Dagsordener og referater for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling

Cirkulær økonomi

Gennem de senere år har ressourceknaphed og stigende råvarepriser fået større og større betydning for erhvervs- og samfundsudviklingen. Årsagen skal især findes i vores måde at producere på. Nyindvundne råvarer bruges til fremstilling af produkter, der bliver til affald og smides væk efter brug. Der er hårdt brug for nye måder at producere og forbruge på, hvor ressourcerne udnyttes mere effektivt – både af hensyn til økonomi og miljø. Derfor har regionen valgt at arbejde med principperne i cirkulær økonomi.

Det handler kort fortalt om, at ressourcerne ikke bliver til affald, men genbruges i nye produkter. Der findes forskellige modeller til at føre det ud i livet. Nogle virksomheder vælger at lease deres produkter ud, så de beholder ejendomsretten over ressourcerne og let kan bruge dem igen. I mange tilfælde vil det kræve, at produkterne bliver designet til genbrug. Andre virksomheder vælger at indgå i industrielle symbioser, hvor den ene virksomheds spild eller overskudsmateriale bruges som råvare i en anden virksomhed.

I de seneste år har regionen arbejdet med cirkulær økonomi i forretningsmodeller, i offentligt-private samarbejder, i uddannelser og i internationale samarbejder. Blandt andet gennem Rethink Business, kommunepuljen, Design for Disasambly, affaldsfrie hospitaler og materialestrømme. På udvalgsmødet vil vi lægge op til en drøftelse af, hvordan indsatsen fremover kan samles i en mere helhedsorienteret model, og hvordan den kan skaleres. Konkrete bud kan være en accelerationshub og en gentænkning af kommunepuljen.

Program

1. Cirkulær økonomi, hvor er vi nu?

Oplæg ved Hanne Juel, Regional Udvikling (15 min)

Hvad er cirkulær økonomi? Hvilke initiativer har regionen understøttet indtil nu? Og hvad der sker nationalt og i EU?

2. Samarbejde på tværs, et eksempel

Oplæg ved Thea Lyng Thomsen, Skive Kommune (15 min)

Thea har arbejdet med cirkulær økonomi, først i Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter og nu i Skive Kommune. Hun har samarbejdet med Region Midtjylland i forhold til kommunepuljen. Arbejdet har haft fokus på mange områder indenfor erhvervsudvikling som f.eks. klyngedannelse, symbioser, bigdata og materialestrømme og har involveret både virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Aktuelt arbejder Skive Kommune med at etablere en cirkulær hub med fokus på byggeri.

3. Næste skridt - drøftelse i udvalget (30 min)

Region Midtjylland er kommet langt og har en førerposition i Danmark på det cirkulære økonomi område. Vi har opbygget stor erfaring, både med nye forretningsmodeller og med det offentliges rolle i den cirkulære økonomi. Samtidigt har vi opbygget et solidt nationalt og internationalt netværk på området. Spørgsmålet er nu, hvad næste skridt skal være.

Hvordan kan vi samle indsatsen og skabe synergi mellem de forskellige aktiviteter og aktører i den cirkulære økonomi? Hvordan kan indsatsen skaleres, så vi får flere virksomheder, kommuner, institutioner og styrelser med? Og hvilken rolle skal regionen spille i udviklingen? 

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik oplæg fra administrationen omkring cirkulær økonomi, herunder baggrunden for og formålet med at gentænke produktionsmetoder og forretningsmodeller. Udvalget blev orienteret om Region Midtjyllands rolle i forhold til at hjælpe med at styrke erhvervslivets omstilling til fremtiden i forhold til blandt andet at gøre genbrug og genanvendelse af ressourcer til en god forretning.  

Udvalget fik efterfølgende et oplæg fra Skive Kommune omkring arbejdet med grøn omstilling, herunder en præsentation af konkrete projekter. Skive Kommune har haft fokus på at udnytte de eksisterende rammer for erhvervsudvikling til at etablere samarbejder mellem virksomhederne. Der er flere eksempler på, at kommunen har formidlet kontakter mellem virksomheder og dette har blandt andet resulteret i projekter, hvor virksomheder eksempelvist finder metoder og muligheder for at genbruge restprodukter og affald fra hinanden.

Arne Lægaard, Keld Marstrand Christensen og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Oplæg Hanne Juel
• Oplæg Thea Lyng Thomsen

Med regeringsgrundlaget 2015 "Sammen om fremtiden" har regeringen besluttet at gennemføre et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen for at forenkle og fokusere midlerne.

Regeringen har igangsat et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen.

Eftersynet har til formål, at:

• Kortlægge den samlede erhvervsfremmeindsats, der varetages i både erhvervs-, investerings- og innovationsfremmesystemerne i kommuner, regioner og stat. 

• Evaluere organiseringen og indholdet af den samlede erhvervsfremmeindsats på tværs af den offentlige sektor.

Resultatet af eftersynet skal ligge klar i maj 2016 og vil indgå i økonomiforhandlingerne med KL og Danske Regioner.

Administrationen uddyber med status for arbejdet på mødet.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om status på regeringens eftersyn af erhvervsfremmesystemet til efterretning.

Arne Lægaard, Keld Marstrand Christensen og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Oplæg Lars Vildbrad

Den strategiske partnerskabsaftale mellem Udenrigsministeriet ved Eksportrådet, Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland ønskes forlænget med tre år fra 1. april 2016 til 31. marts 2019. Aftalen vedrører indstationering af en medarbejder fra Eksportrådet i Væksthus Midtjylland i hele perioden.

Formålet med partnerskabsaftalen er at give de midtjyske virksomheder en nem og direkte adgang til Eksportrådets ydelser og internationale netværk. Den første partnerskabsaftale blev indgået i 2008, og siden dengang har mange midtjyske virksomheder haft glæde af dette samarbejde i form af en bedre udvikling og udnyttelse af deres eksportpotentiale.

Der søges om 2,08 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler i perioden fra 1. april 2016 til 31. marts 2019 til gennemførelse af partnerskabsaftalen. Administrationen har ved en fejl underskrevet partnerskabsaftalen inden en politisk godkendelse. Regionsrådet bedes derfor tage indgåelse af aftalen til efterretning.

En fortsat direkte adgang til Eksportrådet via en indstationeret medarbejder i Væksthus Midtjylland forventes at give en stor værdi for de midtjyske virksomheder fremadrettet. Virksomhederne har værdsat denne direkte indgang til eksportrådets ekspertise og internationale netværk, siden den første aftale blev indgået i 2008, og det forventes, at der fortsat vil være stor interesse fra virksomhederne i årene fremover.

I den nye Vækst- og Udviklingsstrategi for 2015-2025 er der et betydeligt fokus på at understøtte virksomhederne i at have en ambitiøs, international tilgang til vækstmuligheder. Som led i at understøtte virksomhederne i det arbejde foreslås en forlængelse af aftalen med Udenrigsministeriet ved Eksportrådet frem til og med marts 2019. Aftalen indgås på samme finansielle og administrative vilkår som i den nuværende aftale. Den nye strategiske partnerskabsaftale er vedlagt som bilag. Administrationen har ved en fejl underskrevet partnerskabsaftalen i efteråret 2015 inden en politisk godkendelse. Regionsrådet bedes derfor tage indgåelse af aftalen til efterretning.  

Samarbejdet har allerede udmøntet sig i, at 24 % flere midtjyske virksomheder benyttede sig af Eksportrådets tilbud i perioden fra 2007-2010 (tal fra Eksportrådet). I 2010 svarede det til, at midtjyske virksomheder tegnede sig som aftagere af lidt over 31 % af alle relevante tilbud fra Eksportrådet. I hele den periode, som aftalen har løbet (2008 til 2015), har den indstationerede medarbejder gennemført 1.157 møder med virksomheder omkring eksport. Tallene ligger på 100-140 møder på årsbasis. I 2014 førte dette til, at virksomhederne købte rådgivningsydelser hos Eksportrådet for 2,2 mio. kr., mens de i 2015 købte ydelser for 2,7 mio. kr.

At samarbejdet med Eksportrådet har været en succes fremgår også af rapporten "Evaluering og effektmåling af væksthusenes internationale aktiviteter" udarbejdet af Pluss Leadership A/S og eStatistik i november 2014. Heraf fremgår blandt andet, at 85 virksomheder, som i 2010 havde modtaget vejledning af den indstationerede medarbejder med henblik på eksportafklaring, havde skabt en vækst i beskæftigelsen på 13 % i 2013, svarende til 245 nye fuldtidsjobs. I samme periode steg omsætningen med 18 % svarende til 531 mio. kr., mens eksporten steg 28 % svarende til 288 mio. kr.

Det kan også nævnes, at Eksportrådet i perioden fire gange har afholdt sin årlige Dansk Eksportdag i Midtjylland, hvilket har givet de midtjyske virksomheder større mulighed for at deltage.

Økonomi

De samlede udgifter for hele projektet i de tre år ligger på 2,63 mio. kr. Heraf finansierer Region Midtjylland 2,08 mio. kr. og Udenrigsministeriet 0,55 mio. kr. Dette er samme fordelingsnøgle, som i de tidligere år aftalen har løbet.

Der ansøges således om 2,08 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler i perioden fra 1. april 2016 til 31. marts 2019.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard, Keld Marstand Christensen og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Strategisk partnerskabsaftale
• Faktaark
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler pr. 29. marts 2016

Initiativet fokuseret værdikædesamarbejde – design for optimal ressourceanvendelse skal understøtte små og mellemstore virksomheder i at skabe nye grønne forretningsmodeller med fokus på at udnytte ressourcer effektivt og undgå spild (cirkulær økonomi). Under initiativet gennemføres mindst 30 virksomhedsrettede indsatser, der resulterer i, at små og mellemstore virksomheder får udarbejdet nye grønne forretningsmodeller.

Den erhvervsdrivende fond Development Centre UMT er i samarbejde med Væksthus Midtjylland operatør på projektet. Der søges om i alt 3,75 mio. kr. i 2016. Bevillingen gives under forudsætning af en tilsvarende medfinansiering fra EU’s Regionalfond.

Region Midtjylland vil udbygge sin førerposition inden for cirkulær økonomi. Med initiativet fokuseret værdikædesamarbejde - design for optimal ressourceanvendelse fra 2016-2018 gør Region Midtjylland det håndterbart for virksomhederne at skabe forretningsmæssige gevinster ved cirkulære økonomiske forretningsmodeller.

Cirkulær Økonomi handler om at få maksimal værdi ud af vores materialer og indeholder store potentialer for dansk erhvervsliv, hvis det bliver gjort det på den rigtige måde. Mulighederne kan blandt andet realiseres ved at nytænke forretningsmodeller, skabe bedre produktdesign og produktionsprocesser, øget ressourceeffektivitet og mere genbrug og genanvendelse af affald. Cirkulær Økonomi kalder på helt nye partnerskaber og rummer store økonomiske og beskæftigelsesmæssige muligheder. Hvis tiltagene gennemføres har Copenhagen Economics beregnet, at ressourceproduktivitetsgevinsten kan omregnes til, at danske virksomheder kan opnå en gevinst på 5-11 mia. kr., hvilket svarer til, at virksomhederne sparer mellem 9 og 19 kr. pr. arbejdstime.

Initiativet har fokus på at optimere energi- og ressourceeffektivitet for dermed at sikre omkostningseffektive løsninger, der kan forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Initiativets aktiviteter vil gøre virksomhedernes ressourcekredsløb tydelige og effektive gennem bæredygtigt produktdesign og anvendelse af rene materialer, der kan bruges igen og ved at skabe produktive og værdiskabende samarbejder for partnere i virksomhedens forretningsmiljø og værdikæder. I gennemførelsen trækkes på de gode erfaringer fra Region Midtjyllands tidligere cirkulære økonomiske initiativer.

Initiativet skal vise det virksomheds- og det samfundsrettede potentiale i bæredygtighed og optimal ressourceudnyttelse.

Effektkæde

Development Centre UMT har udarbejdet en effektkæde for aktiviteterne i initiativet, der beskriver hovedaktiviteter, forventet output og effekt.

Initiativet gennemføres i fire faser: 1. Screening af små og mellemstore virksomheder til forløbet. 2. Virksomhedernes ressourceprofil. 3. Udvikling af nye grønne forretningsmodeller og værdikædepartnerskaber. 4. Læringsopsamling og udbredelse af viden. De konkrete output vil være en ny grøn forretningsmodel for 30-40 virksomheder, der viser, hvordan de kan optimere energi- og ressourceeffektivitet ved at lukke virksomhedernes ressourcekredsløb gennem smartere og bæredygtige produktdesign og rene genanvendelige materialer og ved at skabe produktive samarbejder for partnere i virksomhedens forretningsmiljø. De konkrete effekter vil være, at 30-40 virksomheder er parate til at gennemføre omstillingen og vedvarende vil afsøge mulighederne for at høste gevinsterne i innovative nye grønne forretningsmodeller, der understøtter energi- og/eller ressourceeffektivitet. Der vil kunne forventes et årligt fald i drivhusgasemissioner på 2.500 tons CO², i materialeforbruget på 2.500 tons og et formindsket energiforbrug.

Initiativet er med til at skabe større klarhed om, hvordan virksomheder, deres forretningsmiljø og tilknyttede rådgivere skal spille sammen og udvikle sig for at gennemføre en grøn forretningsomlægning og skabe sig en position på det grønne og cirkulære økonomiske marked. Denne viden er nødvendig for bedst muligt at skabe effektive tiltag for markedsdrevne løsninger.

Organisering

Initiativet er forankret hos Development Centre UMT som operatør. Development Centre UMT har med god effekt tidligere været operatør på Rethink Business initiativer med fokus på cirkulær økonomi.

Økonomi

Af de regionale erhvervsudviklingsmidler bruges der 3,75 mio. kr. i 2016 til at gennemføre initiativet i 2016, 2017 og 2018. Se tabel 1 nedenfor for budget og finansiering. Oversigt over de regionale erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard, Keld Marstrand Christensen og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning fra Development Centre UMT
• Effektkæde
• Faktaark
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler pr. 29. marts 2016

Udviklingsprogrammet for underleverandører i vindmølleindustrien er et fokuseret klyngeinitiativ, der skal hjælpe danske underleverandører med at omstille sig til en mere moden og global vindindustri. Initiativet sigter endvidere mod at få etableret og godkendt et nationalt innovationsnetværk for vindenergi. Programmet er udviklet i samarbejde med Region Nordjylland og skal gennemføres inden for rammerne af den vestdanske samarbejdsaftale.

Brancheforeningen Vindmølleindustrien er sammen med Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks tekniske universitet (DTU), Danish Advanced Manufacturing Research Center (DAMRC), Væksthus Midtjylland og HubNorth valgt til at gennemføre udviklingsprogrammet. Der søges om i alt 8,0 mio. kr. i 2016 af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af programmet.

Vindmølleindustrien er en sværvægter inden for dansk industri, en motor der ikke alene sikrer en betydelig spredning af vækst og ny teknologi til danske industrivirksomheder, men som også er med til at trække væksten i andre brancher som f.eks. it og industriel design. Samlet set beskæftiger vindmølleindustrien 30.000 fuldtidsansatte i Danmark, omsætter for 84 mia. kr. og eksporterer for 54 mia. kr. Det forventes, at omsætningen vil stige til over 100 mia. kr. de kommende år.

Vindmølleindustrien er særlig vigtig i Region Midtjylland. Næsten 60 % af branchens omsætning, svarende til 50 mia. kr., ligger i regionen. På verdensplan anses Region Midtjylland og Danmark stadig som verdens førende center for udvikling, produktion og anvendelse af vindkraft.

Branchen er dog udfordret - særligt underleverandørernes position er truet. Erfaringer fra regionens tidligere vindprogrammer viser, at de danske underleverandører til vindmølleindustrien fremover må indstille sig på en markant omstilling mod en mere moden og global industri, hvis de vil fastholde og udvikle deres konkurrenceevne.

Vækstforum har derfor i samarbejde med Vækstforum i Region Nordjylland udviklet et nyt udviklingsprogram for underleverandører i vindmølleindustrien, der skal motivere og hjælpe underleverandørerne med:

• at styrke samarbejdet omkring systemleverancer,
• at implementere de nye branchestandarder for test, validering og kvalitetssikring,
• at digitalisere og automatisere deres forretnings- og produktionsprocesser yderligere,
• at etablere nye, globale værdikædesamarbejder,
• at styrke deres innovationssamarbejde med andre virksomheder og videninstitutioner.

Brancheforeningen Vindmølleindustrien er sammen med partnerne Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, DAMRC f.m.b.a (Danish Advanced Manifacturing Research Center), Væksthus Midtjylland og HubNorth (nordjysk erhvervsnetværk) valgt til at gennemføre programmet i perioden 2016-2018. Det er et centralt mål, at det valgte partnerskab skal arbejde for at koordinere og samle de mange aktører og initiativer inden for vindenergi i Danmark med henblik på at undgå geografisk og faglig suboptimering og forsøge at blive godkendt som et nationalt innovationsnetværk for vindenergi i 2018.

Effekt

Den samlede effekt af initiativet forventes at være: 50 vækstvirksomheder, 75 innovative virksomheder, 170 jobs, 300 mio. kr. i meromsætning og 100 mio. kr. i mereksport samt etablering af et stærkt innovationsnetværk for vindenergi i Danmark.

Aktiviteter

Initiativet indeholder følgende tre hovedaktiviteter:

1. Innovationsnetværk for vindenergi - Målet med hovedaktivitet 1 er at styrke innovationsmiljøet inden for vindenergi i Danmark. Realiseringen af målet skal blandt andet ske ved at gennemføre 200 scoutingmøder, 20 netværksmøder og 25 projektudviklingsforløb, der skal resultere i udvikling af minimum 25 nye, markedsdrevne innovationsprojekter og ikke mindst en bedre organisering af de offentligt støttede innovationsaktiviteter inden for vindenergi.

2. Innovation via vidensamarbejde - Målet med hovedaktivitet 2 er at skabe flere innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner inden for vindenergi med særlig fokus på produktions-, proces- og materialeteknologi. Realiseringen heraf skal ske ved at gennemføre minimum otte af de innovationsprojekter, der er udviklet under hovedaktivitet 1. De forventede resultater er, at minimum 30 virksomheder har været med til at gennemføre nye produkt- og procesinnovationer i samarbejde med en eller flere videninstitutioner.

3. Forretningsudvikling via rådgivning - Målet med hovedaktivitet 3 er, at flere små og mellemstore underleverandører til vindmølleindustrien udvikler nye, globale forretningsmodeller via ekstern rådgivning og med særlig fokus på systemleverandørsamarbejder, standardisering, digitalisering, automatisering og globale værdikædesamarbejder. Realiseringen heraf skal ske ved at gennemføre 50 afklaringsforløb og 30 rådgivningsforløb, der skal resultere i, at minimum 30 virksomheder udvikler nye, globale forretningsmodeller og vækstplaner primært inden for de prioriterede fokusområder

Økonomi

Der ansøges om i alt 8,0 mio. kr. i 2016 af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af udviklingsprogrammet for underleverandører i vindmølleindustrien. Bevillingen forventes at blive udmøntet med 1,6 mio. kr. i 2016, 3,2 mio. kr. i 2017 og 3,2 mio. kr. i 2018. Det samlede budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel. Oversigt over de regionale erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard, Keld Marstrand Christensen og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning vedr. udviklingsprogram for underleverandører i vindmølleindustrien
• Effektkæde
• Faktaark
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler pr. 29. marts 2016

Midtnet Kina programmet skal styrke innovationskapaciteten blandt midtjyske virksomheder, der via samarbejde med videninstitutioner skal udvikle nye produkter og løsninger tilpasset det kinesiske marked. Programmet skal på sigt bidrage til at realisere virksomhedernes uudnyttede eksportpotentiale til Kina.

Agro Business Park A/S er operatør på projektet og søger om i alt 9,5 mio. kr. i 2016 til gennemførelse af programmet.

Formålet med Midtnet Kina er at styrke innovationskapaciteten blandt midtjyske virksomheder og skabe flere innovative virksomheder, der på sigt kan realisere deres uudnyttede eksportpotentiale til Kina. Programmets operatør skal facilitere innovationssamarbejder mellem virksomheder og vidensinstitutioner med det formål at udvikle nye produkter og løsninger skræddersyet til det kinesiske marked. Fokus for innovationssamarbejderne er Region Midtjyllands fire fokusområder, fødevarer - smart industri - energi og miljø, samt kreative erhverv, informationsteknologi og turisme.

Midtnet Kina programmet er en central del af den regionale internationaliseringsindsats, som hjælper midtjyske virksomheder til at udnytte internationale vækst- og eksportmuligheder på nye vækstmarkeder.

Agro Business Park A/S - Midtnet Kina

Agro Business Park A/S er hovedansøger i et konsortium bestående af Agro Business Park A/S (med innovationsnetværket INBIOM og det regionale innovationsmiljø FFI repræsenteret); Væksthus Midtjylland; Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster (tidligere Innovationsnetværket Livsstil, Bolig og Beklædning), samt Inno-Pro, innovationsnetværket for produktion. Programmet løber i perioden 1. august 2016 til 31. december 2018, og hovedaktiviteterne består af:

1. Opsøgende arbejde og projektmodning
2. Innovationssamarbejde
3. Resultatformidling og kommunikation
4. Projektledelse og organisation.

Ansøger har udarbejdet vedlagte effektkædeskema for programmet med beskrivelse af hovedaktiviteterne, samt forventet output og effekt:

36 virksomheder modtager støtte

36 virksomheder samarbejder med viden- og forskningsinstitutioner

4,3 mio. kr. i privat medfinansiering til forsknings- og udviklingsarbejde

12 virksomheder modtager støtte med henblik på at introducere produkter, der er nye på markedet

12 virksomheder modtager støtte med henblik på at introducere produkter, der er nye for virksomheden

12 virksomheder udvikler koncepter til nye produkter eller løsninger

12 nye innovative virksomheder.

Økonomi

Programmet har et samlet budget på 19,3 mio. kr. fordelt på følgende: Regionale Erhvervsudviklingsmidler 9,5 mio. kr., EU’s Regionalfondsmidler 5,5 mio. kr., privat medfinansiering 4,3 mio. kr. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

Oversigt over erhvervsudviklingsmidlerne er vedlagt som bilag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard, Keld Marstrand Christensen og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning til Midtnet Kina
• Effektkæde
• Faktaark
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler pr. 29. marts 2016

Den regionale uddannelsespolitik 2015-2020 er en del af udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, hvor regionsrådet har en særlig og lovbestemt opgave på ungdomsuddannelsesområdet, som vedrører udbuddet af uddannelser på tværs af regionen.

Temaerne for uddannelsespolitikken er: Et sammenhængende uddannelsessystem, et varieret udbud af uddannelser samt et relevant tilbud til alle unge i hele Region Midtjylland.

Et af de centrale emner for temaet et sammenhængende uddannelsessystem er etableringen af et regionalt uddannelsesråd.

Etablering af et regionalt uddannelsesråd

Samarbejdet på uddannelsesområdet mellem uddannelsesinstitutioner og Region Midtjylland har siden 2007 været omdrejningspunktet for udmøntningen af den regionale uddannelsespolitik.

Regionsrådet vil styrke samarbejdet og etablere et uddannelsesråd med deltagelse af repræsentanter for alle relevante uddannelsesaktører: uddannelsesinstitutioner, kommuner og Region Midtjylland.

Opgaver 

Uddannelsesrådet har til opgave at bidrage til at styrke sammenhængen i den midtjyske uddannelsesindsats og herunder i dialog med det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling at foreslå temaer til fælles initiativer, som blandt andet kan udmøntes via den regionale uddannelsespolitik. Derudover kan rådet bidrage til udviklingen og prioriteringen af det analysearbejde, som ofte ligger forud for den regionale indsats samt følgeforskningen, som i dag er et vigtigt element i den regionale indsats.

Endelig kan rådets medlemmer bidrage til at gennemføre indsatser og resultater, som understøtter målsætninger for den midtjyske og nationale uddannelsesindsats.

Sammensætning

Det foreslås, at der inviteres repræsentanter fra relevante aktører, som kan bidrage til et sammenhængende uddannelsessystem:

Kommuner – folkeskoleområdet og UU-vejledning

• 2 forvaltningschefer
• 2 repræsentanter for UU-vejledningen i Region Midtjylland

Erhvervsuddannelserne

• 2 repræsentanter

Gymnasieuddannelserne

• 2 repræsentanter for STX og hf
• 2 repræsentanter for HTX
• 2 repræsentanter for HHX

VUC

• 2 repræsentanter

Videregående uddannelser

• 2 repræsentanter for korte videregående uddannelser
• 1 repræsentant for VIA Univercity College
• 1 repræsentant for Aarhus Universitet

Region Midtjylland

• 2 repræsentanter fra Regional Udvikling - uddannelsesområdet.

Møder

Det foreslås, at uddannelsesrådet mødes tre gange om året og heraf en gang med det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling.

Funktionsperiode

Medlemmer til uddannelsesrådet udpeges for op til fire år ad gangen. Nyudpegning skal dog altid finde sted i forlængelse af regionsrådsvalg. Første uddannelsesråd har en funktionsperiode fra 1. april 2016 til 31. december 2017, herefter følger funktionsperioden regionsrådets.

Sekretariatsbetjening

Uddannelsesrådet sekretariatsbetjenes af Regional Udvikling, Region Midtjylland.

Udmøntning af de to øvrige temaer - Et varieret udbud af uddannelser samt et relevant tilbud til alle unge i hele Region Midtjylland

Regionsrådet iværksatte på sit møde den 16. december 2015 to forprojekter "Simulationspædagogik på Social- og Sundhedsskolerne i Region Midtjylland" og "Entreprenørskab i uddannelsessystemet", som vil danne baggrund for to større initiativer inden for temaerne.

Det forventes, at det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøfter initiativerne på udvalgsmødet i maj 2016, og at initiativerne vil være første del af udmøntningen af udviklingspuljen til uddannelse. Efterfølgende søges puljen udmøntet efter indspil fra det regionale uddannelsesråd.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard, Keld Marstrand Christensen og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Uddannelsesråd i Region Midtjylland

Midttrafik har udarbejdet forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet den 26. juni 2016. Den væsentligste ændring vedrører rute 200 Skanderborg-Aarhus-Hinnerup, hvor frekvensen reduceres. For de fleste øvrige ruter er der tale om mindre justeringer af de nuværende køreplaner.

Midttrafik vurderer, at ændringerne samlet set vil medføre en årlig udgiftsreduktion på 4,1 mio. kr. med halvårseffekt i 2016 svarende til 2,0 mio. kr. Med de fremlagte forslag til køreplaner kan Midttrafik overholde regionens ramme til kollektiv trafik. 

Regionen har i sit budget for 2016 afsat 315,5 mio. kr. til kollektiv trafik. For at kunne overholde regionens ramme har Midttrafik i sit reviderede budget 2016 nedskrevet udgifterne til den regionale busdrift med 1,8 mio. kr., som skal findes ved ændringer i de regionale køreplaner fra køreplanskiftet i juni i år.

Efter drøftelser med Midttrafik foreslår administrationen, at Midttrafiks nedskrivning af udgifterne med 1,8 mio. kr. til den regionale busdrift hovedsagelig findes ved at reducere frekvensen på rute 200 Skanderborg-Aarhus-Hinnerup fra fire afgange i timen til tre afgange i timen uden for myldretiden. Forslag om reduktion af kørslen på rute 200 indgår også i forslag til trafikplan Aarhus 2017, som træder i kraft, når letbanen kører fra 2017. Det indgår i trafikplanen som en forudsætning, at der skal findes besparelser i bustrafikken, for at driften i den kollektive trafik er tilnærmelsesvis økonomisk neutral i forhold til Midttrafiks nuværende bustrafik i området og driften af Odderbanen og Grenaabanen. Da regionens økonomi er presset også i forhold til 2017 foreslås reduktionen i kørslen på rute 200 fremrykket til at gælde fra juni i år. Trafikplanen for Aarhus har været i høring i februar 2016 og forventes behandlet i regionsrådet og Aarhus Byråd inden sommerferien.

Favrskov og Skanderborg kommuner udtrykker i høringssvar til trafikplan for Aarhus 2017 generel bekymring i forhold til reduktionen på rute 200 og gør opmærksom på, at letbanen først kommer i 2017, og at det er svært at se sammenhængen med etableringen af letbanen, da letbanen ikke kommer til at køre i de to kommuner.

Midttrafik bemærker hertil, at køreplanforslaget tager særligt hensyn til at sikre tilstrækkelig kapacitet og frekvens i myldretiden, og der vil fortsat være ekstra afgange i myldretiden efter behov. Analyser fra Midttrafik viser, at også uden for myldretiden vil en lavere frekvens kunne dække behovet. Det er Midttrafiks vurdering, at passagertabet vil være relativt beskedent i forhold til besparelsen. I forhold til den sydlige del, hvor letbanen ikke kører, betyder forslaget, at selvfinansieringsgraden for ruten alt andet lige øges. Ændringerne på rute 200 forventes at betyde mindre tilpasninger på andre regionale ruter i området. Den årlige besparelse ved at gennemføre dette forslag er 4,4 mio. kr. Da køreplanerne træder i kraft den 26. juni 2016, får forslaget kun en halvårseffekt på 2,2 mio. kr. i 2016.

Midttrafik har haft forslag til ændringer i de fleste andre regionale køreplaner i offentlig høring i januar. For flere ruter har Midttrafik foreslået reduceret kørsel, men på baggrund af indkomne høringssvar anbefaler Midttrafik, at der gennemføres yderligere analyser inden stillingtagen, blandt andet for at sikre en bedre samlet plan for de områder, hvor busserne kører.

For at effektivisere buskørslen på strækningen Ringkøbing-Herning-Silkeborg-Aarhus foreslår Midttrafik nye afgange på ruterne 15 Ringkøbing-Herning og 952X Ringkøbing-Herning-Silkeborg-Aarhus og færre afgange på rute 77 Herning-Ikast-Silkeborg. Samlet set vurderer Midttrafik, at omlægningerne på ruterne 15, 77 og 952X kan ske indenfor ruternes nuværende økonomi.

Enkelte kommuner har sendt forslag til Midttrafik om udvidet regional betjening, som Midttrafik dog ikke anbefaler at gennemføre.

Den kommunale og regionale buskørsel planlægges i forhold til en af Midttrafik udarbejdet ferieplan, der tager udgangspunkt i kørsel på 200 skoledage. Midttrafik foreslår, at antallet udvides med 2-3 dage for de regionale ruter, da uddannelsessteders undervisningsperiode er forskellige. Administrationen anbefaler forslaget for at sikre befordring af de uddannelsessøgende.

Midttrafik vurderer, at alle ændringer i de regionale buskøreplaner, der gennemføres ved køreplanskiftet i juni, samlet set betyder en årlig besparelse på 4,1 mio. kr. med halvårseffekt på 2,0 mio. kr. eller 0,2 mio. kr. mere i besparelse end budgetteret.

Høringsblade for busruterne 200, 15, 77 og 952X udarbejdet af Midttrafik og med administrationens anbefaling til køreplanændring er vedlagt dagsordenen.

Det bemærkes, at administrationen i brev til Midttrafik har gjort opmærksom på regionens økonomiske ramme for 2017, og at det af Midttrafik forventes at rammen overholdes. Brevet er vedhæftet dagsordenen.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard, Keld Marstrand Christensen og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Høringsblade
• Brev til Midttrafik om den økonomiske ramme for 2017

Midtjyske Jernbaner ejer Odderbanen og Vemb-Lemvig banen. Odderbanen overdrages i 2016 til Aarhus Letbane. I den forbindelse skal der i regionens omkostningsbaserede regnskab foretages visse ændringer.

Omlægningen har ingen realøkonomisk betydning i forhold til regionens udgiftsbaserede regnskab og likviditet. Omlægningen vil i det omkostningsbaserede regnskab 2015 medføre et underskud for Regional Udvikling på 169 mio. kr.

Der orienteres om de tekniske forudsætninger for ændringen. Ændringen er aftalt med regionens revision Ernst & Young.

Odderbanen overdrages til Aarhus Letbane

Aarhus Kommune og Region Midtjylland, som er interessenterne i Aarhus Letbane, har lagt vægt på at samle ejerskabet til letbanens infrastruktur i ét selskab. Odderbanen indgår som en del af Aarhus Letbane. Midttrafik er hovedaktionær i Midtjyske Jernbaner. Bestyrelserne for Midttrafik og Midtjyske Jernbaner har besluttet en vederlagsfri overdragelse af Odderbanen og salg af værkstedsbygningen til Aarhus Letbane.

I den politiske aftale fra 31. oktober 2011 mellem Region Midtjylland, Aarhus Kommune og staten om etablering af Aarhus Letbane er det aftalt, at Odderbanen stilles til rådighed for Aarhus Letbane. I lov om trafikselskaber er der jf. § 13 stk. 4 hjemmel til, at Midtjyske Jernbaner kan beslutte at overdrage jernbaneinfrastrukturen til trafikselskabet eller til tredjemand.

Med overdragelse af Odderbanen samles infrastrukturen for den nye strækning og Odderbanen i Aarhus Letbane. Banedanmark stiller Grenaabanen til rådighed for Aarhus Letbane. Banedanmark bevarer ejerskab til Grenaabanens infrastruktur og har fremover fortsat ansvaret for vedligeholdelsen af banen.

På baggrund af opgørelse af markedsværdien for infrastruktur foreslår Midttrafik og Midtjyske Jernbaner, at Odderbanen overdrages vederlagsfrit til Aarhus Letbane, mens depot- og værkstedsbygningen overdrages til 2,4 mio. kr. Midttrafik, Midtjyske Jernbaner og Region Midtjylland har aftalt, at regionens tilskud til Midtjyske Jernbaner reduceres med samme beløb. Midlerne tilføres i stedet til Aarhus Letbane til køb af værkstedsbygningen. Dermed er udgiften ved overdragelsen udgiftsneutral for regionen.

Regionens lån til Midttrafik omlægges til tilskud

Ved strukturreformen i 2007 blev ejerskabet af privatbanerne overdraget til de nyoprettede trafikselskaber. I Region Midtjylland oprettedes trafikselskabet Midttrafik. Regionerne skal finansiere trafikselskabernes jernbaneaktivitet, som i Region Midtjylland varetages af selskabet Midtjyske Jernbaner.

I november 2007 vedtog regionsrådet en investeringsplan for Midtjyske Jernbaner og sporfornyelsen af Odderbanen. Efter godkendelse i regionsrådet den 18. juni 2008 blev der iværksat en spormodernisering af Midtjyske Jernbaners delstrækning Tranbjerg-Odder. Regionen har siden 2008 finansieret spormoderniseringen af Odderbanen via lån til Midttrafik. Regionen har optaget lån ved Kommunekredit til finansieringen af regionens anlægstilskud (lån) til Midttrafik, og Midttrafik har optaget en tilsvarende gældsforpligtigelse. Midttrafik har givet Midtjyske Jernbaner et anlægstilskud svarende til lånet.

I henhold til lånebekendtgørelsen er det regionen, der har hjemmel til at hjemtage lån til infrastruktur. Regionen har ydet Midttrafik tilskud svarende til ydelsen på lånet, og regionens tilskud til ydelsen finansieres af det statslige investeringstilskud til vedligeholdelse af banerne.

Da det er Midtjyske Jernbaner, som ejer og overdrager Odderbanen til Aarhus Letbane, kan Midttrafiks gældsforpligtigelse ikke overdrages til Aarhus Letbane. Med overdragelsen af Odderbanen bortfalder grundlaget for regionens tilskud til Midttrafik til dækning af ydelsen på lån vedrørende spormodernisering. Dermed bortfalder også grundlaget for regionens tilgodehavende og gældsbreve vedrørende låneaftale mellem regionen og Midttrafik.

Omlægningen har kun betydning for det omkostningsbaserede regnskab. Omlægningen af lånet til tilskud udgør i alt 169 mio. kr., som indgår i det omkostningsbaserede regnskab 2015 for Regional Udvikling.

Regional Udviklings budget vil også efter omlægningen finansiere ydelsen på lånet med statens investeringstilskud til vedligeholdelse af banerne. Nedbringelsen af lånet fortsætter derfor uændret efter investeringsplanen. Ydelsen vil indgå i Regional Udviklings udgiftsregnskab.

I økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner er der aftalt at udskyde beslutningen om det fremtidige investeringstilskud til vedligeholdelse af banerne og bloktilskud. Regeringen har 1. februar 2016 besluttet, at fordelingen af investeringstilskuddet fastholdes på den hidtidige fordeling. Forretningsudvalget blev orienteret herom den 9. februar 2016.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om overdragelse af Odderbanen til Aarhus Letbane til efterretning.

Arne Lægaard, Keld Marstrand Christensen og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet udarbejder en årlig indberetning til Miljøministeriet med de planlagte indsatser for 2016 og de udførte aktiviteter på jordforureningsområdet for 2015.

De særlige strategiske fokuspunkter på jordforureningsområdet for 2016 er: en særlig indsats for at beskytte grundvandsressourcen mod pesticidpunktkilder, fortsætte indsatsen for at skabe tryghed for borgere, og fokus på samarbejde og partnerskaber.

Regionsrådet udarbejder en årlig indberetning til Miljøministeriet med de planlagte indsatser for 2016 og de udførte aktiviteter på jordforureningsområdet for 2015. Udkast til indberetning 2015 er vedlagt som bilag.

I 2016 er der særligt fokus på tre overordnede områder:

• Beskyttelse af grundvandsressourcen
• Tryghed for borgerne
• Samarbejde og partnerskaber.

Det særlige fokus på beskyttelse af grundvandsressourcen og håndteringen af risikoen fra pesticidpunktkilder sker ud fra konkrete overvejelser om væsentlige og presserende problemstillinger, og med henblik på at sikre succesfuld implementering af regionens grundvandsstrategi og pesticidplan. Beskyttelse af grundvandet mod punktkildeforureninger skal grundlæggende ske ved en helhedsorienteret og bæredygtig indsats, som gennemføres i partnerskab med f.eks. kommuner, vandforsyninger og andre aktører.

Region Midtjylland vil også forsætte indsatsen for at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede boligejendomme. Undersøgelser, information og dialog skal medvirke til at skabe afklaring for borgere på forurenede og muligt forurenede ejendomme. Ligeledes vil Region Midtjylland i 2016 videreføre indsatsen med at afværge mindre jordforureninger på boligejendomme, hvor der er risiko for direkte kontakt med forurenet jord.

Samarbejde og partnerskaber med borgere, virksomheder, andre myndigheder og vidensinstitutioner er hjørnestenen i Region Midtjyllands arbejde og vil også i 2016 komme til at danne rammen om f.eks. arbejdet med grundvandsressourcen, klimatilpasning, teknologiudvikling og erhvervsudvikling.

De nævnte indsatsområder medvirker til at udmønte den regionale Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025. Der er nævnt en række områder, hvor det er mest hensigtsmæssigt at skabe udvikling i forhold til mennesker og miljø, og hvor Region Midtjylland samtidig kan opnå en fremtidig styrkeposition. Grundvand, tryghed for borgerne, udvikling og samarbejde er gennemgående temaer, der konkret er nævnt som fokusområder og redskaber for at styrke dristighed, dygtighed og samarbejde, som er nøglebegreberne i den overordnede strategi. Der er således en tydelig kobling mellem de særlige fokusområder for 2016, den regionale Vækst- og Udviklingsstrategi og ledelses- og styringsgrundlaget på miljøområdet.

I 2016 planlægger Region Midtjylland at arbejde med ca. 195 indledende forureningsundersøgelser, 37 videregående undersøgelser og 30 afværgesager, hvor en del af sagerne er videreført fra 2015. Derudover arbejdes der med drift og monitorering på en lang række forurenede lokaliteter, herunder Høfde 42.

Det er et centralt element i Region Midtjyllands jordforureningsstrategi, at regionen skal være en aktiv medspiller i teknologi- og vidensudviklingen indenfor jord- og grundvandsområdet. Derfor arbejdes der også i 2016 med mere end 25 udviklingsprojekter, som enten er egenfinansieret eller gennemføres med samfinansiering fra nationale og internationale partnere. Det forventes, 5-10 % af driftsmidlerne vil blive anvendt til udviklingsaktiviteter.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard, Keld Marstrand Christensen og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Udkast til indberetning 2015
• Liste over indledende undersøgelser 2016

I løbet af 2015 har Region Midtjylland, på baggrund af henvendelse fra Miljøstyrelsen, haft fokus på offentlige legepladser, hvor der kan være kontaktrisiko med forurenet jord. Arbejdet har resulteret i, at tre V1 kortlagte arealer og ét V2 kortlagt areal er blevet undersøgt nærmere for forurening i jordens øverste 0,5 meter. På en enkelt af legepladserne planlægger Region Midtjylland i 2016 at bortgrave lettere forurenet jord.

I løbet af 2015 har Region Midtjylland, på baggrund af Miljøstyrelsens henvendelse af 16. juli 2014, haft fokus på de offentlige legepladser, hvor der kan være kontaktrisiko med forurenet jord. Via dialog med kommunerne har Region Midtjylland fået oplysninger om ca. 1.000 legepladser i det offentlige rum. Placeringen af de offentlige legepladser er sammenholdt med regionens totale kortlægning af forurenede grunde, og det er resulteret i 11 sammenfald, der er blevet arbejdet videre med. Der var tale om otte V1 kortlagte (muligt forurenet) arealer samt tre V2 kortlagte (konstateret forurening) arealer.

I første omgang blev der lavet en dybdegående historisk gennemgang af alle 11 offentlige legepladser for at vurdere sagernes omfang. Syv sager er efterfølgende drøftet med de respektive kommuner og vurderet risikofri på grund af nye oplysninger i sagen.

Tre V1 kortlagte legepladser og en V2 kortlagt legeplads er efterfølgende blevet undersøgt nærmere for forurening i jordens øverste 0,5 meter. Der blev ikke konstateret forurening over afskæringskriteriet (dvs. kriteriet for kortlægning som forurenet) på nogle af legepladserne. På én enkelt legeplads (Mejerivej 14, 8300 Odder) blev der konstateret lettere forurenet jord med tjærestoffer og tungmetaller i topjorden (de øverste 0,2 meter).

Lettere forurenet jord kortlægges ikke, men der gælder samme rådgivning/vejledning om brugen af arealet, som for byområder der er områdeklassificerede.

På en ejendom med lettere forurenet jord skal kommunen i samarbejde med regionen give brugere af arealet rådgivning om de sundhedsmæssige konsekvenser. Sundhedsrisikoen ved lettere forurenet jord er beskeden og kan normalt undgås ved at tage enkle forholdsregler og følge nogle råd.

Det er imidlertid regionens vurdering, at det i praksis, på den konkrete legeplads i Odder, vil være vanskeligt at rådgive brugerne af legepladsen omkring de forholdsregler, der bør tages for at undgå kontakt med den lettere forurenede jord. Derfor vil administrationen i 2016 iværksætte afgravning af den lettere forurenede jord på legepladsen. Ifølge overslag fra entreprenør vil det ca. koste 175.000 kr. at fjerne den lettere forurenede jord.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om forureningsundersøgelser på offentlige legepladser til efterretning.

Arne Lægaard, Keld Marstrand Christensen og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog i december 2015 en ny kulturpolitik for Region Midtjylland. På den baggrund orienterer administrationen det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling om udmøntningen af kulturpolitikken.

Regionsrådet vedtog i december 2015 en ny kulturpolitik og nye retningslinjer for kulturtilskud. I det følgende redegør administrationen for de aktiviteter, der vil blive påbegyndt i den forbindelse.

Strategiske indsatsområder

I forbindelse med kulturpolitikken er der udpeget følgende strategiske områder. 

• Udvikling
• Netværk
• Talent og kreativitet
• Samspil med andre samfundsområder
• Internationalt udsyn.

Udvikling, netværk og udsyn var også en del af den "gamle" kulturpolitik, mens talent, kreativitet og samspil med andre samfundsområder er nye. Det midlertidige udvalg vedrørende kultur har endvidere anbefalet at arbejde med temaet kultur og sundhed - og at fortsætte med at etablere kulturfaglige netværk, blandt andet inden for billedkunst.

De nye indsatsområder afspejler sig i programmet for den kommende kulturdag, hvor der vil være inspirationsoplæg om kreativitet og samspillet mellem kultur og sundhed. En satsning på begge områder vil blive udviklet i samarbejde med de relevante partnere.

De eksisterende kulturnetværk omkring børnekultur, scenekunst, musik og museer videreudvikles, samtidig med at mulighederne for at etablere nye netværk undersøges. Det digitale videncenter MMEx er blevet etableret som en selvstændig forening med medlemmer i hele landet.

Synliggørelse af kulturpolitik og retningslinjer

Det er regionsrådets ønske, at kulturpolitikken og mulighederne for tilskud til kulturformål skal gøres tydeligere. Derfor vil der i den kommende periode blive arrangeret 1-2 regionale kulturdage om året, hvor publikum vil blive orienteret om regionens kulturpolitik, og hvor der vil blive mulighed for at drøfte særlige indsatsområder og konkrete projektideer. Deltagerne bliver opfordret til at indsende ideer til indsatser og projekter før mødet.

Møderne er åbne for alle og vil blive annonceret på regionens hjemmeside, i dagspressen og via sociale medier. Derudover vil kommunernes kulturforvaltninger, de kulturfaglige netværk og regionens øvrige samarbejdspartnere blive inviteret til at deltage i kulturdagen.

Det første møde holdes den 29. marts 2016, hvor regionens kulturpolitik præsenteres, og de to nye fokusområder sundhed og kreativitet introduceres. Om eftermiddagen holdes en workshop, hvor deltagerne får mulighed for at drøfte deres ideer med hinanden og regionens kulturmedarbejdere - og måske finde partnere til deres projekter. Program for dagen er vedlagt som bilag.

For at sikre en god dialog mellem administrationen og kulturaktørerne, vil deltagerne på kulturdagen og ansøgere i det hele taget blive opfordret til at indsende ideer i god tid inden fristen for ansøgninger, som er 1. september 2016. Der er i de vedtagne retningslinjer for kulturtilskud indtil videre fastsat tre frister, nemlig 1. september 2016 samt 1. marts 2017 og 1. september i 2017. Annoncering af ansøgningsfrister vil ligeledes ske på hjemmesiden, i dagspressen og via sociale medier.

Kulturpolitikken og retningslinjer for kulturtilskud er præsenteret på regionens hjemmeside. Her vil der ligeledes blive oplyst om, hvilke projekter og aktiviteter der har modtaget tilskud fra kulturmidlerne.

Der vil i forbindelse med alle kulturtilskud blive udsendt en pressemeddelelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orientering om udmøntning af kulturpolitikken 2016 til efterretning.

Arne Lægaard, Keld Marstrand Christensen og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Regional Kulturdag i Viborg

Godkendelse af referat fra møde den 3. februar 2016 og den 22. februar 2016.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 3. februar 2016 og den 22. februar 2016, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, er vedlagt til godkendelse.

 Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 3. februar 2016 og den 22. februar 2016.  

Arne Lægaard, Keld Marstrand Christensen og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Referat RURU 03.02.2016 - åben
• Referat RURU 22.02.2016 - åben

Gensidig orientering.

Intet til punktet.