Dagsordener og referater for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling

Regionsrådet bevilgede i 2013 i alt 3,4 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne i etableringstilskud til Dansk Produktions Univers i Hedensted.

Dansk Produktions Univers er etableret og designet med det ene formål at fastholde og

udvikle produktionsarbejdspladser i Danmark.

Dansk Produktions Univers' aktiviteter er bl.a. at:

• Fungere som rugekasse for nye produktionsvirksomheder

• Hjælpe etablerede virksomheder med at udvikle deres globale konkurrenceevne gennem optimering af værdikæde, produktion, processer og organisering

• Samle viden om bæredygtig produktion, nye materialer og fremstillingsteknologier

• Styrke videndeling mellem produktionsvirksomheder og den nyeste anvendelige viden

• Levere tværfaglig og kommunal service til virksomheder og iværksættere

• Sikre løbende kompetenceudvikling.

På mødet vil direktør Jeppe Poulsgaard, Dansk Produktions Univers

orientere nærmere om stedet.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik en præsentation af Dansk Produktions Univers ved direktør Jeppe Poulsgaard. Dansk Produktions Univers er et inspirations-, produktions- og videnscenter for både etablerede virksomheder og iværksættere og har til formål at formål at fastholde og udvikle produktionsarbejdspladser i Danmark. Centret hjælper både det lokale og nationale erhvervsliv – til styrkelsen af industriel produktion og vækst.

Der fulgte en drøftelse af centrets betydning for Region Midtjylland, herunder bl.a. samarbejde med erhvervsrådene m.v. og inddragelse af virksomheder bredt i hele regionen.  

Keld Marstrand Christensen og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Oplæg Jeppe Poulsgaard Dansk Produktions Univers

Fremtidens industri er titlen på en målrettet indsats for produktionsvirksomheder i Region Midtjylland. Målgruppen er alle nye og etablerede produktionsvirksomheder, som har et vækstpotentiale.

Indsatsen består af tre initiativer:

• Fremtidens industrielle forretningsmodeller, hvori virksomheder får adgang til strategisk sparring på højt niveau.

• Fremtidens industriinkubatorer, hvori en række parter skal beskrive koncepter for inkubationsmiljøer målrettet industrien.

• Industriens image, som skal profilere betydningen af og potentialerne i produktionsvirksomhederne med henblik på at forbedre industriens image.

Indsatsen understøtter Vækstforums mål om at skabe de bedst mulige eksport- og vækstbetingelser for iværksættere og små og mellemstore virksomheder og løber til ultimo 2014.

Afdelingschef Bent Mikkelsen, Regional Udvikling vil på mødet orientere nærmere om indsatsen.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik et oplæg fra administrationen om fremtidens industri, herunder bl.a. fremtidens industrimodeller og industriinkubatorer. 

Der fulgte en drøftelse af effekterne af den regionale erhvervsfremmeindsats, herunder bl.a.

indsatsen i forhold til at styrke industriens image, så flere unge søger ind på erhvervsskolerne.

Keld Marstrand Christensen og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Oplæg Bent Mikkelsen

”MIDT-Energistrategi” er et fælles projekt mellem de 19 kommuner, en række energiaktører, vidensinstitutioner og Region Midtjylland. Formålet er at bidrage til omstillingen af vores energisystem til vedvarende energi frem mod 2050 ved at opbygge viden, udarbejde fælles strategier og koordinere energiplanlægningen på tværs af kommuner og energiaktører i det midtjyske område.

I projektet arbejder kommunerne og energiaktørerne tæt sammen i tre temagrupper: ”Det vestjyske ressourceområde”, ”Det østjyske bybånd” og ”Det åbne land”. Grupperne arbejder med mulige veje til omstilling af det pågældende geografiske område til vedvarende energi, og undersøger bl.a. teknologi, økonomi, organisering og beskæftigelseseffekter. Kommunal- og regionalpolitikere inddrages i dialogen om muligheder, udfordringer og konsekvenser på tre møder undervejs. En hovedopgave for projektet er at skabe enighed mellem energiaktørerne, kommunalpolitikerne, vidensinstitutionerne m.fl. om fælles mål, strategier, prioriteringer og tværkommunale indsatser. Herved er der større mulighed for at gennemføre en optimal samfundsøkonomisk omlægning til vedvarende energi og at minimere kortsigtede, ukoordinerede tiltag og i nogle tilfælde endog mulige fejlinvesteringer.

Målet er, at der frem mod sommeren 2015 udarbejdes fælles strategi- og handlingsplaner, som efterfølgende kan omsættes til konkrete vedtagne og koordinerede energiplaner hos kommuner, varmeværker, energiselskaber og andre centrale energiaktører.

På mødet vil afdelingschef Henrik Brask Pedersen, Regional Udvikling orientere uddybende om indsatsen.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik et oplæg fra administrationen om strategisk energiplanlægning, herunder bl.a. nationale målsætninger for brug af vedvarende energi og omstrukturering af energisystemet.

Der fulgte en drøftelse af incitamenter i forhold til at satse på grøn energi, bl.a. i forhold til regionens hospitalsbyggerier.  

Keld Marstrand Christensen og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Oplæg Henrik Brask Pedersen

Godkendelse af referat fra møde den 9. april 2014.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 9. april 2014, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, vedlægges til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet framødet den 9. april 2014.

Keld Marstrand Christensen og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Referat_RU090414

I regionsrådets budgetaftaler for 2013 og 2014 er medtaget en hensigtserklæring indeholdende en henstilling til Vækstforum om at iværksætte et erhvervsudviklingsprojekt inden for smart grid (elsystem, hvor produktion, transport og forbrug af el kobles intelligent sammen). Administrationen anmodes ligeledes om at undersøge mulighederne for at iværksætte et smart grid projekt vedrørende regionens bygningsmasse.

Der søges om ialt 1,1 mio. kr. i 2014 til fase 1 af et erhvervsudviklingsinitiativ vedrørende smart grid.

Regionsrådet har i budgetaftalen for 2013 og 2014 formuleret følgende hensigtserklæring: For at styrke erhvervsudviklingen henstilles det til Vækstforum at overveje mulighederne for, inden for energisatsningen, at iværksætte et smart grid projekt, ligesom administrationen anmodes om at undersøge mulighederne for at iværksætte et smart grid projekt vedrørende bygningsmassen i regionen. Ved et smart grid projekt forstås et elsystem, hvor produktion, transport og forbrug af el kobles intelligent sammen.

Administrationen har efter et større researcharbejde, omfattende bl.a. møder med regionale aktører på smart grid området, vurderet et smart grid projekt på hospitalsområdet som det bedste bud på et initiativ. Et sådant initiativ vil såvel kunne gavne den regionale erhvervsudvikling på området som komme den regionale bygningsmasse til gavn.

På den baggrund har administrationen annonceret efter en operatør med tilhørende konsortium til at varetage opgaven og peger på Teknologisk Institut inkl. et konsortium bestående af EnergiMidt, Væksthus Midtjylland og Aarhus Universitet til at varetage opgaven.

I vedlagte projektbeskrivelse, udarbejdet af Teknologisk Institut, er projektet nærmere beskrevet.

Hvis det samlede projekt gennemføres med positivt resultat, vil der opnås følgende effekter:

• Udvikling og demonstration af nye energiprodukter og -løsninger fra virksomheder i regionen med deraf følgende muligheder for erhvervsvækst.

• Energieffektivisering og energistyring på hospitalsområdet med deraf følgende nedbringelse og omlægning af energiforbruget.

Projektet foreslås at forløbe i to faser:

• Fase 1 Forarbejde, hvor energi- og erhvervspotentialet bestemmes nærmere

• Fase 2 Udvikling og demonstration, hvor virksomheder inden for smart grid og energieffektivisering inddrages.

Da det ikke er muligt på det eksisterende grundlag nærmere at kvantificere ovennævnte effekter, foreslås kun projektets fase 1 igangsat på nuværende tidspunkt. Efter gennemførelse af fase 1 vil der være et betydeligt bedre grundlag for at vurdere de erhvervs- og energimæssige muligheder, og det vil være muligt at tilrettelægge kommende initiativer på området mere målrettet.

Projektets fase 1, forarbejdet, som foreslås igangsat nu, indeholder følgende hovedaktiviteter:

• Vurdering af potentialet for fleksibelt elforbrug, energieffektivisering og vedvarende energi på hospitalsområdet i Region Midtjylland

• Opstilling af forretningsmodeller for regionens handel med strøm under hensyntagen til foranstående energiløsninger

• Vurdering af erhvervsudviklingspotentialet ved udvikling og demonstration af nye energiløsninger, herunder identificering af virksomheder i regionen, som kan medvirke i fase 2

Økonomi

Regionsrådets bevilling til fase 1 udgør 1,1 mio. kr. i 2014. Udgifter og finansiering fremgår af tabel 1.

Vækstforum har på sit møde den 10. december 2013 besluttet at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 1,1 mio. kr. i 2014 til fase 1 af erhvervsudviklingsinitiativet vedrørende smart grid.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

Keld Marstrand Christensen og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Projektbeskrivelse Smart Energy i Midten
• Økonomioversigt vedrørende erhvervsudviklingsmidlerne pr. 25.06.14

Foreningen Vestdansk Investeringsfremme (FVI) arbejder for tiltrækning og fastholdelse af flere internationale investeringer og arbejdspladser til Vestdanmark med fokus på hovedområderne: informations- og kommunikationsteknologi, medico- og bioteknologi, vedvarende energi og det maritime Danmark. Hertil kommer en løbende justering i forhold til de regionale styrkepositioner og udviklingsstrategier.

Foreningen har siden sin start i 2007 været med til at sørge for, at ca. 50 % af de udenlandske investeringer, som Invest in Denmark tiltrækker, lander i de vestdanske regioner, mod før ca. 20 % i 2006. I perioden 2007-2013 er det blevet til 3.500 jobs i Vestdanmark.

Der ansøges om støtte til foreningens arbejde i perioden 2015-2018, med en ansøgning om midler til de første to år af perioden, hvorefter de følgende to år vil afhænge af resultaterne af foreningens arbejde.

Foreningen Vestdansk Investeringsfremme (FVI)

FVI blev startet i 2007 af de tre vestdanske regioner Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland samt Invest in Denmark/Udenrigsministeriet. Samarbejdet bygger på en stærk og sammenhængende international profilering og synliggørelse over for udenlandske investorer af de tre regioners spidskompetencer. De regionale styrkepositioner og udviklingsstrategier danner grundlaget for en kontinuerlig udvikling af investeringsfremmeindsatsen og er løbende med til at justere det fokus indsatsen har. Samspillet mellem regionerne og Invest in Denmark er blevet styrket gennem samarbejdet i foreningen.

Foreningen har i dag otte regionale projektledere placeret i vestdanske udviklingsmiljøer. I perioden fra 2007 og frem har indsatsen resulteret i en mere ligelig fordeling af resultaterne i Øst- og Vestdanmark samt givet en fremgang i antallet af investeringer, og dermed arbejdspladser i Vestdanmark. I perioden 2007-2013 er der tiltrukket eller fastholdt 3.500 arbejdspladser i Vestdanmark, heraf 1.334 i Region Midtjylland.

Effekter

Udenlandske virksomheder udgør én procent af alle virksomheder i Danmark, men står for 27 pct. af Danmarks eksport og udgør 19 pct. af alle arbejdspladser i det private erhvervsliv. Disse fakta understreger betydningen af etablering og fastholdelse af udenlandske virksomheder som et jobskabende element i Danmark.

Det overordnede konkrete mål er at skabe eller fastholde i gennemsnit 333 videnstunge arbejdspladser i Vestdanmark om året.

En væsentlig effekt af projektledernes arbejde er sammenbinding og kortlægning af kompetenceklyngerne både i den enkelte region og nationalt. Denne sammenbinding er helt central i forhold til at skabe kritisk masse og danske spidskompetencer, som kan konkurrere internationalt og dermed udgøre et attraktivt valg for internationale investorer.

Konkrete eksempler på investeringer i 2013 i Region Midtjylland kan ses i vedlagte årsrapport side 24.

Aktiviteter 

Tiltrækningen af udenlandske investeringer sker gennem en målrettet markedsføring i udlandet af danske spidskompetencer gennem individuelle møder med udenlandske virksomheder.

De regionale projektledere har bl.a. til opgave at kortlægge de regionale kompetenceklynger, håndtere konkrete investeringsprojekter i forhold til rådgivning og "fact finding-besøg" for potentielle udenlandske investorer samt at yde rådgivning i forhold til yderligere investeringer af udenlandske virksomheder, som allerede har etableret sig i Danmark.

Projektlederne indgår som integrerede medarbejdere i Invest in Denmark, og deres arbejde foregår således i tæt tilknytning til Invest in Denmarks organisation i udlandet.

Invest in Denmarks medarbejdere i Asien, Europa og Nordamerika holder årligt op til 1.500 opsøgende møder i udlandet med udenlandske virksomheder. Ved at have medarbejdere placeret i regionerne i relevante videnmiljøer inden for bl.a. ICT, Life Science og energi og miljø sikres det, at de styrkepositioner og ressourcer, der findes i regionerne, bliver markedsført over for de udenlandske investorer. 

Arbejdet i FVI er med til at understøtte Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, herunder i den overordnede målsætning om at udnytte de globale muligheder via udenlandske investeringer. Herudover bidrager foreningen konkret på specifikke indsatsområder til at tiltrække relevante virksomheder til at etablere sig i Region Midtjylland.

Der findes betydende fødevaremiljøer i alle tre vestdanske regioner (Vejen- og trekantområderne i Syddanmark, fiskeindustrimiljøet i Nordjylland, Aarhus og Foulum i Midtjylland) Vækstforums kommende strategi på fødevareområdet vil bl.a. fokusere på en dansk fødevareklynge med Region Midtjylland som centrum. Dette har bl.a. givet støtte til at etablere Danish Food Cluster. Virksomhedernes ambitioner er internationale, og Region Midtjylland vil i FVI arbejde for, at fødevareområdet bliver en del af foreningens strategi i samspil med Invest in Denmark, og drøfte mulighederne for at tildele området øgede ressourcer.

Region Midtjylland vil således forelægge FVI et forslag til drøftelse i bestyrelsen om at skabe øget fokus og afsætte flere ressourcer til fødevareområdet - evt. gennem ansættelse af en regional projektleder med dette fokusområde. 

Økonomi

FVI er finansieret til og med 2014. Bestyrelsen for foreningen besluttede på sit møde den 20. marts 2014 at ansøge om videre finansiering hos vækstforaene i de tre vestdanske regioner. 

Region Midtjylland søges om i alt 6,6 mio. kr. i 2014. Bevillingen udmøntes med 3,3 mio. kr. i 2015 og 3,3 mio. kr. i 2016. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel 1.

* Egenkapitalen forventes at være på ca. 5 mio. kr. ved udgangen af 2016.

Regionernes finansiering fordeles på baggrund af regionernes størrelse (indbyggertal).

Endvidere trækker FVI på ydelser fra Udenrigsministeriets/Invest in Denmark. Værdien af disse ydelser anslås til en værdi af ca. 4 mio. kr. om året. 

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Keld Marstrand Christensen og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Årsrapport 2013 Foreningen Vestdansk Investeringsfremme (FVI)
• Pressemeddelelse om Foreningen Vestdansk Investeringsfremme (FVI)
• Økonomioversigt vedrørende erhvervsudviklingsmidlerne pr. 25.06.14

Regionsrådet bevilgede i 2009 i alt 4,7 mio. kr. til projekt Hold Fast. Projektet er støttet med 22,5 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond 2007-2013 under den konkurrenceudsatte pulje.

Projektet er et fællesprojekt mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland og har haft til formål at fastholde unge i ungdomsuddannelserne. Projektet er afsluttet med udgangen af 2013, og det har været en stor succes med mere end 20.000 deltagere i alt fordelt på mere end 300 forskellige aktiviteter inden for seks indsatsområder. Begge regioner er nu tættere på 95 % målsætningen end før projektstart, og frafaldet er mindsket betragteligt.

Imidlertid blev bevillingen fra socialfonden ikke så stor som budgetteret, hvorfor der er behov for en tillægsbevilling fra Region Midtjylland fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på i alt 500.000 kr. Region Syddanmark har givet en tilsvarende tillægsbevilling.

Regionsrådet bevilgede 4,7 mio. kr. i 2009 til projektet Hold Fast, et samarbejdsprojekt mellem regionerne Syddanmark og Midtjylland.

Projektet har et samlet budget på 46,7 mio. kr., hvoraf Den Europæiske Socialfond bidrager med 22,5 mio. kr., og den danske stat bidrager med 11,6 mio. kr. fra puljen til medfinansiering af projekter under Den konkurrenceudsatte pulje.

Den konkurrenceudsatte pulje udgøres af en del af den danske socialfondsbevilling, der udmøntes centralt, og bevilges af Danmarks Vækstråd. På grund af mangel på midler blev bevillingen fra socialfonden godt 800.000 kr. mindre end forventet, hvorfor der anmodes om en tillægsbevilling fra de to regioner.

Region Syddanmark har allerede samlet bevilget i alt 5 mio. kr., hvorfor der er behov for en tillægsbevilling fra Region Midtjylland på op til 500.000 kr., således at Region Midtjyllands bevilling vil udgøre i alt 5,2 mio. kr.

Målgruppen for projekt Hold Fast udgør næsten halvdelen af en ungdomsårgang i Danmark, hvilket gør det til et af de større projekter. Mere end 20.000 unge fra Region Syddanmark og Region Midtjylland har siden sommeren 2009 deltaget i mere end 300 projektaktiviteter, der har haft til formål at lette overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse samt styrke fastholdelsen og gennemførelsesprocenten.

Ca. 2.500 medarbejdere fra 160 projektpartnere har været direkte involveret i projekt Hold Fast. Begge regioner er i dag tættere på 95 % målsætningen end ved projektstart, og frafaldet er mindsket betragteligt.

Erfaringerne fra projekt Hold Fast er helt klart, at den personlige kontakt og mødet med de unge har stor betydning for de unges forbliven i uddannelsessystemet. Det handler kort sagt om at ville de unge, at tage dem alvorligt og finde individuelle løsninger på deres udfordringer. Når fagpersoner på tværs af arbejdsfelter, ansvarsområder og institutionsgrænser går sammen i en fælles indsats, giver det resultater, og det er netop tilfældet med de partnerskaber, der er skabt mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne i Hold Fast. Når den gode overdragelse og modtagelse virker, dvs. samarbejdet mellem institutionerne om den unge, så bliver de unge i uddannelsessystemet. 

Hold Fast er først og fremmest blevet en succes, fordi de mange partnere i projektet har indgået i partnerskaber og vist vilje til at ville omsætte ideer i store og små konkrete indsatser. Netop opmærksomhed på de små ændringer, der kan gøre en forskel, har været et kendetegn for Hold Fast. Evalueringen viser, at stort set alle indsatser kan anbefales fuldt ud, og at talrige initiativer er blevet videreført i institutionernes eget regi efter projektets afslutning. 

Økonomioversigt

Budget og finansiering af tillægsbevillingen fremgår af nedenstående tabel 1.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Keld Marstrand Christensen og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Evaluering af Hold Fast
• Økonomioversigt vedrørende erhvervsudviklingsmidlerne pr. 25.06.14

Der er iværksat projekter for 1,8 mia. kr. (inklusiv medfinansiering). Projekterne er sat i gang via resultatkontrakter med de operatører, som gennemfører aktiviteter til fremme af regionens erhvervsudvikling.

Der er pr. 1. marts 2014 sket en opfølgning på de iværksatte initiativer. Det overordnede indtryk er, at de regionale erhvervsfremmemidler afvikles planmæssigt med mindre afvigelser bl.a. i form af projektforlængelser. Operatørerne har redegjort for afvigelserne. Da strukturfondsprogramperioden nærmer sig sin afslutning, forventes der ganske få ændringer af resultatkontrakter frem mod projekternes afslutning.

Regionsrådet kan efter indstilling fra Vækstforum, jf. lov om erhvervsfremme, medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Aktiviteterne styres via resultatkontrakter indgået mellem selvstændige juridiske enheder og regionsrådet.

Der er indgået resultatkontrakter inden for handlingsplanens otte indsatsområder:

energi og miljø, fødevarer, velfærdsinnovation, turisme, innovation og forretningsudvikling, digitalisering, iværksætteri og uddannelse og kompetenceudvikling.

Projekter inden for området digitalisering er afsluttet før resultatkontaktopfølgningen pr. 1. september 2013, og er derfor ikke en del af denne opfølgning.

Resultatkontrakterne specificerer, hvilke mål og krav der skal opfyldes inden for en given periode og givne budgetmæssige rammer. Der foretages halvårlige opfølgninger pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til regionsrådet.

Afrapportering om mål og resultatkrav udarbejdes af de operatører, som regionsrådet har indgået resultatkontrakt med. Administrationen har sammenfattet operatørernes afrapportering pr. 1. marts 2014 i en statusrapport, der vedlægges som bilag.

Den overordnede vurdering er, at initiativerne under de respektive indsatsområder afvikles planmæssigt, og at erhvervsfremmeaktørerne vurderer at kunne opfylde mål og resultatkrav ved kontraktens ophør.

Da strukturfondsperioden er på vej mod sin slutning, slutter projekterne løbende. Efter programperiodens afslutning vil en samlet evaluering blive fremlagt for regionsrådet.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 14. maj 2014.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Keld Marstrand Christensen og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Samlet økonomi opfølgning marts 2014
• Aktivitetsopfølgning marts 2014

Kommunerne skal høre Region Midtjylland om indvinding af råstoffer uden for de i råstofplan 2012 udlagte råstofgraveområder, inden der træffes afgørelse efter råstofloven, idet regionsrådet skal tillade, at der indvindes råstoffer uden for de udlagte områder. Vejdirektoratet har i forbindelse med anlæg af Holstebro Motorvejen indtil videre søgt om råstofindvinding på et areal ved Aulum uden for udlagt råstofgraveområde.

Råstofindvinding uden for udlagte råstofgraveområder - Råstofplan 2012

Når kommunerne i regionen modtager ansøgninger om indvinding af råstoffer uden for de i Råstofplan 2012 udlagte råstofgraveområder, skal kommunerne høre Region Midtjylland, inden der træffes afgørelse efter råstofloven, idet regionsrådet skal tillade, at der indvindes råstoffer uden for de udlagte områder. Forannævnte fremgår af råstofplanen retningslinjer jævnfør bilag 1. 

Regionsrådet vedtog på sit møde den 17. december 2008 vedrørende behandlingen af henvendelser om råstofindvinding uden for udlagte områder, at

• administrationen, såfremt det fremsendte ligger inden for intentionerne i råstofplanen eller strategi for jordforurening, meddeler afsenderen dette

• administrationen, såfremt det vurderes, at der er uoverensstemmelse mellem det fremsendte og råstofplan eller strategi for jordforurening, tager initiativ til en dialog herom med afsenderen, idet Forretningsudvalget orienteres herom

• resultatet af dialogen, i tilfælde af fortsat uoverensstemmelse, forelægges Regionsrådet til beslutning.

Høringen foregår ved, at kommunen fremsender et udkast til tilladelse til råstofindvinding i det aktuelle areal, herunder vilkår for efterbehandling.

Ansøgning om råstofindvindingstilladelse fra Herning Kommune

Administrationen har modtaget en anmodning fra Herning kommune den 8. maj 2014 med bilag i form af et udateret udkast til råstofindvindingstilladelse, hvor der meddeles tilladelse til indvinding på 180.000 m3 sand og grus årligt uden for udlagt graveområde i perioden januar 2015 til december 2018.

Når regionen har modtaget et sådant udkast, vil administrationen vurdere, om

der vil kunne gives en accept til indvinding uden for udlagt råstofgraveområde, eller om

det vurderes, at anmodningen er så omfattende, at den kræver et tillæg til gældende råstofplan.

I første tilfælde vil anmodningen behandles administrativt umiddelbart efter forretningsudvalgets møde jævnfør bilag 2. I sidste tilfælde skønnes en sagsbehandlingstid op mod 1½ år.

I begge tilfælde vil der kunne klages over regionsrådets afgørelse med den konsekvens, at processen forsinkes.   

Af redegørelse til retningslinije 2 i Råstofplan 2012 fremgår:

”Uden for råstofgraveområderne kan der i ganske særlige tilfælde gives råstoftilladelse.

Mulighederne for at åbne nye mindre grave uden for råstofgraveområderne er således begrænsede, og vil i hvert enkelt tilfælde kræve en særlig begrundelse. Det kunne være tilfælde, hvor der er særlige samfundsøkonomiske hensyn, eller hvis der findes råstoffer til særlige formål, som ikke kan tilgodeses indenfor råstofgraveområder. Eksempelvis hvis der søges om indvinding af et sjældent eller værdifuldt råstof, kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter eller andre definerede anlægsprojekter".  

Det er administrationens vurdering, at der i dette tilfælde er tale om et ganske særligt tilfælde, idet

• materialerne skal bruges til nærliggende motorvejsbyggeri

• det aktuelle område delvis vil kunne erstatte materialer fra omkringliggende grusgrave, hvorved lastbiltrafikken reduceres betydeligt

• der samlet er tale om ca. 700.000 m3

• indvinder søger om tilladelse indtil udgangen af 2018, dvs. indvinding vil skulle foregå i knap fire år

• indvindingen derved vil opfylde kriteriet med kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter. 

Motorvejsprojektet forventes at være etableret inden udgangen af 2018. 

Vejdirektoratet oplyser, at der kan forventes yderligere ansøgninger om råstofindvinding uden for udlagt råstofgraveområde. Administrationen er vidende om, at Holstebro Kommune også har modtaget en ansøgning uden for udlagt råstofgraveområde.

Private entreprenører har tilkendegivet, at der også fra deres side kan forventes ansøgning om råstofindvinding uden for udlagt råstofgraveområde i forbindelse med mulig leverance til motorvejsanlægget.

Områderne bliver medtaget ved en revision af gældende Råstofplan 2012, det vil sige i Råstofplan 2016 jævnfør retningslinje 2 i bilag 1.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Keld Marstrand Christensen og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Råstofplan 2012 - Bilag: Retningslinjer for den fremtidige råstofforsyning
• Udkast til svar til Herning Kommune vedr. ansøgning til indvinding af sand

Et stort flertal i Folketinget er den 26. juni 2013 i ”Aftale om rammer for justering af kommunalreformen” blevet enige om en række initiativer, som skal bidrage til en smidigere og mere effektiv offentlig sektor. Inden for miljøområdet er det aftalt, at kompetencen til at udstede godkendelser til råstofindvinding flyttes fra kommunerne til regionerne.

Den nødvendige ændring af Råstofloven blev vedtaget i Folketinget den 10. april 2014, og opgavejusteringen gennemføres den 1. juli 2014.

Administrationen fremlægger forslag til procedure for regionens behandling af ansøgninger om råstofindvinding. Administrationen fremlægger forslag til procedure for VVM behandling (Vurdering af Virkninger på Miljøet) af råstoftilladelser.

Med kommunalreformens ikrafttræden i 2007 blev de daværende amters opgaver inden for råstofområdet opdelt:

Regionerne fik opgaven med at kortlægge nye råstoffer og lave en plan for udnyttelse af råstoffer – senest i form af ”Råstofplan 2012 for Region Midtjylland”. I denne plan er der udlagt en række områder, inden for hvilke der kan gives tilladelse til indvinding af råstoffer.

Kommunerne fik opgaven med at modtage ansøgninger om indvinding af råstoffer og meddele tilladelse – på vilkår – til råstofindvinding.

I forbindelse med justering af kommunalreformen blev det inden for miljøområdet aftalt, at kompetencen til at udstede godkendelser til råstofindvinding flyttes fra kommunerne til regionerne. Denne opgavejustering skal understøtte en øget faglighed i indsatsen.

De nødvendige lovændringer er vedtaget, og opgavejusteringen gennemføres den 1. juli 2014. De opfølgende cirkulærer og vejledninger er under udarbejdelse.

Med lovændringen er det således regionsrådene, der skal udstede tilladelser til råstofindvinding på land, føre tilsyn med meddelte vilkår i forbindelse med en tilladelse, samt godkende grave- og efterbehandlingsplaner efter Råstofloven og behandle tilladelser efter VVM-cirkulæret.

Administrationen foreslår vedrørende til procedure for behandling af ansøgninger om indvinding af råstoffer, at

• administrationen træffer afgørelse i sagen, såfremt ansøgningen ligger inden for intentionerne i råstofplanen, og når berørte parter, herunder pågældende kommune, ikke har væsentlige bemærkninger til ansøgningen

• administrationen tager initiativ til en dialog med berørte parter, såfremt det vurderes, at der er uoverensstemmelse mellem det ansøgte og råstofplanen, idet Forretningsudvalget orienteres herom, (min. to gange i hver valgperiode)

• resultatet af dialogen, i tilfælde af fortsat uoverensstemmelse, forelægges regionsrådet til beslutning

• administrationen, såfremt det vurderes, at det ansøgte ikke vil påvirke miljøet væsentligt, afgør, at der ikke skal udarbejdes en VVM redegørelse

• administrationen, såfremt det vurderes, at det ansøgte vil påvirke miljøet væsentligt, forelægger sagen for regionsrådet til beslutning om udarbejdelse af en VVM redegørelse

• forannævnte procedure er indarbejdet i udkast til ”Delegerings- og kompetencefordelingsregler i Region Midtjylland – juni 2014” (vedlagt som bilag - ændringer er på side 12).

I forhold til administration af råstofloven før 2007, i amternes tid, er der en væsentlig administrativ ændring. Før 2007 varetog amterne al lovgivning i det åbne land – bl.a. Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven, Vejloven, Vandforsyningsloven, Museumsloven, Lov om VVM og Råstofloven.

Som det bliver pr. 1. juli 2014 vil regionens lovansvarsområde alene være Råstofloven og Lov om VVM. Kommunerne varetager alle andre lovområder i det åbne land. Det er derfor i denne forbindelse af afgørende betydning, at regionen fortsat har et velfungerende samarbejde med kommunerne.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Keld Marstrand Christensen og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Udkast til bekendtgørelse om ansøgning om råstofindvinding
• Cirkulære om regionsrådenes behandling af ansøgninger
• Udkast til VVM -bekendtgørelse
• Udkast til Delegerings - og kompetencefordelingsregler - juni 2014

Fire teatre i Region Midtjylland ansøger om tilskud til første fase af et treårligt projekt om integrering af scenekunst i folkeskolen. Den aktuelle anledning til projektet er den nye folkeskolereform, der åbner for et udvidet samarbejde mellem skole og kultur – og fritidsliv.

Det samlede budget for projektets første fase er 868.000 kr. Der søges om i alt 355.000 kr. i 2014.

Fire teatre i Region Midtjylland har taget initiativ til et projekt om integrering af scenekunst i skolernes hverdag og elevernes læring. De fire teatre er Teaterhuset Filuren, Aarhus, Opgang 2, Aarhus, Syddjurs Egnsteater og Limfjordsteatret, Nykøbing Mors, der sammen med Morsø Kommune også har Skive Kommune som arbejdsområde. Teaterhuset Filuren er projektets koordinator.

De fire teatre vil indlede et samarbejde med udvalgte folkeskoler om scenekunstaktiviteter og anvendelse af scenekunstneriske kompetencer i andre fag. På tværs af partnerskaberne vil teatrene arbejde med videndeling og fælles metodeudvikling.

Den aktuelle anledning til initiativet er den nye skolereform, der bl.a. indeholder bestemmelser om i højere grad at inddrage kultur og kunst i undervisningen.

Formål 

Formålet med det treårige projekt er i følge ansøgningen ”at skabe viden om, og konkrete praktiske erfaringer med, at gøre scenekunst til en mere integreret del af skolernes hverdag. Vi vil i samspil med skoler undersøge og udvikle veje, metoder og tiltag, som gør skoleelevers møde med teater og dans mere engagerende, involverende og kvalificeret i forhold til en ejerskabsfølelse og forståelse af de scenekunstneriske udtryksformer. Dette vil vi gøre både ved at arbejde med at klæde lærere og elever bedre på til mødet med det professionelle scenekunstudtryk, og ved at arbejde med at lade eleverne udtrykke sig selv og være skabende indenfor de scenekunstneriske udtryksformer samt endvidere undersøge og udvikle hvor og hvordan vores scenekunstneriske faglighed kan indgå som redskaber og metode i andre fag i skolen.” 

Metode

Projektet handler om at skabe aktiviteter, der er integreret i skolernes hverdag og undervisning. Der er i følge ansøgningen tale om ”bæredygtige tiltag og modeller, som bringer skole og scenekunst tættere sammen i praksis” og som derfor skal udvikles i en tæt dialog mellem skole og teater. På den baggrund vil der blive etableret partnerskaber mellem de deltagende teatre og en række folkeskoler. Ifølge planen vil der foreløbigt deltage 16 skoler fra Aarhus, Horsens, Favrskov, Skive og Syddjurs Kommuner.

Projektets første fase – fase 0 

For projektets første fase har de fire teatre to fælles fokuspunkter, som de har formuleret således:

• ”Hvordan gør vi kunstproduktet relevant og nærværende ind i elevernes læringsperspektiv? Hvordan skaber vi kvalitative læringstiltag med værket som omdrejningspunkt? Hvad enten det handler om at kvalificere deres oplevelse af professionelle teaterforestillinger eller om scenekunstneriske forløb, hvor de selv er udøvende og skabere af et værk.”

• ”Hvordan kan vi – med vores scenekunstneriske faglighed – spille kvalitativt ind med redskaber og metoder i elevernes læringsperspektiv inden for andre fag?”

Projektet indeholder således en række forløb med kunstproduktet som omdrejningspunkt. Disse omfatter workshops (for lærere og for elever) i tilknytning til konkrete teaterforestillinger, blogs og digitaliserede dramaforløb, selvstændigt arbejde med scenekunstneriske forløb, drama- og instruktørkurser for lærere m.v.

Tilsvarende planlægges forløb med scenekunstfagligheden som redskab og metode inden for andre fag. Der er for eksempel tale om personlig præsentationsteknik, scenisk og digtal/filmisk historiefortælling, brug af sociale medier, ”Visual Thinking Strategies”, m.v.

Videndeling 

Videndelingen mellem de deltagende teatre og skoler sker bl.a. ved kick-off seminar for de deltagende skoler med en introduktion af de planlagte projekter, gensidige besøg og erfaringssamtaler samt afprøvning af samme typer af aktiviteter hos deltagerne. Derudover nedsættes et advisory board med kapaciteter inden for lærings- og kreativitetsforskning samt scenekunst m.v. Videndelingsaktiviteterne sker i samarbejde med Scenekunstnetværket i Region Midtjylland.

Økonomi 

Budget og finansiering af projektet fremgår af nedenstående tabel 1.

* En del af denne post går til nedbringelse af skolernes betaling for de scenekunstneriske fagpersoner, der indgår i projekterne. I øvrigt betaler skolerne selv for deres medvirken i projekterne.

De anslåede tilskudsbeløb for projektets kommende faser er 600.000 kr. i perioden 2015-2016 og 630.000 kr. i perioden 2016-2017.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Keld Marstrand Christensen og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Scenekunsten ind i skolen og skolen ind i scenekunsten
• Budget og finansiering Scenekunsten ind i skolen
• Økonomioversigt vedr. kulturudviklingsmidlerne pr. 25. juni 2014

VIA University College, Læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum ansøger om 250.000 kr. fra den regionale udviklingspulje til uddannelsesområdet til at udvikle og afholde et uddannelsesfolkemøde i Nr. Nissum.

VIA University College, Læreruddannelsen og HF Nørre Nissum har i anledning af den danske folkeskoles 200 år ansøgt regionsrådet om 250.000 kr. fra den regionale udviklingspulje til uddannelsesområdet.

Formålet er at udvikle og gennemføre et uddannelsesfolkemøde, som i år tager udgangspunkt i folkeskolens 200 år; men som i det omfang projektet viser sig at blive en succes, vil kunne have være samlingspunktet for en årlig, samlet uddannelsespolitisk drøftelse af relevante temaer.

I 2014 vil mødet kunne danne rammen om en regional drøftelse af de uddannelsespolitiske udfordringer på uddannelsesområdet i Region Midtjylland, og således indgå i arbejdet med den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som forventes vedtaget medio 2015.

Uddannelsesfolkemøde 2014

Uddannelsesfolkemødet forventes afviklet over to dage - den 3. og den 4. oktober 2014.

3. oktober 2014: Uddannelsespolitisk drøftelse - uddannelse i Region Midtjylland.

Denne del af mødet vil indgå i forberedelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

4. oktober 2014: Debat om Folkeskolens formålsparagraf anno 2014, herunder inklusion i skolesystemet, den nye skolereform - muligheder og begrænsninger.

Økonomi

Budget og finansiering af uddannelsesfolkemødet fremgår af nedenstående tabel 1.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Keld Marstrand Christensen og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Økonomisk oversigt vedr. udviklingspulje til uddannelse

Siden Region Midtjylland i 2009 indtrådte i projektgruppen til forbedring af badesikkerheden på Vestkysten, er antallet af drukneulykker generelt faldet til et historisk lavt niveau. Således var det gennemsnitlige antal druknede i Danmark i perioden fra 2001 og til og med 2009 på 67 personer pr. år, og tallet for 2010 var 48 personer og i 2011 var tallet 43 personer. I 2010-2011 var der ingen drukneulykker på vestkysten i Region Midtjylland. De officielle tal for 2012 og 2013 er endnu ikke offentliggjort, men en foreløbig opgørelse viser, at der i perioden frem til i dag kun har været få drukneulykker på hele vestkysten.

Med baggrund i fem tragiske drukneulykker på vestkysten i 2009, besluttede regionsrådet i forbindelse med den politiske aftale om regionens budget for 2010, at indgå i et samarbejde om at højne badesikkerheden på vestkysten. Initiativet tager udgangspunkt i den erhvervsmæssige satsning på turisme.

Region Midtjylland har i samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi og vestkystkommunerne Ringkøbing/Skjern, Holstebro, Lemvig og Thisted (Region Nordjylland) indgået i en projektgruppe, der siden oktober 2009 har arbejdet med forbedring af badesikkerheden. Trygfonden er indgået som en aktiv samarbejdspartner i arbejdet.

Som optakt til samarbejdet i projektgruppen var Region Midtjylland vært ved et temamøde om badesikkerhed og beredskab den 27. november 2009, som projektgruppen havde indkaldt til, og hvor 25 relevante partnere/kompetencer omkring badesikkerhed og beredskab, var repræsenteret for at bidrage med oplæg og forslag til forbedring af badesikkerheden.

Med udgangspunkt i input fra temamødet udarbejdede projektgruppen en rapport/handleplan for 2010 med følgende aktiviteter, som alle er gennemført: 

• Udsendelse af informationspjece ”Information om badesikkerhed” til alle sommerhusejere i de fire kommuner med opfordring til at ophænge informationen i sommerhuset.

• Nummerering af redningsposter og redningsveje.  

• Forsøg med flydetov til badesikring ved Thorsminde. 

• Kommunikation til medierne. 

• Konceptudvikling for Fremtidens Strand.

Projektgruppens arbejde for højnelse af badesikkerheden er sket gennem koordinering og samarbejde for ensartet standard vedrørende afmærkning, redningsmateriel, information og kommunikation om badesikkerhed.

Af andre aktiviteter og tiltag som projektgruppen har gennemført eller bidraget til, kan nævnes:

Strandnummerering i Danmark - Med afslutning i 2013 er der blevet gennemført en strandnummerering på alle kystvendte strande. Der pågår fortsat arbejde med at få strandene ved fjorde og søer nummereret.

Badesikkerhedskonference og Fremtidens Strand - I juni 2010 afholdt Region Midtjylland en konference med fokus på badesikkerhed og fundament til arbejdet med Fremtidens Strand.

Forsøg med flydetov i Thorsminde videreføres - Erfaringerne med flydetovet i Thorsminde videreføres i Thyborøn og ved Høfte Q ved Fjaltring.

Årlige sæsonstartsmøder - Der gennemføres årlige sæsonopstartsmøder i projektgruppen for koordinering af nye tiltag, erfaringsudveksling, inspiration og information til omverdenen.

Kommunikation og pressedækning

Projektgruppen har haft meget fokus på kommunikation til omverdenen, og der har fra starten været en meget stor pressebevågenhed såvel regionalt som nationalt. Projektgruppen har endvidere udsendt en række pressemeddelelser. 

Reduktionen i antallet af drukneulykker kan ikke alene tilskrives den større indsats omkring badesikkerhed, men det er projektgruppens opfattelse, at de gennemførte initiativer og den store pressebevågenhed har haft en positiv effekt. Ifølge Trygfonden er der blevet mere bevågenhed og interesse omkring vand og sikkerhed.

Økonomi

Region Midtjylland har deltaget i projektgruppen og haft værtskab for temamøde, konference, pressemeddelelser, samt bidraget til udviklingsaktiviteter i samarbejde med Trygfonden om Fremtidens Strand. Regionen har ikke haft større udgifter i forbindelse med indsatsen for forbedring af badesikkerhed.

Indsatsen i 2014 og fremadrettet i forhold til Region Midtjylland vil være fortsat at deltage i projektgruppen og samarbejdet mellem kommunerne og Midt- og Vestjyllands Politi om forbedring af badesikkerheden.

Vækstplanen for turisme og badesikkerhed og Fremtidens Strand

I udmøntningen af regeringens vækstplan for turisme, og herunder indsatsområdet Kyst og naturturisme vil Region Midtjylland fortsat i samarbejde med relevante partnere, spille en aktiv rolle i at holde fokus på badesikkerhed og videreudvikling af Koncept for Fremtidens Strand.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om effekten af indsatsen for badesikkerhed på Vestkysten til efterretning.

Keld Marstrand Christensen og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Rapport Druknedødsfald 2001-2011

Der vil i de kommende år komme udviklingsprojekter til politisk godkendelse på tværs af værdikæderne indenfor erhvervsudviklingen i fiskeri- og akvakultursektorerne. Derfor orienteres udvalget om mulighederne for medfinansiering via den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2014-2020 og samarbejdet med Region Nordjylland om at få afklaret relevante udviklingsindsatser i regi af den vestdanske samarbejdsaftale.

Europæiske Hav- og Fiskerifond 2014-2020

NaturErhvervstyrelsen har sendt udkast til nationalt program for den europæiske hav- og fiskerifond 2014-2020 (EHFF) i høring frem til den 10. juni 2014.

EHFF vil i perioden 2014-2020 gennem de nationale programmer kunne udmønte EU-medfinansiering til indsatser og projekter, der fremmer den europæiske hav- og fiskeripolitik, der balancerer hensynet til miljø, natur og behov for vækst og beskæftigelse indenfor fiskeri- og akvakultursektorerne.

Det er administrationens vurdering, at NaturErhvervstyrelsens udkast til nationalt program spiller godt sammen med de fødevare- og bioøkonomitiltag, regionsråd og vækstforum for Region Midtjylland allerede har sat i gang, og som administrationen ser behov for ud i fremtiden, herunder i forlængelse af nedenstående samarbejde med Region Nordjylland.

Udkastet tager endvidere højde for de erfaringer, administrationen har opbygget under sidste periode 2007-2013, og det tager højde for samspillet med de øvrige tre nationale programmer for ESI-fondene (Landdistriktsfonden samt Regional- og Socialfonden) og partnerskabsaftalen på tværs af alle fire fonde for perioden 2014-2020.

Udkastet konstaterer, at der først er politisk stillingtagen i regeringens Økonomiudvalg til nedsættelsen af lokale fiskeri aktionsgrupper (FLAG) i Danmark i perioden 2014-2020, når der senere på sommeren 2014 er klarhed over den danske tildeling under EHFF-budgettet.

Administrationen ser behovet for tilbagemeldinger af mere teknisk karakter, og administrationen har derfor sendt bilagte administrative høringssvar til NaturErhvervstyrelsen, hvor administrationen forsøger at få præciseret, at teksterne i højere grad i underpunkterne indeholder nogle af de værdier og hensyn, der er indeholdt i præamplerne, da disse bør lægges til grund, når de egentlige ordninger skal udmøntes.

Vestdansk samarbejde om fiskeri og akvakultur

Administrationerne i Region Nordjylland og Region Midtjylland har i vinteren 2014 igangsat en proces med eksterne parter om afklaring af de udviklingsbehov, der findes på tværs af hele værdikæden i henholdsvis fiskerierhvervet og akvakulturerhvervet i Danmark.

Processen skal munde ud i konkrete initiativer og projektforlag, der bør gennemføres på kort, mellem og lang sigt, og for hvert projekt/initiativ afklares deltagerkredse, forslag til finansieringskilder mv.

Processen gennemføres i regi af aftalen om vestdansk samarbejde, men har en national deltagerkreds ligesom NaturErhvervstyrelsen deltager aktivt i processen bl.a. med ekspertise om finansieringsmulighederne under det nationale Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP) og den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Nogle af de udviklingsaktiviteter, processen anviser, kan forventeligt hente medfinansiering via FoodNetwork (Fødevaresektorens Innovationsnetværk), der har ny bevilling fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen i de kommende fire år fra 1. juli 2014.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om udvikling af fiskeri og akvakultur til efterretning.

Keld Marstrand Christensen og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Region Midtjyllands administrative høringssvar om nationalt program for EHFF 2014-2020

Forretningsudvalget har besluttet, at de politiske udvalg i særlige situationer kan vælge at benytte sig af muligheden for at kunne afvikle møde med videodeltagelse af et eller flere medlemmer.

Forretningsudvalget besluttede på møde den 22. april 2014, at de enkelte rådgivende - og midlertidige udvalg skal tage stilling til, om de undtagelsesvis vil kunne benytte sig af muligheden for at kunne afvikle møder med videodeltagelse af et eller flere medlemmer.

For at kunne afholde et møde med videodeltagelse af et eller flere medlemmer skal mødet afholdes i et særligt videokonferencelokale. Der findes enkelte videokonferencelokaler i regionshusene, på regionshospitalerne og regionspsykiatrien samt på de sociale tilbud.

Hvis et udvalgsmedlem kun ønsker at deltage i en del af mødet via video, eksempelvis for at høre et oplæg, er det muligt uden, at mødet afholdes i et videokonferencelokale, men det vil dog medføre en forringelse af lyden for den, der deltager via video.

Selve afholdelsen af et videomøde forudsætter en stabil og god netforbindelse. Videomøder kan ikke afholdes succesfuldt via mobilnettet, men skal køre via en wi-fi eller anden stabil netværksforbindelse.

For at kunne anvende videomøder skal man have installeret og afprøvet programmet "Jabber" på iPad. De regionsrådsmedlemmer, der måtte ønske det, kan få installeret Jabber og få en instruktion i anvendelsen af programmet i forbindelse med et regionsrådsmøde.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede muligheden for afholdelse af videomøder, og ønskede begrænset brug af videomøder. Udvalget anbefalede:

• at deltagelse i udvalgsmøder af et eller enkelte udvalgsmedlemmer via video sker undtagelsesvist og kun i særlige situationer, hvor udvalgsmedlemmet ellers ikke vil have mulighed for at deltage i mødet,

• at deltagelse via video på udvalgsmøderne skal som udgangspunkt være planlagt, da det kræver facilitering af nødvendigt videokonferenceudstyr herunder rette mødelokale,

• at deltagelse via video bør undgås, når udvalget har møder udenfor Regionshuset Viborg, og

• at deltagelse via video med fordel kan benyttes af eksterne oplægsholdere, der ellers ikke vil have mulighed for at deltage i mødet.

Keld Marstrand Christensen og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

Kattegatforbindelsen

Poul Erik Christensen orienterede kort om møde med trafikministeriet vedrørende Kattegatforbindelsen.

ENCORE-netværket

Morten Flæng orienterede kort om sin deltagelse på ENCORE-konference i maj 2014, og tilføjede, at der på næste udvalgsmøde i august vil der være et oplæg omkring ENCORE-konferencen og om ENCORE-netværket generelt.

Keld Marstrand Christensen og Anders Vistisen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.