30.05.2017
DR-TV sender i den kommende tid en dokumentarserie, der undersøger begåede drab på danske bosteder gennem de seneste fem år. Første afsnit vises 6. juni.
I serien indgår drabet på en pædagog, der blev dræbt i februar 2012, mens hun var ansat på Blåkærgård ved Viborg.
Efter drabet blev der iværksat en intern undersøgelse, der blev fulgt op af en ekstern kommisionsundersøgelse. Det førte til iværksættelse af 40 initiativer til forbedring af sikkerheden i Psykiatri og Social.
Initiativerne er blevet opdateret løbende og fulgt op med nye initiativer.
Eksempler på tiltag, der berører hele Psykiatri og Social:
- Sikkerhedsplan udarbejdet for hele Psykiatri og Social.
- Model for samarbejde mellem region, kommuner og kriminalforsorgen om personer, der udgør en særlig risiko.
- Instruks til behandlingsansvarlige overlæger, der bl.a. fastlægger hyppigheden af opfølgning.
- Årlige ledelsestilsyn fra psykiatri og socialledelsen.
Eksempler på tiltag, der gælder specifikt for Blåkærgård:
- Ensartet og systematisk sikkerhedsvurdering af alle beboere.
- Udarbejdelse af individuelle handleplaner ift. risikofaktorer.
- Systematiske test af alarmer, når den enkelte medarbejder påbegynder arbejdet.
- Alle biler er udstyret med GPS'er, og medarbejdere bærer GPS-alarmer, der testes dagligt.
- Faste møder hver 14. dag mellem Blåkærgård og Regionspsykiatrien Midt.
- Beboere med dom mødes en gang ugentligt med behandlere fra Regionspsykiatrien Midt.
- Alle medarbejdere deltager i 5-dages konflikthåndteringskursus med halvårlig opfølgning.
Den opsamlede viden og erfaringer er løbende blevet delt på konferencer og temadage.
Fakta om Blåkærgård
Blåkærgård er et regionalt bosted for mennesker med kompleks psykisk sygdom, misbrug og udadreagerende adfærd. Beboerne har behov for individuel støtte og omsorg i hverdagen. Det drejer sig om mennesker, der kan have svært ved, at fungere alene og skal have betydelig professionel hjælp for, at kunne bo sammen med andre.
Materiale til download
- Forebyggelse af voldsrisiko, revideret marts 2017.
- Håndtering af fysisk og psykiatri vold, revideret januar 2017
- Samarbejde og ansvar omkring ikke-retslige patienter og borgere, der udgør en særlig sikkerhedsrisiko, revideret januar 2017
- Model for sikkerhed på socialområdet, revideret november 2016
- Model for sikkerhed i behandlingspsykiatrien, revideret november 2016
- Sikkerhedsuddannelse af vikarer i behandlingspsykiatrien, revideret august 2016
- Klassifikations- og kompetencemodel for sikkerhed - revideret august 2014
- Idékatalog til retningslinier vedrørende adgang til skarpe og spidse genstande, april 2014
- Samarbejdsaftale vedrørende retspsykiatriske patienter, januar 2014
- Statusnotat: Sikkerhedsinitiativer på baggrund af Blåkærgårdsagen, september 2012
- Kommisionsrapporten "Kritisk hændelse i psykiatrien i Region Midtjylland 2012"
- Redegørelse for Blåkærgårdsagen, marts 2012