuner (Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Struer). De fem LAG'er har mulighed for at deltage med hver en repræsentant som observatør i styregruppen. Derudover fungerer en projektleder som sekretær for styregruppen og som facilitator for bestyrelsen i RMV. Den daglige projektledelse, koordinering og netværksfacilitering varetages af det private konsulentfirma Navigators. Videncenter for fødevarer (VIFU) er sekretariat for projektet.
Ressourcer
Budget (kr.)
Apr. 2012 -
mar. 2013 |
Apr. 2013 -
mar. 2014 |
I alt |
|
Projektledelse |
605.000 |
605.000 |
1.210.000 |
Administration og revision |
30.000 |
30.000 |
60.000 |
Kørsel og transport |
20.000 |
20.000 |
40.000 |
Forplejning og lokaler |
45.000 |
45.000 |
90.000 |
Videnspredning, formidling |
410.000 |
365.000 |
775.000 |
Netværksdannelse, facilitering og aktiviteter |
323.000 |
302.000 |
625.000 |
Temadage, kurser, kompetenceudvikling |
125.000 |
105.000 |
230.000 |
Konceptudvikling |
525.000 |
350.000 |
875.000 |
Udvikling og test |
345.000 |
265.000 |
610.000 |
Anden ekspertbistand |
135.000 |
165.000 |
300.000 |
Studieture |
50.000 |
50.000 |
|
Materialer |
505.000 |
200.000 |
705.000 |
Ekstern evaluator |
50.000 |
118.000 |
168.000 |
Budget i alt |
3.118.000 |
2.620.000 |
5.738.000 |
Finansieringsbudget (kr.)
Apr. 2012 -
mar. 2013 |
Apr. 2013 -
mar. 2014 |
I alt |
|
EU-midler, Pulje til Grøn Vækst 50 % |
1.527.500 |
1.271.500 |
2.799.000 |
Region Midtjylland 25 % |
763.750 |
635.750 |
1.399.500 |
Kommuner (Holstebro, Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern) 25 % |
763.750 |
635.750 |
1.399.500 |
Privat |
63.000 |
77.000 |
140.000 |
Finansiering i alt |
3.118.000 |
2.620.000 |
5.738.000 |
På sit møde den 23. november 2011 drøftede Fødevarerådet ansøgningen. Rådet finder, at projektet falder inden for formål med og intentioner i Vækstforums fødevaresatsning "Klog hverdagsmad". Rådet er positiv over for ansøgningen og anbefaler – såfremt projektet støttes – følgende:
at der i forbindelse med udarbejdelse af resultatkontrakt for projektet samles op på den slutevaluering af Vestjyske Fødevarer og Oplevelser, som gennemføres efter projektets afslutning i december 2011. Fokus i resultatkontrakten bør være på udviklingsopgaver
at der i projektet inddrages og kobles til relevant viden og forskning,
at ansøger beskriver snitflader til og inddrager erfaringer fra allerede igangværende aktiviteter,
at der udarbejdes et specificeret aktivitetsbudget, og
at ansøger beskriver, hvordan projektet forventes evalueret.
Ansøger har siden Vækstforums møde forholdt sig til og indarbejdet Fødevarerådets bemærkninger. Efter aftale med administrationen aftales og beskrives den nærmere proces for evaluering i dialog med administrationen i forbindelse med udarbejdelse af resultatkontrakt. Det vil for alle Grøn Vækst projekter på fødevareområdet være et generelt krav, at der i projektbudgettet afsættes midler til ekstern evaluering af projekterne.
Beslutning
Bilag
4. Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortet (sag til forretningsudvalget)
Resume
Midttrafik har sendt spørgsmålet om tilslutning til rejsekortprojektet i høring blandt kommuner og region med svarfrist den 1. marts 2012. Til brug for beslutningsprocessen har Midttrafik udarbejdet en business case, der beskriver de økonomiske konsekvenser ved fuld tilslutning. De årlige omkostninger ved deltagelse udgør netto ca. 40 mio. kr. , hvoraf Region Midtjyllands andel udgør ca. 22 mio. kr. Rejsekortet har nu vist sig funktionsdygtigt i praksis, men der er fortsat knyttet en række risici til projektet.
Direktionen indstiller,
at | regionsrådet i sit høringssvar tilkendegiver, at Region Midtjylland principiel er positiv overfor Midttrafiks deltagelse i rejsekortprojektet, |
at | Region Midtjylland på det foreliggende grundlag ikke kan tage beslutning om tilslutning til rejsekortet som følge af usikkerhed om de økonomiske konsekvenser, rejsekortets funktionalitet og behovet for rejsekortudstyr, og |
at | Midttrafik anmodes om at udarbejde en ny business case, hvor det forudsættes at rejsekortet indføres ved letbanens idriftsættelse. |
Sagsfremstilling
Midttrafiks bestyrelse har besluttet at sende spørgsmålet om tilslutning til rejsekortprojektet i høring hos Region Midtjylland og kommuner med svarfrist den 1. marts 2012. Bestyrelsen er grundlæggende positiv overfor indførelse af rejsekortet, men har ønsket at afvente endelig stillingtagen, indtil det har vist, at det virker i større skala, at økonomien er belyst tilfredsstillende, og at der er opnået bred opbakning fra kommunerne og Region Midtjylland. Hvis der træffes beslutning om tilslutning nu, vil rejsekortet kunne tages i brug i 2014.
Rejsekortet er udviklet for Rejsekort A/S, et selskab dannet af danske trafikselskaber i 2003.
Rejsekortet - elektronisk billet- og betalingssystem
Rejsekortet er et elektronisk billet- og betalingssystem, som skal erstatte de nuværende billetteringssystemer i den kollektive trafik i Danmark. Med sit rejsekort checker kunden ind ved påstigning i bus, tog eller metro og checker ud ved udstigning. Rejsekortet beregner selv prisen, som fratrækkes på kundens rejsekort. Beløb overføres til rejsekortet via Rejsekorts hjemmeside, rejsekortautomat, salgssted eller automatisk ved bankoverførsel.
Midttrafik har indenfor en overskuelig årrække behov for et nyt billetteringssystem. Det billetsalgsudstyr af forskellig type Midttrafik overtog i 2007 er 20-30 år gammelt og er mange steder nedslidt og vedligeholdelseskrævende. Reservedele er ikke længere standardvarer, men det har indtil videre været muligt at købe brugt og renoveret udstyr.
Det tidligere Vejle Amts Trafikselskab (VAT) var aktionær i Rejsekort A/S, og ved delingen blev 40 % af VATs rettigheder og forpligtelser i forhold rejsekortprojektet overført til Midttrafik. Der medfulgte en samlet forpligtigelse for Midttrafik på 13 mio. kr. (pl. 2010) til investering i form af indskud af aktie- og lånekapital og til køb af udstyr. De økonomiske forpligtigelser er i 2011 udvidet med 6,7 mio. kr. (pl. 2012) for perioden frem til 2014 for at dække meromkostninger til det samlede rejsekortprojekt. Region Midtjylland dækker som bestiller 75 % af denne forpligtigelse.
Spørgsmålet om tilslutning til rejsekortet har tidligere været i høring hos bestillerne. I marts 2008 afgav regionsrådet et høringssvar, hvori man meddelte principiel tilslutning til rejsekortet, men at der først ville blive taget stilling, når der er gjort erfaringer med brugen af rejsekortet i stor skala, og når de økonomiske konsekvenser er kendte.
Ved næste høring af rejsekortet i 2009, blev høringssvaret gentaget administrativt, da der ikke forelå afgørende nyt.
Rejsekortet i drift
Rejsekortet er i dag i ordinær drift på Sjælland og anvendes i de tidligere Vestsjællands og Storstrøms amter i hele den kollektive trafik. I løbet af 2012 bliver det muligt at rejse på rejsekort i alle busser og tog i Region Nordjylland. I Region Syddanmark forventer Sydtrafik at indføre rejsekortet i begyndelsen af 2013, mens Fynbus har sendt rejsekortet i høring hos bestillerne med oplysning om, at det ikke er nødvendigt at investere i rejsekortet før 2016, hvor det nuværende elektroniske billetteringssystem skal udskiftes.
Rejsekortet anvendes i en foreløbig version, som ikke har den forudsatte fulde funktionalitet "back office" (administrative støttefunktioner, som bl.a. gør det muligt at foretage afregninger og udarbejde statistik), hvor der anvendes en række manuelle procedurer, men som fungerer set fra kundens perspektiv. Et af formålene med indførelsen af rejsekortet er et forbedret datagrundlag for analyse og planlægning, men det er usikkert, hvornår og i hvilket omfang trafikselskaberne vil kunne udnytte disse fordele i rejsekortprojektet. De involverede trafikselskaber rapporterer, at der er forholdsvist få problemer med kortet, og at problemerne først og fremmest er knyttet til tilvænning til den nye billetteringsform.
Investeringer og driftsomkostninger
Investeringen i rejsekortet er betydelig og omfatter køb af aktier, indskud og ansvarlig lånekapital samt indkøb og installation af rejsekortudstyr. I vedlagte business case er beskrevet tre finansieringsmodeller: kontant betaling, kontant betaling inkl. forrentning og tilbagebetaling af lån samt delvis (75 %) lånefinansiering.
I tabellen nedenfor er angivet Midttrafiks samlede udgifter, kommunale udgifter og Region Midtjyllands andel i perioden 2012-2028 til investering og drift ved 75 % lånefinansiering ifølge business casen.
Mio. kr. pl. 2011 |
I alt 2012-2028 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
Gennemsnit 2016-2028 |
Midttrafiks samlede udgifter |
674,9 |
41,5 |
28,4 |
44,0 |
43,9 |
39,8 |
Heraf Aarhus Kommune |
156,6 |
11,5 |
7,9 |
10,5 |
9,9 |
9,0 |
Heraf øvrige kommuner |
145,9 |
10,5 |
6,2 |
9,8 |
9,3 |
8,5 |
Heraf Region Midtjylland |
372,3 |
19,5 |
14,3 |
23,7 |
24,7 |
22,3 |
Der skal gøres opmærksom på, at regionens indbetalinger i medfør af forpligtigelsen fra VAT, ikke er modregnet i business casen. Regionen har indbetalt 8,0 mio. kr. i perioden 2007-11 og skal indbetale yderligere 8,2 mio. kr. efter budget i 2012-13 (blandet pl. 2007-2012).
Regionens bestillerbidrag til Midttrafik vil således stige med gennemsnitligt 22,3 mio. kr. årligt ved tilslutning til rejsekortet med delvis lånefinansiering, når rejsekortet kommer i fuld drift fra 2016 som forudsat i business casen. Regionens udgifter på 22,3 mio. kr. årligt vil være fordelt på ydelser på lån optaget til køb af aktier, udstyr og ydelse af lånekapital til Rejsekortet A/S på 7,1 mio.kr. og driftsudgifter på netto 15,2 mio. kr.
Rejsekortets driftsomkostninger vil være større end de nuværende billetteringssystemers. Nye driftsudgifter til rejsekortet udgør 18,8 mio. kr. ved fuld drift, mens de samlede besparelser udgør 3,6 mio. kr. Der er ikke udsigt til statslig medfinansiering.
De årlige driftsomkostninger omfatter rejseafgifter og omsætningsafgifter vedrørende det centrale datasystem og udgifter til drifts- og vedligeholdelse af det decentrale rejsekortsystem finansieret af en afgift på 33,36 øre pr. rejse og en afgift på 1,115 % af omsætningen. For regionens vedkommende udgør disse afgifter størstedelen af de nye driftsomkostninger med 17,7 mio. kr. årligt ved fuld drift. Herudover opkræver Rejsekort A/S en distributionsafgift på 2,8 % af omsætningen, som skal dække udgifter til markedsføring, salg og distribution. Den part, som udfører dette arbejde modtager modsvarende et distributionshonorar.
Rejse- og omsætningsafgifterne samt distributionsafgift/honorar fastlægges af aktionærerne, og beslutninger herom kan derfor påføre trafikselskaberne uforudsete driftsudgifter. Midttrafik og Region Midtjylland har således ingen reel afgørende indflydelse på udviklingen i driftsudgifterne.
Risici ved projektet
Der er fortsat knyttet en række risici til projektet. Systemet er fortsat under udvikling, og parterne må derfor fortsat kalkulere med forsinkelser og fordyrelser.
Billetindtægterne fordeles i dag efter en model, som rummer et element af skøn. Når hver enkelt rejse fremover registreres, vil der være et anderledes præcist grundlag for indtægtsfordeling. Fordelingen af indtægterne mellem bestillerne kan derfor blive ændret væsentligt.
Det er i Midttrafiks business case forudsat, at der installeres rejsekortudstyr på alle regionale ruter samt Midtjyske Jernbaner. Det er administrationens vurdering, at det ikke er nødvendigt med rejsekortudstyr på ruter med lavt passagertal eller ruter, hvor behovet for skift mellem bus og tog er beskedent.
Når letbanen sættes i drift vil det medføre, at der skal køre færre busser i Aarhusområdet, både regionalbusser og bybusser. Da det rejsekortudstyr, som anvendes i busserne ikke kan genanvendes på letbanen, hvor en perronmonteret løsning forudsættes, vurderer administrationen alene af den grund, at det vil være mest hensigtsmæssigt at udskyde eventuel indførelse af rejsekortet til letbanens idriftsættelse.
Hvis rejsekortet ikke indføres bortfalder det nuværende takstsamarbejde mellem bus og tog. Der vil være to adskilte takstsystemer, hvor togrejsende vil opnå rabat ved rejsekort og busrejsende med klippekort og periodekort. Kunder der skifter mellem bus og tog skal betale for omstigningszonen to gange. Tilsvarende ulemper vil kunderne opleve indtil rejsekortet indføres. Midttrafik vurderer, at manglende takstsamarbejde vil medføre indtægtstab.
I følge business casen vil der ikke blive installeret rejsekortudstyr i busser i 9 kommuner, fordi der tilbydes gratis kørsel eller salget af billetter og kort er beskedent. Det skal aftales, hvad kunderne skal gøre med hensyn til billettering, når der skiftes mellem transportmidler med og uden rejsekortudstyr.
Finansieringsmuligheder
Der kan peges på følgende finansieringsmuligheder ved deltagelse i rejsekortprojektet:
Besparelser i den kollektive trafik og Midttrafiks administration.
Besparelser på andre områder i Region Midtjylland og kommuner.
Eksterne indtægter, f.eks. via en forhøjelse af det kommunale udviklingsbidrag.
En kombination af ovennævnte.
Skal udgifterne til rejsekortet dækkes ind ved besparelser i den regionale kollektive trafik, skal der reduceres i serviceniveauet i et omfang svarende til den omlægning af rutenettet regionsrådet vedtog i marts 2011.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Gert Schou og Henning Gjellerod var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
5. Indberetning til undervisningsministeriet om kapacitetsfastsættelsen for almen studentereksamen og HF 2012/2013 (sag til forretningsudvalget)
Resume
Regionsrådet skal informere undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF i Region Midtjylland, ligesom regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at der fastlægges et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioners optag.
Direktionen indstiller,
at | de af de forpligtende samarbejder oplyste kapacitetstal indmeldes til undervisningsministeriet, og |
at | undervisningsministeriet pålægger Rosborg Gymnasium i Vejle (Region Syddanmark) et midlertidig kapacitetsloft på baggrund af den eksisterende samlede kapacitet i området. Skulle det vise sig, at der er behov for yderlig kapacitet, kan Rosborg anmodes om en midlertidig overbelægning. |
Sagsfremstilling
Optagelseskapaciteten for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF fastsættes hvert år under medvirken af de enkelte uddannelsesinstitutioner, de forpligtende samarbejder og regionsrådet. Proceduren for kapacitetsfastsættelsen er beskrevet i undervisningsministeriets bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser.
Forpligtende samarbejder
Et forpligtende samarbejde består af de gymnasier og HF-kurser, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og 2-årigt HF inden for et geografisk område. Det forpligtende samarbejde skal koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger og valgfag. I Region Midtjylland er der etableret fire forpligtende samarbejder, der geografisk er opdelt som de tidligere amter.
Alle uddannelsesinstitutioner i et forpligtende samarbejde skal senest den 1. november hvert år fremsende oplæg om institutionens optagelseskapacitet til det forpligtende samarbejde, som senest den 15. november skal drøfte institutionernes oplæg. Det forpligtende samarbejde skal sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område. Den enkelte institutions bestyrelse skal herefter senest den 15. januar fastsætte institutionens optagelseskapacitet for det kommende skoleår.
Indberetning til undervisningsministeriet
De forpligtende samarbejder skal senest den 20. januar orientere regionsrådet om den samlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder fordelingen på de enkelte institutioner. Regionsrådet skal herefter senest den 1. februar informere undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen og 2-årigt HF i regionen. Ministeriet har accepteret, at Region Midtjylland i 2012 indmelder kapacitetsfastsættelsen til ministeriet senest den 23. februar 2012.
Regionsrådet kan i forbindelse med indberetningen indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.
Anmodning om kapacitetsloft
Region Midtjylland har modtaget redegørelser fra regionens fire forpligtende samarbejder. Kapacitetsoplysningerne er angivet i vedlagte bilag, hvor klasse- og elevtallet for 2012 er beskrevet for hver skole. Disse tal sammenholdes med det antal klasser, der startede i 2011, hvorved eventuelle ændringer fremkommer.
I forbindelse med kapacitetsfastsættelsen for 2012 er skolerne blevet pålagt at følge et krav om, at der gennemsnitlig ikke må være mere end 28 elever pr. klasse ved opgørelsen (tælledagen) i starten af september. Det betyder, at der godt i forbindelse med den indberettede kapacitet kan opereres med et større fordelingstal, da der er erfaringsmæssigt ofte er tale om et frafald i perioden mellem fordelingen og tælledagen.
Samlet set er der ikke forventning om flere optagne elever i forhold til skoleåret 2011-2012; men med udgangspunkt i kravet om klasseloftet på 28 elever kan der blive pres på nogle bestemte skoler, hvilket medfører, at det kan være nødvendigt med yderligere kapacitet på nogle af skolerne.
Indmelding fra de forpligtende samarbejder
Der er 4 forpligtende samarbejder, henholdsvis fra Vest, Nord, Øst og Syd.
De konkrete kapacitetstal for de enkelte skoler fremgår af bilaget Oversigt over skolerne indberettede kapacitetstal for 2012-2013 pr. 23. januar 2012
Indmelding fra det forpligtende samarbejde Vest
Fra det forpligtende samarbejde Vest er der indmeldt en samlet nedskrivning af kapaciteten på HF med 3 klasser. I forbindelse med indberetningen for 2011 blev området opskrevet til tilsvarende 3 klasser, men det viste sig ved optagelsestidspunktet, at der ikke var behov for de ekstra klasser, hvorfor kapaciteten nu tilbageføres. Skulle det vise sig, at der er skoler der får flere ansøgere end deres kapacitet giver mulighed for at optage, er der enighed i det forpligtende samarbejde om, at man undersøger muligheden for, at den ansøgte skole kan lave en midlertidig overbelægning, inden man evt. begynder at flytte elever.
De konkrete kapacitetstal for de enkelte skoler fremgår af bilag.
Indberetningen giver ikke anledning til bemærkninger fra administrationen.
Indmelding fra det forpligtende samarbejde Nord
Det forpligtende samarbejde Nord har indmeldt, at man samlet ønsker at udvide kapaciteten med 3 stx klasser samt en HF klasse. Dette med baggrund i det gennemsnitlige kapacitetslofts på 28 elever.
Indberetningen giver ikke anledning til bemærkninger fra administrationen.
Indmelding fra det forpligtende samarbejde Øst
I det forpligtende samarbejde ØST er der samlet tale om en opskrivning af kapaciteten på STX området med 10 klasser, mens HF opskrives med 8 klasser. Her er det også det det nye kapacitetsloft, der ligger til grund for kapacitetsudvidelsen.
Indberetningen giver ikke anledning til bemærkninger fra administrationen.
Indmelding fra det forpligtende samarbejde Syd
I det forpligtende samarbejde SYD fremskrives kapaciteten på STX med 1 klasse, mens HF tilsvarende nedskrives med 1 klasse.
Samtidig har det forpligtende samarbejde SYD anmodet om, at Rosborg Gymnasium i Vejle pålægges et midlertidig kapacitetsloft svarende til sidste års kapacitet. Begrundelsen for Rosborgs ønskede opskrivning af kapaciteten, er med udgangspunkt i det gennemsnitlige kapacitetsloft på 28 elever. Det vurderes dog fra det forpligtende samarbejde SYD, at der i det geografiske område - herunder Tørring Gymnasium - er ledig kapacitet til at håndtere konsekvenserne af kapacitetsloftet. En kapacitetsudvidelse på Rosborg vil i stedet kunne bevirke, at der kan komme pres på ansøgertallet til Tørring Gymnasium, da en stor gruppe der normalt ville vælge at søge ind på Tørring i stedet vil benytte muligheden for at søge ind på Rosborg og her have et retskrav på at blive optaget.
Det er administrationens vurdering, at man med den allerede eksisterende kapacitet i området kan håndtere det ekstra behov, der evt. vil kunne komme som følge af reglen om kapacitetsloftet. Skulle det vise sig, at der mangler kapacitet og dette ikke kan klares inden for den allerede eksisterende kapacitet, vil administrationen anbefale, at Rosborg derefter anmodes om at tage en midlertidig overbelægning udover, det der givet kapacitetsmæssig ret til.
Den samlede kapacitet for Vejleområdet kan ses af bilaget Oversigt over kapacitet i Region Syddanmark - herunder Vejleområdet 2012.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Gert Schou og Henning Gjellerod var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
6. Tilskud til kongres om udvikling af billedkunstområdet i Region Midtjylland (sag til forretningsudvalget)
Resume
Region Midtjylland har nedsat en tænketank, der skal fungere som sparringspartner ved udvikling af billedkunstområdet i regionen. Administrationen og tænketanken planlægger at afholde en kongres om udvikling af billedkunstområdet i Region Midtjylland i september 2012. Formålet med kongressen er at afdække, hvordan vi skaber et levende og kunstfagligt miljø i Region Midtjylland.
Resultaterne fra kongressen skal bidrage til en udvikling af billedkunstområdet tilsvarende den, der er sket indenfor musik-, teater- og museumsområderne.
Der søges om et tilskud på i alt 190.000 kr. til afholdelse af en kongres på Nørgaards Højskole, Bjerringbro i september 2012.
Direktionen indstiller,
at | der af kulturudviklingsmidlerne bevilges et tilskud på i alt 190.000 kr. i 2012 til forberedelse og afholdelse af kongres om udvikling af billedkunstområdet. Tilskuddet administreres af administrationen. |
Sagsfremstilling
Med udgangspunkt i Region Midtjyllands kulturpolitik er der etableret et netværk mellem museerne, teatrene og musikområdet. Som optakt til udvikling af billedkunstområdet i Region Midtjylland har administrationen nedsat en tænketank med repræsentanter fra billedkunstområdet.
I samarbejde med tænketanken planlægger administrationen at afholde en kongres om udvikling af billedkunstområdet. Kongressen forventes at blive afholdt som et døgnseminar på Nørgaards Højskole i Bjerringbro i september 2012.
Temaerne for kongressen bliver: ”Periferi og Center”, ”Publikum” og ”Kunstens Rum”, og kommissoriet for kongressen er: "Hvordan skaber vi et levende kunstfagligt miljø i Region Midtjylland".
Kongressen består af inspirerende oplæg fra relevante aktører og workshops, og deltagerne bliver specielt indbudt. Deltagerantallet er ca. 50 personer fra forskellige dele af kunstområdet, både regionalt og nationalt og danske kunstnere bosat i udlandet. Deltagerne er bl.a. kunsthaller, billedkunstnere, kunstmuseer, kunstuddannelser, kritikere m.v.
Det er forventningen, at en kongres med specielt indbudte deltagere kan være med til at sætte fokus på de muligheder, der er for at udvikle området samt udpege mulige satsningsområder indenfor billedkunsten. Udvikling af billedkunstområdet kan bl.a. medvirke til at gøre Region Midtjylland attraktiv for kunstnere, kreative personer og -virksomheder, herunder udvikling af kunstinstitutionerne og netværksdannelse.
Tænketankens medlemmer:
Anne-Mette Villumsen, Skovgaardsmuseet,
Erik Styrbjørn Pedersen, repræsentant for BKF Vestjylland,
Henrik Broch-Lips, kunstanmelder m.m.,
Kim Grønborg Spanien 19C,
Steen Rasmussen, billedkunstner,
Iben From Kunstcentret Silkeborg Bad,
Lise Jeppesen, Randers Kunstmuseum,
Ragnhild May, Det jyske Kunstakademi, og
Thyge Thomasen keramiker.
Administrationen står til rådighed med sekretariatsbistand for tænketanken.
Økonomi
Budget for kunstkongres (kr.)
Tre oplægsholdere á 20.000 kr. |
60.000 |
Moderator – i alt tre dage – incl. forberedelse |
20.000 |
Ophold for 55 personer på Nørgaards Højskole |
55.000 |
Tænketankmøder kørsel, forplejning m.v. |
10.000 |
Informationsmateriale/ invitationer m.v. |
15.000 |
Konsulentbistand |
30.000 |
I alt |
190.000 |
Det er administrationens opfattelse, at en kongres om billedkunst kan medvirke til, at der ligesom på teater-, museums- og musikområderne, kan etableres netværk og samarbejde mellem aktørerne på billedkunstområdet.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Gert Schou og Henning Gjellerod var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
7. Tilskud til EU-kulturkonference (sag til forretningsudvalget)
Resume
Den selvejende institution DSI Swinging Europe, European Jazz Orchestra
ansøger om tilskud til gennemførelsen af en kulturkonference under det danske formandskab for EU i 2012. Det samlede budget for konferencen er 1.345.629 kr.
Region Midtjylland søges om i alt 350.000 kr. i 2012.
Direktionen indstiller,
at | der af kulturudviklingsmidlerne bevilges 350.000 kr. i 2012 til DSI Swinging Europe, European Jazz Orchestra til afholdelse af en EU-kulturkonference. Det er dog en forudsætning for bevillingen, at konferencen optages på det officielle EU-formandsskabsprogram i foråret 2012. |
Sagsfremstilling
Den selvejende institution DSI Swinging Europe, European Jazz Orchestra (DSI)
ansøger om tilskud til gennemførelsen af en kulturkonference under det danske formandskab for EU i 2012. Konferencen vil finde sted i Herning i slutningen af maj eller begyndelsen af juni 2012. Det samlede budget for konferencen er 1.345.629 kr. Region Midtjylland søges om 350.000 kr.
DSI samarbejder med Center for Kunst og Interkultur (CKI), der deltager aktivt i arbejdet med konferencen. CKI er et nationalt videns-, kompetence- og formidlingscenter for interkultur og kulturel mangfoldighed.
Ansøgeren er i dialog med kulturministeriet om optagelse af konferencen på det danske EU-formandskabs officielle program. Der er endnu ikke kommet et svar fra kulturministeriet, men et svar forventes inden ansøgningens behandling i forretningsudvalget.
Øvrige samarbejdspartnere er Herning Kommune, Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland, Det Danske Kulturinstitut, Central Denmark EU Office og Culture Action Europe, der er en paraplyorganisation for kulturinstitutioner i Europa.
Mål og indhold
Konferencens overordnede mål er at sætte fokus på det kulturelt mangfoldige Europa, og derigennem skabe en dialog omkring de kulturelle perspektiver ved det europæiske projekt. Målsætningen skal realiseres via gennemførelse af tre moduler for konferencen: en politisk, en institutionel og en kunstnerisk.
Modul 1: Det politiske
EU-kommissionens forslag Creative Europe 2014-2020 set i lyset af UNESCO konventionen og den nuværende kulturpolitiske rollefordeling mellem medlemslandene og EU.
Her forventer arrangøren kulturpolitiske indspark på et højt kvalificeret niveau. ”Både europæiske og internationale keynotes og nationale talere".
Modul 2: Det institutionelle
Kulturens evne til at bane vejen for erhvervsmæssigt og nationalt samarbejde.
Konferencen vil tage temperaturen på, hvor kulturinstitutionerne er i forhold til det internationale, til arbejdet med publikum og til nationale og regionale strategier. Der arbejdes ifølge ansøgningen med solide keynotes indenfor forskellige kulturelle og kunstneriske områder.
Modul 3: Kunstnerne som kreativ og demokratisk matrice
Kunstnerne vil på konferencen få tildelt en række frie muligheder for at kunne kritisere, perspektivere, debattere og reflektere politikernes og beslutningstagernes perspektiver.
Der vil blive tale om præsentationer fra udøvende kunstnere. Ansøgeren forventer at dette tredje modul eventuelt vil strække sig over tre dage.
Det er hensigten, at konferencen skal munde ud i en fælles deklaration, som afspejler hovedlinjerne i de tre modulers diskussioner.
Det er endvidere hensigten at nedsætte en international arbejdsgruppe, der arbejder videre med konferencens output, viden og netværk.
Markedsføring
Konferencen vil blive markedsført som en del af det officielle danske formandskabsprogram.
Markedsføringen vil bl.a. ske gennem Det Danske Kulturinstitut, Midtjyllands EU kontor, Culture Action Europe og en række europæiske kulturorganisationer, herunder EUNIC, der er en sammenslutning af europæiske kulturinstitutter. Der vil blive sendt personlige invitationer til EU’s kulturkommissær, de danske medlemmer af EU-parlamentet, parlamentets kulturudvalg og medlemslandendes kulturministre.
Økonomi
De samlede udgifter til konferencen er budgetteret til 1.345.629 kr.
Finansiering (i kr.) |
|
Region Midtjylland |
350.000 |
Herning kommune |
350.000 |
Deltagerbetaling |
300.000 |
Medfinansiering fra lokale aktører m.v. |
121.129 |
Culture Action Europe |
44.700 |
Fonde og sponsorer |
150.000 |
DSI Swinging Europe (bevilget) |
14.900 |
CKI (bevilget) |
14.900 |
I alt |
1.345.629 |
Det er administrationens vurdering, at konferencen er relevant i forhold til Region Midtjyllands målsætninger om international udsyn og samarbejde. Under forudsætning af, at konferencen optages på det officielle danske EU-formandsskabs program, foreslår administrationen, at det ansøgte beløb på 350.000 kr. bevilges.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Gert Schou og Henning Gjellerod var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
8. Tilskud til projektet "Snedronningen" (sag til forretningsudvalget)
Resume
Kulturprinsen og Aarhus Musikskole søger om tilskud til samarbejdsprojektet ”Snedronningen”, en tværæstetisk teaterkoncert opført i Musikhuset Aarhus af 600 børn og unge kulturudøvere under ledelse af professionelle kunstnere. Projektet er indskrevet i det foreløbige projektkatalog for Aarhus 2017 under overskriften ”Trædesten”.
Det samlede budget er 805.000 kr. Region Midtjylland søges om i alt 340.000 kr. i 2012.
Direktionen indstiller,
at | der af kulturudviklingsmidlerne bevilges i alt 340.000 kr. i 2012 til Kulturprinsen og Aarhus Musikskole til gennemførelse af projektet "Snedronningen". |
Sagsfremstilling
Kulturprinsen og Aarhus Musikskole søger om tilskud til samarbejdsprojektet ”Snedronningen”, en tværæstetisk teaterkoncert opført i Musikhuset Aarhus af 600 børn og unge kulturudøvere under ledelse af professionelle kunstnere. Projektet er indskrevet i det foreløbige projektkatalog for Aarhus 2017 under overskriften ”Trædesten”.
Formål
Formålet med projektet er at afprøve nye tværfaglige og tværæstetiske muligheder for samarbejde mellem forskellige typer kulturskoler og kulturinstitutioner (både private og offentlige initiativer) i Region Midtjylland og afprøve ideen om ”producerende netværk” i praksis. Visionen er ifølge ansøgerne at skabe ”oplevelsesbaserede uformelle læringsmiljøer, hvor børn og unge med interesse for de musiske fag får mulighed for at afprøve deres færdigheder i en kontekst, som ingen af de involverede institutioner på egen hånd kan stille til rådighed.”
Teaterkoncert-projektet består af følgende elementer:
Tema konkurrence: Før koncerten udskriver musikskolerne en tema-konkurrence for det gennemgående musiske tema, og billedskolerne udskriver en plakatkonkurrence tilrettelagt af en professionel designer.
Teaterkoncert: Selve teaterkoncerten består af 9 scener afsluttende med et fællesnummer med alle 600 deltagere. I hver scene arbejder forskellige regionale aktører sammen på tværs af kunstarterne. Scenerne har tableaukarakter og kan hver især både indgå i helheden og vises uafhængigt af denne lokalt.
Scenografi: Iscenesættelsen på stedet (Store Sal, Musikhuset Aarhus) indbefatter bl.a. scenografien, der består af animationsprojektioner udarbejdet af elever fra animationslinjer på billedskolerne i Region Midtjylland.
Aktiviteter uden for scenen: Uden for Musikhuset etableres (i et samarbejde mellem rollespilsforeningen Fafner, ildartister fra Cirkus Tværs m.fl.) et troldeunivers, der relaterer sig til teaterkoncertens Snedronning-tema. I foyeren iscenesættes på samme måde et engleunivers (v/ komponist og musiker Claus Carlsen, musiskskoleorkestre samt digteworkshop v/ forfatterskoler, en engleproduktionsworkshop v/ billedskoler etc.)
Konference: Efter sidste opførelse (af tre i alt) afholdes en debat, som vil diskutere kvaliteterne i tværfaglige og tværæstetiske samarbejder organiseret i producerende netværk. De inviterede vil være 160 nordiske kulturskoleledere og lærere fra KRUt-projektet (www.KRUt.eu).
Derudover bliver projektet fulgt og dokumenteret af en forsker fra Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet, og fra Det jyske Musikkonservatorium. Konferenceoplæggene og forskningsresultaterne samles i en publikation rettet mod landets kulturskoler og andre kreative undervisningsmiljøer.
Samarbejdspartnere
Ifølge ansøgerne har følgende institutioner afgivet en hensigtserklæring om at deltage i projektet: Skive Musikskole, Favrskov Musikskole, Horsens Musikskole, Randers Musikskole, Skanderborg Kulturskole, Viborg Musikskole, Musical Talentcentret Viborg, Den Kreative Skole i Silkeborg, Indisk Danseskole i Aarhus, Rap Akademiet i Gellerup, Komediehuset Horsens, MGK Østjylland, Dansk Talentcenter Holstebro, Cirkus Tværs Gellerup, El Sistema MusikUnik i Tovshøj, Filurens Teaterskole, Danseværket Aarhus, Balletakademiet Aarhus.
Økonomi
Udgifter (i kr.)
Kunstnerisk ledelse og projektledelse |
250.000 |
Produktion |
225.000 |
Materialer |
30.000 |
Transport |
50.000 |
Leje af sal |
125.000 |
PR |
70.000 |
Diverse |
25.000 |
Konferenceudgifter |
30.000 |
I alt |
805.000 |
Finansiering (i kr.)
Aarhus Kommune |
130.000 |
Fundraising |
100.000 |
Indtægter program og konference |
70.000 |
Kulturprinsen |
165.000 |
Region Midtjylland |
340.000 |
I alt |
805.000 |
Administrationens bemærkninger
Det er administrationens vurdering, at projektet er et interessant tværæstetisk eksperiment med en meget bred regional opbakning. Derfor foreslår administrationen, at der bevilges i alt 340.000 kr. i 2012 til projektet.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Gert Schou og Henning Gjellerod var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
9. Tilskud til projektet "Den blå planet" (sag til forretningsudvalget)
Resume
Kulturprinsen og Aarhus Musikskole ansøger om tilskud til et projekt for børn og unge: ”Den blå planet”. Projektet er en nycirkuskoncert, der omfatter en række kunstarter samt idræt og formidling af forskning. Musik- og kulturskoler i Ringkøbing, Holstebro, Skanderborg, Silkeborg og Randers Egnsteater deltager i projektet.
Det samlede budget er 2,610 mio. kr. Der søges om i alt 1,213 mio. kr. i 2012-2013.
Direktionen indstiller,
at | der af kulturudviklingsmidlerne bevilges 250.000 kr. i 2012 og 500.000 i 2013, i alt 750.000 kr. til forberedelse og gennemførelse af nycirkuskoncerter i 5 svømmehaller i Region Midtjylland og etablering af webportal for projektet. |
Sagsfremstilling
Kulturprinsen og Aarhus Musikskole ansøger om tilskud til et projekt for børn og unge: ”Den blå planet”. Projektet er en del af et større EU/nordisk projekt. Projektet er indskrevet i det foreløbige projektkatalog for Aarhus 2017 under overskriften ”Trædesten”.
Projektet er en kombination af en koncert og nycirkus. Nycirkus er en scenekunstform, der kombinerer de klassiske cirkusdiscipliner med moderne scenisk arbejde og eventuel inddragelse af lys-, lyd- og multimedieeffekter samt scenografi. Nycirkuskoncerten indeholder flere kunstarter og idrætsformer, og opføres i forskellige svømmehaller i Region Midtjylland. Eksempelvist bruges vandplask fra udspring vipperne som lydeffekt i koncerten.
Faser i nycirkuskoncerten
Produktion af rå-materiale
Efter forelæsninger om emnet ”Den blå planet” fra henholdsvis en astrofysiker, en geolog og en biogenetiker vil en gruppe 5 årige børn producere tegninger, malerier og give interviews omkring "Den blå planet".
Udarbejdelse af koreografier
På baggrund af rå-materialet (de mindre børns tegninger) laver en gruppe 7 årige børn (f.eks. fra Filurens danseskole eller den kgl. balletskole) koreografier.
Produktion af fortællinger
På baggrund af rå-materialet producerer 10 årige børn fra den kreative skole fortællinger.
Komponering af musik
På baggrund af rå-materialet komponerer 14 årige børn fra Horsens Musikskole musik.
Børnenes samlede materiale bearbejdes af et professionelt kunstnerisk team til en nycirkuskoncert i 10 scener. Koncerten vil blive fremført af unge danske og udenlandske talenter på MGK-niveau. Musikalsk GrundKursus (MGK) er et offentligt musikkonservatorieforberedende kursus for 14-25 årige forløbende over tre til fire år, der har som mål at forberede sine elever til musikkonservatoriets optagelsesprøve eller til aktiv deltagelse i det lokale musikliv).
Nycirkuskoncerten vil blive opført i 5 svømmehaller i Region Midtjylland i august-september 2013. Opførelserne vil ske i samarbejde mellem unge lokale sportsfolk og elever på de kommunale musik- og kulturskoler. Kernegruppen og den professionelle ramme vil være den samme fra sted til sted, mens det lokale islæt vil være forskelligt fra sted til sted og helt afhængigt af de lokale ressourcer og specifikke interesser.
Ansøgeren vil med projektet ”skabe et internationalt udfordrende produktionsmiljø for Region Midtjyllands talenter på tværs af kunstneriske grænser”.
Samarbejdspartnerne er musik- og kulturskolerne i Ringkøbing, Holstebro, Skanderborg, Silkeborg og Randers Egnsteater.
Projektets kunstneriske ledelse består af:
Kirsten Delholm, Hotel Pro Forma
Sarah Topsøe, Egnsteatre Carte Blanche
Jacob Høgsbro, komponist
Kunstgruppen Trib, en gruppe tilknyttet The Animation Workshop.
Den internationale kernegruppe vil bestå af 10 internationale dansere og artister samt unge talenter fra Region Midtjylland.
Som en del af projektet planlægges en internetbaseret produktionsplatform. Det skal være en platform, hvor alle de nødvendige værktøjer er tilgængelige, så børn og unge kan være medproducenter og skabe æstetiske materialer. De skal kunne skrive, redigere film, komponere, male, tegne ved hjælp af værktøjer på hjemmesiden og dermed kunne bidrage med deres udtryk. Hjemmesiden vil også kunne bruges som et værktøj til kommende projekter for børn og unge i Region Midtjylland.
Økonomi
De samlede udgifter til projektet i perioden 2012-2013 er budgetteret til 2,710 mio. kr. Region Midtjylland ansøges om i alt 1,213 mio. kr.
Udgifter (i kr.) |
2012-2013 |
Projektledelse og kunstnerisk ledelse |
800.000 |
lokal kunstnerisk assistance |
300.000 |
Administration, PR, dokumentation m.v. |
350.000 |
Produktion |
595.000 |
Hjemmeside |
100.000 |
Materiel, leje af lokaler, transport m.v. |
565.000 |
I alt |
2.710.000 |
Finansiering (i kr.) |
2012-2013 |
Center for Kultur og Udvikling |
92.000 |
Center Nordisk råd/EU |
135.000 |
Aarhus kommune |
120.000 |
Fundraising |
100.000 |
Billetindtægter |
100.000 |
Kommunal egenfinansiering (husleje) |
200.000 |
Kulturprinsen egenfinansiering: |
500.000 |
Kulturskolernes egenfinansiering |
250.000 |
Region Midtjylland |
1.213.000 |
I alt |
2.710.000 |
Det er administrationens vurdering, at der er tale om et nyskabende børne- og unge kulturprojekt. Det er på institutionsplan bredt forankret i regionen, og via samarbejdet mellem kultur- og idrætsområdet har det potentielt også en bred interesse. Ikke mindst kan den tværfaglige tilgang medvirke til at styrke talent og kompetenceudviklingen på området.
Det er dog vurderingen, at det ansøgte beløb er for højt set i forhold til projektets samlede budget. Administrationen foreslår derfor, at der bevilges i alt 750.000 kr. fordelt med 250.000 kr. i 2012 og 500.000 kr. i 2013. Dette giver ansøgeren mulighed for at tilvejebringe den resterende finansiering inden 2013.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Gert Schou og Henning Gjellerod var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
10. Tilskud til Animationsfestival i 2012 (sag til forretningsudvalget)
Resume
The Animation Workshop (TAW) ansøger om tilskud til afholdelse af Viborg Animations Festival 2012 (VAF). Projektet omfatter fire afdelinger: en offentlig del med animationsfilmfremvisninger og animationsrelaterede aktiviteter, en konference om visuel læring og kreativitet i undervisningen, en konkurrence for børn og unges egen animationsproduktion med afsluttende prisoverrækkelse samt en messe for ”Learning Games & Animation som oplysningsmedie”.
Der søges om i alt 350.000 kr. i 2012.
Direktionen indstiller,
at | der af kulturudviklingsmidlerne bevilges i alt 350.000 kr. til afholdelse af en animationsfestival i 2012. |
Sagsfremstilling
The Animation Workshop (TAW) søger om tilskud til afholdelse af Viborg Animations Festival 2012 (VAF), ”Danmarks eneste internationale animationsfestival” fra den 30. oktober til den 4. november 2012. Projektet omfatter fire afdelinger:
Gratis fremvisning af animationsfilm
En offentlig del med gratis fremvisning af animationsfilm i biografen for alle, samarbejde med kulturinstitutioner og erhvervsliv i Viborg om en række animationsrelaterede aktiviteter i månederne op til og i selve festivalugen, samarbejder mellem kreative animationskunstnere og unge fra byens uddannelsessteder om at lave streetart og animationsevents i byen, udstilling i Brænderigården, filmprojektioner på husgavle og events i butikker og gader.
Konference om visuel læring og kreativitet i undervisningen
Konference om visuel læring og kreativitet i undervisningen. Et paradigmeskifte er i gang i det danske skolevæsen i retning af større inddragelse af billedmedier. Denne omstilling kræver formidling af erfaringer, forskning og undervisningsmateriale, og konferencen afholdes med henblik på at støtte denne omstilling. Deltagere er undervisere, forskere, planlæggere og formidlere, og der vil være oplæg fra internationale kapaciteter og nyskabende danske kreativitetsforskere. Der forventes ca. 150 deltagere i konferencen.
Børn og unge laver animation
Børn og unge laver selv animation. Skoleklasser og specialklasser fra Region Midtjylland lærer at lave deres egne animationsfilm, som vises i lokale biografer og deltager i festivalens priskonkurrence. Animationsproduktionen løber over hele efteråret og afsluttes med prisoverrækkelse i biografen i festivalugen. 30 klasser og deres lærere deltager.
Messe for ”Learning Games & Animation som oplysningsmedie”
Messe for ”Learning Games & Animation som oplysningsmedie”. En faglig messe, hvor brugerdreven innovation og idéudvikling mellem spiludviklere, undervisere og investorer finder sted. Messen er åben for familier, som gerne vil se og afprøve de seneste muligheder for spil til læring og videnstilegnelse. Messen arrangeres i samarbejde med ”Scandinavian Game Developers.”
Der vil være sammenhæng mellem festivalens afdelinger. Især vil konferencen og messen være forbundet, idet der vil være vidensdeling mellem konferencens deltagere og messens spiludviklere og investorer.
Interaktiv webportal
En vigtig platform til formidling af festivalen er en interaktiv webportal, hvor alle festivalaktiviteter offentliggøres. Samtidig vil webportalen blive det sted, hvor skoleklasserne kommer til at producere deres egne animationsfilm til festivalen.
Webportalen indgår i TAW’s ”Medieservice”, som regionsrådet tidligere har givet støtte til. Webportalen vil i de kommende år gøre det muligt for TAW at give konsulentbistand til undervisere over hele landet og dermed muliggøre, at animationsfestivalen bliver landsdækkende.
Udviklingsmuligheder
Festivalen holdes hvert andet år, og planen er, at festivalen i 2012 har fokus på Viborg og Region Midtjylland, i 2014 er landsdækkende og i 2016 har et internationalt sigte.
TAW har udviklet en international webbaseret konkurrence for børn, ”Eye of Animation”, som sidste år havde deltagelse fra Tyskland, Indien og Danmark. Planen er at udvide ”Eye of Animation” med flere deltagende lande, og anvende webportalen som et virtuelt mødested til gensidig inspiration og mulighed for at vise børnenes bedste animationer for andre børn i hele verden.
Samarbejdspartnere
Festivalen arrangeres i samarbejde med Viborg Kommune. Andre samarbejdspartnere er VIA University College og Det Danske Filminstitut. TAW har desuden indledt samarbejde med en lang række lokale institutioner, bl.a. Kulturprinsen, Carte Blanche egnsteater, Kunsthallen Brænderigården, Skovgårdsmuseet, Viborg Musikskole og Viborg Turistforening.
TAW forventer derudover, at internationale samarbejdsparter vil blive EU/MEDIA-programmet, EU/LEONARDO, EU/ERASMUS, Filmakademie Baden Württemberg, Annecy International Animated Film Festival, Frederikstad Animation Festival, animationssammenslutningen ASIFA, m.fl.
TAW forventer at øge antallet af samarbejdspartnere i takt med, at festivalen etablerer sig og udvikler sin position på markedet.
Baggrund
The Animation Workshop har i fem år afholdt en filmfestival for børn og unge. Region Midtjylland har støttet festivalen i en tre årig etableringsfase 2008-2010.
Det nye i forhold til nærværende ansøgning er konference- og messeelementet og involveringen af hele Viborg by i projektet.
Økonomi
Udgifter (i kr.) |
|
Publikumsrettet Offentlig Del |
1.280.000 |
Mediepædagogisk Konference |
671.500 |
Animation i Skolen |
433.000 |
Messe: Animation og Learning Games |
200.500 |
Sekretariat |
880.000 |
Basisudgifter |
705.000 |
I alt |
4.170.000 |
Finansiering (i kr.) |
|
Viborg Kommune |
2.000.000 |
EU/MEDIA |
75.000 |
VIA University College |
250.000 |
Det Danske Filminstitut |
300.000 |
Region Midtjylland |
350.000 |
Nordisk Film Fonden |
100.000 |
Tips og Lottomidler |
400.000 |
Andre kommuner |
50.000 |
Diverse fonde og sponsorater |
495.000 |
Konferencedeltagere |
150.000 |
I alt |
4.170.000 |
Region Midtjylland søges om i alt 350.000 kr. til formidling af konferencen, kreative aktiviteter og produktion af interaktiv webportal.
Det er administrationens vurdering, at der er tale om et projekt, der kan medvirke til at styrke animation som en del af kulturen og det kreative miljø i Region Midtjylland. Regionsrådet har tidligere støttet opstarten af animationsfestivalen for børn og unge i perioden 2008- 2010. Det nuværende initiativ indeholder nyskabelser, som administrationen anser for værdifulde i relation til den kommende regionale satsning på Kreative Partnerskaber. Derfor foreslår administrationen, at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges et tilskud på i alt 350.000 kr.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Gert Schou og Henning Gjellerod var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
11. Tilskud til konferencen "Spot på musik og læring" (sag til forretningsudvalget)
Resume
Viborg Musikskole søger i regi af Videnscenter for Musik om tilskud til konferencen ”SPOT på musik og læring i en digital mediealder”, en konference i rammerne af SPOT-festivalen og med omdrejningspunkt i SINUSnetwork, et online socialt musikskolenetværk, som regionsrådet har bevilget 2,5 mio. kr. til for årene 2011-2012.
Konferencen består af to arrangementer, der skal sætte fokus på de didaktiske muligheder i brugen af sociale medier i forbindelse med musiklæring - henholdsvis en konference med betalende deltagere og et åbent seminar.
Det samlede budget er 180.000 kr. Der søges om i alt 120.000 kr. i 2012.
Direktionen indstiller,
at | der af kulturudviklingsmidlerne bevilges i alt 120.000 kr. til Viborg Musikskole til afholdelse af konferencen ”SPOT på musik og læring i en digital mediealder”. |
Sagsfremstilling
Viborg Musikskole søger i regi af Videnscenter for Musik om tilskud til konferencen ”SPOT på musik og læring i en digital mediealder”, en konference i rammerne af SPOT-festivalen og med omdrejningspunkt i SINUSnetwork, et online socialt musikskolenetværk, som regionsrådet har bevilget 2,5 mio. kr. til for årene 2011-2012.
SPOT-festivalen er en to dages showcase-festival, der hvert år afholdes i Aarhus. SPOT-festivalen sætter fokus på det nye og mest lovende fra den danske musikscene, og ideen med festivalen er, at promovere dansk musik.
Konferencen består af to arrangementer, der skal sætte fokus på de didaktiske muligheder i brugen af sociale medier i forbindelse med musiklæring - henholdsvis en konference med betalende deltagere og et åbent seminar.
Lukket halvdagskonference (Filmbyen i Aarhus)
Konferencen afholdes som en halvdagskonference med betalende deltagere lørdag den 5. maj 2012 kl. 10.00-14.00 og forventes at kunne tiltrække 100 gæster. Konferencen er inklusiv forplejning og SPOT-billet og afholdes i Filmbyen Aarhus. Konferencen indledes og afrundes med en profileret oplægsholder til inspiration og indeholder flere spor, der giver mulighed for, at deltagerne kan dykke dybere ned i et bestemt område.
Efter dette arrangement opfordres deltagerne til at gæste det åbne seminar.
Åbent seminar - Ungepanel med ordstyrer (Musikhuset Aarhus)
Denne del af konferencen er åben for alle SPOT-deltagere og finder sted på SPOT-festivalens område i Musikhuset Aarhus lørdag den 5. maj kl. 15.00-16.30. Dette arrangement adskiller sig fra de øvrige seminarer på SPOT ved, at den giver ordet til de unge selv. De unge i panelet udfordres til at dele deres erfaringer og oplevelser med de nye medier i forhold til det at spille musik, at øve sig, at lære, at få inspiration. Tanken er ifølge ansøgeren at få en livlig og provokerende debat, hvor der rejses spørgsmål som eksempelvist - Foregår fremtidens musikundervisning på Youtube? og er musikskolerne forældede institutioner?
Samarbejde med SPOT-festivalen
Om samarbejdet med SPOT-festivalen skriver ansøgeren, at SPOT-festivalen ”tilbyder en relevant musikfaglig kontekst for konferencen og giver nogle unikke muligheder. Dels kan konferencen lukrere på den mediebevågenhed og det stærke brand SPOT-festivalen repræsenterer, og dels kan konferencens tilstedeværelse på SPOT give mulighed for at få sat musikpædagogik på dagsordenen i et forum, der repræsenterer musikbranchen i bred forstand. Koblingen med SPOT-festivalen sender dermed et vigtigt signal - at musiklærerne, -eleverne og musikpædagogik spiller en vigtig rolle i Danmarks musikliv, og at innovation og nye strømninger i musikken grundlæggende også handler om måden, man bliver undervist på”.
Formål
Formålet med konferencen er ifølge ansøgeren at brede incitamentet og baggrunden for SINUSnetwork ud til andre personer med interesse i dette felt. Dermed henvender konferencen sig ifølge ansøgeren til alle, der beskæftiger sig med musikundervisning, og som ønsker en større viden om sociale medier i musikpædagogisk sammenhæng. Målgruppen er således lærerne på landets musikskoler, folkeskolernes musiklærere, musiklærere på de gymnasiale uddannelser samt undervisere på højere musikuddannelsesinstitutioner.
Økonomi
Det samlede budget for den todelte konference er 180.000 kr. ved 100 deltagere. Region Midtjylland søges om i alt 120.000 kr. i 2012.
Budget (ved 100 deltagere)
Udgifter (i kr.) |
|
Planlægning |
- |
Invitation og trykning af program |
7.000 |
Markedsføring |
10.000 |
Projektledelse til konferencer |
48.000 |
Kørsel, møder m.v. |
10.000 |
Lys, lyd og leje af konferencested |
10.000 |
Honorar, rejseudgifter og ophold til oplægsholdere |
20.000 |
Dokumentation og evaluering |
15.000 |
Udgifter til 100 SPOT-billetter à 450 kr. |
45.000 |
Forplejning |
15.000 |
Udgifter i alt |
180.000 |
Finansiering (i kr.) |
|
Deltagergebyr (600 kr. per deltager x 100 deltagere) |
60.000 |
Region Midtjylland |
120.000 |
Indtægter i alt |
180.000 |
Det er administrationens vurdering, at den to-delte konference vil kunne bidrage til at udbrede kendskabet til SINUSnetwork, et digitalt socialt netværk, som regionsrådet tidligere har givet tilskud til. SINUS forventes at styrke musikskolernes og musikundervisningens position i Region Midtjylland, og projektets bud på ”anvendt digital teknologi” vil som model kunne få betydning ud over musikskolernes egen verden.
Konferencen adresserer relevante og generelle problemstillinger inden for feltet musikpædagogisk brug af sociale medier.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Gert Schou og Henning Gjellerod var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
12. Udpegning af medlem til politisk styregruppe (sag til forretningsudvalget)
Resume
Elektronikvirksomheden Flextronics i Skive varslede i august 2011 lukning af afdelingen i Skive inden udgangen af året og opsigelse af 280 medarbejdere til følge. Vækstforum besluttede på den baggrund at nedsætte et taskforce i samarbejde med Skive Kommune, Skive Erhvervsråd og Beskæftigelsesregion Midtjylland med henblik på at udarbejde forslag til en målrettet indsats, der kan bidrage til at fremme beskæftigelsesudviklingen i Skive-området. Skive kommune, der er sekretariat for gruppen, ønsker at nedsætte en politisk styregruppe med repræsentation fra regionsrådet.
Regionsrådet anmodes om at udpege et medlem til den politiske styregruppe.
Direktionen indstiller,
at | regionsrådet udpeger et medlem til den politiske styregruppe. |
Sagsfremstilling
På baggrund af Vækstforums beslutning om nedsættelse af et taskforce, der skal arbejde med initiativer til imødegåelse af følgerne af lukning af Flextronics i Skive samt det generelle fald i antallet af industrijob i kommunen, har der på embedsmandsplan været afholdt to møder med Skive kommune og øvrige interessenter i sagen med deltagelse fra Region Midtjylland. Skive kommune ønsker en overordnet organisering indeholdende: Taskforce, embedsmandsgruppe/politisk styregruppe og projektgrupper.
Taskforcet skal varetage den direkte udmøntning af beslutningen i Vækstforum. Taskforcet skal med borgmester Flemming Eskildsen, Skive kommune som formand
bestå af repræsentanter fra to kommunale udvalg (Turisme, Erhverv, Klima og Energi samt Arbejdsmarkedsudvalget), Dansk Industri (DI), Landsorganisationen i Danmark (LO), Det regionale beskæftigelsesråd, Bestyrelsen for Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, Embedsmandsgruppen samt regionsrådet.
En række af de initiativer, Vækstforum har iværksat som led i udmøntningen af Erhvervsudviklingsstrategien 2010-2020 og Handlingsplan 2011-2012, kan bruges i Skive-området og dermed bidrage til at understøtte erhvervsudviklingen og afbøde følgerne af lukningen af Flextronics. Initiativerne er:
Kompetenceudvikling
Iværksætteri og
Innovation og forretningsudvikling
Energi og miljø
Fødevarer og
Turisme.
På hvert indsatsområde nedsættes en projektgruppe, der skal komme med konkrete forslag til initiativer.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Gert Schou og Henning Gjellerod var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
13. Aktiviteter og initiativer vedrørende offentlig høring af den regionale udviklingsplan
Resume
Forslaget til regional udviklingsplan, som regionsrådet vedtog den 14. december 2011, sendes i høring fra 1. februar 2012 og 8 uger frem.
For at få en offentlig debat om Region Midtjyllands udvikling igangsættes en række initiativer, herunder at udvalgsmedlemmerne opfordres til at stille sig til rådighed ved møder og konferencer og til at bidrage med indlæg i pressen og på facebook.
Direktionen indstiller,
at | det rådgivende udvalg for regional udvikling drøfter og eventuelt supplerer aktiviteterne og initiativerne til fremkaldelse af debat om den regionale udviklingsplan, |
at | medlemmerne af det rådgivende udvalg for regional udvikling stiller sig til rådighed ved møder, konferencer m.v., og |
at | medlemmerne af det rådgivende udvalg for regional udvikling bidrager til debatten i pressen og på facebook. |
Sagsfremstilling
I forbindelse med regionsrådets godkendelse af forslaget til regional udviklingsplan vedtog regionsrådet, at planen skal fremlægges i offentlig høring i otte uger fra den 1. februar 2012.
Regional udviklingsplan sendes i høring
Selve forslaget udsendes med forskellige målrettede følgeskrivelser til samarbejdspartnere, regionale aktører og interessenter samt til relevante distributører som eksempelvis kommunale borgerservicekontorer, biblioteker og uddannelsesinstitutioner.
Magasinet DIALOG
Samtidigt udkommer Region Midtjyllands kvartalsmagasin Dialog, som et temanummer om den regionale udviklingsplan, og herunder orientering om høringsfasen. Magasinet har 4.500 modtagere.
RM.dk - RU.rm.dk - rup2012.rm.dk
Professionelle aktører kan finde materiale om den regionale udviklingsplan på regionens hjemmeside - med henvisninger fra såvel www.rm.dk som www.ru.rm.dk. På www.rup2012.rm.dk er der direkte adgang til forslaget til regional udviklingsplan samt til baggrundsmaterialet hertil.
Borgere og private aktører, eksempelvis medlemmer af fritidsforeninger og interesseorganisationer kan finde og kommentere forslaget til den regionale udviklingsplan på Facebook.
Aktiviteter under høringsfasen
I løbet af høringsfasen skal en række aktiviteter skabe opmærksomhed omkring forslaget og opfordre til involvering såvel i høringsfasen som i det efterfølgende arbejde med at realisere visionerne.
Pressemeddelelse og youtube
Den 1. februar 2012 udsendes en pressemeddelelse, der skal give både presse og offentlighed appetit på mere viden om den regionale udviklingsplan. Annoncer i dagspressen vil i kort form præsentere udvalgte temaer fra den regionale udviklingsplan - eksempelvis på energi- og kulturområdet. Der arbejdes desuden med en idé om at videreføre disse annoncer i levende form på eksempelvis videowebportalen Youtube.
Offentlig debat
I høringsfasen stiller medlemmerne af det rådgivende udvalg for regional udvikling sig til rådighed for at informere og debattere ude i lokalsamfundene om den regionale udviklingsplan. Administrationen hjælper med forberedelserne til diverse arrangementer og har foreløbig udarbejdet powerpoint-præsentationer, der kan sammensættes på forskellig vis.
Mailsignaturer
De relevante personer i administrationen gør opmærksom på den regionale udviklingsplan og høringsfasen i deres mailsignaturer.
Uddeling af flyers om den regionale udviklingsplan på relevante konferencer
Den regionale udviklingsplan vil give sig til kende på de konferencer, som Region Midtjylland er med til at arrangere i de kommende måneder. Ved relevante konferencer vil præsentationsmateriale i form af flyers vedrørende den regionale udviklingsplan være en del af deltagermaterialet. Første gang er ved Region Midtjyllands energiperspektivkonference den 2. februar 2012.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede aktiviteter og initiativer vedrørende offentlig høring af den regionale udviklingsplan. Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling vedtog, at udvalgets medlemmer stiller sig til rådighed ved møder og konferencer for at debattere den regionale udviklingsplan. Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling vedtog, at udvalgsmedlemmerne selv beslutter, om de ønsker at bidrage til en debat omkring den regionale udviklingsplan på Facebook.
Gert Schou og Henning Gjellerod var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
14. Orientering om indhøstede erfaringer og perspektiver på kulturområdet
Resume
Administrationen vil på mødet give en orientering om de indhøstede erfaringer med administration af kulturudviklingsmidlerne og arbejdet med og de kulturelle netværk i Region Midtjylland.
Direktionen indstiller,
at | det rådgivende udvalg for regional udvikling tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Administrationen vil på mødet give en orientering om de indhøstede erfaringer med administration af kulturudviklingsmidlerne og arbejdet med de kulturelle netværk i Region Midtjylland:
Hvilke erfaringer har Region Midtjylland med de kulturelle netværk: Midtjyske Museers Udviklingsråd, Scenekunstnetværket, Videnscenter for Musik og BIM - Børnekultur i Midtjylland.
Hvilken betydning har Region Midtjyllands større bevillinger haft i forhold til netværkenes arbejde.
Hvilke fremadrettede perspektiver er der?
Hvilken betydning har Aarhus 2017 i forhold til de eksisterende netværk og administrationen af kulturudviklingsmidlerne?
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om indhøstede erfaringer og perspektiver på kulturområdet til orientering med en bemærkning om, at det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling på et senere møde drøfter konsekvenser af en eventuel lovændring med hensyn til Region Midtjyllands mulighed for at yde driftstilskud til kulturinstitutioner.
Gert Schou og Henning Gjellerod var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
15. Årsskrift for kultur og uddannelse
Resume
Årsskrift for kultur og uddannelse tager udgangspunkt i et initiativ fra Museumsundervisning MidtNord og SceNet-arbejdsgruppen ”Teater i undervisningen”, der i fællesskab har rettet henvendelse til Region Midtjylland vedrørende udgivelse af et årsskrift for pædagogiske kræfter på regionens uddannelsessteder.
Idet Region Midtjylland ikke kan yde driftstilskud til bladudgivelse, har administrationen foreslået, at der med Region Midtjylland som udgiver, publiceres et fælles magasin for regionens teatre, museer og orkestre/ensembler. Formålet med magasinet er, at give en generel præsentation af, hvad områderne scenekunst, museer og musik kan tilbyde folkeskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser med henblik på at styrke samarbejdet mellem kulturinstitutioner og uddannelsessteder i Region Midtjylland.
Direktionen indstiller,
at | udgivelse af årsskriftet for kultur og uddannelse tages til efterretning. |
Sagsfremstilling
Årsskriftet tager udgangspunkt i et initiativ fra Museumsundervisning MidtNord og SceNet-arbejdsgruppen ”Teater i undervisningen”, der i fællesskab har rettet henvendelse til Region Midtjylland vedrørende udgivelse af et årsskrift for pædagogiske kræfter på regionens uddannelsessteder.
Idet Region Midtjylland ikke kan yde driftstilskud til bladudgivelse, har administrationen foreslået, at der med Region Midtjylland som udgiver, publiceres et fælles magasin for regionens teatre, museer og orkestre/ensembler. Repræsentanter for henholdsvis museer, scenekunst og orkestre/ensembler er ansvarlige for levering af indhold (tekst og billedmateriale), mens Region Midtjylland står for redaktion, grafisk tilrettelæggelse og trykning.
Formål og målgruppe
Formålet med årsskriftet er at styrke samarbejdet mellem Region Midtjyllands kulturinstitutioner og uddannelsessteder og at inspirere underviserne og skærpe deres interesse for kulturelle læringstilbud i Region Midtjylland, herunder give børn og unge mulighed for at få kultur i undervisningen.
Årsskriftet skal formidle en generel baggrundsviden om scenekunst, museer, og musik og er ikke tænkt som et katalog over konkrete arrangementer. Artiklerne tager højde for at skriftet kun udgives en gang pr. år, og tager udgangspunkt i konkrete cases og generelle spørgsmål som eksempelvist: Hvad får børn og unge ud af at opleve levende musik, scenekunst og kunst? Hvordan formidles kultur til børn og unge?
Årsskriftets målgruppe er undervisere på folkeskoler, gymnasier og pædagogseminarer. Målgruppen tænkes bredt, både undervisere med viden og interesse for området og undervisere, hvis viden og interesse for kultur skal vækkes og stimuleres. Årsskriftet indeholder både enkeltfaglige og flerfaglige artikler.
Layout og udgivelse
Årsskriftet er på ca. 50 sider i A4-format, og med generelt mange billeder. Pladsen deles efter en fordelingsnøgle mellem fælles stof, teater, museer og musik. Sidst i magasinet vil der være kontaktoplysninger på kulturinstitutionerne, relevante links m.v.
Magasinet går i trykken i begyndelsen af marts 2012 og er klar til distribution primo april 2012. Det forventes, at magasinet er ude på institutionerne medio april 2012.
Administrationen forventer at udgive et årsskrift for kultur og uddannelse hvert år i april.
Finansiering
Omkostningerne til Region Midtjyllands opgaver som udgiver på årsskriftet for kultur og uddannelse finansieres af administrations kulturpulje.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog udgivelse af årsskriftet for kultur og uddannelse til efterretning med en bemærkning om, at der foretages en evaluering af kulturpolitikken, herunder erfaringer fra ansøgere til kulturudviklingsmidlerne og kulturpuljen og resultater fra de projekter, som Region Midtjylland har ydet tilskud til. Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling foreslog, at resultaterne fra evalueringen eventuelt kan offentliggøres i årsskriftet for kultur og uddannelse.
Gert Schou og Henning Gjellerod var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
16. Gensidig orientering
Sagsfremstilling
Spørg Region Midtjylland
På seneste møde i det rådgivende udvalg for regional udvikling, blev der efterspurgt et opdateret "Spørg Region Midtjylland" hæfte.
Hæftet opdateres elektronisk og kan hentes på Region Midtjyllands hjemmeside: http://www.rm.dk/om+regionen/aktuelt/presserummet
Seneste version er vedlagt.
Invitation til seminar omkring: Hvad vil provinsbyerne?
–byroller og bymidter i forandring
Tid: Tirsdag den 6. marts 2012, kl. 11 - 15.30
Sted: Hobro Bibliotek Store Torv, Hobro
Tilmelding: Tilmelding sendes til Gitte Karlsen (gitte.karlsen@stab.rm.dk) senest den 20. februar 2012.
Program for seminaret er vedlagt.
Beslutning
Der var intet til dette punkt.