Dagsordener og referater for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling
til
mødet i
den 12. august 2015 kl. 14:00
i Agro Business Park, Niels Pedersens Alle 2, 8830 Tjele
Der var afbud fra Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen.
Mødet blev hævet kl. 16.15.
1. Temadrøftelse om fødevarer #
Sagsfremstilling
Den seneste vækstpartnerskabsaftale mellem regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland peger entydigt på en særlig rolle til Region Midtjylland på fødevareområdet. Region Midtjylland har - med afsæt i de erfaringer og partnerskaber, som er opbygget gennem Vækstforums fødevaresatsning, en særlig rolle i forhold til udviklingen af den danske fødevareklynge. Det er på én gang en bekræftelse af, at Region Midtjylland har udviklet sig til at være centrum for fødevareinnovation i Danmark og samtidig en kvittering for det målrettede og langsigtede erhvervsudviklingsarbejde, som Vækstforum har igangsat igennem fødevaresatsningen. Fødevaresatsningen har under overskriften Klog hverdagsmad som sund forretning i perioden 2010-2015 skabt solide resultater. Med en ny strategi, der bygger videre på erfaringer og resultater fra den første periode, er regionen klar til at være en stærk drivkraft og samarbejdspartner i den samlede, danske fødevareklynge fra 2016 og frem under overskriften Klog hverdagsmad til en verden i forandring.
De større initiativer som regionen siden 2010 enten selv har initieret eller bidraget væsentlig til omfatter bl.a. Innovationsmiljøet Future Food Innovation, det nationale klyngeinitiativ Danish Food Cluster, fire regionale fødevarenetværk, klyngeinitiativet Konsumfisk samt partnerskabet med Foodbest-konsortiet for at tiltrække en europæisk KIC på fødevareområdet.
I 2015 er de regionale initiativer i fuld gang med at blive tilbudt fødevarevirksomheder og videninstitutioner i alle landets regioner, og særligt de vestdanske, som led i den vestdanske samarbejdsaftale. Udfordringen i det danske innovationslandskab er fortsat at få lavet et mere smidigt og gennemskueligt innovationssystem for fødevarevirksomhederne, fra den lokale erhvervsservice til de nationale og internationale innovationsordninger. Her spiller den regionale fødevaresatsning en rolle.
Som baggrund for udvalgets temadrøftelse om den regionale fødevaresatsning indgår følgende oplæg:
- Region Midtjyllands fødevaresatsning Klog hverdagsmad fra 2016 og frem: Kontinuitet og nytænkning - Strategi, mål og virkemidler i fødevaresatsningen samt hovedelementerne i Vækstforums handlingsplan for fødevarer 2016-2018. Oplæg ved chefkonsulent Lars Haahr Jensen, Fødevareteamet Regional Udvikling
- Innovation inden for fødevarer: Centrale udfordringer og nye forretningsmuligheder - Iagttagelser fra styregruppen for innovationsmiljøet Future Food Innovation (FFI). Oplæg ved direktør Lars Visbech, Agro Business Park og formand for FFI's styregruppe
- Eksempler på innovationssamarbejder fra innovationsmiljøet Future Food Innovation (FFI). Oplæg ved innovationschef Gyda Bay, FFI /Agro Business Park.
Baggrund
Med udgangspunkt i fødevaresatsningen Klog hverdagsmad er der siden 2010 gennemført en lang række erhvervsudviklingsaktiviteter i samarbejde med aktører fra hele fødevaresektorens værdisystem, såvel virksomheder som viden-, uddannelses- og brancheorganisationer. Det overordnede formål med satsningen er at skabe vækst og regionale arbejdspladser ved at understøtte og videreudvikle fødevareerhvervets innovationskapacitet.
Op imod 2.000 fødevarevirksomheder har til dato deltaget i fødevaresatsningens forskellige aktiviteter, eksempelvis igennem Future Food Innovation, Danish Food Cluster, regionale fødevarenetværk, klyngeprojektet Konsumfisk og Foodbest.
Future Food Innovation
Satsningens hovedaktivitet har indtil nu været at opbygge et innovationsmiljø, hvor det er let og overskueligt for fødevarevirksomheder at få hjælp til at få løst konkrete innovationsudfordringer. Satsningens hovedoperatør, Future Food Innovation, har i samarbejde med en lang række regionale, nationale og internationale aktører siden 2010 samlet og udviklet et stærkt fagligt udviklingsmiljø i Region Midtjylland, hvor virksomheder kan få hurtig innovationshjælp. Future Food Innovation tilbyder bl.a. matchmaking med videninstitutioner, relevante samarbejdspartnere og støtteordninger, tæt samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner om at løse konkrete kompetencebehov og direkte støtte til særligt nyskabende innovationsprojekter.
Danish Food Cluster
Region Midtjylland har i samarbejde med bl.a. Arla, Landbrug & Fødevarer, Aarhus Universitet og Aarhus Kommune støttet etableringen af en formel klyngeorganisation omkring en samlet dansk fødevareklynge under titlen Danish Food Cluster (DFC). DFC's fornemmeste opgave er at skabe international synlighed for danske fødevareklynger og dermed være med til at tiltrække innovative virksomheder, kompetencer og viden til Danmark.
Regionale fødevarenetværk
Med støtte fra regionens og de 19 kommuners Grøn Vækst-program er der igennem de seneste par år blevet arbejdet med at samle de mange lokale fødevarenetværk i fire større subregionale afsætningsnetværk, hvor professionalisering og forretningsudvikling har været det centrale element: Østjyllands Spisekammer (11 kommuner), Madlandet i Vest (fire kommuner), Smagen i Centrum (tre kommuner) og Smag på Landskabet (fire kommuner).
Konsumfisk
Konsumfisk er et regionalt klyngesamarbejde med deltagelse af fiskere, havne, fiskeriforeninger, auktioner og støtteerhverv i de tre vestkysthavne: Hvide Sande, Torsminde og Thyborøn. Klyngen arbejder med kvalitets-, kompetence- og markedsudvikling og gennemfører desuden udviklingsprojekter med deltagelse af klyngens aktører. Region Midtjylland har støttet indsatsen.
Foodbest
Foodbest er et dansk/svensk konsortium, der arbejder for at få etableret et stærkt europæisk partnerskab med henblik på at få tiltrukket en fødevare-KIC (Knowledge and Innovation Community). KICs udbydes af EU som tematiserede tværnationale innovationsnetværk med budgetter på op til 150 mio. EUR om året. Det forventes, at Kommissionen udbyder en KIC med fokus på fødevarer i 2016, og Region Midtjylland er gået ind som partner i Foodbest-samarbejdet med henblik på at sikre de regionale virksomheder og forskningsinstitutioner en stærk position i den fremtidige Food4Future KIC.
Fakta om fødevarer
På nationalt plan tegner fødevareerhvervet sig for 117.000 jobs plus 51.000 i støtteerhverv - eksempelvis elektrikeren på gården, bankmanden og vognmanden (2013-tal). Eksporten var samme år på 156 mia. kr., heraf tegner virksomheder fra Region Midtjylland sig for 42 %. 37 % af de danske fødevarearbejdspladser er placeret i Region Midtjylland.
Fra 2009-2015 har Vækstforum og Region Midtjylland bevilget 78 mio. kr. til den regionale fødevaresatsning. Regionen har medfinansieret og igangsat erhvervsudviklingsaktiviteter med et samlet budget på i alt 263 mio. kr. Den øvrige finansiering er kommet fra bl.a. EU, kommuner, staten og virksomhedernes egenfinansiering. Derudover er det lykkedes innovationsprojekter støttet af Future Food Innovation at tiltrække yderligere 81 mio. kr. til at realisere vækstplanerne via venturekapital, Business Angels og andre finansieringskilder.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik oplæg om Region Midtjyllands rolle og indflydelse på fødevareområdet i regionen. Chefkonsulent Lars Haahr, Regional Udvikling
orienterede om, at regionen har status som Danmarks fødevareregion nr. 1, en titel som er resultatet af en fokuseret fødevaresatsning. Regionen har gennemført første version af fødevaresatsningen Klog hverdagsmad en sund forretning 2010-2015 og er i gang med at forberede version 2, klog hverdagsmad til en verden i forandring 2016-2020.
Direktør Lars Visbech, Agro Business Park og styregruppeformand Future Food Innovation (FFI) orienterede om Agro Business Park, herunder organisering, udvikling og udfordringer. Derudover drøftede udvalget, hvordan fødevareinnovationen sker på tværs af brancher f.eks. udvikling af fødevarer, der kan hjælpe patienter med at restituere bedre og hurtigere m.v.
Endelig fik udvalget et oplæg fra innovationschef Gyda Bay, Future Food Innovation (FFI) om hvordan fødevareområdet kan skabe vækst og arbejdspladser både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Udvalget blev præsenteret for en række projekter, hvor FFI har været involveret i forhold til bl.a. at hjælpe iværksættere med at få deres produkter udviklet, markedsført m.v. Derudover blev udvalget orienteret om det internationale sigte i FFI's arbejde, herunder bl.a. afholdelse af Innovations Camps og European Food Venture Forum.
Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
2. Temadrøftelse om uddannelse #
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg for regional udvikling drøftede på sit møde den 14. april 2015 oplæg til temaer for en kommende regional uddannelsespolitik.
Med udgangspunkt i denne første drøftelse vil vicekontorchef Pia Fabrin præsentere oplæg til temaerne, som er følgende:
- Samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i Region Midtjylland - etablering af uddannelsesråd
- Uddannelsesmiljøer - lokale/regionale samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner om fælles udbud af uddannelser
- Digitalisering - nye pædagogiske værktøjer, øget fleksibilitet i udbud og gennemførelse af undervisning
- Innovation og iværksætteri - styrkelse af de unges innovative kompetencer, samarbejde med virksomheder og vækstmiljøer
- Nye uddannelsesudbud - herunder udvikling af uddannelsestilbud, som understøtter udviklingen på arbejdsmarkedet - regionalt og lokalt
På mødet vil udvalget ligeledes blive orienteret om det kommende udbud af erhvervsuddannelser foranlediget af erhvervsuddannelsesreformen.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik oplæg om uddannelsesområdet i Region Midtjylland, herunder udvalgets rolle i forhold til udarbejdelse af en ny uddannelsespolitik for Region Midtjylland. Vicekontorchef Pia Fabrin, Regional Udvikling orienterede om, hvordan regionen kan være med til sikre et sammenhængende uddannelsessystem herunder bl.a. nedsættelse af et uddannelsesråd. Derudover blev udvalget præsenteret for et forslag til et projekt omkring erhvervsskolereformen. Udvalget vil på mødet i september 2015 blive præsenteret for et projektforslag og et udkast til uddannelsespolitik.
Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
3. Flere praktikpladser til unge i Region Midtjylland (Indstilling fra Vækstforum)
Resume
Det indstilles, at indsatsen for at sikre flere unge en praktikplads styrkes i Region Midtjylland.
Indsatsen har som overordnet formål at sikre faglært arbejdskraft i Region Midtjylland, hvor der allerede nu er mangel på faglærte. Hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2020 være brug for mere end 4.000 flere faglærte i Region Midtjylland.
Der ansøges om i alt 1,5 mio. kr. til gennemførelse af en kampagne rettet mod de midtjyske virksomheder med det formål at sikre praktikpladser til erhvervsuddannelsesområdet. Der søges om 0,7 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 0,8 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler til uddannelsesområdet.
Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at | der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 700.000 kr. i 2015 til gennemførelse af en kampagne rettet mod de midtjyske virksomheder med det formål at skabe flere praktikpladser, og |
at | der af de regionale udviklingsmidler til uddannelse bevilges i alt 800.000 kr. i 2015 til gennemførelse af en kampagne rettet mod de midtjyske virksomheder med det formål at skabe flere praktikpladser. |
Sagsfremstilling
Der er og vil blive brug for flere faglærte i de kommende år. Fremskrivninger viser, at der vil blive brug for mere end 4.000 faglærte i 2020. Vækstforum og regionsrådet har i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi påpeget udfordringen og behovet for en indsats rettet dels mod de unges valg og gennemførelse af en erhvervsuddannelse, dels mod opkvalificeringen af ufaglærte på eller i kanten af arbejdsmarkedet.
Det indstilles derfor, at der iværksættes en større indsats, som kan være med til at styrke antallet af faglærte i Region Midtjylland.
Indsatsen anbefales gennemført i to spor, hvoraf dette punkt alene vedrører spor 1. Et forslag til spor 2 vil blive udarbejdet til vækstforums møde i oktober 2015 og vil efterfølgende blive behandlet i regionsrådet den 25. november 2015.
Spor 1 – Kampagne rettet mod de midtjyske virksomheder med det formål at skabe flere praktikpladser
Knap 19.000 virksomheder er praktikpladsgodkendte i Region Midtjylland. Der er godt 40.000 godkendte praktikpladser, men kun 40 % af de disse har resulteret i en aftale.
Der foreslås derfor gennemført en kampagne, som retter sig mod de praktikpladsgodkendte virksomheder, med det formål at mobilisere praktikpladspotentialet.
Derudover gennemføres en kampagne mod de virksomheder, som ikke er praktikpladsgodkendte, med det formål at skabe flere praktikpladser inden for relevante specifikke områder, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er størst, f. eks. industri samt bygge og anlæg.
Kampagnen skal i begge tilfælde informere om erhvervsuddannelsesreformen og praktikcentrene samt mulighederne for at etablere fleksible uddannelsesforløb.
Spor 2 – Samlet indsats for at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse
Den nationale målsætning for erhvervsuddannelsesområdet er, at 30 % af en årgang i 2025 vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. I dag er tallet 19,7 % med stor regional spredning. Det foreslås derfor, at der iværksættes en samlet indsats rettet mod erhvervsuddannelsesområdet med det formål at understøtte gennemførelsen af erhvervsuddannelsesreformen i Region Midtjylland.
Analyseresultater
Analysefirmaet PLUSS har gennemført en analyse af de unges valg af erhvervsuddannelse og praktikpladssøgning samt, hvilke barrierer og forbehold virksomheder i Region Midtjylland har i forhold til at oprette og tilvejebringe praktikpladser. PLUSS anbefaler følgende:
- Flere praktikpladser: Oplysning om fleksible forløb, monitorering af virksomheder i fremdrift, oplysning og støtte rettet mod de mindre virksomheder.
- Valg af erhvervsuddannelse: Systematisk opfølgning på brobygningsforløb, samarbejde mellem udskolingslærere og erhvervsskoler.
- Kendskab til erhvervsuddannelserne: UU-vejledning om erhvervsuddannelser, indsats rettet mod forældre, virksomheder og organisationer ind på grundskolerne.
Analysen er vedhæftet som bilag, sammen med notat, som beskriver de øvrige regionale og nationale praktikpladsinitiativer.
Økonomi
Der ansøges om i alt 1,5 mio. kr. til gennemførelse af en kampagne rettet mod de midtjyske virksomheder med det formål at sikre praktikpladser til erhvervsuddannelsesområdet. Der søges om 0,7 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 0,8 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler til uddannelsesområdet.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
4. Høringssvar fra Danmarks Vækstråd til vækst- og udviklingsstrategien for Region Midtjylland
Resume
Danmarks Vækstråd har fremsendt sit høringssvar til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum vedtog den 27. maj 2015 og efterfølgende fremsendte til Danmarks Vækstråd. Justeret udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025 er vedlagt til godkendelse.
Direktionen indstiller,
at | forslag til justering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra Danmarks Vækstråd godkendes. |
Sagsfremstilling
Den 2. juli 2015 har Region Midtjylland modtaget det endelige høringssvar vedrørende regionsrådets og Vækstforums udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025.
Ifølge lov om erhvervsfremme og regional udvikling skal regionsrådet og Vækstforum følge anbefalingerne fra Danmarks Vækstråd eller i modsat fald forklare sin beslutning.
Anbefalingerne fra Danmarks Vækstråd er overordnet som følger:
- Det bør i højere grad fremgå, hvilke erfaringer, der trækkes på fra tidligere.
- Sammenhængen mellem udfordringer og de udvalgte styrkepositioner udfoldes, og at det udbygges, i hvor høj grad den nye strategi baserer sig på de erfaringer, der er gjort regionalt.
- Det erhvervspolitiske potentiale inden for sundhedsinnovation udbygges.
- Det tydeliggøres, hvordan man i praksis vil sikre sig en bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel af kvalificeret arbejdskraft, herunder også praktikpladser.
- Vækstforum for Region Midtjylland genovervejer det stærke fokus på produktionserhvervene og opfordrer til, at strategien mere tydeligt også medvirker til at styrke vækstvilkårene for serviceerhvervene, herunder sammenhængen mellem de to.
- Der sættes fokus på at udnytte potentialerne inden for øget digitalisering og automatisering, herunder også via kompetenceudvikling for en bred kreds af SMV’er.
- Vækstforum for Region Midtjylland tydeliggør forholdet mellem udviklingen i den offentlige og den private sektor på det erhvervspolitiske område.
- Der opstilles kvantificerbare mål for udviklingen i Region Midtjylland, særligt inden for de erhvervspolitiske styrkepositioner.
- Generelt er der efterspurgt en bedre sammenhæng mellem redegørelsen og den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
- Generelt efterspørges ligeledes, hvilken tilgang der anlægges i forhold til regionens yderområder.
Der er på baggrund af disse anbefalinger udarbejdet et forslag til justeringer af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. De konkrete forslag til justeringer fremgår af det vedhæftede notat Forslag til justering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
Det justerede udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025 er vedhæftet, og efter regionsrådet behandling af sagen vil den regionale vækst- og udviklingsstrategi blive sendt i offentlig høring i otte uger fra ultimo august til ultimo oktober 2015.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
5. Tilskud til kulturprojektet Kunsthallen og Landsbyerne
Resume
Viborg Kunsthal ansøger Region Midtjylland om tilskud til et projekt med titlen Kunsthallen og Landsbyerne. Projektet bygger videre på de erfaringer, der blev skabt med projektet Kunsten i Bevægelse, der blev gennemført i Kulturregion Midt- og Vestjylland i perioden 2012-14. Formålet med projektet, der også modtager støtte fra Aarhus 2017, er at gentænke kunstformidlingen med mennesket og det lokale samfund i centrum. Samtidig vil man med projektet give et nyt bud på kunsthallernes rolle i forhold til det udøvende billedkunstmiljø i regionen. Det samlede budget for projektet er 1.360.000 kr. Region Midtjylland søges om i alt 525.000 kr. I 2015 søges om 140.000 kr.
Direktionen indstiller,
at | der af kulturudviklingsmidlerne bevilges i alt 140.000 kr. i 2015 til Viborg Kunsthal til gennemførelse af projektet Kunsthallen og Landsbyerne, |
at | aktiviteterne planlægges i samarbejde med de kommuner, hvor de tænkes gennemført, og |
at | bevillingerne for projektets sidste faser bevilges i 2016 og 2017 på baggrund af statusopfølgninger. |
Sagsfremstilling
Viborg Kunsthal ansøger om tilskud til det internationale billedkunstprojekt Kunsthallen og Landsbyerne. I forbindelse med projektet vil der over en treårig periode blive iværksat i alt 20 billedkunstprojekter i landsbyer i Region Midtjylland. Der vil deltage danske og internationale billedkunstnere i projektet, og der vil i forbindelse med projektet blive arbejdet med at udbygge det internationale netværk af billedkunstnere, der blev etableret med Kunsten i Bevægelse.
Konkret handler projektet om, at kunstnere og lokale beboere arbejder sammen om at skabe kunstværker i landsbyerne. Der kan være tale om blivende værker, midlertidige installationer og events.
Formål
Formålet med projektet er at gentænke kunstformidlingen med mennesker i centrum, at synliggøre landsbyernes ressourcer i et internationalt perspektiv og at kompetenceudvikle billedkunstnerne i mødet med hinanden og landsbyernes beboere.
Projektet bidrager til regionens kulturpolitik ved at udvikle ny viden og nye metoder omkring kunstformidling, og det bidrager til at skabe nye regionale og internationale netværk mellem udøvende kunstnere, kunstinstitutionerne og publikum. Dermed kan projektet også på sigt ses som et skridt i retning af at skabe en samlet regional indsats overfor den udøvende billedkunst.
Aarhus 2017 og samarbejde med andre projekter
Projektet indgår også i programmet for Aarhus 2017. Det er i kraft af det regionale og internationale netværksperspektiv et af de projekter i Aarhus 2017, som har en særlig interesse i forhold til Region Midtjyllands kulturpolitik. Samtidig giver projektet med sit fokus på landsbyerne et interessant bud på aktiviteter forhold til landdistrikterne.
I Aarhus 2017-regi indgår projektet endvidere i et samarbejde med to andre projekter, Gentænk Landsbyen og Shared Pools.
Gentænk Landsbyen undersøger, hvordan direkte dialog og projekter i og mellem landsbyerne kan puste nyt liv i landsbyerne. Shared Pools er et samarbejde mellem tre af regionens kunsthaller, der skal styrke kunsthallernes internationale netværk med kunstnere, tænkere og kritikere.
Aktiviteter
2015: Første fase, hvor der gennemføres tre lokale pilotprojekter samtidig med, at der etableres kontakter regionalt og internationalt til projektets partnere.
2016: Anden fase, hvor der gennemføres projekter i otte udvalgte landsbyer, samtidig med at forståelsesramme og koncept videreudvikles i samarbejde med regionale og internationale partnere.
2017: Tredje fase, hvor der vil blive gennemført projekter i 12 udvalgte landsbyer. I denne fase vil projektet samarbejde med andre events i Aarhus 2017-regi, ligesom de to andre kunsthaller i regionen, Aarhus Kunsthal og Silkeborg Bad, vil blive inddraget i evalueringen af projektet i forbindelse med et bredere projekt om udviklingen af kunsthallerne som institution.
Der vil i samarbejde med Aarhus 2017 blive nedsat et bedømmelsesudvalg, der skal sikre kvaliteten i forhold til de kunstnere, der bliver udvalgt til at deltage i projektet. De landsbyer, som indgår i projektet, vil blive inddraget i planlægningen af både processen og gennemførelsen af projekterne. Endvidere vil pågældende landsbyers hjemkommuner blive inddraget i planlægningen af projektet.
Økonomi
Det samlede budget for projektet er 1.360.000 kr. Region Midtjylland søges om i alt 525.000 kr. Aarhus 2017 har bevilget 580.000 kr. Ved siden af tilskuddene fra Region Midtjylland og Aarhus 2017 forventes projektet gennemført med støtte fra Kulturstyrelsen og andre fonde.
I Region Midtjyllands retningslinjer for kulturtilskud er det bestemt, at der som hovedregel skal være kommunal eller anden medfinansiering til de aktiviteter, der gives tilskud til. I dette projekt udgør regionens direkte finansiering 37 % af det samlede budget. Da regionen samtidigt bidrager med ca. 8 % til programbudgettet for Aarhus 2017, kan der medregnes en indirekte regional finansiering på 46.000 kr. Herved bliver udgør regionens samlede støtte til projektet 42 % af det samlede budget.
Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel 1.
Projektet er som nævnt en videreudvikling af projektet Kunsten i bevægelse, der blev gennemført med støtte fra Kulturstyrelsen og kommunerne i Kulturaftale Midt-Vest. Region Midtjylland bidrog til dette projekt med i alt 250.000 kr. i 2011 og 2012. Derudover har regionen i 2014 bevilget 127.000 kr. til et forprojekt for Kulturhallen og Landsbyerne. Bevillingen blev givet fra den administrative rådighedspulje til kulturformål.
Af hensyn til budgetlovens regel om straksbogføring ved tilsagnstidspunktet indstilles kun bevillingen for 2015 til godkendelse i regionsrådet. Der vil blive udarbejdet en resultatkontrakt mellem Viborg Kunsthal og regionen. I november 2015 og 2016 bliver der gennemført kontraktopfølgninger, og på den baggrund tager regionsrådet stilling til projektets videreførelse i januar 2016 og i januar 2017.
Budgetramme vedrørende regionale midler til strategiske kulturprojekter er vedlagt som bilag.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
6. To internationale projekter om blå biomasse fra akvakultur: Baltic Blue Growth (BBG) og Closing the Nutrition Cycle in Aquaculture (CNCA) (Indstilling fra Vækstforum)
Resume
Partnerskaberne bag de to projekter Baltic Blue Growth og Closing the Nutrition Cycle in Aquaculture søger om regional medfinansiering af to erhvervsudviklingsprojekter inden for akvakulturprodukter relateret til blåmuslinger, tang og børsteorme.
Projekterne er begge inden for fødevareerhvervet og vil på forskellig vis udvikle nye værdikæder og forretningsområder i relation til cirkulær produktion inden for akvakultur. Projekterne søger i fuld skala at producere biomasse, som opsamler tabt kvælstof og fosfor fra akvakulturproduktion. Herefter bliver biomassen forarbejdet til foder, fødevarer og fødevareingredienser samt om muligt til medicinal brug.
EU-medfinansiering til Baltic Blue Growth søges via Interreg Østersøregionen og til Closing the Nutrition Cycle in Aquaculture via Interreg Nordsøregionen.
Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at | der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 1,45 mio. kr. i 2015 til Orbicon til deltagelse i Baltic Blue Growth projektet, svarende til 12,5 % af de midtjyske interessers økonomi i projektet. Bevillingen forudsætter en medfinansiering fra EU Interreg Østersøregionen på 75 % af projektets budgetsum på 48,4 mio. kr., og |
at | der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 3,55 mio. kr. i 2015 til Orbicon til deltagelse i Closing the Nutrition Cycle in Aquaculture projektet, svarende til 25 % af de midtjyske interessers økonomi i projektet. Bevillingen forudsætter en medfinansiering fra EU Interreg Nordsøregionen på 50 % af projektets budgetsum på 52,2 mio. kr. |
Sagsfremstilling
For at sikre en udvidelse af akvakulturproduktionen i Danmark skal der findes bæredygtige og konkurrencedygtige løsninger på opsamlingen af næringsstoftabet ved produktionen. De to internationale projekter bidrager til disse løsninger, hvor der i samarbejde med offentlige parter skal afprøves nye produkter, kortlægges forvaltningsmæssige, organisatoriske og økonomiske barrierer for innovationsproces og forretningsudvikling med det formål at finde nye løsninger.
Projekterne forventes at ville styrke erhvervsudviklingen i Region Midtjylland i form af nye produkter på markedet, mindre import af soya til foder, øget omsætning på 150-200 mio. kr. og 30-40 nye arbejdspladser i branchen beliggende i Region Midtjylland, nye værktøjer, som vil sænke mængden af næringsstoffer i regionens farvande i tillæg til muligheder for øget fødevareproduktion.
Baltic Blue Growth - Initiation of full scale mussel farming in the Baltic Sea - Projektet dækker 21 partnere fra Østersøen, herunder fem fra Region Midtjylland.
Projektet vil optimere blåmuslingeproduktion i Østersøen, hvor isforhold, lav saltholdighed og rovdyr er væsentlige udfordringer. Både miljø-, planlægnings- og forretningsmæssige virkninger og virkemidler indgår. Muslingemel produceres ved en varme- og centrifugeringsmetode.
Closing the Nutrition Cycle in Aquaculture - Projektet dækker 25 partnere fra Nordsøen, herunder 13 virksomheder fra det midtjyske område. Her indgår foruden blåmuslinger også tang og børsteorme i biomasseproduktionen. Projektet vil teste andet grej til blåmuslingeproduktion end i Baltic Blue Growth projektet, ligesom andre lokaliteter testes. Afværgeforanstaltninger for rovdyr afprøves og sammenlignes med Baltic Blue Growth. Muslingemel produceres ved at mase muslingerne og sammenlignes med resultaterne i Baltic Blue Growth.
Projektet opskalerer og automatiserer tangproduktion, optimerer konservering som muliggør transport og forarbejdning uden at ødelægge anvendeligheden af biomassen.
Økonomi
Det midtjyske partnerskab bag Baltic Blue Growth projektet søger Region Midtjylland om medfinansiering på 1,45 mio. kr. i 2015, svarende til 12,5 % af de midtjyske parters økonomi i projektet. Projektansøgningen forudsætter en medfinansiering fra EU Interreg Østersøregionen på 75 % af projektets samlede budgetsum på 48,4 mio. kr. Budget og finansiering for de midtjyske parters del af projektet fremgår af nedenstående tabel 1.
Det midtjyske partnerskab bag Closing the Nutrition Cycle Aqua cultureprojektet ansøger Region Midtjylland om medfinansiering på 3,55 mio. kr. i 2015, svarende til 25 % af de midtjyske parters økonomi i projektet. Projektansøgningen forudsætter en medfinansiering fra EU Interreg Nordsøregionen på 50 % af projektets samlede budgetsum på 52,2 mio. kr. Budget og finansiering for de midtjyske parters del af projektet fremgår af nedenstående tabel 2.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
7. Kortlægningsprojekter under Bioøkonomi forprojekt (Indstilling fra Vækstforum)
Resume
Region Midtjylland har det sidste 1½ år arbejdet med at udvikle en satsning på bioøkonomi i Region Midtjylland. Formålet er at udarbejde en regional strategi for bioøkonomi, som led i den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
Administrationen har bl.a. afholdt temadage for virksomheder, videninstitutioner m.fl., i forhold til at udpege områder, hvor Region Midtjylland i fremtidens bioøkonomi besidder styrkepositioner i form af virksomheder og viden. Derudover er der indkaldt forslag til kortlægningsprojekter, som skal bane vejen for større demonstrationsprojekter. Projekterne forventes at blive en del af et kommende bioøkonomi-program.
Administrationen har modtaget seks ansøgninger til en pulje vedrørende kortlægning af fremtidens bioøkonomiske vækst- og erhvervspotentiale i Region Midtjylland. Fem ansøgninger opfylder kriterierne for støtte og der søges om i alt 1,4 mio. kr.
Der indgår i alle indstillede kortlægningsprojekter både videninstitutioner og virksomheder. Virksomhederne forventes efterfølgende at deltage i demonstrationsprojekter med teknologi- og erhvervsudvikling til følge.
Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at | der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 400.000 kr. i 2015 til Agro Business Park til projektet Græs og hestebønner som foderprotein til bæredygtigt svinekød, |
at | der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 250.000 kr. i 2015 til Advanced Substrate Technologies (AST) til projektet Cirkulær økonomi af øko-fødevarespild fra storkøkkener, |
at | der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 250.000 kr. i 2015 til SEGES til projektet Fremtidens Biogasanlæg, |
at | der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 250.000 kr. i 2015 til TripleA til projektet Fødevareingredienser fra biomasser, |
at | der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 250.000 kr. i 2015 til AgroTech til projektet Kortlægning af råvarespild i Region Midtjylland, og |
at | der meddeles afslag til Nordic Seaweed, som har ansøgt om 250.000 kr. til projektet Rest- og Affaldstang, med den begrundelse, at der ikke er tale om et kortlægningsprojekt. |
Sagsfremstilling
Bioøkonomi betyder, at der fokuseres på at producere, anvende og genanvende produkter, der er baseret på biologiske ressourcer og råvarer. I stedet for at raffinere mineralolie, fokuseres der på at anvende og genanvende kulstof fra planter, dyr og organisk affald til udvinding af de kemiske stoffer, der indgår i medicin, fødevarer, foder, materialer, gødning og energi.
Formålet med at overgå til biobaserede produkter og genanvendelse er at gøre samfundet mere bæredygtigt og reducere CO2 udledningen til atmosfæren.
Som forberedelse til den fremtidige satsning på bioøkonomi i Region Midtjylland indstilles igangsat fem kortlægningsprojekter. Projekterne har til formål, at kortlægge det bioøkonomiske vækst- og erhvervsudviklingspotentiale inden for væsentlige bioøkonomiske områder og udarbejde konkrete forslag til demonstrationsprojekter, herunder forslag til potentielle projektpartnere og relevante fondsmidler.
Administrationen har det seneste 1½ år arbejdet med udvikling af en bioøkonomisk satsning i Region Midtjylland. Arbejdet udspringer af Vækstforums forprojekt Bioøkonomi i handlingsplan 2015. Formålet er at udarbejde en regional indsats vedrørende bioøkonomi, som led i den regionale Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025. Status for forprojektet beskrives i vedlagte bilag: Status bioøkonomi forprojekt Region Midtjylland.
I forbindelse med forprojektet er der identificeret over 100 virksomheder relateret til bioøkonomi alene i Region Midtjylland. I de kommende demonstrationsprojekter, hvoraf nogle forventes at blive store flagskibsprojekter, forventes mange af disse midtjyske virksomheder at deltage med udvikling og demonstration af deres nye teknologier, som forventes at give vækst og arbejdspladser.
Som afslutning på forarbejdet og to temadage er der udpeget fem områder, hvor Region Midtjylland besidder styrkepositioner, i form af virksomheder og viden, i fremtidens bioøkonomi:
- Fra grøn biomasse til foderprotein og energi
- Fødevareingredienser og pharmaprodukter fra grøn biomasse, bi- og restprodukter
- Bedre udnyttelse af biomasse fra fødevarespild
- Fremme af biobaseret transportbrændstof
- Udnyttelse af potentialerne i marine/akvatiske ressourcer.
Kortlægningsprojekter
Efter temadagene er der indkaldt forslag til kortlægningsprojekter. Der indkom i alt seks ansøgninger (vedlagt):
- Agro Business Park med projektet Græs og hestebønner som foderprotein til bæredygtigt svinekød. Projektet indstilles til støtte.
- Advanced Substrate Technologies (AST) med projektet Cirkulær økonomi af øko-fødevarespild fra storkøkkener. Projektet indstilles til støtte.
- SEGES med projektet Fremtidens Biogasanlæg. Projektet indstilles til støtte.
- TripleA med projektet Fødevareingredienser fra biomasser. Projektet indstilles til støtte.
- AgroTech med projektet Kortlægning af råvarespild i Region Midtjylland. Projektet indstilles til støtte.
- Nordic Seaweed med projektet Rest- og affaldstang. Projektet indstilles til afslag, da det ikke opfylder de opstillede kriterier, som fremgår af bilag 2.
Det samlede budget for kortlægningsprojekterne udgør 1,4 mio. kr.
Igangværende aktiviteter indenfor bioøkonomi
Det forventes, at der allerede i 2015 igangsættes tre Interreg projekter relateret til bioøkonomi. Projektet Biogas 2020 er i maj 2015 godkendt med støtte på 5 mio. kr. Desuden indstilles endnu to projekter: Closing the Nutrient Cycle Aquaculture og Baltic Blue Growth, med en forventet samlet støtte på ca. 5 mio. kr. Se separat punkt på dagsorden.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
- Ansøgning - Grønne proteiner til svinekød kortlægningsprojekt ( Agro Business Park)
- Ansøgning - Cirkulær økonomi af øko-fødevarespild kortlægningsprojekt (Advanced Substrate Technologies)
- Ansøgning - Kortlægning af spild i Region Midtjylland (AgroTech)
- Ansøgning - Fremtidens biogasanlæg kortlægningsprojekt (SEGES)
- Ansøgning - Rest- og affaldstang kortlægningsprojekt (Nordic Seaweed)
- Ansøgning - Fødevareingredienser fra biomasser kortlægningsprojekt (TripleA)
- Status Bioøkonomi forprojekt Region Midtjylland
- Kriterier for bioøkonomi kortlægningsmidler 2015
- Budgetramme regionale midler 26.08.2015
8. Styrket vestdansk samarbejde om erhvervsfremme (Indstilling fra Vækstforum)
Resume
De tre vestdanske vækstfora indgik i 2013 en samarbejdsaftale med det formål at skabe synergi og sammenhæng mellem de regionale erhvervsfremmesystemer og andre initiativer rettet mod de regionale virksomheders vækstmuligheder.
Der lægges nu op til at styrke samarbejdet inden for de fire fokusområder: Fødevarer, Energi, Sundheds- og velfærdsteknologi samt Fremtidens industri. Formålet er at sikre virksomhederne adgang til det samlede udbud af virksomhedsrettede aktiviteter på tværs af regionale grænser.
Behovet for et øget samarbejde understøttes blandt andet af en OECD-analyse af den regionale innovations- og erhvervsfremmeindsats i regionerne Syddanmark og Midtjylland samt evalueringen af kommunalreformen.
Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at | virksomheder fra Region Syddanmark og Region Nordjylland fra 1. juli 2015 til 30. juni 2016 kan deltage i Region Midtjyllands erhvervsudviklingsprogrammer. (Aftalen vil træde i kraft den 1. juli 2015 med forbehold for politisk godkendelse). |
Sagsfremstilling
De tre vestdanske vækstfora vil samarbejde om fire fokusområder. Fokusområderne er kendetegnet ved at have en stærk forankring inden for de tre regioners styrkepositioner. Det afspejler sig blandt andet i, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har godkendt flere landsdækkende innovationsnetværk for perioden 2014-2018, som har en stærk forankring i det vestdanske område.
Regionsgrænserne skal ikke opleves som en barriere for den enkelte virksomheds deltagelse i de erhvervsrettede initiativer, som f.eks. gennemføres i regi af de regionale væksthuse eller klyngeorganisationer. Virksomhederne skal opleve, at det er deres behov, som er udgangspunktet for den regionale erhvervsfremmeindsats, og på den baggrund er der udarbejdet et udkast til en samarbejdsaftale mellem regionerne Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark.
Samarbejdsaftalen fokuserer på fire områder, som tager udgangspunkt i det etablerede samarbejde med relevante innovationsnetværk og klyngeorganisationer:
- Fødevarer, som omfatter ressourceområdet fra produktion, forarbejdning, afsætning over til forskning og udvikling.
- Energi, som omhandler hele energi- og miljøområdet, herunder energi- og miljøteknologi, offshore energi, bioøkonomi og den erhvervsrettede del af strategisk energiplanlægning.
- Sundheds- og velfærdsteknologi, som omhandler teknologi, processer og service rettet mod sundheds- og socialområdet.
- Fremtidens industri - Danmark som produktionsland, som omhandler højteknologisk produktion, automatisering, fremstilling og underleverandørnetværk mv.
Hertil kommer turisme, hvor der er indgået en politisk aftale mellem regeringen og et flertal af Folketingets partier om en ny landsdækkende organisering af den regionale turismeindsats med virkning fra januar 2015. Der skal oprettes tre udviklingsselskaber med fokus på henholdsvis kyst- og naturturisme, storbyturisme og erhvervsturisme. På nuværende tidspunkt er alene selskabet for kyst- og naturturisme på plads med placering i Nordjylland og med ansvar for udviklingen af den danske kyst- og naturturisme.
Derudover er der i regi af Jyllandskorridoren ambitioner om at styrke det tværregionale klyngesamarbejde gennem et fælles, transnationalt Interreg initiativ. Jyllandskorridoren er et geografisk område fra Sydnorge i nord til Hamborg i syd, der er bundet sammen i et fællesskab betinget af geografi, erhvervsliv og samfundsforhold.
Principper for virksomhedernes deltagelse
Konkret indebærer samarbejdsaftalen, at de tre vestdanske regioner hver især dækker eventuelle udgifter til alle virksomheders deltagelse i støtteordninger og programmer. Det vil sige den enkelte region skeler ikke til det geografiske tilhørsforhold for den enkelte virksomhed; men betaler for, at virksomheder fra de to øvrige regioner deltager i aktiviteterne. Aktiviteterne afvikles fortsat i regi af eksempelvis væksthusene i de tre regioner.
Hver region udarbejder årligt en opgørelse over regionens samlede forbrug af erhvervsfremmemidler til virksomheder uden for regionen. De tre regioner evaluerer ordningen efter et års forløb og tager stilling til, hvorvidt ordningen skal fortsætte.
Aftalen er godkendt af Vækstforum i henholdsvis Nordjylland den 2. juni, Syddanmark den 16. juni og Midtjylland den 17. juni 2015. Samarbejdsaftalen er vedlagt som bilag og vil træde i kraft den 1. juli 2015 med forbehold for politisk godkendelse.
Baggrund for samarbejdsaftalen
I sommeren 2013 blev der indgået en aftale mellem de tre vestdanske vækstfora om øget samarbejde på tværs af regionerne. Baggrunden var en OECD-analyse af den regionale innovations- og erhvervsfremmeindsats i Region Syddanmark og Region Midtjylland, som pegede på, at samarbejdet på tværs af regionerne om støtte til erhvervslivets vækst og jobskabelse med fordel kunne øges.
Med udgangspunkt i de enkelte regioners udfordringer og styrkepositioner blev der identificeret en række områder , hvor det blev vurderet, at det var relevant at styrke samarbejdet med henblik på at øge effekten af de forskellige indsatser for de involverede parter, herunder særligt for virksomhederne. Der har været igangsat en række aktiviteter, men det har efterfølgende vist sig, at potentialerne for samarbejde ikke er lige store inden for alle områder, og derfor foreslås det, at den reviderede samarbejdsaftale fokuserer på de fire områder Fødevarer, Energi, Sundheds- og velfærdsteknologi samt Fremtidens industri.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
9. Resultatkontraktopfølgning marts 2015
Resume
Regionsrådet og Vækstforum har igangsat erhvervsudviklingsprojekter inden for syv af handlingsplanens otte indsatsområder: Energi og miljø, Fødevarer, Velfærd, Turisme, Innovation og forretningsudvikling, Iværksætteri samt Uddannelse og kompetenceudvikling.
Flere af projekterne medfinansieres af henholdsvis EU's Regionalfond og Socialfond. En række af de igangsatte projekter under strukturfondsperioden 2007-2013 er blevet afsluttet siden resultatkontraktopfølgningen september 2014. Det forventes, at alle projekter er afsluttet pr. 31. december 2015.
Direktionen indstiller,
at | resultatkontraktopfølgningen for de regionale erhvervsudviklingsmidler tages til efterretning. |
Sagsfremstilling
Resultatkontraktopfølgningen pr. 1. marts 2015 vedrører alene initiativer, som senest forventes afsluttet med udgangen af 2015.
I forhold til udmøntning af handlingsplan 2015 er der gennemført annonceringsrunder, og tre initiativer har nu modtaget tilsagn om strukturfondsmidler og vil indgå i opfølgningen pr. 1. september 2015. De tre initiativer er Future Food Innovation, Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller og KompetenceForsyningen.
Energi og miljø
Initiativerne har fokus på udvikling og demonstration af ny teknologi og nye løsninger. Det globale marked for cleantechløsninger er stærkt stigende, og udgangspunktet for Danmark og Region Midtjylland for at få del i dette marked er gunstigt. De initiativer, som regionsrådet har iværksat, vil på længere sigt bidrage til, at regionens virksomheder får del i dette marked og vil dermed bidrage positivt til vækst og beskæftigelse i Region Midtjylland.
Under indsatsområdet Energi og Miljø er der aktuelt 11 resultatkontrakter. Der er bemærkninger til to resultatkontrakter. Erhvervsudvikling inden for biomasse, hvor tekniske vanskeligheder og koordineringsproblemer har forsinket projektet samt Fjernvarmevækst-Grøn Energi, hvor projektets fremdrift har været utilfredsstillende. Der har været afholdt ekstraordinære møder med operatøren, og aktivitetsniveauet har siden efteråret 2014 været tilfredsstillende. Begge projekter følges tæt.
Fødevarer
Det overordnede formål med satsningen er at skabe vækst og regionale arbejdspladser ved at understøtte og videreudvikle fødevareerhvervets innovationskapacitet. Der er således store potentialer i nytænkning af produkter, processer, forretningsområder, forretningsmodeller og samarbejdsrelationer - med sigte på et nærmest umætteligt globalt marked, som efterspørger sikre og sunde fødevarer.
Under indsatsområdet Fødevarer er der på nuværende tidspunkt ni resultatkontrakter til opfølgning. Ingen har givet anledning til bemærkninger.
Velfærdsinnovation
Region Midtjylland har gode forudsætninger for at udvikle en potent sundhedsklynge. Regionen har en stærk sundhedsforskning og universitetsstyrker inden for ingeniørvidenskab, nanoteknologi, datalogi, materialer m.m. Samt et godt omfangsrigt behandlingssystem, der sammen med styrker inden for relaterede erhverv, hvorfra man kan rekruttere ledere og forretningsudviklere, giver muligheden for en sundhedsklynge.
Under indsatsområdet Velfærdsinnovation er der to resultatkontrakter til opfølgning. Ingen giver anledning til bemærkninger.
Turisme
Vækstforum vedtog i marts 2011 ”Handlingsplan 2015 – Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland”, der fastlægger rammerne for Vækstforums ønske om at gennemføre en strategisk udviklingsindsats inden for turismen. Målet har været at skabe en markant vækst i turisterhvervet. Udmøntningen af handlingsplanen er i fuld gang.
Under indsatsområdet Turisme er der 18 resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf seks giver anledning til bemærkninger. Bemærkningerne vedrører alene godkendelse af projekternes endelige regnskab.
Innovation og forretningsudvikling
Vækstforum vil med indsatsen skabe bedre rammer for, at de midtjyske virksomheder kan udvikle deres forretningsgrundlag og arbejde systematisk og strategisk med innovation og løsninger på samfundsmæssige udfordringer, der kan være nøglen til fremtidig vækst og velfærd. Vækstforum vil samtidig understøtte, at virksomhederne videreudvikler bedre strategiske og ledelsesmæssige kompetencer, et større globalt udsyn og mere effektive processer.
Under dette indsatsområde er der 20 resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf et projekt - Shareplay - giver anledning til bemærkning. Projektet forløber aktivitetsmæssigt som forventet, men der er fokus på projektets økonomi. Projektet følges.
Iværksætteri
Vækstforum vil skabe bedre vilkår for, at der etableres flere nye virksomheder, og at flere af de nye virksomheder overlever og udvikler sig til vækstvirksomheder. Indsatsområdet skal derfor sikre, at fokus på entreprenørskab i uddannelsessystemet styrkes, og at adgangen til rådgivning og risikovillig kapital for iværksættere og nystartede virksomheder forbedres.
Under dette indsatsområde er der fem resultatkontrakter til opfølgning. Ingen giver anledning til bemærkninger.
Uddannelse og kompetenceudvikling
Med initiativerne under dette indsatsområde vil Vækstforum medvirke til at sikre arbejdsstyrken, kvalitativt såvel som kvantitativt.
Det overordnede formål med initiativet er at skabe mere og bedre efteruddannelse i Region Midtjylland. I praksis betyder det en styrkelse af efter- og videreuddannelsesindsatsen for de kortuddannede i regionens små og mellemstore virksomheder samt muligheden for at gennemføre kompetencegivende jobrotationsforløb for ledige.
Under dette indsatsområde er der fire resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf der er bemærkninger til én del af en resultatkontrakt, nemlig jobrotationsdelen af KompetenceMidt, da aktiviteterne ikke har kunnet gennemføres fuldt ud, og en del af midlerne tilbageføres.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
11. Kommende sager til Vækstforums møde den 25. august 2015 #
Resume
Vækstforum for Region Midtjylland holder møde den 25. august 2015 hos Nupark Holstebro. Temaet for mødet vil denne gang være kapital og en drøftelse af behovet for en fortsat indsats i forhold til at sikre muligheden for kapital til de midtjyske iværksætteri.
Direktionen indstiller,
at | det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tager punktet til orientering. |
Sagsfremstilling
Temadrøftelse - Kapital
Vækstforum indleder sit møde med en drøftelse af temaet kapital og behovet for en eventuel regional indsats.
Ordinært møde
Regionale vækst- og udviklingsstrategi
Den 2. juli 2015 har Region Midtjylland modtaget det endelige høringssvar vedrørende regionsrådets og Vækstforums udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025. Ifølge lov om erhvervsfremme og regional udvikling skal regionsrådet og Vækstforum følge anbefalingerne fra Danmarks Vækstråd eller i modsat fald forklare sin beslutning. Der er på baggrund af høringssvaret udarbejdet et forslag til justeringer, som forretningsudvalget behandler på sit møde den 14. august 2015.
Vækstplan 2016-2018
Vækstforum har til opgave at udarbejde en handlingsplan for de erhvervsrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025. På mødet den 25. august 2015 vil vækstforum drøfte et første udkast til handlingsplanen for 2016-2018. Handlingsplanen sætter fokus på de fire styrkepositioner: Energi og miljø, Fødevarer, Avanceret produktion samt Kreative erhverv, ikt og turisme. Til understøttelse af det generelle innovations- og erhvervsfremmesystem sættes fokus på innovation og forretningsudvikling, viden og kompetencer, digitalisering, iværksætteri og kapital.
Foreløbige resultater af forprojekt om Byinnovation
Forprojektet Byinnovation er en udmøntning af Handlingsplan 2015 og har fokus på de udfordringer og den globale efterspørgsel, som urbaniseringen medfører. I forbindelse med forprojektet er der udarbejdet en rapport Global City Innovation, hvor dette beskrives, og markedpotentialet skitseres. Det helt centrale i forprojektet har været en forprojektgruppe bestående af private virksomheder, brancheorganisationer, kommuner, uddannelses- og vidensinstitutioner og ministerier. Gruppen har mødtes tre gange henover foråret og debatteret, diskuteret og pointeret barrierer og muligheder for udviklingen og eksport af løsninger til byernes udfordringer og behov - både nationale og globale.
Resultater fra forprojekt om Big Data
Forprojektet Big Data er en udmøntning af Digitaliseringsindsatsen i Handlingsplan 2015. Hovedopgaven for forprojektgruppen er at identificere potentialer og barrierer inden for Big Data og udarbejde forslag til erhvervsfremmeinitiativer på området. Det centrale arbejde i forprojektet er blevet udført af den nedsatte forprojektgruppe, som består af private virksomheder, vidensinstitutioner, brancheorganisationer og kommuner. Gruppen har arbejdet på at identificere, hvilke erhvervsfremmeinitiativer Vækstforum kan igangsætte for at forbedre de midtjyske virksomheders muligheder for at udnytte potentialerne i Big Data. På den baggrund foreslår arbejdsgruppen, at der arbejdes videre mod igangsættelsen af to projekter med fokus på Big Data. Et omkring innovativ brug af Big Data og et omkring brugen af Big Data i forhold til at kortlægge materialestrømme i byerne og skabe cirkulære økonomiske løsninger på baggrund af dette.
Foreløbige resultater fra forprojekt om Materialestrømme
Forprojektet er som de to tidligere en udmøntning af Vækstforums handlingsplan for 2015. Forprojektet sætter fokus på, hvordan forretningspotentialerne i affald og restfraktioner kan forløses og hvilke overordnede tiltag, der skal til for at udnytte materialer så mange gange som muligt, inden de betragtes som affald. Forprojektet er gennemført med en forprojektgruppe bestående af repræsentanter fra viden- og brancheorganisationer, uddannelsesinstitutioner, Miljø- og Erhvervsministeriet, kommunerne m.fl.
Annoncering efter operatør vedrørende innovationsdrevet vækst i virksomheder især med henblik på fødevarevirksomheder
Der søges derfor en operatør for perioden 1. januar 2016-31. december 2018 til generelt at skabe innovationsdrevet vækst i fødevarevirksomheder, herunder særligt at facilitere og støtte, at fødevarevirksomheder bruger innovationssamarbejde som forretningsstrategi. Formålet er at øge antallet af innovationsaktive små og mellemstore fødevarevirksomheder, for derigennem at styrke de deltagende virksomheders vækst i omsætning, værditilvækst og eksport. Det skal ske ved at stimulere øget innovationssamarbejde mellem virksomheder inden for fødevareområdet og videninstitutioner. Initiativet et er en udmøntning af Vækstforums handlingsplan for 2016-2018, som bidrager til at gennemføre de erhvervsrettede spor af den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
Annoncering efter projektforslag vedrørende kulturturisme
Århus er udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad i 2017. For at udnytte effekten heraf er der behov for en særlig indsats indenfor kulturturismen gennem et tæt samarbejde mellem kulturinstitutioner og turisterhvervet. Målet med kulturturismeindsatsen er at skabe en bedre kobling og samarbejde mellem kultur og turisme i hele regionen og dermed styrke værdikæden for, at turisternes oplevelse skal være så god som mulig. Formidlingen til internationale turister skal udvikles, ligesom eksisterende kulturtilbud i højere grad skal synliggøres for at tiltrække flere især internationale turister og skabe øget indtjening. Initiativet er en udmøntning af Vækstforums handlingsplan for 2016-2018, som bidrager til at gennemføre de erhvervsrettede spor af den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
Annoncering efter operatør til indsats vedr. social inklusion på arbejdsmarkedet i Region Midtjylland
Vækstforum besluttede på sit møde den 18. februar 2015 at nedsætte en forprojektgruppe med den opgave at udarbejde et forslag til et regionalt initiativ vedrørende øget inklusion af udsatte grupper på det regionale arbejdsmarked. Forprojektgruppen har prioriteret tre indsatsområder: at få flere virksomheder til at bidrage til inklusion af udsatte grupper, at udvikle og afprøve nye indslusningsforløb, hvor den enkelte borger er i centrum, og hvor der arbejdes med problemstillingen, som rækker ud over de traditionelle forvaltningsmæssige grænser i den kommunale sagsbehandling samt at yde en mere kvalificeret og specialiseret erhvervsservice målrettet socialøkonomiske virksomheder. Indsatsen skal ses som et led i udmøntning af EU Socialfondsprogram 2014-2020, hvor 20 % af midlerne er målrettet initiativer vedrørende social inklusion og er ligeledes en udmøntning af vækstforums handlingsplan for 2016-2018, som bidrager til at gennemføre de erhvervsrettede spor af den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
Evaluering af INNO-X Healthcare (Innovationsuddannelsesprogram inden for sundhedsvæsnet)
I 2013 besluttede Vækstforum at igangsætte pilotprojektet INNO-X Healthcare, der skulle løbe fra 2013-2015. Projektet blev sat i gang på baggrund af, at man gerne ville skabe et bedre fundament for sundhedsinnovation og kompetenceudvikle kommende iværksættere (både sundhedspersonale og privatpersoner), og medarbejdere i virksomheder inden for sundhedsklyngen. INNO-X Healthcare 2013-2015 er skabt omkring et partnerskab, hvor hovedaktørerne er Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet, MedTech Innovation Center og Vækstforum Region Midtjylland. Der er bevilget i alt 5 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler, og der er opnået finansiering på i alt 11,5 mio. kr. af hovedaktørerne og private virksomheder. Evalueringen er foretaget af IRIS Group, juni 2015 og indeholder flere hovedkonklusioner og anbefalinger til indretningen af INNO-X Healthcare fremover. Der afholdes et møde mellem interessenterne den 13. august 2015, hvor fremtiden for indsatsen vil blive drøftet.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik en orientering om de kommende sager til Vækstforums møde den 25. august 2015
Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling
12. Godkendelse af mødeplan 2016 for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling #
Resume
Mødeplan for 2016 for det rådgivende udvalg skal godkendes.
Direktionen indstiller,
at | mødeplanen for 2016 for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendes. |
Sagsfremstilling
Udvalget skal i henhold til forretningsordenen vedtage en mødeplan for udvalgets ordinære møder i 2016.
Af udvalgets kommissorium fremgår, at udvalgets dagsorden opdeles i to dele, hvoraf den ene del vedrører sager, der er optaget på forretningsudvalgets dagsorden (A-sager). Den anden del kan eksempelvis vedrøre sager, der er undervejs til politisk behandling i forretningsudvalg og regionsråd, orienteringssager, temadrøftelser, interne og eksterne oplæg m.v. (B-sager - markeret med # i overskriften).
Udvalgets møder forudsættes således afpasset i forhold til møderne i forretningsudvalget. Nedenstående forslag til mødeplan er tidligere meldt ud til regionsrådets medlemmer.
Forslag til mødeplan 2016:
Onsdag den 6. januar 2016
Onsdag den 3. februar 2016
Onsdag den 9. marts 2016
Onsdag den 13. april 2016
Onsdag den 11. maj 2016
Onsdag den 8. juni 2016
Onsdag den 10. august 2016
Onsdag den 14. september 2016
Onsdag den 5. oktober 2016
Onsdag den 9. november 2016
Onsdag den 7. december 2016
Som udgangspunkt er mødetidspunktet kl. 14.00-17.00 og mødestedet er Regionshuset Viborg. Der vil også holdes møder ude af huset hos f.eks. samarbejdspartere m.v. når dette passer i forhold til udvalgets dagsorden.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte udvalgets mødeplan for 2015.
Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
13. Godkendelse af referat fra møde den 10. juni 2014 #
Resume
Godkendelse af referat fra møde den 10. juni 2015.
Direktionen indstiller,
at | referatet fra mødet i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling den 10. juni 2015 godkendes. |
Sagsfremstilling
Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.
Referat fra udvalgets møde den 10. juni 2015, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, er vedlagt til godkendelse.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 10. juni 2015.
Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
14. Gensidig orientering #
Sagsfremstilling
Studietur
Kort orientering om udvalgets studietur til Tyskland i september 2015.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling blev orienteret om udvalgets studietur til München i september 2015.
Derudover orienterede administrationen om processen i forhold til godkendelse af råstofplan 2016.
Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.