Abonnér

Referat
til
mødet i Udvalg vedr. regional udvikling
den 11. januar 2012 kl. 14:00
i Mødelokale F1, stuen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg


Pkt. Tekst
1 Godkendelse af mødeplan 2012 for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling
2 Lokal Agenda 21-strategi og Lokal Agenda 21-handlingsplan 2012 - 2015 (sag til forretningsudvalget)
3 Tildeling af Region Midtjyllands landsbypris 2012 (sag til forretningsudvalget)
4 Bevilling til projektet Innovation og Entreprenørskab i folkeskolen i Region Midtjylland - Indstilling fra Vækstforum (sag til forretningsudvalget)
5 Bevilling til projektet Fra talentmasse til entreprenørskab i ungdomsuddannelser og på området for kortere videregående uddannelser - Indstilling fra Vækstforum (sag til forretningsudvalget)
6 Bevilling til forretningsområdet Stærke Feriesteder Øst og Stærke Feriesteder Vest - Indstilling fra Vækstforum (sag til forretningsudvalget)
7 Bevilling til forretningsområdet mersalg til turister - Indstilling fra Vækstforum (sag til forretningsudvalget)
8 Ansøgning om forlængelse af regionsrådets bevilling til KOMPETENCEmidt - Indstilling fra Vækstforum (sag til forretningsudvalget)
9 Ansøgning om støtte til FOOD Festival 2012 og 2013 - Indstilling fra Vækstforum (sag til forretningsudvalget)
10 Ansøgning om støtte til klyngeudviklingsprojektet "Vestkystens Fiskeriklynge Konsumfisk" - Indstilling fra Vækstforum (sag til forretningsudvalget)
11 Ansøgning fra Ringkøbing-Skjern Kommune om tilskud til Frivillighedsakademiet (sag til forretningsudvalget)
12 Opfølgning på Vækstforums handlingsplan og de otte indsatsområder pr. 1. september 2011 (sag til forretningsudvalget)
13 Tilrettelæggelse af høringsfasen for den regionale udviklingsplan
14 Drøftelse af Region Midtjyllands eventuelle deltagelse i det Europæiske netværk Encore
15 Gensidig orientering
Sagnr.: 1-00-12-11

1. Godkendelse af mødeplan 2012 for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling

Resume

Mødeplan for 2012 fremlægges til godkendelse hos det rådgivende udvalg for regional udvikling.

Direktionen indstiller,

at mødeplanen 2012 for det rådgivende udvalg for regional udvikling godkendes.

Sagsfremstilling

Mødeplan for 2012 fremlægges til godkendelse hos det rådgivende udvalg for regional udvikling.

 

Dato
Kl.
Sted
Temadrøftelser
11. jan.
14.00-17.00
Regionshuset Viborg
Præsentation af mødekalender for udvalgsmøderne i 2012
 
Temadrøftelse:
  • Grøn vækst
 
1. feb.
14.00-17.00
Museum Jorn
Gudenåvej 7
8600 Silkeborg
Temadrøftelse:
  • Kultur
 
7. marts
15.00-18.00
VIA University College
Campus Viborg
Prinsens Allé 2
8800 Viborg
Temadrøftelse / konference
  • Uddannelse
16. april
14.00-17.00
Regionshuset Viborg
 
Temadrøftelse
  • Regional udviklingsplan
 
16. maj
14.00-17.00
Råstofgrav/forurenet grund i regionen
 
Tema:
  • Jordforurening / råstoffer
 
7. juni
15.00-18.00
Regionshuset Viborg
 
Temadrøftelse
  • Erhvervsudviklingsstrategi – handlingsplan
 
8. august
14.00-17.00
Regionshuset Viborg
 
Temadrøftelse
  • CLIWAT- projektet
 
12. sept.
16.00-19.00
Regionshuset Viborg
 
 
Temadrøftelse
  • Letbaneprojektet
 
3. okt.
15.00-18.00
Aarhus Rådhus
Rådhuspladsen 2
8000 Århus
 
Temadrøftelse:
  • Turisme / Kulturby 2017
7. nov.
14.00-17.00
Nupark
Nupark 51
7500 Holstebro
 
Temadrøftelse
  • Fødevarer
 
5. dec.
15.00-18.00
Regionshuset Viborg
 
 
Temadrøftelse
  • Velfærdsinnovation / erhvervssundhed

Beslutning

Mødeplan for 2012 for det rådgivende udvalg for regional udvikling blev godkendt, med enkelte ændringer. Mødeplanen er ændret til nedenstående:

 

Dato
Kl.
Sted
Temadrøftelser
11. jan.
14.00-17.00
Regionshuset Viborg
Præsentation af mødekalender for udvalgsmøderne i 2012
 
Temadrøftelse:
  • Grøn vækst
1. feb.
14.00-17.00
Museum Jorn
Gudenåvej 7
8600 Silkeborg
Temadrøftelse:
  • Kultur
5. marts
15.00-18.00
VIA University College
Campus Viborg
Prinsens Allé 2
8800 Viborg
Temadrøftelse / konference:
  • Uddannelse
10. april*
10.30-13.30
Regionshuset Aarhus
 
Temadrøftelse:
  • Regional udviklingsplan
  • Letbanen
16. maj
14.00-17.00
Råstofgrav/forurenet grund i regionen
 
Tema:
  • Jordforurening / råstoffer
7. juni
15.00-18.00
Regionshuset Viborg
 
Temadrøftelse:
  • Letbaneprojektet
8. august
14.00-17.00
Regionshuset Viborg
 
Temadrøftelse:
  • CLIWAT- projektet
12. sept.
14.00-17.00
Regionshuset Viborg
Temadrøftelse:
  • Erhvervsudviklingsstrategi – handlingsplan
3. okt.
15.00-18.00
Aarhus Rådhus
Rådhuspladsen 2
8000 Århus
 
Temadrøftelse:
  • Turisme / Kulturby 2017
Uge 45
 
Studietur i uge 45 til Bruxelles og München – Udvalgsmødet afholdes under studieturen.
 
Temadrøftelse:
  • Internationalisering
  • Kollektiv trafik
5. dec.
15.00-18.00
Regionshuset Viborg
 
 
Temadrøftelse:
  • Velfærdsinnovation / erhvervssundhed

*På mødet den 11.01.12 besluttede det rådgivende udvalg for regional udvikling at flytte et udvalgsmøde til den 10.april kl. 15.00-18.00. Det er efter mødets afholdelse konstateret, at der er sammenfald med møde i det rådgivende udvalg for hospitaler, og derfor er mødet den 10. april for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling flyttet til Regionshuset Aarhus og tidspunktet rykket til kl. 10.30-13.30.

 

Mødeindkaldelser jævnfør ovenstående mødeplan udsendes til det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling.

 

Henning Gjellerod, Jacob Isøe Klærke og Leif Hornshøj var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-34-71-6-11

2. Lokal Agenda 21-strategi og Lokal Agenda 21-handlingsplan 2012 - 2015 (sag til forretningsudvalget)

Resume

Region Midtjylland skal have vedtaget en ny Lokal Agenda 21-strategi for perioden 2012–2015. Sammen med den nye Lokal Agenda 21-strategi er der udarbejdet en handlingsplan, som ved behov kan revideres i løbet af perioden. Lokal Agenda 21-strategi og handlingsplan 2012–2015 er en videreførelse af principperne fra den første strategi og de to tidligere handlingsplaner.

 

Således videreføres de tre indsatsområder miljørigtig drift, miljørigtigt og bæredygtigt byggeri samt miljørigtigt indkøb. Det fastholdes, at der inden for indsatsområderne fokuseres på energiforbrug og –forsyning i bygninger, ressourceforbrug samt affald og miljø.

Direktionen indstiller,

at Lokal Agenda 21-strategi og Lokal Agenda 21-Handlingsplan 2012–2015 vedtages.

Sagsfremstilling

Efter Planlovens § 33a skal regionsrådet hvert 4. år udarbejde en redegørelse og strategi (lokal Agenda 21) for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Strategien skal indeholde de politiske målsætninger for det fremtidige arbejde med disse indsatsområder:

 

  • Mindskelse af miljøbelastningen.

  • Fremme en bæredygtig regional udvikling.

  • Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde.

  • Fremme af samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

 

Denne Lokal Agenda 21-strategi med tilhørende handlingsplan fokuserer primært på det første punkt – mindskelse af miljøbelastningen, idet de øvrige punkter primært er integreret i Den Regionale Udviklingsplan, hvor bæredygtighed, viden og samspil er gennemgående værdier.

 

Region Midtjylland har tidligere vedtaget en Lokal Agenda 21-strategi for perioden 2008–2011, som er blevet fulgt op af to handlingsplaner, henholdsvis en for perioden 2009–2010 og en for 2011.

 

Denne Lokal Agenda 21-strategi og Lokal Agenda 21-Handlingsplan 2012–2015 er en videreførelse af principperne i den første strategi og de to tidligere handlingsplaner.

 

Således videreføres de tre indsatsområder:

  • Miljørigtig drift.

  • Miljørigtigt og bæredygtigt byggeri.

  • Miljørigtigt indkøb.

 

Og det fastholdes, at der inden for indsatsområderne fokuseres på:

  • Energiforbrug og –forsyning i bygninger.

  • Ressourceforbrug.

  • Affald og miljø.

 

Der fokuseres således fortsat på Region Midtjyllands interne drift og forhold. Der har været fokuseret meget på energiforhold, ressourcer og affald de seneste år, men der er stadig et stort potentiale inden for disse områder.

 

Det fastholdes endvidere, at projekter (typisk bygge- og anlægsprojekter) skal ses som en helhed og over et flerårigt perspektiv, og at der skal anlægges en totaløkonomisk tankegang baseret på levetidsbetragtninger.

 

Nyt i denne Lokal Agenda 21-strategi og Lokal Agenda 21-Handlingsplan 2012–2015 er bl.a.: 

  • Der er øget fokus på energiledelse, herunder at der indgås en ny regional kurveknækkeraftale primo 2012.

  • I byggesager tages der nu udgangspunkt i Bygningsreglementets lavenergi 2015, og hvis det er totaløkonomisk fordelagtigt bruges bygningsklasse 2020.

  • Der skal fokuseres mere på forbruget af procesenergi.

  • Der ønskes mere vedvarende energi, og overvejelser herom skal indgå i byggesager.

  • Der ønskes større fokus på brug og afledning af regnvand.

  • Region Midtjylland får vedtaget en politik om ikke brug af pesticider ved ukrudtsbekæmpelse.

  • Affaldsområdet skal analyseres, hvis et forprojekt på Aarhus Universitetshospital, Risskov falder positivt ud.

  • Der er en kort beskrivelse af de bæredygtighedsforhold, der arbejdes med på de nye hospitalsbyggerier.

 

Materialet består af en Lokal Agenda 21-strategi og en Lokal Agenda 21-Handlingsplan. Handlingsplanen kan revideres i løbet af 4 års perioden, hvis der er behov for det.

 

Lokal Agenda 21-strategi og Lokal Agenda 21-Handlingsplan 2012–2015 er udarbejdet i tæt samspil med det midlertidige udvalg vedrørende klimaudfordringer, og materialet afspejler således udvalgets synspunkter. Hospitalernes tekniske afdelinger har ligeledes været inddraget i arbejdet.



Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Henning Gjellerod, Jacob Isøe Klærke og Leif Hornshøj var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-70-2-11

3. Tildeling af Region Midtjyllands landsbypris 2012 (sag til forretningsudvalget)

Resume

Region Midtjylland har siden 2009 tildelt en årlig landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der har vist veje til fornyelse og udvikling. Et bedømmelsesudvalg har vurderet 11 foreslåede kandidater til Region Midtjyllands landsbypris for 2012, og indstiller, at landsbyprisen 2012 tildeles Rødding i Skive kommune.

Direktionen indstiller,

at Region Midtjyllands landsbypris 2012 tildeles Rødding i Skive kommune.

Sagsfremstilling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 29. november 2011 drøftet tildeling af Region Midtjyllands landsbypris 2012, og anbefaler den foreliggende indstilling.

 

Region Midtjylland har i 2009, 2010 og 2011 uddelt en landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der har vist veje til fornyelse og udvikling i landdistrikterne. De hidtidige modtagere af landsbyprisen er Idom-Råsted i Holstebro Kommune (2009), Spjald i Ringkøbing-Skjern kommune (2010) og Endelave by på Endelave i Horsens kommune (2011).

 

Landsbyprisen er på 150.000 kr. og uddeles hvert år.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde i august 2011 godkendt kriterierne for tildeling af landsbyprisen i 2012, hvorefter de nedsatte lokale aktionsgrupper (LAG´er) og kommuner, der ikke har en LAG, er opfordret til at komme med forslag til, hvem der skal modtage Region Midtjyllands landsbypris 2012.

 

Kriterier for landsbyprisen i 2012

Modtageren af landsbyprisen kan være en enkelt landsby eller en gruppe af landsbyer.

Den enkelte landsby må ikke have over 2.000 indbyggere.

 

Forslagene til modtager af landsbyprisen bliver vurderet efter den bedste samlede opfyldelse af følgende kriterier: 

  • Fremgang i indbyggertal eller at en negativ udvikling er vendt. 

  • Gennemførte og igangsatte markante projekter og initiativer, der viser nye veje til fornyelse og udvikling.

  • Sanering, fornyelse og forbedring af det fysiske miljø.

  • Et stærkt engagement og samarbejde mellem borgerne, foreningslivet, erhvervslivet, kommunen og andre aktører.

  • Stor frivillig indsats og bidrag med lokale private penge.

  • Landsbyen eller gruppen af landsbyer har trodset særligt vanskelige vilkår.

 

Landsbyprisen kan anvendes til faciliteter og aktivitetsmuligheder til almen offentlig benyttelse - f.eks. til børn.

  

Der er indkommet 11 forslag til modtager af landsbyprisen i 2012. Forslagene er vurderet af et ekspertudvalg/bedømmelsesudvalg bestående af: 

  • Annette Aagaard Thuesen, PhD, Syddansk Universitet.

  • Helle Nørgaard, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut.

  • Karsten Jensen, erhvervskonsulent og LAG koordinator, Tønder Kommune.

  • Otto Lægaard, udviklingsmedarbejder, Thisted Kommune.

  • Karsten Bækgaard, kontorchef, Region Midtjylland (formand).

 

Bedømmelsesudvalget anbefaler, at Rødding i Skive kommune tildeles Region Midtjyllands landsbypris 2012. I den forbindelse fremhæves særligt følgende:

 

  • En negativ udvikling er vendt. Vækst på 100 borgere de seneste 10 år i Rødding sogn fra 1.480 indbyggere i år 2000 til 1.580 i 2010. Heraf 1.020 indbyggere i Rødding by.

  • Stiftelse af den selvejende institution "Rødding 2020" et vækst og udviklingsforum, hvor borgernes forskellige idéer kan opsamles og genereres til reel handling/resultater. Rødding 2020 består af 15 foreninger i Rødding.

  • Indvielse af Spøttrup Kulturhal i maj 2010. Røddingboerne har selv indsamlet 1,5 mio. kr. til ombygningen og tilbygningen til den tidligere hal. Derudover har 100-150 frivillige lagt mange timers arbejdskraft før, under og efter byggeriet.

  • Etablering af stisystemer. Der er indgået aftaler med lodsejere om 52 kilometer trampestier rundt i og om byen.

  • Oplevelsesklyngen Spøttrup. En række oplevelsesmuligheder med Spøttrup Borg i centrum. I 2010-2011 nybygning af indgang og ridebane anlæg.

  • Ny Mølle strand som rekreativt støttepunkt. En arbejdsgruppe arbejder med et omfattende projekt med havn, maritime aktiviteter, fiskerhuse og en udstillings- og centerbygning ved det gamle teglværk.

  • ”Rødding – Æblets by i Salling”. Foreningen blev stiftet i januar 2009. Formålet er bl.a., at Rødding skal kendes på sine æbletræer. Målet er 10.000 æbletræer inden 2017.

  • Studeprojektet. Plan om at anlægge en studegård tæt ved Spøttrup Borg og Spøttrup Sø med henblik på igen at få Salling studen til at græsse på markerne ved borgen.

 

På baggrund af bedømmelsesudvalgets vurdering indstilles Rødding i Skive kommune til at modtage Region Midtjyllands landsbypris 2012.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Henning Gjellerod, Jacob Isøe Klærke og Leif Hornshøj var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-9-10

4. Bevilling til projektet Innovation og Entreprenørskab i folkeskolen i Region Midtjylland - Indstilling fra Vækstforum (sag til forretningsudvalget)

Resume

Projektet Innovation og Entreprenørskab i folkeskolen i Region Midtjylland har til formål at styrke folkeskolens arbejde med innovation og entreprenørskab i undervisningen, og omfatter udvikling og formidling af undervisningsmaterialer og -koncepter, kompetenceudvikling for lærere og gennemførelse af camps og lignende arrangementer for eleverne i samarbejde med lokale virksomheder.

 

Der ansøges om i alt 1,406 mio. kr. for perioden 2012-2013 til operatøren Center for Undervisningsmidler ved VIA University College til gennemførelse af projektet.

Direktionen indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 702.875 kr. i 2012 og 702.875 kr. i 2013, i alt 1,406 mio. kr. til operatøren Center for Undervisningsmidler ved VIA University College til gennemførelse af projektet Innovation og Entreprenørskab i folkeskolen.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 19. januar 2011, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 10,5 mio. kr. til initiativet Entreprenørskab i uddannelserne. Indsatsen omfatter en styrkelse af entreprenørskab i undervisningen på folkeskoleområdet, i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser.

 

Vækstforum vedtog på sit møde den 12. december 2011, at godkende Center for Undervisningsmidler ved VIA University College som operatør på projektet vedrørende Innovation og Entreprenørskab i folkeskolen, at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 1,406 mio. kr. og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der af EU's Socialfondsmidler bevilges 4,405 mio. kr.

 

Vækstforum godkendte initiativet med en bemærkning om, at projektet i sin organisering skal synliggøre inddragelsen af erhvervslivet.

  

Formål og indhold

Projektets formål er at styrke folkeskolens arbejde med innovation og iværksætteri i undervisningen samt at opbygge et stærkt samarbejde mellem folkeskolen og erhvervslivet i Region Midtjylland, således at der herigennem skabes nye idéer og løsninger for erhvervslivet lokalt. Målgruppen er folkeskolens ældste klasser og underviserne.

 

Koblingen til erhvervslivet er central i projektet. Der skal etableres strategiske partnerskaber, der binder uddannelse og erhvervsliv sammen, og der skal afholdes camps og konkurrencer i samarbejde med virksomheder. For virksomhederne vil dette samarbejde betyde mere fokus på innovation i den enkelte virksomhed gennem samarbejdet om idéudvikling og løsning af de stillede opgaver.

 

Projektet er åbent for alle regionens folkeskoler og vil indeholde et differentieret og varieret udbud af ydelser og aktiviteter, som den enkelte skole kan benytte sig af og deltage i efter behov og interesse.

 

Projektet omhandler følgende områder:

 

  • Kortlægning og samlet formidling af alle tilgængelige undervisningskoncepter, -metoder og -materialer, der understøtter innovativ og entreprenøriel undervisning i folkeskolen.

  • Udvikling og understøttelse af undervisningskoncepter, -metoder og -materialer til undervisning i innovation og entreprenørskab. Aktiviteterne vil være rettet mod folkeskolens ældste klasser.

  • Kompetenceudviklingsforløb for lærere og skoleledere inden for innovationspædagogik og innovationsledelse.

  • Udvikling og afprøvning af koncepter for samarbejder/partnerskaber mellem virksomheder og folkeskolen, herunder Innovation Camps, hvor eleverne får stillet en innovationsopgave af en virksomhed.

  • Projektet skal via operatøren udbredes til folkeskoler i hele regionen, og herudover skal der i projektet anvendes en cirkulationsagent, som udover formidling af metoder og materialer også kan understøtte skolerne i implementering af indsatsen.

 

Projektet knytter an til Vækstforums taktiske mål for 2020 for Iværksætteri og skal især understøtte målene om en stigning i etableringsraten og en stigning i andelen af vækstiværksættere.

 

Projektet bidrager til at styrke vilkårene for yderområderne, idet projektet skal udbredes til folkeskoler i hele regionen, blandt andet via en cirkulationsagents opsøgende arbejde. Cirkulationsagenten skal sikre en bred forankring af projektet, således at alle folkeskoler i regionen får mulighed for at arbejde med idéudvikling og innovation i undervisningen.

 

Hovedelementer i resultatkontrakten med operatøren er:

 

Effekter

  • Deltagelse af minimum 1.000 elever i entreprenørskabsaktiviteter og pilotprojekter.

  • Deltagelse af minimum 150 undervisere i kompetenceudviklingsforløb.

  • Udvikling af nye idéer og løsninger for erhvervslivet lokalt via gennemførelse af innovationcamps.

  • Deltagelse af minimum 50 skoler i projektet. Projektet formidles til alle skoler via operatøren og via projektets cirkulationsagent.

  • De deltagende skoler bliver i stand til at udarbejde en handlingsplan for kreativitet, innovation og entreprenørskab.

  • Udvikling af nye undervisningsmetoder, der fremmer idéskabelse og innovative kompetencer.

  • Etablering af regionale, faglige netværk for lærere i idéudvikling og iværksætteri.

 

 Aktiviteter

  • Formidling og udbredelse af undervisningsmaterialer og -metoder, der understøtter innovativ og entreprenøriel undervisning i folkeskolen.

  • Udarbejdelse af et katalog over de relevante, eksisterende materialer og tilbud.

  • Skolerne skal understøttes i arbejdet med at udvikle en konkret handlingsplan for kreativitet, innovation og iværksætteri i undervisningen.

  • Gennemførelse af kompetenceudviklingsforløb for lærere og skoleledere.

  • Etablering af netværk for undervisere.

  • Afholdelse af konkurrencer og camps for eleverne.

  • Udvikling og afprøvning af koncepter for samarbejder/partnerskaber mellem virksomheder og folkeskolerne.

 

Organisering

  • Formidling af projektets tilbud og aktiviteter via cirkulationsagenters opsøgende arbejde.

  • Etablering af en styregruppe og en arbejdsgruppe for projektet med deltagelse af repræsentanter for de kommunale skoleforvaltninger.

  • Etablering af samarbejder med lokale virksomheder om koncept for og gennemførelse af camps, konkurrencer m.v.

  • Projektet indgår i samarbejdsstrukturer med de øvrige aktører inden for initiativet Entreprenørship i uddannelser.

 

Ressourcer

 

Udgiftsbudget

(1.000 kr.)
2012
2013
I alt
Fag, uddannelser og undervisningsmaterialer
1.130
1.131
2.261
Kompetenceudvikling af undervisere
1.500
1.500
3.000
Gennemførelse af konkurrencer, camps m.m.
750
750
1.500
Administration, evaluering og revision
1.025
1.025
2.050
I alt
4.405
4.406
8.811

 

Finansieringsbudget

(1.000 kr.)
2012
2013
I alt
EU's Socialfond
2.202
2.203
4.405
Region Midtjylland
703
703
1.406
Folkeskoler/ Kommuner
1.500
1.500
3.000
I alt
4.405
4.406
8.811

Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling er vedlagt som bilag.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Henning Gjellerod, Jacob Isøe Klærke og Leif Hornshøj var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-9-10

5. Bevilling til projektet Fra talentmasse til entreprenørskab i ungdomsuddannelser og på området for kortere videregående uddannelser - Indstilling fra Vækstforum (sag til forretningsudvalget)

Resume

Projektet Fra talentmasse til entreprenørskab i ungdomsuddannelser og på området for kortere videregående uddannelser har til formål at styrke entreprenørskab i undervisningen i ungdomsuddannelserne, erhvervsuddannelserne og på området for kortere videregående uddannelser (KVU-området). Projektet omfatter udvikling af fag og undervisningsmaterialer, kompetenceudvikling af undervisere og camps for undervisere, studerende og erhverv.

 

Der ansøges om i alt 1,75 mio. kr. for perioden 2012-2013 til konsortiet bestående af Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi MidtVest

som operatører på initiativet til gennemførelse af projektet.

Direktionen indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 875.000 kr. i 2012 og 875.000 kr. i 2013, i alt 1,75 mio. kr. til Erhvervsakademi Dania, der tegner konsortiet, til gennemførelse af projektet Fra talentmasse til entreprenørskab i ungdomsuddannelser og på området for kortere videregående uddannelser.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 19. januar 2011, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 10,5 mio. kr. til initiativet Entreprenørskab i uddannelserne. Indsatsen omfatter en styrkelse af entreprenørskab i undervisningen på folkeskoleområdet, i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser.

 

Vækstforum vedtog på sit møde den 12. december 2011 at godkende et konsortie bestående af Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi

MidtVest som operatører på projektet: Fra talentmasse til entreprenørskab i ungdomsuddannelser og på området for kortere videregående uddannelser at indstille til regionsrådet, at der bevilges 1,75 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler samt at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges 5,68 mio. kr. af EU's Socialfondsmidler.

 

Vækstforum godkendte initiativet med en bemærkning om, at projektet i sin organisering skal synliggøre inddragelsen af erhvervslivet.

 

Formål og indhold

Projektets formål er at sikre, at elever og studerende på ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og erhvervsakademier i Region Midtjylland opnår viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde kreativt, innovativt og entreprenørielt. Projektet vil fokusere på at tilføre en grundlæggende basisviden om entreprenørskab i studieretningerne og på at styrke de studerendes kompetencer til at anvende og gennemføre en tværfaglig innovationsproces fra idé til værdiskabelse.

 

Koblingen til erhvervslivet er central i projektet. Aktiviteter som konkurrencer og camps gennemføres i samarbejde med regionens virksomheder og her vil der blive trukket på det store virksomhedsnetværk, som erhvervsakademierne har. Virksomhedsnetværket består af 1.000 virksomheder, primært beliggende i Region Midtjylland. Virksomhederne involveres både med udviklingsopgaver til camps og med deltagelse som dommerressource. Virksomhedernes udbytte af campinvolvering er blandt andet: input til produktudvikling og markedsføring, koncepter til løsning af tværfaglige dilemmaer og møde med potentielle medarbejdere.

 

Projektet omhandler tre hovedområder:

  • Udvikling af fag- og undervisningsmaterialer, herunder udvikling og afprøvning af undervisningsmetoder og -teknikker.

  • Kompetenceudvikling af undervisere.

  • Camps, konkurrencer og lignende for undervisere, studerende og erhverv.

 

Der vil i projektet blive fokuseret på bl.a. følgende aktiviteter:

  • Udvikling af fag og moduler med ECTS point (forkortelse for: European credit transfer and accumulation system).

  • Camps for studerende med fokus på en defineret virksomhedsopgave.

  • Kompetenceudviklingsforløb for undervisere.

  • Udvikling af samarbejdsflader med erhvervsvirksomheder.

  • Udvikling og brug af virtuelle elementer, der i højere grad gør det muligt at udfolde aktiviteterne regionalt.

 

Projektet knytter an til Vækstforums taktiske mål for 2020 for Iværksætteri og skal især understøtte målene om en stigning i etableringsraten og en stigning i andelen af vækstiværksættere.

 

Projektet vil bidrage til at styrke vilkårene i yderområderne, idet der sikres aktiviteter i den vestlige del af regionen og der sikres aktiviteter i regionens øvrige store provinsbyer som eksempelvis Horsens, Skive, Randers og Grenaa.

 

Hovedelementer i resultatkontrakten med operatørerne er:

 

Effekter

  • Deltagelse af ca. 600 undervisere fra de deltagende uddannelsesinstitutioner i camps omhandlende innovation og kreative teknikker.

  • Ca. 180 undervisere vil blive certificerede som facilitatorer og didaktiske innovatører.

  • 10 % af de studerende på de deltagende uddannelsesinstitutioner deltager i uddannelsesfag med ECTS-givende point.

  • Antallet af entreprenørskabsfag øges med 20 % årligt på de deltagende uddannelsesinstitutioner.

  • Inddragelse af minimum 25 virksomheder i aktiviteterne vedrørende camps og konkurrencer.

  • Undervisernes kompetencer indenfor entreprenørskab styrkes, herunder skal underviserne tilbydes en certificering som Didaktiske Innovatører.

 

Aktiviteter

  • Kortlægning af omfang og indhold af den nuværende entreprenørskabsundervisning.

  • Udvikling af nye fag og undervisningsmaterialer, herunder fag med ECTS-givende point.

  • Gennemførelse af kompetenceudviklingsforløb og netværksaktiviteter for undervisere.

  • Afholdelse af camps og konkurrencer for undervisere, studerende og erhvervslivet.

  • Udvikling og anvendelse af en række digitale værktøjer og aktiviteter, herunder en brugerflade på Det virtuelle Studentervæksthus.

 

Organisering

  • Etablering af en styregruppe, en følgegruppe og tre lokale projektgrupper for projektet.

  • Projektet er organiseret med flere sideordnede projektpartnere i et konsortium.

  • Afholdelse af indledende idé- og planlægningsworkshop for at skabe et bredt afsæt for projektet.

  • Projektet indgår i samarbejdsstrukturer med de øvrige operatører inden for initiativet Entreprenørskab i uddannelser.

 

Ressourcer

 

Budget (1.000 kr.)
2011
2012
I alt
Fag, uddannelser og undervisningsmaterialer
1.875
1.875
3.750
Kompetenceudvikling af undervisere, konkurrencer og camps
1.950
1.950
3.900
Eksterne konsulentydelser
626
627
1.253
Administration, evaluering, revision
650
650
1.300
Materialer, rejser, annoncering m.m.
580
580
1.160
I alt
5.681
5.682
11.363

 

Finansiering (1.000 kr.)
2012
2013
I alt
Uddannelsesinstitutioner
1.875
1.875
3.750
EU's Socialfond
2.841
2.841
5.682
Region Midtjylland
875
875
1.750
Anden finansiering
90
91
181
I alt
5.681
5.682
11.363


Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling er vedlagt som bilag.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Henning Gjellerod, Jacob Isøe Klærke og Leif Hornshøj var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-25-11

6. Bevilling til forretningsområdet Stærke Feriesteder Øst og Stærke Feriesteder Vest - Indstilling fra Vækstforum (sag til forretningsudvalget)

Resume

Fonden Destination Djursland søger om bevilling på i alt 2,0 mio. kr. for 2012-2014 til gennemførelse af projektet "Djursland - Vækst gennem oplevelser”. Projektet har til formål at øge konkurrenceevnen i turismen på Djursland og skabe arbejdspladser ved at sætte fokus på udvikling, formidling og synliggørelse af lokale produkter, oplevelser, kultur og identitet.

 

Ringkøbing-Skjern Kommune søger på vegne af Destination Ringkøbing Fjord om bevilling på 2,643 mio. kr. for 2012-2014 til gennemførelse af projektet "Oplevelsesudvikling ved Ringkøbing Fjord". Projektet har til formål at øge konkurrenceevnen i turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune og skabe arbejdspladser ved at sætte fokus på produktudvikling, kvalitetsudvikling og markedsføring.

Direktionen indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 0,9 mio. kr. i 2012, 1,0 mio. kr. i 2013, 0,1 mio. kr. i 2014, i alt kr. 2,0 mio. til Fonden Destination Djursland til projektet Djursland - Vækst gennem oplevelser,

 

at der af de regionale erhvervsfremmemidler bevilges 0,778 mio. kr. i 2012, 1,137 mio. kr. i 2013 og 0,728 mio. kr. i 2014, i alt kr. 2,643 mio. til Ringkøbing-Skjern Kommune til projektet Oplevelsesudvikling ved Ringkøbing Fjord, og

 

at der gennemføres en ekstern midtvejs- og slutevaluering af projekterne i regi af Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

Vækstforum har i ”Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen” prioriteret tre forretningsområder - herunder stærke feriesteder, hvor Vækstforum vil videreudvikle få, men stærke og konkurrencedygtige feriesteder i international målestok, koncentreret omkring de i forvejen stærke kystdestinationer i øst og vest.

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 12. december 2011 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges 2,0 mio. kr. til Fonden Destination Djursland til projektet Djursland - Vækst gennem oplevelser, og 2,643 mio. kr. til Ringkøbing-Skjern Kommune til projektet Oplevelsesudvikling ved Ringkøbing Fjord

 

”Lead-partner” rollen hos Destination Djursland og Ringkøbing Skjern Kommune sikres via resultatkontrakterne med disse to operatører, hvor der fastlægges, at disse har en forpligtigelse til at etablere kontakt og samarbejde med nabokommunerne. For Stærke Feriesteder Vest drejer det sig om Holstebro og Lemvig kommuner. For Stærke Feriesteder Øst drejer det sig om Randers, Odder, Horsens og Hedensted kommuner.

 

Der vil i resultatkontrakterne blive opstillet konkrete krav og mål for samarbejdet med nabokommunerne og naboregioner (f.eks. krav om halvårlige møder om projektaktiviteter, fremtidige projektsamarbejder m.m.)

 

Projekt "Djursland - Vækst gennem oplevelser” – Stærke Feriesteder Øst

Fonden Destination Djursland søger om en bevilling til projektet "Djursland - Vækst gennem oplevelser" for perioden 2012-2014. Projektets formål er at øge konkurrenceevnen i turismen på Djursland og skabe arbejdspladser til gavn for Djursland som landdistrikt. Djursland som ferieområde skal udvikles ved at skabe sammenhæng, modne og udvikle nye produkter samt synliggøre, fremhæve og formidle disse under en fælles ramme af Djurslands særlige karakteristika og konkrete kendetegn som ferieområde. Som led i projektet sættes der fokus på lokale produkter, oplevelser, kultur og identitet.

 

I projektet, der har et samlet budget på 14,0 mio. kr. (Grøn Vækst 5,0 mio. kr., Region Midtjylland 2,0 mio. kr., Norddjurs og Syddjurs Kommuner 3,0 mio. kr., Destination Djursland og turisterhvervet 4,0 mio. kr.), er der følgende hovedaktiviteter:

 

  • International brandingplatform for Djursland

  • Flere naturrelaterede oplevelses- og aktivitetsprodukter på hylden

  • Udvikling af super kystlinjer

  • Markedsføring og afsætning af ferieområdet Djursland 

 

Projekt "Oplevelsesudvikling ved Ringkøbing Fjord” – Stærke Feriesteder Vest

Ringkøbing-Skjern Kommune søger på Destination Ringkøbing Fjords vegne om en bevilling til projektet "Oplevelsesudvikling ved Ringkøbing Fjord" for perioden 2012-2014. Projektets formål er at bidrage til en øget positionering på det globale marked, så destinationen får en forbedret konkurrenceevne og samlet set opnår en stigning i antal overnatninger og en stigning i døgnforbruget, som leder til en stigning i omsætningen i destinationens turismeerhverv. Det er forventningen, at projektet skaber 72 nye arbejdspladser.

 

I projektet, der har et budget på 10,572 mio. kr. (Grøn Vækst 5,286 mio. kr., Region Midtjylland 2,643 mio. kr. og Ringkøbing-Skjern Kommune 2,643 mio. kr.), er der følgende hovedaktiviteter: 

 

  • Energivenlige feriehuse

  • Ringkøbing Fjord Oplevelsesnet

  • Fremtidens Superstrande

  • Projekt synlighed, branding og markedsføring

  • Bork Havn 

 

Uddybende notat vedrørende projektbeskrivelse og projektøkonomi er vedlagt.  

 

Regionsrådet videresender ansøgningerne til de respektive Lokale Aktions grupper (LAG'er), som efterfølgende afgiver indstilling til NaturErhvervstyrelsen, der er bevilgende myndighed i forhold til EU-støtte fra puljen til Grøn Vækst.

 

Som led i beslutningen kan projekterne "Djursland - Vækst gennem oplevelser" og "Oplevelsesudvikling ved Ringkøbing Fjord" igangsættes pr. 1. januar 2012 indenfor en økonomisk ramme svarende til den kommunale og regionale medfinansiering for at medvirke til en igangsætning af projektet, idet bevilling af EU midler fra Grøn Vækst tidligst forventes 1. juli 2012. Såfremt der ikke bevilges de ansøgte EU-midler fra Grøn Vækst skal projektets aktiviteter og budget revurderes.

 

Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling er vedlagt som bilag.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet det rådgivende udvalg for regional udvikling lægger vægt på, at administrationen følger op på fordelingen af Grøn Vækst midler og at administrationen har en tæt opfølgning på projektet Stærke Feriesteder Øst og Stærke Feriesteder Vest.

 

Henning Gjellerod, Jacob Isøe Klærke og Leif Hornshøj var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-14-11

7. Bevilling til forretningsområdet mersalg til turister - Indstilling fra Vækstforum (sag til forretningsudvalget)

Resume

Vækstforum har den 26. april 2011 under forretningsområdet Mersalg i Vækstforums "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland", godkendt en prækvalifikation af tre projekter: Hærvejen, Limfjorden og Gudenåen. Projekternes formål er at skabe øget vækst og meromsætning, øget aktivitet i landdistrikterne og flere arbejdspladser.

 

Der foreligger tre ansøgninger, hvor der søges om bevillinger på i alt 3,6 mio. for perioden 2012-2014.

Direktionen indstiller,

at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges 320.000 kroner i 2012, 582.250 kroner i 2013 og 297.750 kroner i 2014, i alt 1,2 mio. kr. til Hærvejsforeningen til projektet "Hærvejen - en international destination for cykel- og vandreturisme",

 

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 267.045 kr. i 2012, 543.182 kr. i 2013, 389.773 kr. i 2014, i alt 1,2 mio. kr. til Struer Kommune på vegne af fire kommuner i Netværk Limfjorden til projektet "Grøn Vækst Limfjorden",

 

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 356.400 kr. i 2012, 723.600 kr. i 2013 og 120.000 kr. i 2014, i alt 1,2 mio. kr. til Foreningen VisitGudenåen til projektet "Grøn Vækst - Vækstprojekt Gudenåen", og 

  

at der gennemføres en ekstern midtvejs- og slutevaluering af projekterne i regi af Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

Vækstforum godkendte på sit møde den 2. marts 2011 "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland" med baggrund i den godkendte strategi "Ny VÆKST i turismen - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod år 2020". Handlingsplanen har som mål at realisere vækstpotentialet inden for turismeindustrien, som anslås til at være en øget omsætning på 1,5 mia. kr. og en stigning i beskæftigelsen på 900 ansatte i 2015.

 

Vækstforum har i ”Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen” sat fokus på mersalg til turister, som et af tre prioriterede forretningsområder. Målet er at øge forbruget hos kunderne og dermed øge omsætningen i det midtjyske turisterhverv. Som led i det er der fokus på at kvalitetsudvikle og sammenkæde oplevelser, produkter og steder samt styrke salget til kunderne gennem mere samarbejde og brug af nye metoder. Det drejer sig også om at udnytte alle muligheder i købsprocessen fra første kontakt til gensalg og styrke tilgængeligheden.

 

Midtjysk Turisme har annonceret efter projekter inden for forretningsområdet Mersalg i handlingsplanen. Vækstforum godkendte på sit møde den 26. april 2011 Midtjysk Turismes prækvalifikation af tre projekter vedrørende forretningsområdet Mersalg. De tre projekter drejer sig om Hærvejen, Limfjorden og Gudenåen. 

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 12. december 2011, at der indstilles til regionsrådet, at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges 1,2 mio. kr. til Hærvejsforeningen til projektet "Hærvejen - en international destination for cykel- og vandreturisme", 1,2 mio. kr. til Struer Kommune på vegne af fire kommuner i Netværk Limfjorden til projektet "Grøn Vækst Limfjorden", og 1,2 mio. kr. til Foreningen VisitGudenåen til projektet "Grøn Vækst - Vækstprojekt Gudenåen".

 

Hærvejen - en international destination for cykel- og vandreturisme

Projektets formål er at skabe øget vækst og meromsætning i Hærvejens turismevirksomheder ved at fokusere indsatsen med henblik på mersalg til de højtforbrugende målgrupper og værdikæder med henblik på at skabe flere arbejdspladser langs Hærvejen. Mersalget baseres på at styrke turisterhvervet langs Hærvejen ved at professionalisere og fokusere hærvejsturismen med henblik på mersalg. Målet er at tiltrække flere købestærke turister, øge døgnforbruget og dermed skabe basis for flere forretninger og øget omsætning, øget aktivitet i landdistrikterne og flere arbejdspladser.  

 

I projektet, der har et budget på 4,8 mio. kr. (Grøn Vækst 2,4 mio. kr., Region Midtjylland 1,2 mio. kr. og kommunerne 1,2 mio. kr.), er der følgende hovedaktiviteter: 

 

  • Produkt- og erhvervsmodning. 

  • PR og markedsføring. 

  • Hærvejsporte/indgange.

 

Med hensyn til projektet vedrørende Hærvejen mangler der pt. en endelig afklaring af eventuelle mindre ændringer af fordeling af udgifter til virksomhedsrettede aktiviteter og markedsføring.

 

Grøn Vækst Limfjorden

Projektets formål er at skabe vækst i omsætningen og flere arbejdspladser i Limfjordsområdet gennem en fokusering på mersalg i et internationalt perspektiv. Der bliver i projektet lagt vægt på udvikling og afsætning af specialiserede produkter, der er bundet sammen af temaer og logiske produktsammenhænge. Der er især fokus på udenlandske markeder.    

 

Projektet tager afsæt i den turisme, der er opbygget omkring Limfjordsområdet, hvor der er et uudnyttet vækstpotentiale, der knytter sig til en forlængelse af sæsonen og et højere døgnforbrug, som blandt andet skal opnås via mersalg til eksisterende gæster.   

 

I projektet, der har et budget på 6,0 mio. kr. (Grøn Vækst 2,7 mio. kr., Region Midtjylland 1,2 mio. kr. og kommunerne 1,5 mio. kr., private 0,6 mio. kr.), er der følgende hovedaktiviteter: 

 

  • Produktmodning, herunder pakketering og klargøring til salg.

  • Branding, markedsføring, presse, PR, afsætning og salg.

 

Grøn Vækst - Vækstprojekt Gudenåen

Projektets formål er at skabe afsætning af flere turistprodukter, der forlænger turisternes ophold og øger deres døgnforbrug samt tiltrækker nye turister og derved skaber øget direkte og afledt omsætning i relation til turisterhvervet i de syv Gudenåkommuner.

 

I projektet, der har et budget på 7,705 mio. kr. (Grøn Vækst 3,210 mio. kr., Region Midtjylland 1,2 mio. kr. og kommunerne 1,995 mio. kr., private 1,0 mio. kr., Friluftsrådet 0,3 mio. kr.), er der følgende hovedaktiviteter: 

 

  • Kvalitetsudvikling.

  • Produktudvikling.

  • Branding, markedsføring, presse, PR, afsætning og salg.

  • Implementering og videnspredning.

 

Der henvises til bilag 1 for en uddybning af projekterne.

 

Regionsrådet videresender ansøgningerne til de respektive Lokale Aktions grupper (LAG’er), som efterfølgende afgiver indstilling til NaturErhvervstyrelsen, der er bevilgende myndighed i forhold til EU støtte fra puljen til Grøn Vækst.

 

Som led i beslutningen kan projekterne igangsættes pr. 1. januar 2012 indenfor en økonomisk ramme svarende til den kommunale og regionale medfinansiering for at medvirke til en igangsætning af projektet, idet bevilling af EU midler fra Grøn Vækst tidligst forventes 1. juli 2012. Såfremt der ikke bevilges de forudsatte EU-midler fra Grøn Vækst skal projektets aktiviteter og budget revurderes.


Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling er vedlagt som bilag.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Henning Gjellerod, Jacob Isøe Klærke og Leif Hornshøj var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-22-9-11

8. Ansøgning om forlængelse af regionsrådets bevilling til KOMPETENCEmidt - Indstilling fra Vækstforum (sag til forretningsudvalget)

Resume

I december 2007 bevilgede regionsrådet 20 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til projektet KOMPETENCEmidt, som har til formål at skabe mere og bedre efteruddannelse i Region Midtjylland. Projektet har kørt i næsten tre år og på baggrund af projektets resultater ønskes projektet videreført som KOMPETENCEmidt 2.0 indtil udgangen af 2013 og udvidet med en indsats for arbejdsmarkedsparate ledige i form af jobrotations aktiviteter.

 

Vækstforum har på sit møde den 25. oktober 2011 besluttet at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges i alt 60 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond til projektet og Vækstforum har på sit møde den 12. december 2011 besluttet at indstille til regionsrådet, at uforbrugte midler på 8 mio. kr. fra den eksisterende bevilling på 20 mio. kr. fra erhvervsfremmemidlerne til KOMPETENCEmidt overføres til 2012-2013 til KOMPETENCEmidt 2.0 for at matche EU-midlerne i den samlede finansiering.

Direktionen indstiller,

at der overføres 8 mio. kr., som er uforbrugte, af den i 2007 givne bevilling på 20 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler til KOMPETENCEmidt 2.0.

Sagsfremstilling

Vækstforum har på sine møder den 7. september 2011 og 25. oktober 2011 besluttet at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges i alt max. 60 mio. kr. - heraf 15 mio. kr. uforbrugte midler af den oprindelige bevilling fra Den Europæiske Socialfond til KOMPETENCEmidt 2.0.

 

Vækstforum indstiller efter sit møde den 12. december 2011 til regionsrådet, at de uforbrugte midler på 8 mio. kr. fra den eksisterende bevilling på 20 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler til KOMPETENCEmidt overføres til 2012-2013 til KOMPETENCEmidt 2.0 for at bidrage til den nødvendige medfinansiering på mindst 50 % af bevillingen fra Den Europæiske Socialfond.

 

KOMPETENCEmidt blev evalueret ultimo 2010, og hovedkonklusionen er, at projektet har fungeret efter hensigten, og behovet for at kvalificere arbejdsstyrken ikke er blevet mindre i den forløbne projektperiode. Evalueringen har bl.a. konkluderet følgende:

 

  • at samarbejdstanken var hensigtsmæssig, idet der er en meget stærk og sikker sammenhæng mellem uddannelsesinstitutionernes samarbejde om at dække virksomhedernes behov og sandsynligheden for, at virksomhederne vælger at benytte voksen- og efteruddannelse (VEU),

  • at 7.000 gennemførte virksomhedsbesøg har resulteret i, at 6.776 medarbejdere har deltaget i VEU,

  • at 98 % af virksomhederne er meget tilfredse med dialogen og udbyttet af indsatsen,

  • at størstedelen af virksomhederne har oplevet at få opfyldt én af de tre vigtigste motivationer til at benytte efteruddannelse,

  • at det ikke i særlig høj grad er lykkedes at få virksomhederne til at arbejde strategisk med uddannelsesplanlægning, idet kun 15 % har fået lavet en uddannelsesplan, og

  • at de uddannelsesplaner, der er blevet lavet, er meget ad hoc prægede og med fokus på aktuelle uddannelsesbehov. Halvdelen har en tidshorisont på 3 måneder eller mindre. Dette skal ses i lyset af, at projektet har fokuseret på små virksomheder.

 

En igangværende analyse af fremtidens kompetencebehov, som gennemføres af Region Midtjylland, viser, at der for alle faggrupper forventes en generel ubalance mellem behovet for og udbuddet af kompetencer.

 

Analysen viser yderligere en generel forventning om, at beskæftigelsesmulighederne for de kortuddannede mindskes betydeligt. Samtidig forventes højere kompetencekrav til gruppen af kortuddannede, der arbejder inden for industrien. Her forventes mindstekravet for at kunne varetage et job at stige betydeligt bl.a. på grund af ny teknologi m.v.

 

Gruppen af kortuddannede udgør i dag 25 % af arbejdsstyrken i Region Midtjylland og set i lyset af fremtidens forventninger til beskæftigelsesmulighederne for denne gruppe, er der behov for en opkvalificering.

 

Beskæftigelsesindsatsen har i dag fokus på at tilskynde de ledige til at søge aktuelt forefaldende job. Med de udfordringer danske virksomheder står overfor i den globale konkurrence, bør de ledige også opkvalificeres, så de er klar til opsvinget og fremtidens behov for arbejdskraft.

 

Aktiviteterne i KOMPETENCEmidt 2.0 fokuserer på:

 

  • Uddannelsesplanlægning og især det strategiske element.

  • Indsatsen på virksomheder, hvor betingelserne for at anvende VEU er til stede.

  • Indsatsen på mindre virksomheder med mere end 10 ansatte.

  • Yderligere professionalisering af virksomhedskonsulenternes arbejde.

  • Styrkelse af partnerskabet i VEU centrene.

  • Aktiviteter for de arbejdsmarkedsparate ledige, der via rotationsprojekter kan dække virksomhedernes behov for arbejdskraft.

 

Målgrupper og aktiviteter

Projektet har fokus på at få virksomhederne i gang med at arbejde med strategisk uddannelsesplanlægning for medarbejderne. Projektet vil have fokus på 3 målgrupper:

 

  • Små og mellemstore virksomheder, fortrinsvis virksomheder med mere end 10 ansatte, og deres kortuddannede medarbejdere.

  • Ledige, det kan være unge ledige, ledige på kanten af arbejdsmarkedet eller ledige med anden etnisk baggrund end dansk. Fælles for dem alle er, at de umiddelbart efter opkvalificering kan indgå som erstatningsarbejdskraft i jobrotationsprojekter.

  • Medarbejdere i jobcentrene, idet sagsbehandlernes rolle og kompetencer har indflydelse på effekten af aktiveringen af den enkelte borger.

 

Organisering

I henhold til partnerskabsaftalen mellem regeringen og Region Midtjylland blev der i 2008 nedsat et kompetenceråd, som varetager den overordnede styring og udvikling af KOMPETENCEmidt projektet.

 

Væksthus Midtjylland er operatør på projektet og ansvarlig for den daglige drift, fremdrift, økonomi og afrapportering. Aktiviteterne udføres af tre partnerskaber med de tre VEU centre som leadpartner. Partnerskaberne består af relevante uddannelsesinstitutioner, jobcentrene/lokale beskæftigelsesråd, lokale erhvervsserviceenheder og arbejdsmarkedets parter.

 

VEU centrene nedsætter styregrupper med repræsentanter fra partnerne, som skal sikre fremdriften i det enkelte partnerskab. Projektets aktiviteter skal i videst muligt omfang gennemføres af partnerne i de tre partnerskaber. 

 

Ressourcer  

Budget og finansiering 2008-13 KOMPETENCEmidt og KOMPETENCEmidt 2.0

 
KOMPETENCEmidt
KOMPETENCEmidt 2.0
 
Udgifter
(1.000 kr.)
2008 – 2011
2012
2013
Total 2012 –2013
Uddannelse ledige
0
15.000
15.000
30.000
Koordinering jobrotation
0
15.000
15.000
30.000
Uddannelse beskæftigede
0
10.000
10.000
20.000
Afklaring virksomheder
12.000
4.000
4.000
8.000
Uddannelsesplanlægning i virksomheder
11.000
7.000
7.000
14.000
Igangsætte uddannelser i virksomheder
8.000
4.000
4.000
8.000
Særlige aktiviteter
7.000
5.000
5.000
10.000
Udgifter total
38.000
60.000
60.000
120.000

 

Finansiering
2008 – 2011
2012
2013
Total 2012-2013
Europæiske Socialfond
15.000
30.000
30.000
60.000*
Region Midtjylland
12.000
4.000
4.000
8.000
Staten
11.000
11.000
11.000
22.000
Kommuner
0
15.000
15.000
30.000
Finansiering total
38.000
60.000
60.000
120.000

*Der er 15 mio. kr. uforbrugt af den oprindelige bevilling fra EU´s Socialfond på 30 mio. kr., og Vækstforum indstillede til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges yderligere 45 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond til projektet samt at de uforbrugte 15 mio. kr. genbevilges til KOMPETENCEmidt 2.0, det vil sige en samlet bevilling på 60 mio. kr. for årene 2012-2013.

 

Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling er vedlagt som bilag.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Henning Gjellerod, Jacob Isøe Klærke og Leif Hornshøj var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-20-11

9. Ansøgning om støtte til FOOD Festival 2012 og 2013 - Indstilling fra Vækstforum (sag til forretningsudvalget)

Resume

Med den nationale Food Organisation of Denmark (FOOD) i spidsen har en bred kreds af partnere besluttet at etablere en markant signaturbegivenhed, der skal være et nationalt og internationalt udstillingsvindue for danske kvalitetsfødevarer og dansk viden og kompetencer på madområdet.

Konkret skal der etableres en ny markant international madfestival på Tangkrogen i Aarhus i sensommeren 2012 og 2013. Der forventes 80-100 deltagende virksomheder samt 15.000-20.000 besøgende til hver festival.

 

Der ansøges om 1 mio. kr. til gennemførelse af FOOD Festival 2012.

Direktionen indstiller,

at der af de regionale midler til erhvervsfremme bevilges 1,0 mio. kr. i 2012 til organisationen FOOD til arrangementet Food Festival 2012, og

  

at Food Festival 2012 efterfølgende evalueres, og at der herefter tages stilling til en ny bevilling på 1,0 mio. kr. til organisationen FOOD til arrangementet Food Festival 2013.

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede på sit møde den 12. december 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 1,0 mio. kr. til Food Festival 2012, og at der på baggrund af en evaluering af denne tages stilling til en ny bevilling på 1,0 mio. kr. til Food Festival 2013.

 

Food Organisation of Denmark, FOOD, er en forening stiftet på initiativ af Fonden til Markedsføring af Danmark. Medlemmerne er Erhvervs- og Vækstministeriet, Fødevareministeriet, Arla, Danish Crown, Team Gastronomi Danmark og Danske Fiskehandlere.

 

Regionsrådet bevilgede den 25. maj 2011 560.000 kr. til et samarbejde med FOOD med henblik på at profilere Region Midtjylland og Danmark som et førende fødevareland ved at gennemføre en række fødevareevents under U21 EM i fodbold i juni 2011. Samarbejdet blev samlet set en stor succes med megen omtale i danske og udenlandske medier og fagmagasiner inden for mad og gastronomi.

 

I juli 2011 fremsendte et regionalt partnerskab bestående af Aarhus Kommune, Agro Food Park, Aarhus Universitet, Aarhus Festuge, Innovation Lab, Future Food Innovation, AgroTech, Væksthus Midtjylland, Landbrug og Fødevarer, Visit Aarhus og Region Midtjylland en interessetilkendegivelse til FOODs bestyrelse med henblik på at få deres internationale signaturfestival i 2012 og 2013  placeret i Aarhus (i konkurrence med Hovedstaden, som havde festivalen i 2011). FOODs bestyrelse besluttede i september 2011 at imødekomme partnerskabets anmodning med henvisning til regionens styrkeposition på området, Region Midtjyllands strategiske satsning på fødevareområdet og det brede partnerskab bag interessetilkendegivelsen.

 

Formål

Formålet med signaturbegivenheden er for det første at sætte fokus på Region Midtjylland og Danmark som et foregangsland, når det gælder fødevarekvalitet, ansvarlig og bæredygtig produktion og topgastronomi. Festivalen skal for det andet bidrage til at skabe netværk og konkrete udviklings- og innovationsaktiviteter for virksomheder, producenter, avlere, leverandører og andre aktører på festivalen. 

 

Effekter

Projektansøgningen fremsendt af FOOD angiver følgende effektmål:

 

  • Festivalen giver anledning til mindst 25 artikler eller indslag i udenlandske medier samt et tilsvarende antal i danske, hvilket synliggør det danske fødevareerhverv over for potentielle nye kunder.

  • Mindst 80 virksomheder deltager på festivalen i 2012 og mindst 100 i 2013.

  • Der skabes en festival, der i 2012 har minimum 15.000 deltagere og minimum 20.000 i 2013.

  • Der afvikles minimum en international forsknings- og/eller innovationskonference i både 2012 og 2013.

 

Aktiviteter

Festivalen, der skal kunne håndtere mere end 20.000 deltagere, afholdes første gang i 2012 fra den 6.-9. september på Tangkrogen i Aarhus. Festivalen vil bl.a. indeholde følgende overordnede områder:

 

  • Forskning og Innovation: FOOD vil i samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet samle nogle af de førende tænkere, producenter og madhjerner til en international konference om naturlig og bæredygtig udvikling af fødevarer og omstillinger i den globale fødevareøkonomi. Derudover vil der være en række andre virksomhedsrettede aktiviteter, der planlægges i samarbejde med bl.a. Agro Food Park, Aarhus Kommune, Future Food Innovation, Region Midtjylland og en lang række andre partnere.

  • Markedsplads: Festivalens omdrejningspunkt: En kæmpe markedsplads med fødevarer og tilbehør inden for seks områder: 1) Frugt og grønt, 2) Brød og korn, 3) Fisk, 4) Kød, 5) Mejeri og 6) Non-food. I hjertet vil vi bygge en stor scene til afholdelse af diverse kokkekonkurrencer, musik om aftenen, optræden m.v., mens der rundt om scenen skal være mulighed for gæster og tilskuere til at stille nysgerrigheden for ny mad med oplevelser og smagsprøver. 

  • Undervisning, demonstrationer og Master Classes: Workshops og demonstrationer på flere niveauer, fra undervisning i ordinær fødevareteknik, som f.eks. brødbagning, til indsamling af vilde urter, til avancerede workshops med de mest kreative madhjerner.

  • Børn og unge: Involverende aktiviteter om mad for børn. Børn skal kunne se og opleve natur, dyr og deltage i aktiviteter, det kan være pølsestopning, at plukke og lave skvalderkålsomeletter, at rode i vandet efter muslinger eller bondegårdsoplevelser.  

 

Fødevarefestivalen vil i videst muligt omfang inddrage regionale aktører inden for fødevareområdet, herunder hotel- og restaurationsskolerne, som også bidrog aktivt til de forskellige fødevareevents i forbindelse med U21 EM.

 

Organisering

Det overordnede ansvar for begivenheden er placeret hos FOOD, der ligeledes ansætter en festivalchef med base i området til at lede det daglige arbejde.

 

For at sikre løbende inddragelse af alle de aktører, der bidrager aktivt, er der etableret en styregruppe med deltagelse af partnerkredsen, heriblandt Region Midtjylland. 

 

Ressourcer 

Aktivitetsbudget (1.000 kr.)

År
2012
2013
I alt
Opstart, etablering og udvikling
1.210
1.185
2.395
Eksekvering af forskerkonference
500
500
1.000
Eksekvering af festival
3.945
3.945
7.890
Markedsføring og kommunikation
500
500
1.000
Evaluering
70
95
165
I alt
6.225
6.225
12.450

 

Finansiering (1.000 kr.)

År
2012
2013
I alt
FOOD
3.000
3.000
6.000
Region Midtjylland
1.000
1.000
2.000
Aarhus Universitet med partnere
1.000
1.000
2.000
Aarhus Kommune
250
250
500
Virksomhedsbidrag mv.
475
475
950
Entréindtægter
500
500
1.000
I alt
6.225
6.225
12.450

 

Fødevarerådet har på sit møde den 23. november 2011 drøftet ansøgningen, som man finder falder inden for formål med og intentioner i Vækstforums fødevaresatsning Klog hverdagsmad. Rådet er positivt over for idéen og aktiviteterne i ansøgningen og anbefaler - såfremt projektet støttes af Vækstforum- at der i projektet i videst muligt omfang lægges vægt på:

 

  • De erhvervsrettede aktiviteter på festivalen.

  • Inddragelse af lokale/regionale producenter og fødevarenetværk.

 

Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling er vedlagt som bilag.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Henning Gjellerod, Jacob Isøe Klærke og Leif Hornshøj var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-31-11

10. Ansøgning om støtte til klyngeudviklingsprojektet "Vestkystens Fiskeriklynge Konsumfisk" - Indstilling fra Vækstforum (sag til forretningsudvalget)

Resume

"Vestkystens Fiskeriklynge Konsumfisk" er et erhvervsudviklings- og klyngeprojekt, der skal medvirke til at styrke vilkårene for erhvervslivet i landdistrikter og yderområder i den vestlige del af regionen med fokus på konsumfisk-aktørerne i Region Midtjyllands tre Vestkysthavne: Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande. Det 2-årige projekts formål er etablering og forankring af en erhvervsklynge med deltagelse af aktører fra hele værdikæden inden for konsumfisk samt relevante videnmiljøer.

 

Der ansøges om i alt 1,5 mio. kr. for perioden 2012-2013.

Direktionen indstiller,

at der af de regionale midler til erhvervsudvikling bevilges 750.000 kr. i 2012 og 750.000 kr. i 2013, i alt 1,5 mio. kr. til Lemvig Kommune til gennemførelse af klyngeudviklingsprojektet "Vestkystens Fiskeriklynge Konsumfisk"

Sagsfremstilling

På sit møde den 12. december 2011 besluttede Vækstforum at indstille til regionsrådet, at der bevilges 1,5 mio. kr. til projektet "Vestkystens Fiskeriklynge Konsumfisk" under Vækstforums fødevaresatsning - "Klog hverdagsmad som sund forretning".   

 

Baggrund

I Lemvig Kommunes strategi arbejdes der med erhvervsklynger, og både på fødevare- og energiområdet pågår der forskellige klyngeaktiviteter under overskriften: "Lemvig Kommune – Bæredygtig vækst og nye arbejdspladser". Projektet "Vestkystens Fiskeriklynge Konsumfisk" tager udgangspunkt i et stadigt tættere samarbejde mellem fiskeriaktørerne i de tre vestkysthavne i Region Midtjylland – et spirende klyngesamarbejde, der ultimo 2011 omfatter 268 virksomheder (havne, auktion, fartøjer, opkøbere og serviceerhverv) og godt 1.000 arbejdspladser. De tre auktioner er fusioneret til én – Danske Fiskeauktioner - og salget af konsumfisk i Thyborøn, Hvide Sande og Thorsminde er inde i en positiv udvikling i modsætning til hovedparten af de øvrige fiskeriauktioner i Nordeuropa. Handlen via den elektroniske auktion er således steget med 40 % siden 2006. Danske Fiskeauktioner er landets anden største auktion, kun overgået af Hanstholm (omsætning på henholdsvis ca. 350 mio. kr. og 500 mio. kr. i 2008).

 

Formål

Formålet med projektet "Vestkystens Fiskeriklynge Konsumfisk" er at arbejde strategisk med at udvikle, modne og facilitere samarbejdet omkring konsumfisk, åbne for deltagelse af andre aktører i værdikæden samt åbne for et øget vidensamarbejde. Samtidig skal projektet bidrage til at forbedre vilkårene for erhvervslivet i landdistrikter og yderområder i den vestlige del af regionen ved at skabe vækst og flere arbejdspladser inden for konsumfiskeområdet.

 

Effekt  

Ansøger har beskrevet følgende aktivitets- og effektmål:

 

  • Konsumfisksamarbejdet skal i perioden 2012-2013 deltage i minimum et internationalt samarbejde eller projekt.

  • Klyngen skal med udgangen af 2013 være en velfunderet erhvervsklynge med videnaktører i medlemskredsen. Med udgangen af 2013 skal minimum 10 nye virksomheder eller organisationer være optaget i kernekredsen og minimum 20 nye virksomheder eller organisationer skal deltage i klyngesamarbejdets åbne aktiviteter.

  • Minimum tre samarbejdsprojekter på tværs af klyngen har set dagens lys, og minimum tre idéer har været igennem en innovationsproces og videreført som konkrete projekter.

  • Konsumfisk er synlig med en arbejdsstation i hver af de tre Vestkysthavne.

  • Der er udviklet, afprøvet og implementeret en innovationsmetode for projektgenerering – fra idé til handling.

  • Efter de to projektår er der skabt grundlag for en national blåstempling og medfinansiering af fiskeriklyngen, og der er fundet en mere permanent finansiering for klyngens basisorganisation.

 

Aktiviteter

I den 2-årige projektperiode (2012-2013) vil der blive arbejdet med tre indsatsområder:

 

  • Etablering af en klyngeorganisation og styrkelse af klyngesamarbejdet på tværs af værdikæden, herunder etablering af samarbejdsrelationer til andre klynger i Norden og i Europa.

  • Strategisk projektgenerering, innovation og forankring, der skal skabe nye fælles projekter og konkrete forretningsmuligheder blandt klyngens virksomheder.

  • Pilotcases: Udvikling og afprøvning af samarbejdsplatforme og konkrete samarbejdsprojekter på tværs af og ud af klyngen, der skal styrke klyngesamarbejdet og skabe øget videndeling med videninstitutioner og det øvrige fiskerierhverv i Danmark. Et eksempel er et tværgående projekt om nye anvendelses-, distributions- og afsætningsmuligheder for hesterejer i Danmark.

 

Organisering

Lemvig Kommune er ansøger på projektet og vil have den overordnede styring af projektet. Aktiviteterne og faciliteringen forankres hos klyngen og i klyngeorganisationen. Klyngesamarbejdet organiseres med en lille og fleksibel klyngeorganisation med en projektleder og mulighed for tilkøb af specialkompetencer. Der etableres et forretningsudvalg med fire deltagere fra de betalende aktører samt projektlederen, som fungerer som sekretær for forretningsudvalget: Sydvestjysk Fiskeriforening, Thyborøn Fiskeriforening, Thorsminde Havn, Danske Fiskeauktioner og Navigators (projektleder for Konsumfisk).

 

Ressourcer

Budget (1.000 kr.)

Aktivitet
2012
2013
I alt
Etablere klyngeorganisation samt udvidelse og styrkelse af samarbejdet
 
 
 
- Projektledelse
- Kørsel
- Forretningsudvalgsmøder
- Udviklings- og strategiworkshops
- Hjemmeside og nyhedsbreve
- Messer og aktiviteter på tværs af aktører
- Forankring og internationalisering af klyngen
550
30
8
72
25
50
100
550
30
8
72
25
50
100
1.100
60
16
144
50
100
200
Strategisk projektgenerering og innovation
 
 
 
- Projektledelse
- Kørsel
- Rejser – internationalt
200
40
25
300
40
25
500
80
50
3 x samarbejdsprojekter/samarbejdsplat- forme
 
 
 
- Hesterejer
- Pilotcase 2
- Pilotcase 3
300
100
 
100
200
300
200
200
I alt
1.500
1.500
3.000

Finansiering (1.000 kr.)

 
2012
2013
I alt
Private aktører – klyngen
750
750
1.500
Region Midtjylland
750
750
1.500
I alt
1.500
1.500
3.000

 

Fødevarerådet har på sit møde den 23. november 2011 drøftet ansøgningen, som man finder falder inden for formål med og intentioner i Vækstforums fødevaresatsning Klog hverdagsmad. Fødevarerådet er positive over for ansøgningen og anbefaler - såfremt projektet støttes af Vækstforum - følgende:

    

  • At de projekter, der forventes gennemført, konkretiseres yderligere med fokus på de erhvervsmæssige og innovative aspekter.

  • At projektet fortsat omfatter netværksaktiviteter.

  • At der i projektet inddrages og kobles til relevant viden og forskning.

  • At samarbejdsmuligheder med relevante aktører konkretiseres, f.eks. andre fiskeriklynger og initiativer i Danmark og udlandet.

  • At der i forbindelse med udarbejdelse af resultatkontrakt beskrives, hvordan projektet forventes evalueret.

 

Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling er vedlagt som bilag.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Henning Gjellerod, Jacob Isøe Klærke og Leif Hornshøj var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-24-11

11. Ansøgning fra Ringkøbing-Skjern Kommune om tilskud til Frivillighedsakademiet (sag til forretningsudvalget)

Resume

Ringkøbing-Skjern Kommune ansøger om tilskud til Frivillighedsakademiet, der er et koncept for udvikling af uddannelse for frivillige på museerne i Region Midtjylland. Projektet gennemføres i perioden 2011-2014. Det samlede budget er 2,525 mio. kr. Region Midtjylland ansøges om 650.000 kr. for 2012-2013.

Direktionen indstiller,

at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges et tilskud på 325.000 kr. i 2012 og 325.000 kr. i 2013, i alt 650.000 kr. til Frivillighedsakademiet.

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune ansøger om tilskud til Frivillighedsakademiet, som er et koncept for udvikling af uddannelse for frivillige på de kultur-, natur-, og kunsthistoriske museer i Region Midtjylland.

 

Formålet med projektet er at opkvalificere museernes mange frivillige. En stor del af museerne i Midtjylland anvender frivillige som en vigtig ressource i det daglige arbejde – både ved almindelig publikumsbetjening, ved omvisninger og i forbindelse med levendegørelse, demonstration af gamle håndværk m.v.

 

Der er tale om et tre-årigt projekt, der sigter mod et permanent fungerende uddannelsestilbud til regionens frivillige museumsmedarbejdere.

 

Der opereres med to former for kursusmoduler:

 

  • Basismoduler, som introducerer grundlæggende museal, formidlingsmæssig og oplevelsesøkonomisk viden, f.eks.: mødet med publikum, formidling til børn, demonstration af håndværk, guideteknik, levendegørelse og andre basale museale formidlingsprincipper.

  • Specialmoduler, der relaterer til særlige kultur-, natur-, og kunsthistoriske emner.

 

Som eksempler på specialkurser er bl.a. nævnt:

 

Nationalpark og Kulturlandskab, Levendegørelsen af kulturarv, Formidling af lokalområder, Naturformidling, Vedligeholdelse af historiske bygninger og kulturlandskaber.

 

I alt forventes der afholdt 15 enkeltkurser i løbet af projektperioden.

 

Ved siden af de egentlige kurser for frivillige vil der blive afholdt seminarer med deltagelse af både frivillige og faguddannede museumsmedarbejdere. Disse seminarer skal sikre, at der sker erfaringsopsamling og videreudvikling af uddannelseskonceptet.

 

Det første kursus har allerede været afholdt i efteråret 2011. Her deltog i alt 82 frivillige fra museer i hele midtjylland samt fra enkelte museer i Syddanmark. Kurser vil også fremover blive tilbudt museer fra andre regioner, men således at museer i Midtjylland har fortrinsret.

 

Organisering  

Projektet indgår i Kulturministeriets aftale med kulturregion Midt-Vest og det ledes af en styregruppe med repræsentanter fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringkøbing-Skjern Museum, Lemvig Kommune og sekretariatet for kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland.

 

Midtjyske Museers Udviklingsråd bakker op om projektet og har udpeget en repræsentant i projektets følgegruppe.

  

Økonomi

De samlede udgifter til Frivillighedsakademiet er budgetteret til 2,525 mio. kr. Budgettets hovedpunkter er: løn til projektleder 750.000 kr., udvikling og afholdelse af kurser 925.000 kr., hjemmeside 300.000 kr., netværksdannelse 370.000 kr., PR 150.000 kr. og kørsel 30.000 kr.

 

Finansiering: Kulturministeriet: 1,125 mio. kr., fælleskommunale midler (Kultursamarbejde Midt-Vest) 600.000 kr., lokal egenfinansiering 750.000 kr., deltagerbetaling 150.000 kr.

 

Region Midtjylland ansøges om 650.000 kr. fordelt med 325.000 kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

 

 
2012
2013
2014
Budget
7.000.000
7.000.000
7.000.000
Overført
4.481.166
6.491.964
9.906.880
Moms
1.191.964
 
 
I alt
12.673.130
13.491.964
16.906.880
Bevilget indtil 12.12.2011
4.956.166
2.360.084
1.199.000
EU
500.000
500.000
500.000
Administration
400.000
400.000
400.000
Indstillet:
 
 
 
Frivillighedsakademiet
325.000
325.000
0
Rest til overførsel
6.491.964
9.906.880
14.807.880

  

Administrationens bemærkninger

Det er administrationens vurdering, at der er tale om et projekt, der kan kvalificere det frivillige arbejde ved museerne og styrke sammenhængen mellem det professionelle og frivillige niveau på museerne. Administrationen lægger vægt på, at der er bred opbakning i hele regionen, selv om der er tale om et vestjysk initiativ. Det foreslås derfor, at ansøgningen godkendes med et samlet tilskud på 650.000 kr.

 

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Henning Gjellerod, Jacob Isøe Klærke og Leif Hornshøj var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-36-08

12. Opfølgning på Vækstforums handlingsplan og de otte indsatsområder pr. 1. september 2011 (sag til forretningsudvalget)

Resume

Regionsrådet og Vækstforum har pr. 1. september 2011 iværksat initiativer for 2,1 mia. kr. (inkl. medfinansiering), og der er den 1. september 2011 fulgt op på 105 resultatkontrakter med de operatører, som gennemfører aktiviteter til fremme af regionens erhvervsudvikling.

 

Det overordnede indtryk er, at de regionale erhvervsfremmeaktiviteter pr. 1. september 2011 afvikles planmæssigt med mindre afvigelser. Operatørerne har redegjort for afvigelserne og det vurderes, at der ikke er grund til at justere resultatkontrakterne på nuværende tidspunkt.  

Direktionen indstiller,

at opfølgningen på de regionale erhvervsudviklingsaktiviteter pr. 1. september 2011 tages til efterretning. 

Sagsfremstilling

I henhold til Lov om erhvervsfremme kan regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Disse aktiviteter skal iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder, med hvem regionsrådet indgår kontrakter, herunder resultatkontrakter, om gennemførelsen.

 

De resultatkontrakter, der anvendes til styring af de regionale erhvervsfremmeaktiviteter i Region Midtjylland, specificerer hvilke mål og resultatkrav, der skal opfyldes inden for en given periode og givne budgetmæssige rammer. Som hovedregel foretages der halvårlige opfølgninger pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til regionsrådet.

 

De otte indsatsområder i handlingsplanen er:

Energi og miljø, Fødevarer, Velfærdsinnovation, Turisme, Innovation og Forretningsudvikling, Digitalisering, Iværksætteri, Uddannelse og kompetenceudvikling.

 

Afrapporteringen om mål og resultatkrav udarbejdes af de operatører, som regionsrådet har indgået resultatkontrakter med. Administrationen har sammenfattet operatørernes afrapportering pr. 1. september 2011 i to statusrapporter, der vedlægges som bilag. 

  

Afrapporteringen om de enkelte erhvervsfremmeaktiviteter kan læses på Region Midtjyllands hjemmeside: http://www.rm.dk/regional+udvikling/v%c3%a6kstforum/strategi+og+handling/handlingsplan+opf%c3%b8lgning+september+2011. Hjemmesiden indeholder endvidere en oversigt over resultatkontrakter med link til statusopgørelser på resultatkravene pr. 1. september 2011.

 

Den overordnede vurdering er, at initiativerne under de respektive indsatsområder afvikles planmæssigt, og at erhvervsfremmeaktørerne vurderer at kunne opfylde mål og resultatkrav ved kontrakternes ophør.

 

For en del projekters vedkommende har opstartsperioden dog været længere end forventet, hvilket har givet problemer med at gennemføre de planlagte aktiviteter inden for den oprindelige tidsplan. Der har været dialog med operatøren i alle disse tilfælde, og der er anmodet om budgetændringer, som i denne omgang primært har resulteret i tidsforskydning i forhold til projektgennemførelsen. Der vil ved næste opfølgning - den 1. marts 2012 blive fokuseret yderligere på projekternes muligheder for at gennemføre aktiviteterne.

 

Tabel A: Oversigt over regionsrådets bevillinger til erhvervsfremme i Region Midtjylland, pr. 1. september 2011

[image]


Tabel B:
Samlet økonomioversigt vedrørende indsatsområderne i Vækstforums handlingsplan, inkl. eksterne finansieringskilder, pr. 1. september 2011

 

[image]

 

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Henning Gjellerod, Jacob Isøe Klærke og Leif Hornshøj var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-1-12

13. Tilrettelæggelse af høringsfasen for den regionale udviklingsplan

Resume

Regionsrådet vedtog den 14. december 2011 et forslag til regional udviklingsplan, til fremlæggelse i offentlig høring i otte uger fra ca. 1. februar 2012.

 

Udvalget drøfter forløbet af høringsperioden og i den forbindelse hvilke aktiviteter, der kan fremme, at de regionale aktører viser interesse for den regionale udviklingsplan.

Direktionen indstiller,

at udvalget drøfter forløbet af høringsfasen.

Sagsfremstilling

I forbindelsen med regionsrådets vedtagelse af forslaget til regional udviklingsplan vedtog regionsrådet også, at planen skal fremlægges i offentlig høring i otte uger fra ca. den 1. februar 2012. På dette tidspunkt udkommer magasinet Dialog nr. 12. Magasinet har netop den regionale udviklingsplan som tema.

 

Kommunaldirektørerne i den administrative styregruppe har tilkendegivet, at Region Midtjylland ikke skal forvente kommunal deltagelse i et eventuelt arrangement i høringsfasen, hvilket står i modsætning til drøftelserne mellem det rådgivende udvalg for regional udvikling og KKR-formanden ved dialogmødet den 5. oktober 2011. I erkendelse af at der allerede har været kommunal involvering og dermed, at behovet i højere grad er rettet mod øvrige regionale aktører, har administrationen ikke forberedt et arrangement men i stedet tænkt i en mediebåret høringsfase.

 

Udgangspunktet for administrationens tilrettelæggelse af høringsfasen har været, at det ikke i så høj grad er indholdet af den regionale udviklingsplan, der skal drøftes, men i højere grad, hvordan visioner og mål indfries.

 

Forslag til indslag i høringsfasen:

 

  • Der udsendes en pressemeddelelse samtidig med udsendelse af en trykt udgave af forslag til regional udviklingsplan til høringsparterne.

  • Der gennemføres en annoncekampagne med information om den regionale udviklingsplan. Annoncerne skifter målgruppe og dermed fokusområde hver uge.

  • På Region Midtjyllands hjemmeside er link til den regionale udviklingsplan på forsiden, og med pressemeddelelse og annoncer i nyhederne. Under regional udviklings del af hjemmesiden udfoldes indholdet af forslaget til regional udviklingsplan. Der opfordres til at give høringssvar. Løbende offentliggøres indkomne høringssvar på hjemmesiden.

  • Der udarbejdes debatoplæg til brug for udvalgsmedlemmerne. Oplægget vil kunne anvendes i forskellige sammenhænge, hvor udvalgsmedlemmerne måtte deltage i høringsperioden.

  • Facebook-profilen www.facebook.dk/fremtidenbegynderher genoplives. Udvalgsmedlemmerne opfordres til at bringe indslag. Administrationen skal gerne bidrage med det, der måtte ønskes i den forbindelse.

 

Hjemmesiden www.fremtidenbegynderher.rm.dk er lukket, da administrationen har konstateret, at den ikke lever op til forventningerne, og af tekniske årsager ikke kan komme til det. Det materiale der lå på siden præsenteres i et baggrundsmateriale, som kan downloades fra Region Midtjyllands hjemmeside.

Beslutning

Punktet blev udsat til næste møde i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling.

 

Henning Gjellerod, Jacob Isøe Klærke og Leif Hornshøj var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-51-71-2011-08

14. Drøftelse af Region Midtjyllands eventuelle deltagelse i det Europæiske netværk Encore

Resume

Encore (Environmental Conference of the Regions of Europe) er et netværk blandt europæiske regioner, hvor deltagerne søger at påvirke og udvikle den miljøpolitiske dagsorden i EU gennem dialog regionerne imellem og med EU’s relevante direktorater.

For Region Midtjylland kan deltagelse i Encore ses som en adgang til at møde andre europæiske regionale politikere, der beskæftiger sig med miljøspørgsmål, og for administrationen som en mulighed for at udvikle opgaver fagligt og knytte bånd, der kan anvendes f.eks. i regi af ansøgninger til EU’s udviklingsfonde. Region Midtjylland har mulighed for at deltage på både politisk og administrativt niveau eller alene på administrativt niveau.

Direktionen indstiller,

at udvalget vedrørende regional udvikling drøfter, om udvalget kan anbefale regionsrådet, at Region Midtjylland deltager i det europæiske netværk Encore, herunder om deltagelsen bør være på både politisk- og administrativt niveau eller alene på administrativt niveau.

Sagsfremstilling

Encore (Environmental Conference of the Regions of Europe) er et netværk blandt europæiske regioner, hvor deltagerne søger at påvirke og udvikle den miljøpolitiske dagsorden i EU gennem dialog regionerne imellem og med EU’s relevante direktorater.

 

Encore er et netværk, der arbejder med Europæiske miljøkonferencer og netværk med baggrund i Europas regioner og samarbejdet i EU. Encore blev etableret i 1993. Det kan nævnes, at det tidligere Vejle Amt var medlem af Encore.
 
Encore arbejder konkret med udveksling af erfaringer om bl.a. miljøspørgsmål, herunder klimatilpasning og CO2 reduktion. Encore søger igennem sit arbejde at implementere EU’s miljøpolitikker, forbedre opmærksomheden på miljøet og bidrage til at sikre en bæredygtig udvikling i regionerne i Europa. Encore kan til dels sammenlignes med samarbejdet i Nordsøkommissionen. I Encore deltager små og store regioner som Jämtland, Bayern, Toscana og Scotland. Der er derfor stor forskellighed i opgaveporteføljen hos de deltagende regioner, men fælles er et ønske om at påvirke den politiske dagsorden i Europa indenfor miljøområdet.
 
Regionernes rolle og størrelser er forskellige rundt omkring i Europa, men fælles er at EU’s politiker, og direktiver påvirker alle regionerne, og regionerne er den bedste platform til at håndtere større miljøspørgsmål.
 
I denne sammenhæng er målet med Encore og de tilhørende konferencer:

 

  • At give politikere og embedsfolk et forum, hvor miljøspørgsmål med regional interesse diskuteres.

  • At forbedre regionernes fælles position og forme den fælles indflydelse til formulering af miljøpolitiker i EU.

 
Konferencerne afholdes med 2½ års mellemrum og har mellem 500 og 1.000 deltagere. Næste konference foregår i Holland i 2012, og konferencerne afsluttes med vedtagelse af en politisk erklæring om de emner, man ønsker at sætte på dagsordenen i den kommende periode.

 
Mellem konferencerne arbejder embedsmænd i netværk, der typisk består af fagfolk, gennem styregruppemøder og virtuelle netværk. Derudover er der nedsat arbejdsgrupper, som arbejder med konkrete problemstillinger som bl.a. klimatilpasning og biodiversitet.
 
I perioden mellem konferencerne kan de regionale politikere mødes for at diskutere politiske emner, hvis der er et særligt behov. Repræsentanter for Encore netværket mødes desuden årligt med EU’s miljøkommissær.
 
Region Midtjyllands rolle i Encore
I relation til Region Midtjyllands opgaver er der overlap med Encores arbejde indenfor bæredygtig regional udvikling, klimatilpasning og miljøet generelt. Administrationen har deltaget i en konference i 2008 for at vurdere indholdet i samarbejdet, og det var tydeligt, at konferencen afdækkede væsentlige nye europæiske trends indenfor det miljøpolitiske og erhvervsudviklingsmæssige område, der satte en dagsorden på blandt andet klimatilpasningsområdet, før den var tydelig i Danmark og Norden. Desuden deltager regionen i en klimagruppe under Encore.


Netværket er et godt supplement til de eksisterende samarbejder i CPMR, Østersøen og Nordsøen, da det er et politisk samarbejdsorgan, der samtidig er orienteret mere direkte imod miljø.
 
Samtidig har Encore medlemskab af den Svenske region Vestre Götaland, som er samarbejdsregion med Region Midtjylland. Samarbejdet kan dermed indgå som en del af den internationale strategi for Region Midtjylland
 
Der kan opstilles følgende to modeller for deltagelse i Encore netværket.
 
Model 1:
Regionen deltager i en styregruppe for Encore, hvor der samarbejdes om emner og udveksling af erfaringer indenfor miljøområdet og klimaområdet. Desuden planlægges konferencen. Deltagelsen giver en platform til deltagelse i udvikling af miljøspørgsmål og samarbejde på tværs af regioner i EU.


Derudover deltager 1-2 politikere i konferencer og planlagte møder ca. hvert 2½ år. Dette vil give regionens politikere mulighed for at følge de europæiske dagsordener på miljøområdet samt opbygge et netværk på tværs af regioner i Europa.
 
Denne model indeholder 2-3 møder årligt for administrationen samt ca. 1 møde årligt for politikere og deltagelse i konference hvert 2½ år.
 
Model 2:
Deltagelse udelukkende på embedsmandsniveau. Der arbejdes i de tværregionale arbejdsgrupper og i styregruppen med henblik på at skaffe ny viden og internationale netværk til Region Midtjylland.
 
Denne model indeholder: 2 møder årligt i de nedsatte arbejdsgrupper.

 

Yderligere information om Encore kan findes på netværkets hjemmeside http://www.encoreweb.org

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende Regional udvikling finder det naturligt, at formanden Gert Schou deltager i mødet med EU kommissær Connie Hedegård den 28. februar 2012 i Bruxelles og i konferencen i netværket den 20. – 22. september 2012 i Assen, Holland. 

 

Henning Gjellerod, Jacob Isøe Klærke og Leif Hornshøj var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-12-11

15. Gensidig orientering

Resume

Indbydelse til Region Midtjyllands energikonference den 2. februar 2012. 

Sagsfremstilling

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

 

Indbydelse til Region Midtjyllands energikonference den 2. februar 2012  

[image]

Regeringen har i november 2011 fremlagt sit udspil til omstilling af Danmark til mere vedvarende energi.

  

Region Midtjylland præsenterer nu en perspektivplan for, hvorledes regionens kommuner, energiselskaber og andre energiaktører samlet kan bidrage til dette mål ved at arbejde målrettet for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland inden 2025.

 

På denne baggrund inviterer Region Midtjylland politikere, embedsfolk, teknikere, videnspersoner og andre nøgleaktører inden for energiområdet til en energikonference torsdag den 2. februar 2012 i Kulturhuset i Skanderborg.

 

På konferencen får du:

 

  • Indblik i regeringens nye energipolitiske udspil

  • Førstehåndsviden om regionens nye ’Perspektivplan for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland i 2025’

  • Adgang til debatten mellem regionens politikere, virksomhedsledere og eksperter om nødvendige tiltag i regionen

  • Mulighed for at give dit bud på, hvad der konkret skal gøres.

 

Tilmelding til konferencen kan ske ved henvendelse til Gitte Karlsen - gitte.karlsen@stab.rm.dk  

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling er indtil videre repræsenteret ved energi konferencen den 2. februar 2012 af Jacob Isøe Klærke og Vagn Larsen.

Tilbage til toppen