Underernæring hos patienter +65 år og blandt ældre generelt er både en alvorlig udfordring for de ældres sundhed, men også for vores samfundsøkonomi. Derfor var Region Midtjylland i efteråret 2019 vært ved en større EU-konference om emnet. 

Ældre patient der spiser alene på regionshospitalet i Viborg

Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt.

At løse problemet med underernæring kræver samarbejde på tværs af region (hospitaler) og kommuner (ældrepleje) - og på tværs af politiske områder. Men det kræver også, at politikerne får nok viden om problemet - for hvad siger forskningen på området egentlig?

Det var netop viden, der blev fremlagt og drøftet på konferencen under overskriften: "Preventing malnutrition in elderly citizens" på Aarhus Universitet den 29. oktober 2019. 

Konferencen var en del af en EU-satsning Science Meets Regions, hvis formål var at få politik og forskning til at mødes om samfundsmæssige problemstillinger. Konferencen i Aarhus var den eneste i Danmark. Der var i alt 26 konferencer rundt om i Europa med forskellige emner.

Omkring Science Meets Regions-konferencen samarbejdede Region Midtjylland med Aarhus Universitet - både AU Health og AU Science & Technology samt Aarhus Kommune og Region Midtjyllands EU-kontor (Central Denmark EU Office). 

Læs mere om konferencen her.

Denne video blev produceret og vist i forbindelsen med konferencen:

Produceret af: Region Midtjylland og Studio 1-2 

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Revideret 27-06-2022