Dagsordener og referater for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling

Europæisk kulturhovedstad 2017 planlægges og gennemføres i et tæt, regionalt samarbejde, som er bygget op siden 2008. For Region Midtjylland er der tale om en væsentlig strategisk satsning, der styrker regionens internationale position som en kreativ region.

Aarhus 2017 er af gode grunde ikke endeligt evalueret endnu, men Aarhus Universitet følger projektet tæt, og der er foretaget en række delundersøgelser, der bl.a. peger på, at både kommunerne og kulturinstitutioner oplever samarbejdet som særdeles positivt.

På en række møder i det forløbne år i Den Regionale Styregruppe under 2017 har kommunerne således også drøftet at forsætte den positive udvikling i form af et formaliseret samarbejde mellem kommunerne og regionen.

Målet for Region Midtjylland har bl.a. været at bruge Aarhus 2017 som platform til at realisere den regionale kulturstrategi om udvikling, netværk og internationalt samarbejde.

På den baggrund vil et forslag til et formaliseret kultursamarbejde i Region Midtjylland senere blive forelagt regionsrådet.

På mødet vil Lene Øster, Regional Udvikling, præsentere nogle af de foreløbige undersøgelser i den løbende evaluering af Aarhus 2017 samt ambitionerne for et fortsat samarbejde efter 2017.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik oplæg fra Lene Øster, Regional Udvikling, om perspektiverne i et formaliseret samarbejde med kommunerne. Udvalget fik en kort beskrivelse af formålet med og historien bag Aarhus som Europæisk kulturhovedstad 2017, herunder involvering af og samarbejde med kommunerne.

Det er stadig for tidligt at evaluere Aarhus 2017, men det samarbejde, der har organiseret og planlagt Aarhus 2017, har været i gang i flere år, og her er det relevant at begynde at tale om en evaluering. Der lægges derfor op til en drøftelse af, hvordan det regionale samarbejde kan fortsætte efter 2017. For Region Midtjylland handler det bl.a. om at skabe et formaliseret samarbejde med kommunerne og hermed bygge videre på de gode erfaringer.   

Udvalget drøftede perspektiver i et formaliseret samarbejde med kommunerne, herunder organisation, økonomi m.v.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Partnerskab for Vestkystturisme under selskabet Dansk Kyst- og Naturturisme søger om støtte til at udvikle projektet "Vestkystens kultur- og fødevareoplevelser" langs dens jyske vestkyst. Projektet skal som det første konkrete udviklingsprojekt i partnerskabet bidrage til udvikling af vestkysten som en samlet turistdestination. Projektet skal gennem et nyt og tæt samarbejde mellem aktørerne give turisterne nye og bedre oplevelser, hvor kultur og fødevarer/madoplevelser kobles. Projektet har fokus på fisk og skaldyr og på at fortælle turisterne om fiskeriet og dets historie.

Dansk Kyst- og Naturturisme har ved Partnerskab for Vestkystturisme søgt de tre vestdanske regioner om støtte til at gennemføre udviklingsprojektet "Vestkystens kultur- og fødevareoplevelser". Projektet er det første konkrete udviklingsprojekt under Partnerskab for Vestkystturisme, og det er en del af partnerskabets strategiske arbejde med destinationsudvikling.

Formål

Projektet har til formål dels at bidrage til, at vestkysten opleves som en samlet destination, og dels til at give turisterne nye og bedre sammenhængende kultur- og fødevareoplevelser gennem et tættere samarbejde mellem turismeaktører og kulturinstitutioner, som skaber nye kommercielle og salgbare produkter.

Baggrund og aktiviteter

Mange af de turister, der kommer på vestkysten, finder det attraktivt at færdes i fiskerihavnene og opleve den særlige atmosfære. Undersøgelser har vist, at turister ønsker bedre madoplevelser i ferien, og at de har interesse for områdets kultur og kulturhistorie.

Projektet skal give turisterne bedre oplevelser ved at synliggøre mulighederne for fx selv at fange fisk eller samle skaldyr, købe fisk og selv tilberede den. I forlængelse heraf synliggøres kystkulturen, fx fiskeriet på Nordsøen, strandinger m.m. på de lokale museer. Projektet imødekommer en efterspørgsel efter gode, autentiske fødevareoplevelser med de enkelte steders kultur. Projektet er med til at gøre op med opfattelsen af, at man ikke kan få god mad på vestkysten.

Aktiviteterne vil blive gennemført i et samarbejde mellem turisterhverv, turistdestinationer og kommuner med udgangspunkt i de lokale, stedbundne fortællinger om vestkystens kultur og fødevarer. Et centralt element i projektet er at udvikle nye samarbejder mellem de private aktører (havne, fiskebutikker, restauranter, turudbydere af havfiskeri osv.) og museer m.m., hvor der udvikles nye produkter og skabes grundlag for krydssalg og mersalg.

Med udgangspunkt i 10–12 udvalgte (fiskeri)byer på vestkysten samler projektet de kultur- og fødevarefortællinger, der kan være med til at give vestkysten en samlet identitet og bidrage til at fremstå som en samlet destination.

I samarbejdet med de mange aktører udvikler projektet kommercielle og salgsbare produkter, der er en del af en fælles fortælling af og om vestkysten. Projektet har fokus på oplevelser knyttet til fisk og skaldyr, men også fx kød fra lam og kvæg opdrættet i marsken eller klitlandskabet.

Projektet indeholder følgende aktiviteter:

• Videnindsamling
• Identificering af lokaliteter (hot-spots) med mad- og kulturoplevelser
• Samling og udvikling af kultur- og fødevarefortællinger
• Etablering af samarbejde (værdikædesamarbejde) mellem aktører
• Forretningsudvikling.

Det er intentionen, at der i tilknytning til projektet gennemføres et rådgivningsforløb med en ramme på 1 mio. kr. blandt andet inden for produkt- og kvalitetsudvikling, markedsføring m.m. med deltagelse af en række af de deltagende virksomheder, såfremt der kan opnås medfinansiering fra Fiskeriprogrammet (FLAG) eller Landdistriktsprogrammet (LAG) og kommuner.

Projektet ligger i tråd med den regionale fødevareindsats' handlingsplan for Lokale Udviklingsplatforme, Engage Food, der blandt andet har fokus på oplevelsesøkonomi, nichemarkeder og "gastronomi". I "Vestkystens kultur- og fødevareoplevelser" indgår der samarbejde med eksisterende fødevarenetværk og Engage Food.

Effekt

Projektet vil skabe en række resultater i form af nye samarbejder mellem private og offentlige aktører, nye produkter og en øget afsætning og salg.  

Økonomi

Der søges i 2017 om 400.000 kr. i tilskud fra Region Midtjylland fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Der er i den regionale turismehandlingsplan, godkendt af Vækstforum den 15. juni 2016, afsat en ramme på 3 mio. kr. til udvikling af indsatsområdet fødevarer og turisme.

Oversigt over erhvervsudviklingsmidlerne er vedlagt som bilag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning til Vestkystens fødevare- og kulturoplevelser
• Projektbeskrivelse Vestkystens Kultur- og Fødevareoplevelser
• Faktaark
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler pr. 29. marts 2017

Initiativet Cirkulær Byinnovation (CBi) skal hjælpe danske virksomheder til at udnytte forretningspotentialet i de stigende behov for bæredygtige byer. Der udvikles nye løsninger til cirkulært byggeri inden for temaerne genanvendelse, nye materialer og byggeprocesser samt værdikædesamarbejder, som kan komme i spil både nationalt og internationalt. Et konsortium med CLEAN (energi- og miljø klyngeorganisation) i spidsen er operatør på initiativet.

Initiativet Cirkulær Byinnovation forener indsatser inden for cirkulær økonomi og byudvikling i regionsrådets og Vækstforums Vækstplan 2016-2020 (Den cirkulære by, Etablering af accelerator HUB, Byinnovation). Et konsortium med CLEAN (energi- og miljøklyngeorganisation) i spidsen er operatør på initiativet.

Formål

Cirkulær Byinnovation skal støtte virksomhederne i at realisere de økonomiske potentialer i cirkulær økonomi i byggeri og byudvikling. Her har virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører i Region Midtjylland en stor mulighed for i fællesskab at skabe nye produkter og koncepter, som også kan anvendes i international sammenhæng og dermed føre til øget eksport.

Aktiviteter

Cirkulær Byinnovation gennemføres i to delprojekter.

Delprojekt 1, Efterspørgsel og forretningsudvikling udgøres af fire elementer:

Videnindsamling - Cirkulær Byinnovation Forum

Her samles viden om cirkulært byggeri og byudvikling for at skabe grundlaget for nye løsninger på de konkrete udfordringer for renovering og udvikling af fremtidens byer.

Der er tre temaer for arbejdet i Cirkulær Byinnovation Forum: Øget genanvendelse, nye materialer og byggeprocesser, samt nye værdikædesamarbejder.

Nye produkter og koncepter - Cirkulær Byinnovation HUB ("center")

Her anvendes indsamlet viden og erfaringer i de tre temaer

1. Øget genanvendelse af materialer ved renovering og nedrivning af eksisterende byggemasse. Her skal blandt andet etableres en database med en række materialer ("bygning som materialebank") med det formål at gøre materialerne tilgængelige for udbydere og efterspørgere og dermed skabe et marked.
2. Øget anvendelse af nye materialer og byggeprocesser. Der udvikles beskrivelser og designprincipper, der sikrer, at nye byggematerialer sammensættes på nye måder, så de fra starten er designet til demontering og genanvendelse.
3. Skabe nye værdikædesamarbejder inden for cirkulær økonomi i erhvervslivet og det offentlige og på den baggrund udvikle nye cirkulære forretningsmodeller.

Et nationalt og internationalt marked - Cirkulær Byinnovation Scale ("skalering")

Løsningsmuligheder, koncepter og prospekter udviklet i Cirkulær Byinnovation HUB skal kobles på eksisterende og nye projekter i henholdsvis Region Midtjylland, New York og andre bymarkeder, for at kvalificere dem og skabe eksport.

Som led i Cirkulær Byinnovation etableres blandt andet en pulje hos operatøren, der skal medvirke til at øge efterspørgslen efter cirkulære økonomiske løsninger i Danmark. Mulige projekter i kommunerne i Region Midtjylland identificeres, etableres og faciliteres. Hvert projekt vil bestå af et samarbejde mellem blandt andet kommuner og virksomheder. Den nærmere udmøntning foretages i resultatkontrakt med operatøren.

I en markedsanalyse scorer New York højest på danske virksomheders konkurrenceevne målt på bl.a. virksomhedernes og regionens kompetencer, dansk repræsentation og netværk med bystyret samt markedsattraktivitet i form af forventet vækst og markedsadgang. Som eksempel er der stort behov for klimateknologiske løsninger og bystyret i New York har afsat knap 140 milliarder kr. til at sikre byen.

Kommunikation og synliggørelse - Cirkulær Byinnovation Platform

Her positioneres og kommunikeres det samlede projekt. Det sker blandt andet via konferencer, intern videndeling og ekstern formidling.

I Delprojekt 2, Cirkulær Byinnovation - Cirkulære Byggeløsninger etableres innovationssamarbejder mellem virksomheder (primært små og mellemstore virksomheder) og videninstitutioner for at skabe cirkulære byggeløsninger inden for en række områder, blandt andet digitale og teknologiske løsninger til genanvendelse og design af byggematerialer; integrerede planlægningsværktøjer og styresystemer. Innovationssamarbejderne kan tage afsæt i identificerede udfordringer og markedsbehov i delprojekt 1.

Effektkæde

Der forventes 150-200 virksomheder. Forventet output er fx rapport om potentialer i Region Midtjylland, koncept for bygninger som materialebank, fire nye forretningsmodeller og 4-5 eksportåbninger.

Økonomi

Initiativet finansieres med 19,3 mio. kr. af Region Midtjylland, 4,5 mio. kr. fra EU's Regionalfond, 3 mio. kr. fra private virksomheder og 6,5 mio. kr. fra kommuner og andre.

 Oversigt over erhvervsudviklingsmidlerne er vedlagt som bilag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum behandlede sagen på møde den 20. februar 2017.

• Samlet beskrivelse, Cirkulær Byinnovation
• Faktaark
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler pr. 29. marts 2017

Agro Business Park søger sammen med SEGES og Aarhus Universitet, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, (AU-DCA) om 6,5 mio. kr. til at gennemføre udviklingsprogram for bioøkonomi. Programmet skal hjælpe regionale små og mellemstore virksomheder til at udvikle og udnytte de store beskæftigelsesmæssige, forretningsmæssige og miljømæssige muligheder ved at udvinde værdistoffer fra biomasse.

Virksomhederne får hjælp til at udvikle ny teknologi, nye biobaserede produkter og nye serviceydelser. Græs har høj prioritet i programmet, fordi Danmark er i front med at udvikle en ny bæredygtig bioøkonomisk industri på basis af græs.  

Agro Business Park, SEGES og AU-DCA vil med baggrund i en regional bevilling gennemføre "Udviklingsprogram for bioøkonomi".  

Formål

Udviklingsprogrammets formål er at støtte de regionale små og mellemstore virksomheder i at få del i forretningsmulighederne ved at udvinde og videreforarbejde værdistoffer fra biomasse, særligt græs. Flere store danske virksomheder, investorer, vidensinstitutioner og interesseorganisationer investerer allerede nu i udvikling af ny industri baseret på raffinering af græs.

Fra græs kan der udvikles proteinfoder, der vil udfase importeret soja. Rester fra proteinproduktionen kan udnyttes til biogas og økologisk gødning, men også til fødevareingredienser og bioaktive stoffer.

Eksportpotentialet for protein fra græs er stort, da en ny EU-regulering for økologisk foder træder i kraft allerede i 2018.

En ny industri vil styrke landbrugets og agroindustriens konkurrenceevne og bidrage til at skabe nye jobs samt til at fastholde de mange tusinde arbejdspladser, der ligger inden for maskin-, energi- og fødevareindustri. Mange af disse arbejdspladser findes i landdistrikter i Midtjylland.

En bioøkonomisk industri baseret på græs vil få meget stor samfunds- og miljøøkonomisk værdi, fordi dyrkning af græs vil øge udbyttet fra den enkelte mark og kraftigt reducere udvaskning af nitrat til vandmiljøet. Udslip af klimagasser og pesticidforbrug i landbruget vil også blive nedbragt.

Aktiviteter

Programmet indeholder følgende tre hovedaktiviteter:

1. Skabe, udvikle og lede innovationssamarbejder om bioøkonomisk produktudvikling
   Målet med denne aktivitet er, at virksomheder videreudvikler teknologier til at presse værdistoffer ud af græsbiomasse, og at de udvikler fx foder, fødevareingredienser, helseprodukter samt medicin fra de fraktioner, som kommer ud af pressen. Målet indfries gennem innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner.
2. Udvikle, optimere, forbinde og dokumentere bioøkonomiske forretningsområder
   Målet med denne aktivitet er at sikre, at hele græsbiomassen udnyttes optimalt ved at styrke samarbejdet mellem virksomheder, som kan bruge hinandens restprodukter. Målet er samtidig at skabe nye forbindelser mellem virksomheder, som arbejder med raffinering af forskellige biomasser, for at virksomhederne kan udvikle fælles produkter og løsninger. Målet indfries bl.a. gennem målrettede møder mellem virksomheder i forening med nationale og internationale investorer i industrielle produktionsanlæg.
3. Demonstrere, dokumentere og skalere kendt teknologi til ny bioøkonomisk produktion
   Målet med denne aktivitet er, at virksomheder fremviser kendt teknologi, som kan bruges til at introducere nye restprodukter i produktionen af biogas. Målet indfries gennem en række demonstrationsaktiviteter på biogasanlæg.

Effekt

På baggrund af udviklingsaktiviteterne inden for græs forventes minimum 12 virksomheder at udvikle et eller flere nye koncepter til markedet, herunder koncepter for biobaserede produkter, teknologier og serviceydelser. Derudover forventes 10 biogasanlæg at have implementeret kendt teknologi fra regionale små og mellemstore virksomheder, som udnytter nye rester af biomasse til biogas.

Programmet forventes at udgøre et grundlag for privat investering i et fuldskala raffineringsanlæg for græs og herefter udløse et langt større dansk erhvervspotentiale på tværs af energi-, foder-, fødevare- og maskinindustri.

Økonomi

Den samlede økonomiske bevilling til programmet allokeres med 10 mio. kr. fra "Bioøkonomi" og 2,5 mio. kr. fra "Erhvervsvækst SEP I" i Vækstplan 2016-2020. 

 Oversigt over erhvervsudviklingsmidlerne er vedlagt som bilag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum behandlede sagen på møde den 20. februar 2017.

• Ansøgning til Udviklingsprogram for Bioøkonomien i Region Midtjylland
• Specificering af finansiering af demonstrationsanlæg
• Effektkæder
• EU ansøgning bioøkonomi
• Faktaark
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler pr. 29. marts 2017

Der orienteres om status for letbaneprojektet, herunder om bemærkninger til Årsrapport 2016 for Aarhus Letbane I/S.

Årsrapport 2016 for Aarhus Letbane I/S

Aarhus Letbane I/S har fremsendt udkast til Årsrapport 2016 til Region Midtjylland.

Der er flere forhold der problematiseres i årsrapportens afsnit om særlige risici.

Et forhold der nævnes, er processen med godkendelse af letbanen. Da Aarhus Letbane er den første letbane i Danmark, er der uklarheder om den dokumentation, der skal ligge til grund for den endelige godkendelse.

Et andet forhold er, at ASAL Konsortiet, der er Aarhus Letbanes hovedleverandør, har udmeldt en forsinkelse. Aarhus Letbane angiver i årsrapporten, at der er risiko for, at letbanen ikke åbner som planlagt i maj 2017.

Endvidere fremgår det, at Banedanmark endnu ikke har udbudt opgaven med hastighedsopgradering af Grenaabanen, og at dette kan påvirke færdiggørelsen af hastighedsopgraderingen.

I vedlagte brev med bemærkninger til årsrapporten anmoder administrationen Aarhus Letbane I/S om at udfærdige en revideret og stram men realistisk tidsplan frem mod letbanens åbning, som tager højde for de beskrevne forhold. Herunder også om eventuelle konsekvenser for driftsstart på Odder- og Grenaabanen. Brevet med Region Midtjyllands bemærkninger til Årsrapporten er afsendt administrativt, på grund at kort tidsfrist.

Fremadrettet drift

Forudsætningen for driftsbudgettet var, at den fremadrettede drift af Aarhus Letbane skulle kunne holdes indenfor den eksisterende økonomi. Driftsomkostningerne skulle således kunne dækkes af passagerindtægter og interessenternes hidtidige tilskud til bus- og togdrift samt statens kompensation for drift af Grenaabanen.

I forbindelse med sammenlægningen af drifts- og anlægsselskabet rejste Aarhus Letbane usikkerhed om det foreliggende driftsbudget, som dog ved en efterfølgende proces med inddragelse af ejerne og Midttrafik blev reduceret væsentligt. Efterfølgende har administrationen ved flere lejligheder efterlyst et revideret budget for den fremadrettede letbanedrift.  

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Bemærkninger til Årsrapport 2016

Midttrafik har udarbejdet forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet den 25. juni 2017. I det samlede forslag indgår de ændringer, regionsrådet vedtog i august sidste år ved behandling af ny trafikplan for Aarhus tilpasset letbanen. Mange høringsbemærkninger omhandler disse ændringer. For de fleste regionale ruter er der imidlertid tale om ingen eller mindre justeringer af de nuværende køreplaner.

Midttrafik vurderer, at ændringerne samlet set vil medføre en årlig udgiftsreduktion på 0,8 mio. kr. med halvårseffekt i 2017 på 0,4 mio. kr. Med gennemførelse af forslag til køreplaner kan Midttrafik overholde regionens ramme til kollektiv trafik. 

Regionen har i sit budget for 2017 afsat 314,8 mio. kr. til kollektiv trafik. Gennemførelse af forslag til ændringer i de regionale køreplaner fra køreplanskiftet i juni i år betyder, at udgifterne kan reduceres med 0,8 mio. kr. årligt med halvårsvirkning i 2017. Det er vurderingen, at regionens økonomiske ramme til kollektiv trafik i 2017 dermed vil kunne holde.

Regionsrådet vedtog i august sidste år en ny trafikplan for Aarhusområdet tilpasset letbanen. Det blev vedtaget at nedsætte frekvensen på rute 100 fra fire til tre afgange i timen uden for myldretiden og at afkorte rute 202 ved Tranbjerg, ligeledes udenfor myldretiden. Andre ruter i området ville også få reduceret kørselsomfang. Mange af de høringssvar, Midttrafik har modtaget, vedrører konsekvenserne af trafikplanen.

For de fleste regionale busruter er der dog tale om ingen eller kun mindre justeringer i køreplaner.

Administrationen skal med henvisning til vedlagte høringsblade fra Midttrafik, og med administrationens anbefaling, bemærke følgende:

Rute 23 Holstebro-Struer

På grund af lav benyttelse foretages reduktioner både på hverdage og i weekender. Midttrafik har ikke modtaget bemærkninger fra Holstebro og Struer Kommuner. Administrationen kan tilslutte sig forslaget.

Rute 60 Viborg-Kjellerup-Silkeborg

Silkeborg Kommune har rettet henvendelse til regionen og Midttrafik med ønske om bedre forbindelser til Silkeborg Gymnasium. Midttrafik har oplyst, at udgiften til at efterkomme Silkeborg kommunes ønske er på i alt 65.000 kr. årligt. Administrationen anbefaler, at ønsket fra kommunen imødekommes.

Rute 77 Herning-Ikast-Bording

Midttrafiks bestyrelse behandlede på møde i december sidste år en henvendelse fra borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune, med ønske om betjening af Bording Station. Bestyrelsen vedtog at fremsende henvendelsen til regionen sammen med Midttrafiks faglige vurdering. En prøvekørsel viser behov for mere køretid på to minutter. Merudgiften er 90.000 kr. Midttrafik foreslår at fastholde det nuværende ruteforløb, da der ikke er sammenhæng mellem busser og tog ved stationen. Administrationen anbefaler, at Bording Station betjenes, da der ved stationen er etableret læskærm og cykelparkering. Betjening af stationen kan eventuelt tages op til ny overvejelse, hvis benyttelsen er lav.

Rute 100 Odder-Aarhus-Hornslet

Udover nedsættelse af frekvensen på ruten anbefaler Midttrafik et mere forenklet og direkte ruteforløb gennem Løgten-Skødstrup. Ændringen medfører, at Segalt mister sin betjening, og nuværende kunder får længere til nærmeste stoppested. Segalt Beboerforening har til Midttrafik fremsendt 293 underskrifter i protest mod forslaget. Administrationen anbefaler, at Midttrafik udarbejder et alternativt forslag, der sikrer Segalt betjening, evt. i form af timedrift.

Rute 109 Hørning-Aarhus-Agro Food Park

Med letbanen nedlægges betjening af Aarhus Universitetshospital Skejby og Agro Food Park. På baggrund af henvendelse fra Agro Food Park er Midttrafik i dialog med Aarhus Kommune om bybusbetjening af centeret. Administrationen kan tilslutte sig Midttrafiks forslag.

Rute 200 Skanderborg-Aarhus-Hinnerup-Hammel

For at undgå forsinkelser anbefaler Midttrafik seks stoppesteder nedlagt. Dette har givet anledning til kritik fra kunder og Favrskov Kommune, og Midttrafik opretholder to af stoppestederne. Administrationen kan tilslutte sig Midttrafiks forslag.

Rute 202 Vejle-Horsens-Aarhus

Udover afkortning af ruten i Tranbjerg, hvor der kan skiftes til letbanen, anbefaler Midttrafik nedlæggelse og afkortning af aftenafgange i Hovedgård. Midttrafik har modtaget 383 underskrifter fra borgere i protest, men fastholder forslaget med baggrund i lavt kundegrundlag og muligheden for at benytte bybus og eventuelt flextur. Administrationen kan tilslutte sig Midttrafiks forslag.

Rute 205 Vejle-Juelsminde

Hedensted Kommune har rettet henvendelse til regionen og Midttrafik med forslag om på fire afgange at flytte stoppested i Daugård ud til stoppested ved landevejen. Administrationen anbefaler, at kommunens ønske imødekommes.

Rute 302 Aarhus-Beder-Odder

Kritik og underskrifter i protest over nedlæggelse af betjeningen af Kirkebakken i Beder og Over- og Neder Fløjstrup. Midttrafik anbefaler at fastholde forslaget begrundet i passagertællinger, der viser lav benyttelse. Administrationen kan tilslutte sig Midttrafiks forslag. Kunder ved Kirkebakken og Fløjstrup kan henvises til at benytte flextur. Aarhus Kommune har i svar på henvendelse fra borger på Kirkebakken oplyst, at kommunen fremadrettet vil henvise til flextur, hvor bybuskørsel nedlægges i tilsvarende landområder.

Rute 901X Aarhus-Galten-Silkeborg

Ruten foreslås nedlagt. Kunder vil fremover kunne benytte rute 952X. Om morgenen vil der være direkte kørsel mellem Silkeborg og Aarhus Nord. Administrationen kan tilslutte sig Midttrafiks forslag.

Rute 913X Silkeborg-Billund Lufthavn

På grund af lav benyttelse foreslås ruten nedlagt. Billund Lufthavn beklager forslaget, men har forståelse for det. Silkeborg Kommune ønsker at bevare ruten, mens Ikast-Brande Kommune tager forslaget til efterretning. Administrationen kan tilslutte sig Midttrafiks forslag.

Rute 952X Hvide Sande-Ringkøbing-Herning-Aarhus

Ruten erstatter en række afgange på andre ruter, der betjener strækningen. Kørsel mellem Ringkøbing og Hvide Sande erstattes delvis af nye afgange på lokalrute 580. Administrationen kan tilslutte sig Midttrafiks forslag.

Udvidet skoledagskørsel

Sommerferien for folkeskoler er i 2017 udvidet fra 6 til 7 uger. En undersøgelse, Midttrafik har foretaget hos større uddannelsessteder, viser et behov for udvidet skoledagskørsel. På den baggrund anbefaler Midttrafik, at skoledagskørslen udvides fra 200 til 206 dage. Administrationen kan tilslutte sig Midttrafiks forslag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Forslag til køreplanændringer

Regionsrådet koordinerer den geografiske placering og kapaciteten af den forberedende voksenundervisning i regionen for at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. Koordineringen sker på baggrund af, at voksenuddannelsescentrene sammen med deres driftsoverenskomstparter meddeler, hvordan det planlagte udbud af forberedende voksenundervisning ser ud i regionen. Administrationen vurderer, at det planlagte udbud af forberedende voksenundervisning i 2017 opfylder lovkravet til udbud af den forberedende voksenundervisning.

Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene (VUC) og andre udbydere indsatsen af forberedende voksenundervisning i regionen. Koordineringen vedrører både den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten med henblik på at sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle berettigede. Forberedende voksenundervisning omfatter undervisning i dansk trin 1-4 og matematik trin 1-2, hvor undervisningsniveauet på første trin svarer til grundskolens 3.-5. klasse, og sidste trin svarer til grundskolens 9. klasse.

VUC skal sammen med driftsoverenskomstparter sikre, at alle berettigede kan modtage forberedende voksenundervisning inden for en rimelig geografisk afstand. Ved rimelig geografisk afstand forstås, at man højst må have 30 km til VUC. Er der længere, må man højst have 75 minutters transporttid med det offentlige.

Mindst fire gange om året udbydes forberedende voksenundervisning i alle fag og på alle trin af mindst to udbydere inden for det naturlige geografiske område. Derfor skal alle VUC'er indgå driftsoverenskomst om udbud af forberedende voksenundervisning i dansk og matematik med mindst én ekstern partner, som kan være et oplysningsforbund, en erhvervsskole eller lignende.

Region Midtjylland er inddelt i 10 VUC-dækningsområder, hvor der udbydes forberedende voksenundervisning. Der er vedlagt et bilag fra VUC'erne og deres driftsoverenskomstparter med en oversigt over udbud af forberedende voksenundervisning gældende for 2017. Af oversigten fremgår det, at alle VUC'er lever op til kravet om driftsoverenskomst med mindst én ekstern partner, ligesom alle fag udbydes på alle trin fire gange i 2017. Det er derfor administrationens vurdering, at der med de indgåede driftsoverenskomster er et tilstrækkeligt udbud af forberedende voksenundervisning i Region Midtjylland i 2017.

Udviklingen i antallet af kursister

I 2008 vedtog regionsrådet et regionalt måltal på 9.000 kursister årligt, som skulle nås i 2015. Tallene for 2015 er nu tilgængelige og viser en positiv udvikling, idet måltallet er blevet indfriet med 12.000 kursister årligt, altså 3.000 flere kursister end det opstillede mål. Vedlagte notat sammenstiller tal fra 2007-2008 med tal fra 2015 for kursister, som har benyttet den forberedende voksenundervisning.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Oversigt over driftsoverenskomster
• Notat om forberedende voksenundervisning i Region Midtjylland

Partnerskabsaftalen mellem Region Midtjylland og professionshøjskolen VIA University College danner ramme for det løbende samarbejde mellem parterne. Den første udgave af partnerskabsaftalen blev udarbejdet i 2010, og der er nu udarbejdet en revideret udgave for perioden 2017-2020. Aftalen danner blandt andet ramme for den samarbejdsaftale om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet, der netop er indgået mellem Aarhus Universitet, VIA University College og Region Midtjylland.

I slutningen af 2010 blev der indgået en partnerskabsaftale mellem Region Midtjylland og Professionshøjskolen VIA University College (VIA UC), som danner ramme for det løbende samarbejde mellem parterne.

Aftalen danner ramme for flere forskellige perspektiver af samarbejdet mellem parterne.

• For det første er aftalen en ramme for samarbejdet ud fra et regionalt udviklingsperspektiv.
  Her er der særligt fokus på opgaven med at fremme vækst og udvikling i hele regionens geografiske område, blandt andet gennem uddannelse af borgerne, så virksomhederne har medarbejdere med de kompetencer, de har brug for.
• For det andet er aftalen en ramme for samarbejdet ud fra et uddannelsesperspektiv.
  Her er der særligt fokus på, at Region Midtjylland som arbejdsgiver har brug for, at både de nuværende og kommende medarbejdere har de kompetencer, der er nødvendige for at kunne varetage opgaverne.
  Region Midtjylland som virksomhed er også et stort uddannelsessted, der stiller praktik til rådighed for VIA UC's uddannelser, især på sundhedsområdet.

I partnerskabsaftalen er der forudsat, at aftalen evalueres og revideres efter en periode på to år, men revisionsarbejdet har været udsat for at afvente færdiggørelsen af dokumentet "Grundlag for samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet i den midtjyske region" – et fælles dokument mellem VIA UC, KKR Midtjylland, FTF Midtjylland og Region Midtjylland. Partnerskabsaftalen skal ses i sammenhæng med dette grundlag for samskabelse.

Partnerskabsaftalen mellem Region Midtjylland og VIA UC danner ramme for den netop indgåede samarbejdsaftale om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Aarhus Universitet, VIA UC og Region Midtjylland. Det samme gælder for den partnerskabsaftale, der er mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet.

Hovedelementer i partnerskabsaftalen

Målet med revision af partnerskabsaftalen har været at styrke det strategiske fokus i samarbejdet. Det sker blandt andet i lyset af parternes aktuelle strategier, herunder det grundlag for samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling, som er nævnt ovenfor, regionens vækst- og udviklingsstrategi og tilhørende uddannelsespolitik fra 2015 og regionens politik for grunduddannelse fra 2016.

Formålet med partnerskabsaftalen er at øge det gensidigt forpligtende samarbejde mellem de to organisationer. Aftalen skal ses som en fælles strategisk ramme for et tættere, mere koordineret og fleksibelt samarbejde mellem Region Midtjylland og VIA UC. Det er intentionen at styrke sammenhængskraften mellem de to organisationer og løfte løsningen af de fælles samfundsopgaver, hvor begge parter er dagsordenssættende.

I den reviderede aftale er der blandt andet lagt vægt på, at udviklingen i samfundet i stigende grad kalder på kompetencer, der understøtter samarbejde på tværs af fag og organisatoriske skel. Desuden er der indarbejdet et styrket fokus på behovene hos borgere og brugere.

Der er formuleret følgende strategiske fokusområder:

• Uddannelsernes kvalitet og relevans
• Forskning, udvikling og innovation
• Efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling
• Globalisering og internationalt samarbejde.

Partnerskabsaftalen skal gælde for en fireårig periode fra 2017-2020 med en evaluering efter to år.

For at understøtte opfølgningen på partnerskabsaftalen har der hidtil været etableret et koordinationsudvalg med repræsentanter fra de to organisationers direktioner. Det er målet, at samarbejdet fremover skal styrkes på flere niveauer, både det politiske, det strategiske, det taktiske og det operationelle niveau. På strategisk niveau lægges der op til, at det nuværende koordinationsudvalg erstattes af en styregruppe, der kontinuerligt skal monitorere samarbejdet. Styregruppen skal bestå af relevante personer fra de to organisationers strategiske ledelsesniveau og ledes i fællesskab af en direktør fra VIA UC og en koncerndirektør fra Region Midtjylland.

Partnerskabsaftalen har været behandlet i bestyrelsen i VIA UC den 30. januar 2017 og blev her godkendt.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Udkast til strategisk partnerskabsaftale mellem RM og VIA

Region Midtjylland og de 19 kommuner har fået opdateret Energiregnskaberne, som med de nye tal viser, at andelen af vedvarende energi i regionen fortsat stiger, og at det regionale mål om 50 % vedvarende energi i 2025 opfyldes med en fortsat indsats.

I februar 2017 blev Region Midtjylland officielt anerkendt som ”Covenant Regional Coordinator” for ”Borgmesterpagten”, der er en global frivillig ordning for opgørelse af energi- og CO₂-regnskaber.

Region Midtjylland har siden 2007 udarbejdet energiregnskaber sammen med kommunerne hvert andet år. Regnskaberne er netop opdateret med nye tal (2015-data). Formålet er både at måle fremdriften i omstilling til mere vedvarende energi samt CO₂-udledningen i Region Midtjylland og kommunerne og at planlægge fremadrettede indsatser. Det er blandt andet et vigtigt redskab i forhold til implementering af den strategiske energiplanlægning i 'midt.energistrategi'. Regnskaberne indgår som et væsentligt værktøj i regionens samarbejde med kommunerne på energiområdet, hvor regionen som facilitator og koordinator bidrager aktivt til udvikling og initiering af fælles indsatser.

Når vi det regionale mål om 50 % vedvarende energi i 2025?

Det nye regnskab viser for Region Midtjylland samlet, at andelen af vedvarende energi fortsat stiger, og at den nu udgør 36 % af det samlede energiforbrug (inkl. varme, el, industri og transport). En fremskrivning til 2025, hvor det forudsættes, at omstillingen sker i samme tempo, som er realiseret fra 2007-2015, viser, at vi i 2025 lige akkurat når 50 % vedvarende energi i regionen, som er målet i den regionale Vækst- og udviklingsstrategi.

Stor forskel mellem kommunerne

Energiregnskaberne viser fortsat store forskelle mellem kommunernes andel af vedvarende energi. Det skyldes forskelle i geografi, historie og politisk ambitionsniveau. Samsø har den højeste andel af vedvarende energi, mens Aarhus og Silkeborg har den laveste. Både Aarhus og Silkeborg er i gang med store investeringer (omstilling til biomasse på kraftvarmeværkerne i Studstrup og Lisbjerg samt verdens største solvarmeanlæg i Silkeborg), som vil øge deres andel af vedvarende energi betydeligt i den næste opgørelse.

Figuren viser andelen af vedvarende energi i de enkelte kommuner opgjort efter Energistyrelsens vejledning og baseret på 2015-data. Opgørelsesmetoden medtager ikke den vindkraft, der eksporteres ud af kommunen. Medregnes denne, bliver andelen af vedvarende energi højere i nogle kommuner, fx 69 % i Lemvig, 59 % i Ringkøbing-Skjern, 88 % på Samsø og 60 % i Struer.

Biomasse og vindkraft

Den vedvarende energi, som er implementeret i regionen i dag, består primært af biomasse på fjernvarmeværkerne og vindkraft på land og i mindre omfang af organisk affald, biogas og solceller/solvarme. En af udfordringerne for de kommende år bliver, at vindkraft på land vil være faldende, da mange møller er ved at være nedslidte, og der ikke sættes tilsvarende nye op. Både opførelse af nye biogasanlæg og omstilling af fjernvarmeværkerne til vedvarende energi vil fortsætte med de investeringer, der allerede er vedtaget/i gang. Den store udfordring bliver fortsat at få mere vedvarende energi på transportområdet.

Region Midtjylland som ”Regional Coordinator” for Borgmesterpagten 

Borgmesterpagten er iværksat af Europa-Kommissionen i 2008. Det er en europæisk bevægelse for lokale og regionale myndigheder, som frivilligt forpligter sig til at opfylde og gå længere end EU’s mål for CO₂-reduktion. Der er p.t. 7.194 underskrivere af borgmesterpagten, som dermed har forpligtet sig til bl.a. at indberette data for deres indsats hvert andet år.

I Region Midtjylland har 13 af kommunerne underskrevet borgmesterpagten. Sammen med energiregnskaberne leverer Region Midtjylland også de data, som kommunerne skal bruge til borgmesterpagt-indrapporteringen.

Region Midtjylland blev den 9. februar 2017 godkendt som ”Covenant Regional Coordinator” af sekretariatet for Borgmesterpagten. Regionale koordinatorer forpligter sig til at yde strategisk vejledning samt finansiel og teknisk bistand vedrørende bæredygtig energi til underskriverne i deres område. Opgaver som Region Midtjylland allerede i dag løser, bl.a. gennem energiregnskaber og strategisk energiplanlægning sammen med kommunerne.

Som regional koordinator får regionen mulighed for at styrke rollen som koordinator for borgmesterpagtkommunerne i Region Midtjylland og at blive mere synlig i forhold til EU-kommissionen og flere europæiske aktører og mulige samarbejdspartnere.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Foreningen Samsø Energiakademi har til opførelse af akademiet modtaget lån fra Århus Amts Udviklingsfond på i alt 6. mio. kr. Samsø Energiakademi anmodede i 2012 regionen om at genoverveje afvikling af lånene, eksempelvis ved indefrysning eller ved modregning i de ydelser, som akademiet leverer til Region Midtjylland. Der har efterfølgende været drøftelser om en model for afvikling af lånene via modregning for de ydelser akademiet leverer.

I forbindelse med delingen af Århus Amts aktiver og passiver overtog Region Midtjylland lån ydet af Århus Amts Udviklingsfond, herunder to lån på i alt 6 mio. kr. ydet til foreningen Samsø Energiakademi. Lånene er bevilliget af Århus amt. Lånet i 2008 blev udbetalt af Region Midtjylland. Begge lån har en løbetid på 30 år, rentefrihed i seks år og afdragsfrihed i otte år. De er ydet med en forudsætning om, at Samsø Kommune garanterede for lånenes tilbagebetaling. Lånene forrentes med en procentsats svarende til markedsrenten på udbetalingstidspunktet på en 30-årig byggeobligation. Markedsrenten på udlånstidspunktet var ca. 6 %.

I 2012 anmodede Samsø Energiakademi Region Midtjylland om at overveje låneafviklingen, eksempelvis via indefrysning eller via modregning i de ydelser, akademiet leverer til regionen. Der blev dels peget på, at rentesatsen på 6 % var ude af trit med den aktuelle rentesats, og dels var Samsø Energiakademi via energiforliget kommet på finansloven. Energiforliget og optagelsen på finansloven medførte, at akademiet blev pålagt nye opgaver, og der var mulighed for at udvikle akademiet yderligere.

Det blev derfor vurderet vigtigt, at der skulle skabes ro omkring Samsø Energiakademis økonomi, og at der samtidig skulle igangsættes et arbejde, der på længere sigt kunne sikre akademiets udvikling både økonomisk og videns- og kompetencemæssigt.

Der blev indstillet til forretningsudvalget, at der ikke skulle tilskrives renter frem til 2014, og at der skulle udarbejdes en plan for afvikling af lånene med henblik på, at de ydelser, som Samsø Energiakademi leverer til Region Midtjylland, modregnes i lånene. Forretningsudvalget godkendte indstillingen i november 2012.

Der har siden været drøftelse af muligheden for modregning af de ydelser, akademiet leverer til regionen, men det har vist sig ikke at være muligt.

Samsø Energiakademi er et vigtigt element i Region Midtjyllands satsning på energi og miljø, både lokalt, nationalt og internationalt. Det er således i alles interesse, at Samsø Energiakademi styrkes, så Region Midtjylland og andre i fremtiden kan trække på de kompetencer, som er opbygget i akademiet.

For at sikre at Samsø Energiakademi sikres muligheden for fortsat udvikling og videreførelse af igangværende initiativer, indstilles det til forretningsudvalget, at rente- og afdragsfriheden på lånene forlænges indtil den 1. juli 2020.

Sagen slutter i henhold til delegerings og kompetencereglerne i forretningsudvalget.

Samsø Kommune har kautioneret for de to lån, og Region Midtjylland vil efter gældsbrevenes ordlyd kunne anmode kommunen om indfrielse af lånenes restgæld, såfremt Samsø Energiakademi ikke betaler renter eller afdrag. Samsø Kommune skal som kautionist godkende forlængelse af rente- og afdragsfriheden.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum forventer at behandle to sager på mødet den 4. april 2017. Det drejer sig om en orientering om status for Vestdansk Erhvervssamarbejde samt forlængelse af supportfunktionen for danske klyngeorganisationer.

Vækstforum afholder møde den 4. april 2017, dagsorden vil først være helt på plads efter mødet i den administrative styregruppe den 22. marts 2017.

Foreløbig er der to sager på dagsordenen til Vækstforums møde,

Status for Vestdansk Erhvervssamarbejde

Den politiske styregruppe for Vestdansk Erhvervssamarbejde afholdt sit andet møde den 13. marts 2017. Der vil på Vækstforums møde blive givet en status på samarbejdet mellem de tre vestdanske vækstfora. Mødet afholdtes i Aarhus med Vækstforum for Region Midtjylland som vært og repræsenteret ved Bent Hansen, Lars Aagaard, Brian Bech Nielsen og Iver Enevoldsen.

Målet for mødet var at følge op på drøftelse af ramme og vision for det vestdanske samarbejde, samt at få tydeliggjort at samarbejdet skal ske inden for områder, hvor det skaber merværdi på tværs af regionsgrænserne. Et andet punkt på mødet var at drøfte og godkende fem vejledende principper for udmøntning af Vestdansk Erhvervssamarbejde. Målet med de fem vejledende principper er at præcisere, at formålet med samarbejdet er at sikre: Konkurrenceevne, Forenkling, Åbenhed, Samordning og nærhed samt Partnerskab.

På mødet blev også drøftet forslag til udmøntning af handlingsplan 2017 på fire områder: Sundheds- og Velfærdsinnovation, Energiteknologi, Fødevarer og Industri 4.0 herunder design og kvalificeret arbejdskraft. Styregruppen diskuterede også indspil til Vækstpartnerskabsaftaler med regeringen, samt at Vestdansk Erhvervssamarbejde ud over sit danske navn også skal have et engelsk navn: Business Partnership West Denmark.

Forlængelse af supportfunktion for danske klyngeorganisationer

Som en del af den danske klyngestrategi "Strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats" blev der i 2014 oprettet en fælles supportfunktion, Cluster Excellence Denmark, som yder støtte til danske klyngeorganisationer. Målgruppen for supportfunktionen er de 48 mest betydende klyngesekretariater, der kan trække på Cluster Excellence Denmarks services, der primært er koncentreret inden for tre kerneområder: kompetenceudvikling, professionalisering og internationalisering. Basisaktiviteterne i klyngeorganisationen finansieres i fællesskab af Ministeriet for Forskning og Uddannelse og de fem regionale vækstfora efter en aftalt fordelingsnøgle.

Det foreslås, at de fem regioner og Bornholms Regionskommune skal bidrage med i alt 2,4 mio. kr. årligt i perioden 2017-2018. Ministeriet for Forskning og Uddannelse skal bidrage med 2,6 mio. kr. årligt i samme periode. I alt en samlet finansiering på 5,0 mio. kr. årligt. Derfor indstiller Vækstforum til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 1,0 mio. kr. i 2017 til videreførelse af supportfunktionen under forudsætning af godkendelse i de øvrige vækstfora og Ministeriet for Forskning og Uddannelse. Den økonomiske ramme for Region Midtjylland fordeler sig med 0,5 mio. kr. pr. år i 2017 og 2018.  

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om sager på vej til vækstforum til efterretning.  

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 30. marts 2016 besluttede regionsrådet at nedsætte et uddannelsesråd for Region Midtjylland for at styrke samarbejdet på uddannelsesområdet. I henhold til kommissoriet for uddannelsesrådet skal der én gang om året afholdes møde mellem uddannelsesrådet og det rådgivende udvalg for regional udvikling. Dette møde afholdes på næstkommende møde den 5. april 2017.

Regionsrådet godkendte på sit møde den 30. marts 2016 at nedsætte et uddannelsesråd for Region Midtjylland som en del af udmøntningen af den regionale uddannelsespolitik for 2016-2020. Regionsrådet ville styrke samarbejdet og etablere et uddannelsesråd med deltagelse af repræsentanter for alle relevante uddannelsesaktører: uddannelsesinstitutioner, kommuner og Region Midtjylland.

Uddannelsesrådet har til opgave at bidrage til at styrke sammenhængen i den midtjyske uddannelsesindsats. Herunder - efter dialog med det rådgivende udvalg for regional udvikling - at foreslå temaer til fælles initiativer, som blandt andet kan udmøntes via den regionale uddannelsespulje.

Derudover kan uddannelsesrådet bidrage til udviklingen og prioriteringen af det analysearbejde, som ofte ligger forud for den regionale indsats samt følgeforskningen, som i dag er et vigtigt element i den regionale indsats.

Endelig kan uddannelsesrådets medlemmer bidrage til at gennemføre indsatser og resultater, som understøtter målsætninger for den midtjyske og nationale uddannelsesindsats.

På det mødet den 5. april 2017 i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling er der planlagt en fælles temadrøftelse med Uddannelsesrådet. Emnet for drøftelsen er tema for udmøntning af uddannelsespuljen i 2017.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om en kommende drøftelse med uddannelsesrådet til efterretning.  

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Kommissorium: Uddannelsesråd fori Region Midtjylland

Godkendelse af referat fra møde den 1. februar 2017.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 1. februar 2017, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, er vedlagt til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 1. februar 2017.  

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Referat_RU010217_åben

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

Intet til punktet.