Dagsordener og referater for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling

Godkendelse af referat fra møde den 7. juni 2012 forelægges til godkendelse.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 7. juni 2012, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, vedlægges til godkendelse.

Referatet fra mødet den 7. juni 2012 i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling blev godkendt.

• Referat_RU070612_aaben

Råstofplan 2012 for Region Midtjylland er vedlagt til godkendelse. I forhold til indkomne høringssvar er råstofplanen justeret således, at St. Bredlund i Silkeborg Kommune nedjusteres til råstofinteresseområde og råstofgraveområderne Hornum og Røde Mølle i Hedensted Kommune, Albæk og Høgildgård Plantage i Herning Kommune, Isenvad i Ikast-Brande Kommune og Ans Bodalen i Silkeborg Kommune arealmæssigt reduceres i forhold til "Forslag til Råstofplan 2012".

Råstofplan 2012 forventes offentliggjort i 3. kvartal 2012, og der vil efterfølgende være en klagefrist på 4 uger.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 20. juni 2012 at udsætte behandling af sagen på baggrund af en henvendelse den 19. juni 2012 fra Herning Kommune vedrørende Høgildgård Plantage. Herning Kommune har siden kontaktet administrationen, og undskyldt det fremsendte notat, herunder at notatet har beroet på en fejl og at Region Midtjylland bedes se bort fra dette. Mail fra Herning Kommune er vedlagt som bilag.

Godkendelse af Råstofplan 2012 for Region Midtjylland

Råstofplan 2012 for Region Midtjylland med tilhørende miljøvurdering skal godkendes af regionsrådet. Råstofplan 2012 er vedlagt som bilag.

Råstofplan 2012 kan få væsentlige indvirkninger på miljøet, og derfor er der udarbejdet en miljøvurdering som bilag til Råstofplan 2012. Miljøvurdering er vedlagt som bilag.

Som bilag til Råstofplan 2012 er der udarbejdet et samlet overblik over eksisterende og nye råstofgraveområder mv. Oversigten er vedlagt som bilag.

Høring

Forslag til Råstofplan 2012 har været i høring fra 17. januar 2012 til 21. marts 2012, og der er indkommet i alt 117 høringssvar. Oversigt over indkomne høringssvar er vedlagt som bilag (Hvidbogen). Endvidere er oversigt over de områder, der har givet flest indsigelser, vedlagt som bilag.

Administrationen har deltaget i to offentlige møder: et vedrørende råstofgraveområde Albæk i Herning Kommune med 23 deltagere og et ved Røde Mølle i Hedensted Kommune med ca. 75 deltagere.

På Region Midtjyllands hjemmeside http://raastofplan-midt.dk/dkplan/dkplan.aspx er en oversigt over alle indkomne høringssvar mv.

Veto fra Staten (Naturstyrelsen Aarhus)

Staten har nedlagt veto mod den østlige del af det ny udlagte råstofgraveområde ved St. Bredlund. Det bemærkes, at kun indsigelser fra Staten kan udløse et veto, og at Råstofplan 2012 ikke kan godkendes, før der er opnået enighed mellem Region Midtjylland og Staten.

Administrationen har overfor Staten tilkendegivet, at den østlige del af råstofgraveområdet St. Bredlund foreslås nedklassificeret til råstofinteresseområde. Hvis dette godkendes i regionsrådet, vil Staten frafalde sit veto.

Derudover foreslår administrationen, at råstofgraveområderne Hornum og Røde Mølle i Hedensted Kommune, Albæk og Høgildgård Plantage i Herning Kommune, Isenvad i Ikast-Brande Kommune og Ans Bodalen i Silkeborg Kommune reduceres i forhold til udkastet til Råstofplan 2012.

Referat fra dialogmøde mellem Region Midtjylland og Staten (Naturstyrelsen Aarhus) vedrørende Råstofplan 2012 er vedlagt som bilag.

Lodsejere, som bliver berørt af de arealmæssige reduktioner af råstofgraveområderne jævnfør ovenstående, er blevet orienteret i maj 2012. Resumé af bemærkninger fra disse berørte parter kan ses sidst i bilag 4 (Hvidbogen).

Offentliggørelse

Efter tidsplanen offentliggøres Råstofplan 2012 for Region Midtjylland i 3. kvartal 2012. Herefter er der en klagefrist på 4 uger.

Proces

Råstofplanen fastlægger, hvor der i Region Midtjylland kan gives tilladelse til at indvinde regionens naturgivne råstoffer - det vil sige sand, grus, sten, kvartssand, ler, moler, plastisk ler, tørv og kalk. Råstofplanen skal omfatte en periode for mindst 12 år.  

I forbindelse med arbejdet med revisionen af den regionale udviklingsplan skal regionsrådet, i henhold til råstofloven i hver valgperiode vurdere, om der er behov for at revidere den gældende råstofplan.

Regionsrådet har i første kvartal 2011 haft en redegørelse i høring omkring behovet for en eventuel revision af "Råstofplan 2008". I samme periode har Region Midtjylland haft et debatoplæg i høring med henblik på at indkalde idéer og forslag mv. til udarbejdelse af en eventuel Råstofplan 2012.

På baggrund af høringssvarene besluttede regionsrådet på sit møde den 25. maj 2011, at Råstofplan 2008 skal revideres i form af, at der udarbejdes en Råstofplan 2012.

Råstofplan 2012 har i form af et planforslag været i høring i 1. kvartal 2012 og vedlægges til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Råstofplan 2012
• Miljøvurdering - Bilag til Råstofplan 2012
• Kortbilag og oversigt råstofgraveområder og råstofinteresseområder
• Hvidbogen - Indkomne bemærkninger og høringssvar til Råstofplan 2012
• Indsigelser/klager/bemærkninger til udvalgte områder fra private og organisationer
• Referat fra dialogmøde mellem Region Midtjylland og Staten
• Svar fra Herning Kommune vedr. Høgildgård Plantage

Kommunerne skal høre Region Midtjylland om indvinding af råstoffer uden for de i  

Råstofplan 2008 udlagte råstofgraveområder, inden der træffes afgørelse efter råstofloven, idet regionsrådet skal tillade, at der indvindes råstoffer uden for de udlagte områder.

Administrationen har besluttet at give accept til indvinding af råstoffer på 50.000 m3 inden for udlagt råstofgraveområde Ørum og ca. 150.000 m3 sand, grus og sten uden for udlagt graveområde i perioden oktober 2012 – december 2014. Regionens accept til indvinding af råstoffer uden for udlagt råstofgraveområde kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Indvinding af råstoffer uden for anlagt graveområde

Når kommunerne i Region Midtjylland modtager ansøgninger om indvinding af råstoffer uden for de i Råstofplan 2008 udlagte råstofgraveområder, skal kommunerne høre Region Midtjylland, inden der træffes afgørelse efter råstofloven, idet regionsrådet skal tillade, at der indvindes råstoffer uden for de udlagte områder.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 17. december 2008 vedrørende behandlingen af henvendelser om råstofindvinding uden for udlagte områder at:

• administrationen, såfremt det fremsendte ligger inden for intentionerne i råstofplanen eller strategi for jordforurening, meddeler afsenderen dette,

• administrationen, såfremt det vurderes, at der er uoverensstemmelse mellem det fremsendte og råstofplan eller strategi for jordforurening, tager initiativ til en dialog herom med afsenderen, idet forretningsudvalget orienteres herom,

• resultatet af dialogen, i tilfælde af fortsat uoverensstemmelse, forelægges regionsrådet til beslutning.

Af redegørelse til retningslinje 2 i Råstofplan 2008 fremgår:

”Uden for råstofgraveområderne kan der i ganske særlige tilfælde gives råstoftilladelse.

Mulighederne for at åbne nye mindre grave uden for råstofgraveområderne er således begrænsede, og vil i hvert enkelt tilfælde kræve en særlig begrundelse.

Det kunne være tilfælde, hvor der er særlige samfundsøkonomiske hensyn, eller hvis der findes råstoffer til særlige formål, som ikke kan tilgodeses indenfor råstofgraveområder. F.eks. hvis der søges om indvinding af et sjældent eller værdifuldt råstof, kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter eller andre definerede anlægsprojekter…..."       

Accept af indvinding af råstoffer uden for udlagt råstofgraveområde ved Ørum

Administrationen har efter anmodning fra Hedensted kommune henholdsvis den 9. marts 2012, 12. juni 2012 og 4. juli 2012 en forventning om at meddele tilladelse til indvinding på 50.000 m3 inden for udlagt råstofgraveområde Ørum og ca. 150.000 m3 sand, grus og sten uden for udlagt graveområde i perioden oktober 2012 – december 2014. Brev til Hedensted Kommune er vedlagt som bilag.    

Det er administrationens vurdering, at der i dette tilfælde er tale om en ganske særlig anmodning idet at,    

• materialerne overvejende skal bruges til nærliggende motorvejsbyggeri,

• der er kommunale planer/beslutning om at etablere en omfartsvej ved Ørum for at mindske lastbiltrafikken gennem landsbyen Ørum,

• denne aktuelle tilladelse vil delvis kunne erstatte materialer fra nærliggende grusgrav i råstofgraveområde Røde Mølle, hvorved lastbiltrafikken gennem landsbyen Ørum aflastes betydelig,

• det skønnes, at lastbiltrafikken gennem Ørum by derved kan reduceres med op til seks biler pr. time hver vej,

• der samlet er tale om ca. 200.000 m3, hvoraf de ca. 150.000 m3 skal hentes uden for udlagt råstofgraveområde,

• indvinder søger om tilladelse indtil udgangen af 2014 – det vil sige indvinding vil skulle foregå i godt 2 år, og derved vil indvindingen opfylde kriteriet med kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter, og

• omfartsvejprojektet forventes at være etableret inden udgangen af 2014.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Brev til Hedensted Kommune vedr. tilladelse til indvinding

Regionsrådet afgiver indstilling til Ministeriet for Børn og Undervisning om placeringen af nye uddannelsessteder i regionen.

Region Midtjylland har modtaget henvendelse fra Bjerringbro Gymnasium om oprettelse af toårigt udbud af HF på Bjerringbro Gymnasium.

Tidligere har regionsrådet indstillet til Ministeriet for Børn og Undervisning, at VUC Skive-Viborg godkendes til at udbyde toårigt HF i Viborg med en kapacitet på to klasser.

Regionsrådet vedtog den 20. juni 2012 den Regionale Udviklingsplan 2012, hvoraf det fremgår, at "Regionen og de 19 kommuner vil arbejde for nærhed til ungdomsuddannelserne", og på den baggrund indstilles til Ministeriet for Børn og Undervisning, at Bjerringbro Gymnasium godkendes som udbyder af toårigt HF-udbud.

Regionsrådet afgiver i medfør af Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. indstilling til Ministeriet for Børn og Undervisning om placeringen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen (HF).

Region Midtjylland har modtaget henvendelse fra Bjerringbro Gymnasium om etablering af toårigt HF-tilbud. Henvendelse fra Bjerringbro Gymnasium er vedlagt som bilag 1.

Høringssvar

Henvendelsen fra Bjerringbro Gymnasium har været i høring hos VUC Skive-Viborg, Viborg Gymnasium og HF, Th. Langs HF og VUC og Randers HF og VUC. Derudover er der modtaget anbefalingsskrivelser fra Viborg Kommune og Grundfos i Bjerringbro.

Viborg Gymnasium og HF udtrykker bekymring over ønsket om etablering af endnu et toårigt HF-tilbud i Viborg, idet gymnasiet herved potentielt vil kunne miste 20 % eller mere af kursisterne, hvilket vil have betydning for udbuddet af valgfag. Viborg Gymnasium og HF forventer ikke, at et yderligere tilbud vil øge den samlede uddannelsesfrekvens og man frygter, at en spredning af uddannelsestilbuddet vil betyde, at gennemførelsesprocenten og kvaliteten falder. Høringssvar fra Viborg Gymnasium og HF vedlægges som bilag 2.

Th. Langs HF og VUC i Silkeborg giver i deres høringssvar udtryk for, at de vil kunne miste mellem en halv og hel HF-klasse. Samtidig vil det kunne påvirke skolens økonomi negativt. Der er tilstrækkelig med regional spredning af HF-udbuddet til, at også Bjerringbro-området er dækket. Høringssvar fra Th. Langs HF og VUC vedlægges som bilag 2.

Randers HF og VUC mener, at de vil miste elever fra Ulstrupområdet, samt at et HF bør være beliggende på en institution, hvor HF er deres hovedaktivitet. Høringssvar fra Randers HF og VUC vedlægges som bilag 2.

VUC Skive-Viborg har ingen bemærkninger. VUC Skive-Viborg fastslår samtidigt, at deres egen ansøgning om udbud af toårigt HF ikke er i modsætningsforhold til toårigt HF udbudt på et gymnasium, da målgruppen af elever er en anden. Høringssvar fra VUC Skive-Viborg vedlægges som bilag 2.

Grundfos og Viborg Kommune anbefaler i deres tilkendegivelser, at der kommer et HF-udbud på Bjerringbro Gymnasium. Tilkendegivelser fra Grundfos og Viborg Kommune vedlægges som bilag 3.

Indstilling af Bjerringbro Gymnasium til udbud af toårigt HF

Som bilag 4 vedlægges et statistisk notat udarbejdet af administrationen, der viser udviklingen i søgningen til toårigt HF på gymnasier i Viborg og Silkeborg. Af notatet fremgår det også, hvordan søgningen til uddannelse har udviklet sig i Bjerringbro Gymnasiums optageområde. Andelen af de 15-17 årige fordeles ligeledes på deres placering i uddannelsessystemet - for eksempel i grundskole og erhvervsuddannelse.

Uddannelsesinstitutioner, der udbyder studentereksamen og HF, skal indgå i et fordelingsudvalg om blandt andet koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger, valgfag og elev- og kursistfordeling.

Et HF-udbud anbefales på Bjerringbro Gymnasium med baggrund i:

Den Regionale Udviklingsplan 2012 - I den Regionale Udviklingsplan 2012 fremgår det bl.a., at "Regionen og de 19 kommuner vil arbejde for nærhed til ungdomsuddannelserne".   

Rejsetider for HF-eleverne - Der er sammenhæng mellem andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse og den gennemsnitlige transporttid. Hvis der oprettes et HF-udbud i Bjerringbro Gymnasiums optageområde, vil det medføre en væsentlig forbedring af rejsetiderne for HF-eleverne. Nærhedsprincippet understøttes i den Regionale Udviklingsplan 2012 og i Danske Regioners notat om transporttid til ungdomsuddannelser. Notatet er vedlagt som bilag 5.

Udvikling i elevantal - Udviklingen i antallet af HF-elever med det nuværende udbud af toårigt HF i Bjerringbro Gymnasiums optageområde fremgår af nedenstående tabel. Faldet i antallet af elever begrundes ikke i en faldende optagelsesfrekvens, men i at ungdomsårgangene bliver mindre.

Tabel 1. Elevfremskrivning for antallet af toårigt HF-elever i Bjerringbro Gymnasiums optageområde

Elevfremskrivningen bygger på de eksisterende forhold. Tidligere erfaringer viser, at hvis der oprettes et uddannelsestilbud, vil det føre til en stigning i elevtallet i nærområdet for den pågældende uddannelse. Hvor stor stigningen vil blive, er svær at forudsige.

En forudsætning for et toårigt HF-udbud i Bjerringbro er, at en forventet stigning i antallet af HF-elever kan fastholdes samtidigt med, at forholdsvis flere i de ældre aldersgrupper skal fatte interesse for en HF-uddannelse. For at der skal være et tilstrækkeligt elevgrundlag, skal der være mindst ca. 60 elever.

Regionsrådets tidligere indstilling

Regionsrådet indstillede den 16. november 2011 til Ministeriet for Børn og Undervisning, at VUC Skive-Viborg godkendes til at udbyde toårigt HF med placering i Viborg med en kapacitet på to klasser. Indstilling er vedlagt som bilag 6.

Mens et HF placeret på VUC i Viborg vil tilgodese de lidt ældre elever, der har et ønske om at gennemføre en uddannelse i et mere "modent" miljø, vil et HF placeret på Bjerringbro Gymnasium kunne opveje noget af den geografiske skævhed, der er i Viborg Kommune, idet det for tiden kun er toårigt HF-udbud placeret i Viborg og Skive.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet indstillingens tredje "at" ændres til, at Region Midtjylland foretager en samlet evaluering af HF-området i hele regionen i 2014.

• Ansøgning fra Bjerringbro Gymnasium
• Høringssvar vedr. toårigt HF-udbud på Bjerringbro Gymnasium
• Anbefalinger fra Viborg Kommune og Grundfos
• Notat vedr. behovet for etablering af et toårigt HF-udbud på Bjerringbro Gymnasium
• Transporttid til ungdomsuddannelser
• Brev til Undervisningsministeren fra regionsrådet vedr. HF-udbud i Grenaa og Viborg

Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges i alt 10,85 mio. kr. i perioden 2012-2015 til projektet Erhvervsudvikling i fjernvarmesektoren. Bevillingen svarer til cirka 25 % af projektets samlede budget. Fjernvarmens Udviklingscenter i Aarhus er operatør.

Projektet har bl.a. til formål at styrke udviklingen af energiteknologi og herunder styrke beskæftigelsen i de virksomheder i Region Midtjylland, som bl.a. er leverandører til kraftvarmeværker og varmeværker.

Projektet Erhvervsudvikling i fjernvarmesektoren skal ses i sammenhæng med de udfordringer, som den danske fjernvarmesektor står overfor. Mange danske varmeværker skal inden for de nærmeste år omstille sig fra fossile brændsler til biomasse/biogas kombineret med vedvarende energi. Denne udvikling kan få betydning for de virksomheder, som leverer vedvarende energiteknologi.

Projektet har to overordnede formål:

Øget beskæftigelse, omsætning, eksport og indtjening – projektet skal hjælpe de virksomheder i Region Midtjylland, som er leverandører til varmeværker og kraftvarmeværker til at videreudvikle eksisterende og udvikle nye energiteknologier inden for vedvarende energisystemer. Virksomhederne skal styrke deres konkurrenceevne på det globale marked for energiteknologi.

Øget efterspørgsel efter vedvarende energiteknologi – projektet skal medvirke til, at efterspørgslen efter vedvarende energiteknologi stiger, og at Region Midtjylland er foregangsområde. Det skal bl.a. ses i lyset af regionsrådets vision om, at 50 % af regionens energiforsyning i 2025 kommer fra vedvarende energi.

Projektet forløber fra september 2012 til og med december 2015 med en midtvejsevaluering i 2014. En detaljeret projektbeskrivelse er vedlagt som bilag.

Aktiviteter

Operatøren for projektet Fjernvarmens Udviklingscenter i Aarhus har til opgave at gennemføre en række aktiviteter for at opfylde projektets formål. Ansøgning fra Fjernvarmens Udviklingscenter er vedlagt som bilag.

Operatøren vil bl.a. udvikle og gennemføre 4-6 demonstrationsprojekter, hvor virksomheder i regionen vil blive præsenteret for og introduceret til energiteknologi. Et demonstrationsprojekt kan f.eks. bestå i at vise, hvorledes vindkraft fra regionens vindmøller kan anvendes til varmeproduktion på varmeværker, eller hvorledes der kan udvikles ny teknologi, der øger samarbejdsmulighederne mellem flere værker i et geografisk sammenhængende område.

Derudover vil operatøren foretage en screening af varmeværker og kraftvarmeværker placeret i regionen for at skabe et grundlag for en drøftelse med værkerne omkring investeringer i vedvarende energiteknologi. Under screeningen gennemgår Fjernvarmens Udviklingscenter sammen med værkets direktion og eventuel bestyrelse relevante muligheder for at igangsætte konkrete investeringer i vedvarende energiteknologi på værket. 

Endelig vil operatøren tilbyde konkret og specialiseret rådgivning vedrørende energiteknologi til varmeværker og kraftvarmeværker.  

Økonomi

Budget

Finansiering

Erhvervspotentialet for fjernvarmesektoren

Fjernvarmeindustrien i Danmark beskæftiger i dag omkring 7.000 fuldtidsansatte, og det forventes, at beskæftigelsen vil stige til ca. 8.500 i 2020. Eksporten af fjernvarmeteknologi fra Danmark udgjorde i 2010 knap 6 mia. kr. og forventes at udgøre 10,3 mia. kr. i 2020.

Proces

Vækstforum har ved en skriftlig høring den 7. juni 2012 besluttet at indstille til regionsrådet, at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges i alt 10,85 mio. kr. i perioden 2012-2015 til Fjernvarmens Udviklingscenter i Aarhus til gennemførelse af programmet Erhvervsudvikling i fjernvarmesektoren.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Demonstrationsprogram for fjernvarmesektoren
• Fjernvarmeoperatør ansøgning fra Fjernvarmens Udviklingscenter
• Energiperspektivplan for 50 % VE i Region Midtjylland
• Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling

Regionsrådet ansøges om tilskud til et udviklingsprojekt for Art Writing, en ny kunstart i spændingsfeltet mellem litteratur og andre kunstarter som billedkunst, lyd og digitale medier. Udviklingsprojektet omfatter en række delprojekter, bl.a. afholdelse af en international konference, og skal lede frem til etablering af et Videnscenter for Art Writing. Videnscentret indgår i Aarhus2017-programmet og vil kunne placere Region Midtjylland centralt inden for Art Writing-feltet internationalt.

Der søges om 250.000 kr. i 2012.

Art Writing er en betegnelse for tværkunstnerisk litterær produktion – eller tekstbaseret kunstproduktion. Art Writing er netop der, hvor litteraturen møder andre kunstarter og medier såsom musik, lyd, billedkunst, installationskunst, performance, animation, bogkunst og digitale medier. Mange forfattere og kunstnere er i disse år optaget af at udfordre vores begreb om litteratur ved at lade den optræde som digitale, interaktive værker på nettet, som litterære performances eller som installationer i byrummet.

Formål

Aarhus Litteraturcenter planlægger en række delprojekter, som leder frem til etablering af et videnscenter for Art Writing. Ansøgning er vedlagt som bilag.

Et eksempel på et delprojekt er afholdelse af en tredages international konference om Art Writing i samarbejde med partnerinstitutionerne Forfatterskolen, Det Jyske Kunstakademi samt Litteraturhistorie og Kunsthistorie på Aarhus Universitet. I forbindelse med konferencen vil der være udstilling og performances for et større publikum.

Et andet delprojekt er at forberede ansøgninger til henholdsvis EU og Nordisk Ministerråd, herunder partnersøgning. Dele af Videnscenter for Art Writing ønskes nemlig fra efteråret 2013 funderet med støtte fra EU og/eller Nordisk Ministerråd. Det gælder primært netværksdelen, hvortil der søges støtte fra EU’s Kulturprogram, og uddannelsesdelen, hvortil uddannelsesprogrammer i regi af EU (Erasmus) eller Nordisk Ministerråd (Nordplus Horisontal) søges.

Derudover vil man i projektet afprøve forskellige samarbejdsmodeller mellem studerende og undervisere på partnerinstitutionerne, bl.a. en elevstyret workshop.

Endelig er præsentation og formidling af Art Writing-feltet vigtige omdrejningspunkter for udviklingsprojektet. Ansøgeren samarbejder bl.a. med regionens biblioteker om formidling af udviklingsprojektet og planlægningen af en festival, som skal gøre Art Writing tilgængelig for et bredt publikum.

Økonomi

Udviklingsprojektet har et budget på i alt 1,4 mio.kr. i perioden september 2012 til september 2013 og der søges om i alt 250.000 kr. i 2012. (Budget er vedlagt som bilag).

Art Writing i billeder

Lysinstallation ved Permanent Poesi

Poesimaskinen: Tilfældigvis er skærmen blevet blæk

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Ansøgning Art Writing Aarhus Litteraturcenter
• Delprojekter i udviklingsprojektet
• Budget
• Hvad er Art Writing

Midttrafik har fremsendt sit budget 2013 i høring. Budgettet bygger på et uændret aktivitetsniveau i forhold til 2012, men overstiger den regionale ramme med ca. 8,6 mio. kr. primært på grund af merudgifter ved udbud af kørsel i 2012.

Midttrafik har den 25. juni 2012 sendt sit budget 2013 i politisk høring med svarfrist den 25. august 2012.

Høringsbudgettet omfatter udgifter på i alt 299 mio. kr. til regional kollektiv trafik, som afholdes af midlerne til regional udvikling, og udgifter på 107,3 mio. kr. til siddende patientkørsel, som afholdes af midlerne inden for sundhed.

Den regionale kollektive trafik omfatter:

• Drift af busser, tog og afledt administration med forventede nettodriftsudgifter på 281,3 mio. kr.

• Tilskud til investeringer ved Midtjyske Jernbaner på 17,7 mio. kr.

Midttrafik har i modsætning til budget 2012 ikke indarbejdet udgifterne til anlæg af letbanen. Anlægsudgifterne afregnes fremadrettet direkte med anlægsselskabet og finansieres særskilt udenom rammen for kollektiv trafik, jævnfør regionsrådsbeslutninger af 28. september 2011 og 14. december 2011. 

Midttrafiks budget 2013 overskrider den regionale ramme

Jævnfør tabel 1 består den samlede regionale ramme af et fremskrevet budget på 294,4 mio. kr. tillagt 0,4 mio. kr. i nye DUT-tilskud og 2,5 mio. kr., afsat af forventede overførsler til 2013 i medfør af regionsrådets beslutninger af 21. marts 2012 og 25. april 2012. Der er stadig ikke fuld afklaring af budgetlovens konsekvenser for overførslerne. Regionens ramme kan ikke udbetales fuldt ud til Midttrafik, da den skal dække udgifter til to formål, som ikke indgår i Midttrafiks budget:

• Samdrift mellem Odder- og Grenaabanen indgår ikke i Midttrafiks budget men forventes etableret i 2013. De 10,4 mio. kr. der indgår i ”samdriftspuljen”, står derfor ikke til rådighed for den øvrige drift og tilbageholdes.

• Pensioner til privatbanetjenestemænd udbetales direkte af regionen, og ”pensionspuljen” på 13,2 mio. kr. tilbageholdes til formålet.

Herudover tilbageholdes 0,9 mio.kr. til det investeringsløft på Midtjyske Jernbaner der blev besluttet i forbindelse med regionsrådets godkendelse af Midttrafiks budget 2012. Der er hermed  272,7 mio. kr. til rådighed til at dække forventede driftsudgifter på 281,3 mio. kr., hvilket betyder, at Midttrafiks budgetforslag overskrider den regionale ramme med ca. 8,6 mio. kr.

Tabel 1. Midttrafiks høringsbudget i forhold til den fremskrevne regionale ramme og forventede overførsler 

Note: Investeringsløftet fra 2012 finansieres af regionens ramme for kollektiv trafik.

Tilskuddet til investeringer på Midtjyske Jernbaner indgår ikke i den regionale budgetramme, da investeringerne i princippet afholdes af et særligt statsligt investeringstilskud. I perioden 2011-14, hvor udgifterne til formålene "ydelser på spormoderniseringslån" og "øvrige investeringer efter den i 2007 af regionsrådet godkendte investeringsplan” overstiger det statslige tilskud, kan der jf. regionsrådsbeslutning den 20. maj 2009 afholdes udgifter finansieret af lån i regionens kassebeholdning. Midlerne vil blive tilbageført efter 2016.

Årsager til det forventede merforbrug

Busdrift: Aktivitetsniveauet er stort set uændret i forhold til budget 2012, hvor Trafikstyregruppens anbefalinger blev fuldt implementeret. Der forventes en stigning i nettoudgifterne i 2013 på ca. 6 % begrundet i:

• Det af regionsrådet pr. 21. marts 2012 besluttede X-busforsøg. Merudgiften på 1,5 mio. kr. er tidsbegrænset og finansieres af overførsler.

• Udgifter i forbindelse med midlertidigt ændrede køreplaner på en række ruter til/fra Aarhus i perioden, hvor Kystvejen ombygges. Merudgiften på 1,0 mio. kr. er tidsbegrænset og finansieres af overførsler.

• Udgifter ved ændrede overenskomstforhold for chauffører i forbindelse med Trafikplan Aarhus. Merudgiften på ca. 1,7 mio. kr. er permanent.

• Stigende priser ved udbud af regional kørsel i 2012. Merudgiften på ca. 8,3 mio. kr. er permanent.

Midttrafik gør herudover opmærksom på, at indtægtsskønnet er behæftet med særlig stor usikkerhed i 2013 begrundet dels i usikkerheden om implementeringen af trafikforliget, dels i indførelsen af rejsekortet i togdriften i 2012, som har afledte effekter for omstigningsrejser, og som medfører tilpasninger i takststrukturen.

Togdrift: Midttrafiks budget 2013 er lavet under forudsætning af, at der ikke etableres samdrift i 2013. Såfremt der etableres samdrift i 2013, forudsættes udgiften til både samdrift og Midtjyske Jernbaner at kunne afholdes med anvendelsen af reservepulje til samdrift.

Der er konstateret en fejl i Midttrafiks pris- og lønfremskrivning med en konsekvens på ca. 0,2 mio. kr., som vil blive rettet ved den endelige vedtagelse af budgettet. Fraregnet dette forventes merudgifter på netto ca. 0,6 mio. kr. delvist begrundet i DUT kompenserede udgifter, delvist i en forventning om en svag indtægtsudvikling.

Rejsekort: Budgettet indeholder foruden de ordinære udgifter anden rate af et ekstraordinært kapitalindskud til Rejsekortet A/S på 1,8 mio. kr. Første rate blev dækket ekstraordinært af regionen ved godkendelsen af budget 2012. 

Derimod er udgifterne til administration faldende i 2013 som følge af de besparelser, der blev vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af Midttrafiks budget 2012.

Det gøres opmærksom på følgende, der ikke indgår i Midttrafiks budget 2013:

• Der er planlagt to udbud med driftsstart i 2013. Resultatet af udbuddene vil foreligge henholdsvis medio august 2012 og i december 2012/ januar 2013. Udbuddene kan ændre på det forudsatte udgiftsniveau i budget 2013.

• De indregnede udgifter til rejsekort omfatter alene den forpligtigelse Midttrafik har gennem arv og gæld fra det tidligere ”Vejle Amts Trafikselskab”. Denne forpligtigelse er opfyldt med indbetalingen i 2013, og der er derfor ikke indregnet udgifter i overslagsårene. Træffes der beslutning om anskaffelse af rejsekortet i 2013, vil der skulle afholdes udgifter indenfor overslagsårene, som ikke kan rummes indenfor den regionale ramme for kollektiv trafik ved uændret aktivitetsomfang.

Midttrafik gør opmærksom på, at anlægsbudgettet for Midtjyske Jernbaner er underfinansieret. Fire projekter er nævnt særskilt som nødvendige, men ufinansierede:

• Sporjustering på Lemvigbanen.

• Fortsatte nedlæggelser af ikke-sikrede overkørsler.

• Levetidsforlængelse af Y-tog på Lemvigbanen.

• Sikkerhedsforanstaltninger på Mårslet station.

Udgifterne ved de fire projekter vurderes til 8,2 mio. kr. i 2013, og 3,7 mio. kr. i de efterfølgende år. Projekterne indgår ikke i den vedtagne investeringsplan og er derfor henvist til finansiering gennem rammetilskuddet til ”mindre investeringer”.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Region Midtjylland budget 2013
• Budget 2013 behandlet af bestyrelsen
• Følgebrev til høring af Midttrafiks B2013

Region Midtjylland er indstillet som bevillingsmodtager på en bevilling fra den konkurrenceudsatte pulje vedrørende ”Kvalitetsløft i kystturismen”. Det drejer sig om projektet ”Oplevelsesbaseret Kystturisme – en tværregional ansøgning”, hvor målet er at skabe vækst i kystturismen.

Region Midtjylland er ansøger på vegne af Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Nordjylland, Ringkøbing Skjern Kommune samt en bred partnerkreds af turismeaktører.

Videncenter for Kystturisme i Hvide Sande har en central rolle som projektleder og koordinator.  

Oplevelsesbaseret Kystturisme – en tværregional ansøgning

Den konkurrenceudsatte pulje er en del af den samlede danske EU-strukturfondsindsats og støtter tværregionale projekter. Det seneste tema for puljen var ”Kvalitetsløft i kystturismen”. I den forbindelse har Region Midtjylland været ansøger på vegne af en række partnere vedrørende projektet ”Oplevelsesbaseret Kystturisme – en tværregional ansøgning” og Region Midtjyllands ansøgning er indstillet til bevilling.

Projektet har blandt andet som mål at vende tilbagegang til fremgang i kystturismen via styrket innovation, kvalitetsudvikling samt oplevelsesudvikling. Der er fokus på at udvide sæsonen og inddrage nye målgrupper samt øge produktiviteten.

Ved at etablere varige strukturændringer i samarbejdsformerne på turismeområdet skal der skabes øgede investeringer i innovation og nye produkter. Derudover skal der være et stærkere samarbejde mellem offentlige og private om at kvalitetsløfte kystturismen.

Det samlede budget forventes at blive på ca. 53 mio. kr. med et EU-tilskud på ca. 27,3 mio. kr. Den kontante medfinansiering fra de fire regioner og Ringkøbing-Skjern Kommune udgør tilsammen 18 mio. kr. Fra Region Midtjyllands side drejer det sig om 6 mio. kr., som regionsrådet den 24. august 2011 har bevilget til aktiviteter i relation til Videncenter for Kystturisme.

Region Midtjylland er ansøger på vegne af en bred og tværregional partnerkreds, som blandt andet omfatter Videncenter for Kystturisme, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, de fire regioners regionale turismeudviklingsselskaber, Ringkøbing-Skjern Kommune m.fl. Der samarbejdes blandt andet med VisitDenmark, HORESTA, Dansk Erhverv, Campingrådet, Feriehusudlejernes Brancheforening, FOOD og mange flere.

Den fælles ansøgning er udtryk for et styrket tværregionalt samarbejde blandt regionerne vedrørende indsatsen for at skabe vækst og udvikling i turisterhvervet. Ansøgningen tager udgangspunkt i de regionale styrkepositioner med særlige perspektiver for udbredelse af viden på landsplan gennem Videncenter for Kystturisme.

Region Midtjylland som tilsagnsmodtager

Region Midtjylland er ansøger og dermed juridisk ansvarlig bevillingsmodtager i den konkrete ansøgning, hvilket regionen normalt ikke selv er. I den konkrete sag var det dog nødvendigt for at kunne søge, fordi det nye Videncenter for Kystturisme i Hvide Sande ikke var etableret på ansøgningstidspunktet.

Videncenter for Kystturisme er projektleder og koordinator på ansøgningen. Projektet omfatter også fem demonstrationsprojekter med hver sin leadpartner. Region Midtjylland har ansvaret for at iværksætte et af de fem demonstrationsprojekter, hvor temaet er erhvervsmæssig vækst i tilknytning til smagsoplevelser og Midtjysk Turisme er leadpartner. Det drejer sig om at skabe vækst i turismeerhvervet med udgangspunkt i den regionale fødevaresatsning i Region Midtjylland.

Videncenter for Kystturisme har ansvaret for samlet styring og afrapportering i projektet.

Demonstrationsprojekterne afrapporterer til Videncenter for Kystturisme, der foretager én samlet afrapportering på vegne af alle parter til Region Midtjylland.

Region Midtjylland har som bevillingsmodtager ansvaret for, at der gennemføres en ekstern evaluering og at den iværksættes som et samarbejde mellem de fire regioner og Danske Regioner. Samarbejdet omkring evalueringen vil samtidig danne grundlag for en regional erfaringsudveksling og metode- og policyudvikling.

Projektet skal være afsluttet den 31. december 2014.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Creativity World Forum er årets vigtigste begivenhed i netværket Districts of Creativity, som Region Midtjylland har været medlem af siden 2010. Der ønskes en drøftelse af om regionsrådspolitikere skal deltage i konferencen, som holdes i Rio de Janeiro i Brasilien den 20.-23. november 2012.

Temaet er ”Redesign and Urban Transformation” og indeholder flere interessante temaer i forhold til Vækstforums prioriteringer. Desuden er regionen inviteret til at arrangere en workshop om Smart Region. Samtidigt bliver der holdt et politisk møde, hvor regionen har mulighed for at byde ind på afholdelse af konferencen i 2016 eller 2017.

På mødet den 21. oktober 2009 besluttede regionsrådet at søge optagelse i netværket ”Districts of Creativity”. Baggrunden var bl.a. et ønske om at styrke forsknings- og uddannelsesinstitutioner og erhvervslivets muligheder for at deltage i kreative projekter med henblik på vidensudveksling og samarbejde. Desuden var det ønsket om at profilere Region Midtjyllands innovationskompetencer internationalt og tiltrække udenlandske kompetencer, samt at inspirere til nye måder, hvorpå regionen kan bidrage til at fremme innovation og kreativitet i erhvervslivet.

Siden november 2010 har Region Midtjylland været medlem af netværket (se bilag: faktaark om Districts of Creativity). Det overordnede formål med netværket er at skabe innovation gennem kreativitet, og regionens mål med deltagelsen er at understøtte erhvervsudvikling, specielt indenfor Vækstforums indsatsområder. Administrationen har valgt at fokusere særligt på at udvikle initiativerne Kreative Partnerskaber, Smart Region, Aarhus 2017 samt regionens internationale strategi generelt.

Netværket holder et årligt Creativity World Forum med deltagelse fra hele verden. Region Midtjylland har deltaget i Stuttgart i 2009, hvor regionen søgte optagelse, i Oklahoma 2010, hvor Region Midtjylland formelt blev optaget og i Hasselt i 2011, hvor regionen fik værdifulde faglige input og kontakter indenfor vores fokusområder. Det næste Creativity World Forum holdes i Rio de Janeiro den 20.-23. november 2012 under temaet ”Redesign and Urban Transformation”. Med byen som ramme vil konferencen fokusere på at skabe tværgående (cross platform) initiativer, og der skal bl.a. arbejdes med erhvervsudvikling, bæredygtighed, teknologi, kultur og borgerinddragelse. Det endelige program er endnu ikke klar, og Region Midtjylland har stadig mulighed for at byde ind med oplægsholdere fra vores region. Der er officiel åbning den 20. november, den 21. holdes netværkets politiske møde, og den 22.-23. holdes selve konferencen, sideløbende med en udstilling (se bilag: Udkast til program).

Region Midtjylland var den 7.-9. maj 2012 vært for en såkaldt reverse mission, hvor medlemmer fra Districts of Creativity – bl.a. fra Rio de Janeiro - besøgte regionen for at få et indtryk af vores arbejde med innovation og kreativitet og for at bidrage med deres erfaringer, idéer og viden. I arrangementet deltog lang række lokale virksomheder og institutioner (bl.a. Shareplay, Lynfabrikken, InnovationLab, Kaos Piloterne, The Animation Workshop (VIA), CAVI, Redia, Kollision, Hatch&Bloom, Aarhus 2017 m.fl.) som alle fik lejlighed til at indgå i dialog med gæsterne og udveksle ideer. Smart Region/Smart Cities var et vigtigt tema for arrangementet, og det er på den baggrund, at Region Midtjylland er inviteret til at tale og arrangere en workshop på konferencen (se bilag: Invitation). Konferencen er en lejlighed til at markere Region Midtjylland som en international vækstregion og til at sætte yderligere skub i det internationale samarbejde omkring Vækstforums arbejde med Digital Innovation/Smart Region.

På det politiske møde på konferencen har medlemsregionerne mulighed for at byde ind med forslag til fremtidige Creativity World Forums. Det er kutyme at holde konference i Flandern hvert tredje år på grund af deres rolle som sekretariat for netværket. Region Midtjylland har dog mulighed for at byde ind på konferencen i 2016 eller 2017. Det kunne fungere som en stærk milepæl i forbindelse med kulturhovedstadsaktiviteterne i 2017. Samtidigt ligger årets tema ”Redesign og Urban Transformation” så tæt op af temaet for Aarhus 2017: ”Rethink”, at det vil kunne give værdifulde input til den hjemlige indsats.

Konferencen giver samtidigt mulighed for at skabe kontakter og få indblik i kreativitet, innovation og udvikling i Brasilien, der spås en gylden fremtid som et af de særlige BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina).

På den baggrund foreslås det, at en eventuel politisk deltagelse på Creativity World Forum 2012 drøftes. Det skal bemærkes, at regionsrådet, på mødet den 29. september 2010, har udpeget Ulla Diderichsen og Conny Jensen til at repræsentere regionen i netværket.

Udgifter til deltagelsen for to personer vil blive ca. 30.000 kr. (fly ca. 15.000 kr., fire overnatninger ca. 10.000 kr. og diverse ca. 5.000 kr.).

Udover egen deltagelse har regionen mulighed for at foreslå talere og at sammensætte en delegation af virksomheder og organisationer med interesse i internationalt samarbejde indenfor netværkets arbejdsområde og konferencens tema. Eksterne deltager for egen regning.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler til forretningsudvalget, at der deltager to regionsrådspolitikere på konferencen Creativity World Forum 2012, og såfremt Aarhus vinder titlen som Europæisk Kulturby 2017, deltager regionsrådsformanden i konferencen Creativity World Forum 2012 i Rio de Janeiro, Brasilien.

• Udkast til program
• Invitation
• Districts of Creativity - Faktaark

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling besluttede ved temadrøftelsen om den regionale udviklingsplan den 16. maj 2012 at dagsordenssætte gennemførelse af den regionale udviklingsplan efter den endelige vedtagelse i juni 2012.

I bilag 1 er beskrevet en status for de enkelte indsatspunkter og hvorledes disse er organisatorisk forankret.

I bilag 2 er opfølgende projekter søgt inddelt emnevis med henblik på en bred involvering af kommunerne og øvrige regionale aktører.

Med henblik på det rådgivende udvalgs videre drøftelse den 12. september 2012 forelægges statusnotatet den 15. august 2012 for den administrative styregruppe vedrørende den regionale udviklingsplan. Desuden drøfter administrativt sundhedslederforum den 8. august 2012 den del af statusnotatet, der vedrører indsatsområdet Sundhed.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede tidsplan for projektvalg og temadrøftelser vedrørende gennemførelse af den regionale udviklingsplan.

• RUP 2012 - statusopdatering 2012
• Udkast til tidsplan for projektvalg til gennemførelse af den regionale udviklingsplan

Kystbeskyttelsen på vestkysten er i dag drevet af en formaliseret Fællesaftale om kystsikring fra 1982. Region Midtjylland har ingen opgaver i forbindelse med kystsikringen og derfor heller ingen midler til dette formål.

Det er dog et mål i den regionale udviklingsplan, at klimaændringerne er offensivt varetaget i 2030 og at udfordringer omsættes til nye forretningsmuligheder og samfundsmæssige forbedringer.

På forretningsudvalgets møde den 17. januar 2012 (punkt 36) blev det besluttet, at administrationen retter henvendelse til Kystdirektoratet for at fremskaffe oplysninger om nedbrydelse af klitterne på Vesterhavskysten. Når oplysningerne foreligger, drøftes sagen i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling.

Som opfølgning på Harry Jensens (V) forespørgsel til forretningsudvalget vedrørende ”Nedbrydelse af klitterne ved vestkysten” har administrationen kontaktet Per Sørensen, Kystteknisk chef i Kystdirektoratet. Han oplyser, at kystbeskyttelsen på vestkysten i dag er drevet af en formaliseret Fællesaftale om kystsikring fra 1982. Aftalen er vedlagt som bilag.

Kystbeskyttelsen er dobbeltsidet i den forstand, at der sker en sandfordringsindsats som skal sikre kysten, men at man samtidig er klar over, at man ikke har råd til at sikre kysten 100 %. Der kan derfor med års mellemrum ske gennembrud af diger og klitter og dermed oversvømmelse af de bagvedliggende arealer. Dette har man taget højde for ved at have et stormflodsberedskab, der har mulighed for at evakuere de berørte borgere.

Per Sørensen fortalte, at de i de sidste 20 år har siddet med i en gruppe, der hedder ”North Sea Coastal Management” som består af Kystdirektoratets søsterorganisationer i vores nabolande. Kystdirektoratet indgår ofte i nationale og internationale projekter.

Administrationen spurgte endvidere Per Sørensen om forskellige nye modeller og muligheder for kystbeskyttelse og Per Sørensen oplyste, at sandfodring er den eneste metode, der reelt kan løse problemet. Man kan sandfodre med forskellige metoder blandt andet har der i Holland kørt et projekt med etablering af en sandmotor. (se link: http://www.youtube.com/watch?v=Hy9iPH9WU4A&feature=relmfu). Kystdirektoratet er meget interesseret i at køre et lignende projekt på vestkysten i Danmark. De har også andre ideer til projekter om mere effektiv kystbeskyttelse.

Region Midtjylland har ingen opgaver i forbindelse med kystsikringen og derfor heller ingen midler til dette formål. Det er dog et mål i den regionale udviklingsplan, at klimaændrin- gerne er offensivt varetaget i 2030 og at udfordringer omsættes til nye forretningsmulig- heder og samfundsmæssige forbedringer.

På denne baggrund drøftes, hvorvidt Region Midtjylland har en rolle i relation til kystsikring, herunder hvilke parter, der potentielt kan indgås samarbejder med og hvilke handlinger samarbejdet kan føre med sig.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede kystsikring langt vestkysten og konstaterede, at kystsikring ligger uden for Region Midtjyllands kompetencer.

• Bilag til fællesaftalen

Molerklinterne ved Limfjorden har internationalt geologisk interesse og der er indgivet ansøgning om at bringe molerklinterne ved den vestlige Limfjord repræsenteret ved Hanklit og Knudeklint på UNESCOs liste over verdensarv.

Arbejdet blev sat i værk i 2008 og ansøgningen er den 1. juni 2012 sendt til Kulturarvsstyrelsen. Der følger herefter en proces med raffinering og tilpasning af materialet inden det omkring årsskiftet 2012/13 sendes til UNESCOs kontor i Paris. Et år senere, primo 2014 vil kandidaterne blive forelagt UNESCOs råd til endelig udpegning medio 2014.

Baggrund

Molerklinterne ved Limfjorden er et enestående sted at opleve og udforske en vigtig periode i Jordens historie, hvor en begivenhed forårsagede uddøden af mere end halvdelen af Jordens plante- og dyreliv.

Når molerklinterne ved Limfjorden er enestående steder at opleve og udforske dette drama i Jordens historie, skyldes det ikke mindst den meget tydelige lagdeling mellem aflejringerne og fossilfundene i molerklinterne. Den udbredelse og synlighed kan ikke opleves andre steder på jordkloden.

Moleret er dannet over en periode på cirka 3 millioner år af blandt andet aske fra vulkanudbrud for godt 50 millioner år siden. Aflejringerne dækker over et lokalt klima, der først var tropisk og senere subtropisk. Dette tolkes ud fra fossilfundene i moleret. Af særlig international interesse er de mange fossiler af insekter, fisk, fugle og få, men velbevarede skildpadder. Der er således fundet over 30 forskellige slags fugle.

Danmark søger derfor om at få to af molerklinterne ved Limfjorden, repræsenteret ved Hanklit på Mors og Knudeklint på Fur, optaget på UNESCOs liste over verdensarv.   

I 2008 igangsatte Morsø og Skive Kommuner samt Morslands Historiske Museum, Museum Salling/Fur og Kulturarvsstyrelsen et samarbejde om at få molerklinterne ved Limfjorden på UNESCOs liste over verdensarv. Molerklinterne ved Limfjorden blev officielt kandidat til verdensarvlisten i 2009, og siden er der blevet arbejdet målrettet på at dokumentere deres universelle betydning og planlægning af forvaltningen af deres værdier.

Forarbejdet har blandt andet taget udgangspunkt i en yderligere belysning af de forhold, der kan iagttages i molerklinterne i den vestlige Limfjord og der er fokus på seværdighed, historisk forløb, videnskabelige værdier, universel enestående værdi, samt tilgængelighed og bevaring.

Ifølge forvaltningsplanen, som er udarbejdet i forbindelse med ansøgningen, er der fokus på blandt andet følgende emner:

Beskyttelse og bevaring

Gennem en effektiv beskyttelse af de enestående universelle værdier i Hanklit og Knudeklint skal det sikres, at områderne kan gå i arv fra nuværende til kommende generationer.

Tilgængelighed og bæredygtig turisme

Naturværdierne og geologien er afgørende for turismen på Fur og Mors og med afsmitning til hele Limfjordsområdet.

Hanklit og Knudeklints attraktionsværdi for besøgende består både i klinternes enestående geologiske fortælleværdi og den betagende landskabsoplevelse på kanten mellem vand og land.  

Forskning og Formidling

Det er vigtigt, at Hanklit og Knudeklint, som geologiske lokaliteter i verdensklasse, bliver præsenteret for almenheden. Målet er, at der skal leveres spændende, vedkommende og relevant viden om moleret og fossilfund til besøgende, og det forudsætter, at formidlingen er fagligt velfunderet og tager udgangspunkt i den nyeste forskning.

Behandling af ansøgningen

Ansøgningen er indsendt til Kulturarvsstyrelsen den 1. juni 2012. Herefter følger en proces med raffinering og tilpasning af materialet, som munder ud i, at ansøgningen sendes til UNESCOs kontor i Paris omkring årsskiftet 2012/13. Et år senere primo 2014 vil kandidaterne blive forelagt UNESCOs råd til endelig udpegning medio 2014.

Organisering

Ansøgningsarbejdet er organiseret med en styregruppe, hvor borgmestrene i Skive og Morsø Kommuner er repræsenteret sammen med Region Nordjylland, Visit Nordjylland, Morslands Historiske Museum og Museum Salling/Fur. Herunder er der etableret en projektgruppe, hvor Region Midtjylland indgår, og hvor den faglige kompetence er samlet, herunder molerindustrien. Det drejer sig naturligvis for den geologiske viden, men lige så væsentligt også for det turisme- og erhvervsmæssige aspekt og de hermed forbundne perspektiver.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orientering om Molerklinterne ved Limfjorden til efterretning.

OECD har i perioden marts 2011 til juni 2012 udarbejdet en vurdering - et såkaldt review af innovations- og erhvervsfremmesystemet i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Reviewet blev godkendt af OECDs Territorial Development Policy Committee den 15. juni 2012.

Reviewet vurderer generelt innovations- og erhvervsfremmeindsatsen positivt i de to regioner, men præsenterer dog også en række anbefalinger til, hvordan indsatsen kan gøres endnu bedre fremover. Rapporten med reviewets resultater præsenteres på en OECD-konference i Billund den 5. september 2012.

Region Midtjylland og Region Syddanmark indgik i marts 2011 en aftale med OECD, om at der skulle gennemføres en omfattende vurdering - et såkaldt regionalt review - af innovations- og erhvervsfremmesystemet i de to regioner. Målet med OECDs regionale review er:

• at benchemarke regionernes præstationer og erhvervspolitik med andre OECD-regioner,

• at fungere som en katalysator for erhvervsfremmeaktiviteter i regionerne gennem inddragelse af en bred vifte af interessenter i review-processen,

• at give anbefalinger på såvel nationalt som regionalt niveau i forhold til at forbedre de regionale innovations- og erhvervsfremmesystemer, og

• at skabe international synlighed omkring regionerne.

Ud over at analysere et omfattende rapport- og datamateriale fra de to regioner har en OECD-delegation været på to arbejdsbesøg i Region Midtjylland og Region Syddanmark. På det første arbejdsbesøg, der fandt sted i juli 2011, deltog også internationale erhvervsfremmeeksperter fra Storbritannien og Norge.

OECD-delegationen mødtes under arbejdsbesøgene med formandskabet for vækstforum og medlemmer af regionsrådet, samt med repræsentanter fra både store og små virksomheder i de to regioner (med hovedvægt på virksomheder inden for satsningsområderne i regionernes erhvervsudviklingsstrategier), erhvervsfremmeaktører, personer fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og nationale, regionale og kommunale embedsmænd.

Reviewet blev drøftet af OECDs Territorial Development Policy Committe i Paris den 12. juni 2012, og blev efterfølgende godkendt af komiteen den 15. juni 2012. Region Midtjylland og Region Syddanmark er den 5. september 2012 værter for en OECD-konference i Billund, hvor reviewets vurderinger og anbefalinger præsenteres for regionale og nationale politikere og erhvervsfremmeaktører.

Baseret på en række regionale analyser peger reviewet på, at det regionale niveau spiller en nøglerolle for at fremme forbedret konkurrenceevne og innovation.

Reviewets specifikke konklusioner i forhold til Region Midtjylland og Region Syddanmark er blandt andet følgende:

• Realiseringen af de nationale vækstmål forudsætter, at alle regioner i Danmark bidrager effektivt. Region Midtjylland og Region Syddanmark har tilsammen bidraget mere til BNP-væksten i Danmark end Region Hovedstaden.

• Den økonomiske krise har afsløret økonomiske svagheder i de to regioner, i særdeleshed i forhold til lavtuddannedes jobmuligheder. De to regioner er dog ikke så hårdt ramt som andre OECD-regioner.

• En reduceret arbejdsstyrke udgør en udfordring for fremtidige vækstmuligheder i de to regioner, især i udkantsområder.

• Region Midtjylland råder over adskillige vidensmæssige aktiver, men regionen er udfordret af lav produktivitetsvækst.

• EU-finansiering er kritisk for regionale investeringer i innovation, men rammerne for midlernes anvendelse kan svække effekten af den regionale indsats.

• Mere tværregionalt og internationalt samarbejde kan være hensigtsmæssigt i forhold til at opnå tilstrækkelig kritisk masse inden for specifikke områder.

• Der kan med fordel udvikles flere mekanismer til at understøtte koordinering mellem det nationale og regionale niveau - i tillæg til de eksisterende vækstpartnerskabsaftaler.

• I forhold til de regionale erhvervsudviklingsstrategier er der behov for større klarhed om hvilken type vækst, der stræbes efter - herunder om der stræbes efter den højst mulige samlede vækst eller efter vækst i hele regionen.

• Der er behov for at udvikle arbejdet med "smart specialisering", herunder at basere indsatsen på større viden om prioriterede områders internationale positionering.

• En større gennemskuelighed i forhold til individuelle erhvervsfremmeaktørers roller og udbud af aktiviteter kan fremme innovations- og erhvervsfremmesystemets effektivitet.

OECDs vurderinger og anbefalinger er vedhæftet som bilag. (Bilaget er på engelsk, men vil inden for kort tid foreligge i en oversat version).

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om OECD-review af Region Midtjylland og Region Syddanmark til efterretning.

• OECD Reviews of Regional Innovation, Central and Southern Denmark - vurderinger og anbefalinger

Kommunerne skal i følge planloven vedtage forslag til kommunale planstrategier inden udgangen af første halvdel af hver planperiode.

Under den offentlige høring af planstrategierne afleveres gerne høringssvar med henblik på at kvittere for at have læst plandokumentet og for at henlede kommunernes opmærksomhed på de muligheder, der ligger i regionalt samarbejde.

De fremsendte høringssvar, siden senest orientering herom 29. november 2011, er vedlagt til udvalgets orientering.

Kommunerne skal inden udgangen af den første halvdel af hver valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal blandt andet indeholde kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om, hvorvidt hele kommuneplanen eller kun dele heraf skal revideres.

Planloven relaterer ikke planstrategierne til den regionale udviklingsplan, men bestemmer, at kommuneplanerne ikke må være i modstrid hermed. Det er dog i mange tilfælde netop i planstrategierne, regionen kan få et indtryk af, hvad kommunerne ønsker på de områder, der ligger ud over den fysiske planlægning. Derfor har planstrategierne interesse for den regionale udviklingsplan. Planstrategierne viser i øvrigt, hvor der er potentiale for at arbejde med opfølgende initiativer.

Høringssvarene udformes som kvittering for, at regionen har set og læst planstrategien og i høringssvarerne henvises der til de områder, hvor der er særlig god korrespondance til den regionale udviklingsplan eller erhvervsudviklingsstrategien. I øvrigt benyttes lejligheden til at henlede kommunens opmærksomhed på regionale projekter eller aktiviteter, som kan have interesse for den pågældende kommune.

Det er hensigten at tydeliggøre relationer mellem kommunal og regional planlægning og strategiarbejde. Kommunerne gøres opmærksomme på, at regionen og andre regionale aktører i mange tilfælde kan være relevante samarbejdspartnere. Ofte er udfordringer og visioner sammenfaldende.

De høringssvar der er givet siden seneste orientering 29. november 2011, er vedlagt som bilag. Blandt vedlagte er også høringssvar til en vækststrategi fra Randers Kommune. Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling vil løbende blive orienteret om de høringssvar, der gives både til planstrategier, kommuneplanforslag og andre dokumenter i offentlig høring.

Sagen blev udsat.

• Høringssvar til Norddjurs Kommunes planstrategi
• Høringssvar til Favrskov Kommunes planstrategi
• Høringssvar til Samsø Kommunes forslag til planstrategi
• Høringssvar til Syddjurs planstrategi
• Høringssvar til Ringkøbing-Skjerns planstrategi
• Høringssvar til Partnerskaber for vækst
• Høringssvar til Hedensted Kommunes planstrategi
• Høringssvar til Planstrategi, 2011 for Ikast-Brande Kommune
• Høringssvar til Lemvig Kommunes forslag til udviklingsstrategi 2012

Mødeplanen for 2013 for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendes.

Administrationen foreslår, at møderne i 2013 for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling holdes på følgende datoer:

• onsdag den 9. januar 2013

• onsdag den 6. februar 2013

• onsdag den 6. marts 2013

• onsdag den 10. april 2013

• onsdag den 15. maj 2013

• onsdag den 12. juni 2013

• onsdag den 7. august 2013

• onsdag den 11. september 2013

• onsdag den 9. oktober 2013

• onsdag den 13. november 2013

Administrationen foreslår, at møderne som udgangspunkt holdes fra kl. 14.00-17.00. Der kan blive tale om møder, som starter før eller slutter senere i forbindelse med temadrøftelser og/eller besøg ude af huset.

Regionsrådets mødeplan for 2013 er vedlagt som bilag.

Mødeplanen blev godkendt.

• Mødeplan 2013 - regionsråd og forretningsudvalg

Næste møde i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling:

Mødetid: onsdag den 12. september 2012 kl. 12.00-17.00

Mødested: Højmarklaboratoriet A/S, Adelvej 11, 6940 Lem st.

Program for dagen

Kl. 12.00-14.00 Besøg/rundvisning på Højmarklaboratoriet - temadrøftelse om fødevarer.

Kl. 14.00-17.00 Udvalgsmøde

Næste møde den 12. september 2012 kl. 16.00-19.00 i Regionshuset i Viborg.

Afbud fra Henning Gjellerod og Vagn Larsen.

Temadrøftelsen vedrørende fødevarer udsættes.

Leif Lund var forhindret i at deltage i sagens behandling.